Lad alle herliggøre Jehova!

„De skal herliggøre Jehova i lysets egn.“ — ESAJAS 24:15.

 1. Hvordan betragtede Jehovas profeter hans navn, og hvordan er dette en stærk kontrast til kristenheden i dag?

JEHOVA er Guds berømmelige navn. Profeterne i fortiden glædede sig over at tale i dette navn. De herliggjorde deres suveræne Herre, Jehova, hvis navn betegner at han er „den der har en hensigt“. (Esajas 40:5; Jeremias 10:6, 10; Ezekiel 36:23) De såkaldt små profeter, deriblandt Haggaj, var også stærkt optaget af at herliggøre Jehova. I Haggajs Bog, der kun består af 38 vers, forekommer Guds navn 35 gange. Man tager alt liv ud af denne profetiske bog når Jehovas dyrebare navn bliver erstattet med titlen „Herren“, sådan som kristenhedens overmåde store apostle gengiver det i deres bibeloversættelser. — Jævnfør Andet Korintherbrev 11:5.

 2, 3. (a) Hvordan gik en bemærkelsesværdig profeti vedrørende Israels genoprettelse i opfyldelse? (b) Hvilken glæde erfarede den jødiske rest og de der sluttede sig til den?

² I Esajas 12:2 anvendes en dobbeltform af navnet.a Her siger profeten: „Se! Gud er min frelse. Jeg vil have tillid og ikke nære rædsel; for Jah Jehova er min styrke og min kraft, og han blev til frelse for mig.“ (Se også Esajas 26:4.) Her, 200 år før Israels udfrielse fra babylonisk fangenskab, gav Jah Jehova gennem sin profet Esajas israelitterne en forsikring om at han var deres mægtige Frelser. Dette fangenskab skulle vare fra 607 til 537 f.v.t. Esajas skrev endvidere: „Jeg, Jehova, gør alt . . . [jeg] siger om Kyros: ’Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’ også det jeg sagde om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget,’ og om templet: ’Du vil få din grundvold lagt.’“ Hvem var denne Kyros? Det viste sig bemærkelsesværdigt nok at være kong Kyros af Persien, der indtog Babylon i 539 f.v.t. — Esajas 44:24, 28.

³ I overensstemmelse med Jehovas ord gennem Esajas udstedte Kyros følgende dekret til de fangne israelitter: „Hvem der end er iblandt jer af hele hans folk, med ham være hans Gud, så han drager op til Jerusalem, som er i Juda, og genopbygger Jehovas, Israels Guds, hus — han er den sande Gud — som er i Jerusalem.“ En overordentlig lykkelig jødisk rest vendte sammen med de ikkeisraelitiske netinimfolk og Salomons tjeneres sønner tilbage til Jerusalem tidsnok til at de kunne fejre løvhyttefesten i 537 f.v.t. og bringe Jehova ofre på hans alter. Det følgende år i den anden måned blev grundvolden til det andet tempel lagt under glædesråb og lovsang til Jehova. — Ezra 1:1-4; 2:1, 2, 43, 55; 3:1-6, 8, 10-13.

 4. Hvilken genoprettelsesprofeti af Esajas gik i opfyldelse på israelitterne?

⁴ Jehovas genoprettelsesprofeti skulle få en storslået opfyldelse i Israel: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. . . . De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ „For med fryd drager I ud, og med fred føres I ind. Bjergene og højene bryder ud i glædesråb foran jer . . . Og det skal være til berømmelse for Jehova, et varigt tegn som ikke udslettes.“ — Esajas 35:1, 2; 55:12, 13.

 5. Hvorfor var Israels glæde kun kortvarig?

⁵ Denne glæde varede kun kort. De omboende folk søgte at opnå en slags fællesreligiøs alliance i forbindelse med opførelsen af templet. I begyndelsen holdt israelitterne stand og sagde: „I kan ikke være fælles med os om at bygge et hus for vores Gud, for vi alene vil sammen bygge for Jehova, Israels Gud, sådan som kong Kyros, Persiens konge, har påbudt os.“ Disse folkeslag blev nu israelitternes bitre modstandere. De „blev . . . ved med at svække hænderne på Judas folk og afskrække dem fra at bygge“. De fremholdt også et forvansket billede af situationen over for Kyros’ efterfølger, Artaxerxes, der udstedte et forbud mod tempelbyggeriet. (Ezra 4:1-24) I 17 år lå arbejdet stille. I denne periode begyndte jøderne ulykkeligvis at slå ind på en materialistisk kurs.

„Hærstyrkers Jehova“ taler

 6. (a) Hvordan reagerede Jehova på situationen i Israel? (b) Hvad betyder Haggajs navn sandsynligvis, og hvorfor er det rammende?

