Hjælp mænd til at gøre åndelige fremskridt
„Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ — LUK. 5:10.
1, 2. (a) Hvordan reagerede mænd på Jesu forkyndelse? (b) Hvad vil denne artikel komme ind på?
UNDER en forkyndertur gennem Galilæa gik Jesus og hans disciple om bord på en båd for at tage hen til et sted hvor de kunne være sig selv. Men skarerne fulgte efter dem til fods. Der kom „hen ved fem tusind mænd, foruden kvinder og børn“. (Matt. 14:21) Ved en anden lejlighed opsøgte en stor mængde mennesker Jesus fordi de gerne ville helbredes for deres sygdomme og høre ham tale. Deriblandt var der „fire tusind mænd, foruden kvinder og børn“. (Matt. 15:38) Der var altså mange mænd der kom til Jesus og viste interesse for hans undervisning. Og Jesus forventede at mange flere mennesker ville tage imod budskabet, for efter at have sørget for en mirakuløs fiskefangst sagde Jesus til Simon Peter: „Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ (Luk. 5:10) Hans disciple skulle altså sænke deres net ned i menneskehavet og kunne forvente at deres ’fangst’ ville indbefatte mange mænd.
2 I dag er der også mænd der interesserer sig for det bibelske budskab vi forkynder, og tager det til sig. (Matt. 5:3) Men mange mænd holder sig tilbage og gør ikke åndelige fremskridt. Hvordan kan vi hjælpe dem? Jesus brugte ikke en særlig forkyndelsesmetode til at opsøge mænd, men han tog nogle emner op som appellerede til mænd dengang. Lad os se nærmere på hans eksempel og undersøge hvordan vi kan hjælpe mænd til at overvinde tre ting der kunne hindre dem i at gøre fremskridt: (1) bekymring for hvordan de sikrer sig økonomisk, (2) menneskefrygt og (3) en følelse af utilstrækkelighed.
Økonomisk sikkerhed
3, 4. (a) Hvad er mange mænd optaget af? (b) Hvorfor sætter nogle mænd dét at sikre sig økonomisk højere end åndelige interesser?
3 „Lærer,“ sagde en skriftlærd til Jesus, „jeg vil følge dig hvor du end tager hen.“ Men da Jesus sagde til ham: „Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved,“ fik han betænkeligheder. Uvisheden om hvor han skulle få det næste måltid fra, og hvor han skulle bo, var åbenbart ikke noget den skriftlærde brød sig om, for der er ikke noget der tyder på at han blev en discipel af Kristus. — Matt. 8:19, 20.
4 Mænd sætter ofte materiel tryghed over åndelige interesser. At få en højere uddannelse og et vellønnet job er noget mange af dem lægger stor vægt på. I deres øjne er fordelene ved at tjene penge større og af mere praktisk værdi end de fordele der kan være ved at studere Bibelen og få et nært forhold til Gud. Bibelens budskab appellerer måske til dem, men „de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, og rigdommens bedragende magt“ kvæler den interesse de måtte have. (Mark. 4:18, 19) Lad os se på hvordan Jesus hjalp sine disciple til at prioritere rigtigt.
5, 6. Hvad hjalp Andreas, Peter, Jakob og Johannes til at få den rigtige indstilling til forkyndelsesarbejdet og det at tjene til dagen og vejen?
5 Andreas og hans bror Simon Peter var partnere i en fiskerivirksomhed. Også Johannes, hans bror Jakob og deres far, Zebedæus, var fiskere, og deres forretning gik så godt at de havde lejede folk. (Mark. 1:16-20) Da Andreas og Johannes første gang hørte om Jesus gennem Johannes Døber, blev de overbevist om at de havde fundet Messias. Andreas fortalte nyheden videre til sin bror Simon Peter, og måske gjorde Johannes det samme til sin bror Jakob. (Joh. 1:29, 35-41) I de følgende måneder tilbragte alle fire noget tid sammen med Jesus mens han forkyndte i Galilæa, Judæa og Samaria. Derefter vendte disciplene tilbage til fiskeriet. Selvom de var interesseret i åndelige emner, var tjenesten ikke det vigtigste for dem.
6 Et stykke tid senere indbød Jesus Peter og Andreas til at følge ham og blive „menneskefiskere“. Hvordan reagerede de? „Straks forlod de nettene og fulgte ham.“ Og det samme gjorde Jakob og Johannes. Der fortælles: „Straks forlod de båden og deres fader, og de fulgte ham.“ (Matt. 4:18-22) Hvad fik disse mænd til at tage heltidstjenesten op? Var det en pludselig indskydelse? Nej. I de foregående måneder havde de lyttet til Jesus og set ham udføre mirakler. De havde iagttaget hans nidkærhed for retfærdighed og været vidner til folks positive reaktion på hans forkyndelse. Alt dette styrkede deres tro på Jehova og deres tillid til ham.