⁶ Jehova viste trods dette sin ’styrke og kraft’ på Israels vegne ved at sende profeter til folket, især Haggaj og Zakarias, for at gøre jøderne opmærksomme på deres ansvar. Haggajs navn leder tanken hen på en højtid, for det betyder sandsynligvis „født under en højtid“. Han begyndte derfor meget passende at profetere på den første dag i den måned hvor man fejrede løvhyttefesten, en højtid hvor jøderne ’ikke skulle andet end fryde sig’. (5 Mosebog 16:15) Haggaj overbragte fire budskaber fra Jehova i løbet af 112 dage. — Haggaj 1:1; 2:1, 10, 20.

 7. Hvorfor bør Haggajs indledende ord virke opmuntrende på os?

⁷ Haggaj sagde som indledning til sin profeti: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt.“ (Haggaj 1:2a) Hvilke ’hærstyrker’ er der tale om? Det er Jehovas hær af åndeskabninger, der nogle steder i Bibelen omtales som militærstyrker. (Job 1:6; 2:1; Salme 103:20, 21; Mattæus 26:53) Er det ikke opmuntrende at den suveræne Herre Jehova bruger disse usynlige himmelske hærstyrker til at lede os i arbejdet med at genoprette den sande tilbedelse på jorden? — Jævnfør Anden Kongebog 6:15-17.

 8. Hvilken indstilling prægede Israel, og hvad resulterede det i?

⁸ Hvordan lød Haggajs første budskab? Folket havde sagt: „Tiden er ikke kommet, tiden til at bygge Jehovas hus.“ De satte ikke længere opførelsen af templet, der repræsenterede den sande tilbedelses genoprettelse, først i deres liv. De begyndte i stedet at bygge paladsagtige huse til sig selv. Deres materialistiske indstilling kølnede deres begejstring for tilbedelsen af Jehova. Som følge heraf havde han taget sin velsignelse bort. Deres marker var ikke længere frugtbare, og de manglede klæder under vinterens kulde. De tjente kun lidt, og det var som om de kom pengene i en hullet pung. — Haggaj 1:2b-6.

 9. Hvilken kraftig og opbyggende tilskyndelse gav Jehova?

⁹ Jehova gav to gange følgende kraftige opfordring: „Lad jeres hjerte give agt på jeres veje.“ Zerubbabel, landshøvdingen i Juda, og ypperstepræsten Josuab tog opfordringen til sig og hørte, sammen med folket, „efter Jehova deres Guds røst og profeten Haggajs ord, eftersom Jehova deres Gud havde sendt ham, og folket frygtede Jehova“. Desuden sagde „Haggaj, Jehovas sendebud, . . . derpå til folket i overensstemmelse med hvervet som Jehovas sendebud: ’„Jeg er med jer,“ lyder Jehovas udsagn.’“ — Haggaj 1:5, 7-14.

10. Hvordan brugte Jehova sin magt til gavn for Israel?

¹⁰ Nogle af de ældre jøder i Jerusalem har måske betragtet den herlighed der omgav det genopbyggede tempel, som „ingenting“ i sammenligning med det første tempel. Men omkring 51 dage senere fik Jehova Haggaj til at fremsætte endnu et budskab. Han sagde: „’Men vær nu stærk, Zerubbabel,’ lyder Jehovas udsagn, ’og vær stærk, Josua, Jozadaks søn, du som er ypperstepræst.’ ’Og vær stærkt, hele folket i landet,’ lyder Jehovas udsagn, ’og arbejd.’ ’For jeg er med jer,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. . . . ’Frygt ikke.’“ Jehova, der til rette tid ville bruge sin uovertrufne magt til at „ryste himmelen og jorden“, sørgede for at al modstand, selv i form af et kongeligt dekret, blev overvundet. Inden der var gået fem år, var tempelbyggeriet på storslået vis blevet fuldført. — Haggaj 2:3-6.

11. Hvordan fyldte Gud det andet tempel med ’større herlighed’?

¹¹ Dernæst blev et bemærkelsesværdigt løfte indfriet: „’Alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ (Haggaj 2:7) Disse „kostbare skatte“ viste sig at være de ikkeisraelitter der kom for at tilbede ved dette tempel, eftersom det afspejlede hans majestætiske nærværelses herlighed. Hvordan var det genopbyggede tempel i sammenligning med det der var blevet opført på Salomons tid? Guds profet erklærede: „’Dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ (Haggaj 2:9) I den første opfyldelse af profetien kom det genopbyggede tempel til at bestå længere end det første hus. Det bestod stadig da Messias fremstod i år 29 e.v.t. Før hans frafaldne fjender i år 33 fik ham myrdet, var Messias selv med til at fylde templet med herlighed ved at forkynde sandheden her.

12. Hvilken hensigt tjente de to første templer?

¹² Det første og det andet tempel i Jerusalem tjente en vigtig hensigt, idet de forudskildrede nogle vigtige træk ved Messias’ præstetjeneste og holdt liv i den rene tilbedelse af Jehova på jorden indtil Messias fremstod. — Hebræerne 10:1.

Det herlige åndelige tempel

13. (a) Hvilke begivenheder fandt sted fra år 29 til år 33 e.v.t. med hensyn til det åndelige tempel? (b) Hvordan var Jesu genløsningsoffer af stor betydning i den forbindelse?

¹³ Har Haggajs genoprettelsesprofeti en særlig betydning for eftertiden? Ja. Det genopbyggede tempel i Jerusalem blev midtpunktet for den sande tilbedelse på jorden. Men det var et forbillede på et langt mere storslået åndeligt tempel. Dette tempel begyndte at fungere i år 29 e.v.t., da Jesus ved sin dåb i Jordanfloden blev salvet af Jehova til at være ypperstepræst og den hellige ånd kom ned over ham i form af en due. (Mattæus 3:16) Efter at Jesus havde fuldført sin jordiske tjeneste og lidt en offerdød, blev han oprejst til himmelen, skildret ved det allerhelligste i templet, og her frembar han værdien af sit offer for Jehova. Dette udgjorde en løsesum som dækkede hans disciples synder og muliggjorde at de på pinsedagen år 33 kunne blive salvet som underpræster i Jehovas åndelige tempel. Deres trofaste, livslange tjeneste i tempelforgården på jorden ville medføre at de på et tidspunkt kunne blive oprejst til liv i himmelen, hvor de kunne fortsætte med at tjene som præster.

14. (a) Hvilken glæde erfarede den kristne menighed i det første århundrede som følge af sin nidkære virksomhed? (b) Hvorfor var denne glæde kun kortvarig?

¹⁴ I tusindvis af jøder, og senere ikkejøder, ændrede sind og strømmede til den kristne menighed, og de begyndte at forkynde den gode nyhed om Guds kommende rige der vil herske over jorden. Efter cirka 30 år kunne apostelen Paulus erklære at den gode nyhed var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Men efter apostlenes død indtraf et stort frafald, og sandhedens flamme begyndte at blafre. Den sande kristendom blev overskygget af kristenhedens sektvæsen der byggede på hedensk lære og filosofi. — Apostelgerninger 20:29, 30.

15, 16. (a) Hvilken profeti gik i opfyldelse i 1914? (b) Hvilken indsamling fandt sted i slutningen af det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede?

¹⁵ Efter mange hundrede års forløb tog en gruppe sandhedselskende kristne i 1870’erne fat på et indgående studium af Bibelen. Ud fra Bibelen var de i stand til at pege på at året 1914 markerede afslutningen på „nationernes fastsatte tider“. I dette år ville syv symbolske „tider“ (2520 år med et vilddyragtigt menneskeskabt styre) ophøre ved at Kristus Jesus — den der som jordens messianske konge havde „retten“ til Riget — blev indsat på tronen i himmelen. (Lukas 21:24; Daniel 4:25; Ezekiel 21:26, 27) Disse bibelstudenter, der i dag er kendt som Jehovas Vidner, har især siden 1919 været stærkt optaget af at forkynde den gode nyhed om det kommende rige overalt på jorden. I 1919 fulgte nogle få tusind forkyndere den opfordring til virksomhed som blev givet ved et stævne i Cedar Point, Ohio, i USA. Tallet steg, og i 1935 var der 56.153 der rapporterede at de var med i forkyndelsen. Af disse havde 52.465 nydt symbolerne, bestående af brød og vin, ved den årlige højtid til minde om Jesu død. Herved gav de udtryk for at de nærede håb om at blive præster sammen med Kristus Jesus i den himmelske del af Jehovas store åndelige tempel. De skal desuden tjene som medkonger sammen med ham i hans messianske rige. — Lukas 22:29, 30; Romerne 8:15-17.

¹⁶ Når vi læser Åbenbaringen 7:4-8 og 14:1-4, kan vi imidlertid se at det samlede antal af disse salvede kristne kun omfatter 144.000, hvoraf mange blev indsamlet i det første århundrede før det store frafald. Fra slutningen af det 19. århundrede og frem til det 20. århundrede har Jehova fuldført indsamlingen af de 144.000 der er renset ved hans ords vand, erklæret retfærdige som følge af deres tro på Jesu sonoffer og til sidst beseglet som salvede kristne.

17. (a) Hvilken indsamling er foregået siden 1930’erne? (b) Hvorfor er Johannes 3:30 interessant i den forbindelse? (Se også Lukas 7:28.)