7. Hvordan kan vi hjælpe vores elever til at opbygge tillid til at Jehova kan og vil sørge for sit folk?
7 Hvordan kan vi efterligne Jesus og hjælpe dem vi studerer Bibelen med, til at stole på Jehova? (Ordsp. 3:5, 6) Det har meget at sige hvordan vi underviser. Vi kan fremhæve at Gud har lovet at velsigne os hvis vi sætter Riget først i vores liv. (Læs Malakias 3:10; Mattæus 6:33). Der er mange forskellige skriftsteder vi kan bruge for at vise hvordan Jehova sørger for sit folk, men vi må også huske at vores eget eksempel kan have stor virkning. Ved at dele ud af vores personlige erfaringer kan vi hjælpe vores elever til at opbygge tillid til Jehova. Vi kan også fortælle dem om nogle af de opmuntrende erfaringer vi er stødt på i vores litteratur.a
8. (a) Hvorfor er det vigtigt for en vi studerer med, at ’smage og se at Jehova er god’? (b) Hvordan kan vi hjælpe vores elev til personligt at mærke Jehovas godhed?
8 For at man kan få en stærk tro, skal der mere til end at læse og høre om hvordan andre har erfaret Jehovas velsignelse. En vi studerer med, har brug for selv at mærke Jehovas godhed. Salmisten skrev: „Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den mand som søger tilflugt hos ham.“ (Sl. 34:8) Hvordan kan vi hjælpe eleven til at se at Jehova er god? Lad os antage at en der har problemer med sin økonomi, også prøver at aflægge en dårlig vane, som for eksempel rygning, hasardspil eller drikkeri. (Ordsp. 23:20, 21; 2 Kor. 7:1; 1 Tim. 6:10) Hvis vi lærer eleven at bede Gud om hjælp til at overvinde sin dårlige vane, vil han efterhånden selv erfare Jehovas godhed. Tænk også over hvad det kan udvirke hvis vi tilskynder eleven til at sætte det åndelige først ved at tage sig tid til at studere Bibelen hver uge og forberede sig til de kristne møder og overvære dem. Når han personligt erfarer at Jehova velsigner det han gør, vil hans tro blive stærkere.
Menneskefrygt
9, 10. (a) Hvorfor holdt Nikodemus og Josef fra Arimatæa det hemmeligt at de troede på Jesus? (b) Hvorfor tøver nogle mænd i dag med at følge Kristus?
9 Nogle mænd tøver med at følge Kristus helt og fuldt fordi de er nervøse for hvad andre mener. Nikodemus og Josef fra Arimatæa holdt det hemmeligt at de troede på Jesus, da de var bange for hvordan andre jøder ville reagere. (Joh. 3:1, 2; 19:38) Deres frygt var ikke uberettiget, for de religiøse lederes had til Jesus blev efterhånden så stort at enhver der anerkendte ham, blev udstødt af synagogen. — Joh. 9:22.
10 I dag er det nogle steder sådan at hvis en mand begynder at interessere sig for meget for Gud, Bibelen eller religion, risikerer han at blive mobbet af sine kolleger, venner eller familiemedlemmer. Andre steder kan det være decideret farligt at tale om at skifte tro. Presset kan være særlig hårdt for en mand der er inden for militæret, er engageret i politik eller er aktiv i lokalsamfundet. En mand i Tyskland sagde for eksempel: „Dét I forkynder ud fra Bibelen, er rigtigt nok. Men hvis jeg blev et Jehovas vidne i dag, ville alle vide det i morgen. Hvad ville de ikke tænke om mig på arbejdet, i nabolaget og i klubben som min familie og jeg kommer i? Det ville jeg ikke kunne klare.“
11. Hvordan hjalp Jesus sine disciple til at overvinde menneskefrygt?
11 Ingen af Jesu apostle var kujoner, men alligevel kæmpede de alle med menneskefrygt. (Mark. 14:50, 66-72) Hvordan hjalp Jesus sine disciple til at gøre fremskridt trods det pres de blev udsat for fra deres omgivelser? Det gjorde han ved at forberede dem på den modstand de senere ville komme ud for. „Lykkelige er I når menneskene hader jer,“ sagde han, „og når de for Menneskesønnens skyld udelukker jer og skælder jer ud og afviser jeres navn som ondt.“ (Luk. 6:22) Jesus advarede altså sine disciple om at de ville blive skældt ud. Men det ville være „for Menneskesønnens skyld“. Jesus forsikrede dem også om at Gud ville støtte dem så længe de så hen til Ham efter hjælp og styrke. (Luk. 12:4-12) Desuden opmuntrede Jesus nyinteresserede til at komme sammen med disciplene og blive venner med dem. — Mark. 10:29, 30.