¹⁷ Hvad sker der når alle de salvede er blevet udvalgt? Ved et skelsættende stævne i 1935 i Washington, D.C., USA, blev det forklaret at ’den store skare’ i Åbenbaringen 7:9-17 var en gruppe der ville vise sig efter at de 144.000 var blevet indsamlet, og som har udsigt til evigt liv på en paradisisk jord. Efter at Johannes Døber, der tilhører skaren af „andre får“ og derfor vil blive oprejst til liv på jorden, klart havde identificeret den salvede Jesus, sagde han om Messias: „Han må nødvendigvis være i stadig fremgang, men jeg i stadig tilbagegang.“ (Johannes 1:29; 3:30; 10:16; Mattæus 11:11) Johannes Døbers arbejde med at berede disciple til Messias ophørte da Jesus begyndte at udvælge et stigende antal personer der skulle tilhøre de 144.000. I 1930’erne skete det modsatte. Stadig færre blev ’kaldet og udvalgt’ til at være blandt de 144.000, hvorimod der skete en vældig talmæssig vækst i det antal der tilhørte ’den store skare’ af „andre får“. Denne store skare fortsætter med at vokse efterhånden som den onde verdensordning nærmer sig sin afslutning ved Harmagedon. — Åbenbaringen 17:14b.

18. (a) Hvorfor kan vi have tillid til at ’millioner af nulevende mennesker aldrig vil dø’? (b) Hvorfor bør vi nidkært følge opfordringen i Haggaj 2:4?

¹⁸ I begyndelsen af 1920’erne holdt Jehovas Vidner et foredrag med titlen „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“. Det var en lidt for optimistisk påstand på det tidspunkt. Men i dag kan vi have tillid til at det vil ske. Både det øgede lys over Bibelens profetier og det anarki der præger den dødsdømte verden, er talende vidnesbyrd om at afslutningen for Satans ordning er meget, meget nær! Mindehøjtidsrapporten for 1996 viser at højtiden blev overværet af 12.921.933, hvoraf kun 8757 (0,068 procent) gav udtryk for at de havde det himmelske håb ved at tage af symbolerne. Genoprettelsen af den sande tilbedelse er ved at være fuldført. Men det er vigtigt at vi aldrig lader hænderne synke i dette arbejde. Som der siges i Haggaj 2:4: „’Vær stærkt, hele folket i landet,’ lyder Jehovas udsagn, ’og arbejd.’ ’For jeg er med jer,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ Lad os være besluttede på aldrig at lade nogen form for materialisme eller verdslighed få lov til at svække vor nidkærhed i tjenesten for Jehova. — 1 Johannes 2:15-17.

19. Hvordan kan vi have en andel i opfyldelsen af Haggaj 2:6, 7?

¹⁹ Vi har den glædelige forret at kunne have del i den nutidige opfyldelse af Haggaj 2:6, 7: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Endnu en gang — inden længe — og jeg vil ryste himmelen og jorden og havet og den tørre grund.’ ’Og jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ Begærlighed, moralsk fordærv og had er udbredt i vore dages verden. Den oplever afgjort sine sidste dage, og Jehova er allerede begyndt at „ryste“ den ved at lade sine vidner udråbe „en hævnens dag fra vor Gud“. (Esajas 61:2) Denne indledende rystelse vil nå sit højdepunkt med verdens ødelæggelse ved Harmagedon. Men inden da drager Jehova „nationernes kostbare skatte“ til sig — de sagtmodige der omtales som symbolske får. (Johannes 6:44) Denne ’store skare’ yder i dag Gud „hellig tjeneste“ i den jordiske forgård til hans tilbedelseshus. — Åbenbaringen 7:9, 15.

20. Hvor finder man den dyrebareste skat?

²⁰ Tjenesten i Jehovas åndelige tempel medfører noget der langt overgår en hvilken som helst materiel skat. (Ordsprogene 2:1-6; 3:13, 14; Mattæus 6:19-21) Der siges endvidere i Haggaj 2:9: „’Dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes,’ har Hærstyrkers Jehova sagt. ’Og på dette sted vil jeg skænke fred,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ Hvad betyder disse ord for os der lever i dag? Det vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnote]

[Spørgsmål til repetition]

◻ Hvordan satte profeterne et godt eksempel hvad angår brugen af Jehovas navn?

◻ Hvilken opmuntring indeholder Jehovas magtfulde budskab til hans genrejste folk?

◻ Hvilket herligt åndeligt tempel er i dag i virksomhed?

◻ Hvilken indsamling har fundet sted i det 19. og 20. århundrede, og i hvilken hensigt?

[Illustration på side 7]

Jehovas himmelske hære leder og opretholder hans vidner på jorden