12. Hvordan kan vi hjælpe nye til at overvinde menneskefrygt?
12 Vi må også hjælpe dem vi studerer Bibelen med, til at overvinde menneskefrygt. En udfordring er ofte lettere at klare når man er forberedt på den. (Joh. 15:19) Måske kan vi hjælpe eleven med at finde frem til nogle enkle, fornuftige og bibelsk begrundede svar på de spørgsmål og indvendinger hans kolleger eller andre kunne finde på at komme med. Og ud over selv at være en god ven for ham kan vi introducere ham for andre i menigheden, især nogle han har et eller andet tilfælles med. Som det allervigtigste må vi lære ham at bede regelmæssigt og af hjertet. Det kan hjælpe ham til at komme nær til Jehova og gøre Gud til sin tilflugt og klippe. — Læs Salme 94:21-23; Jakob 4:8.
En følelse af utilstrækkelighed
13. Af hvilke grunde holder nogle mænd sig tilbage fra at engagere sig i åndelige anliggender?
13 Nogle mænd holder sig tilbage fra at engagere sig i åndelige anliggender fordi de læser dårligt, ikke er så gode til at udtrykke sig eller simpelt hen er generte. Andre bryder sig ikke om at give udtryk for deres synspunkter eller følelser når der er flere til stede. Tanken om at skulle studere, kommentere ved de kristne møder eller fortælle andre om deres tro virker overvældende på dem. En kristen broder indrømmer: „Som ung gik jeg hurtigt op til døren, lod som om jeg ringede på, og listede væk igen i håb om at ingen havde hørt eller set mig. . . . Alene tanken om at gå fra dør til dør gjorde mig fysisk syg.“
14. Hvorfor lykkedes det ikke for Jesu disciple at kurere en dæmonbesat dreng?
14 Tænk på hvor utilstrækkelige Jesu disciple må have følt sig da de ikke kunne kurere en dæmonbesat dreng. Sønnens far kom hen til Jesus og sagde: „[Min søn] er epileptiker og har det dårligt; han falder ofte om i ilden og ofte i vandet; og jeg tog ham med til dine disciple, men de kunne ikke kurere ham.“ Jesus uddrev dæmonen og kurerede dermed drengen. Senere spurgte disciplene Jesus: „Hvordan kan det være at vi ikke kunne uddrive den?“ Han svarede: „Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer en sandhed: Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“ (Matt. 17:14-20) For at overvinde bjerglignende forhindringer må man tro på Jehova og stole på ham. Hvad sker der hvis en glemmer dette og begynder at stole på sine egne evner? Hvis tingene ikke lykkes for ham, vil han miste sin selvtillid.
15, 16. Hvordan kan vi hjælpe en elev der føler sig utilstrækkelig?
15 Man kan hjælpe en der føler sig utilstrækkelig, ved at tilskynde ham til at sætte sin lid til Jehova i stedet for at prøve at klare alting selv. Peter skrev: „Ydmyg jer . . . under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham.“ (1 Pet. 5:6, 7) Det kræver at vi hjælper den vi studerer med, til at blive et åndeligsindet menneske. Et sådant menneske sætter pris på åndelige ting, elsker Guds ord og lægger „åndens frugt“ for dagen. (Gal. 5:22, 23) Han forstår værdien af bøn. (Fil. 4:6, 7) Og han ser hen til Gud efter mod og styrke til at klare de problemer han kommer ud for, og de opgaver han får. — Læs Andet Timoteusbrev 1:7, 8.
16 Nogle elever kan også have brug for praktisk hjælp til at blive bedre til at læse, udtrykke sig eller føre en samtale. Andre føler sig måske uværdige til at tjene Jehova på grund af de forkerte ting de har gjort inden de lærte ham at kende. I alle tilfælde kan vores kærlige og tålmodige hjælp være lige det de har behov for. „De raske trænger ikke til læge,“ sagde Jesus, „men det gør de syge.“ — Matt. 9:12.
Hjælp flere mænd til at lære Jehova at kende
17, 18. (a) Hvordan kan vi nå ud til flere mænd i forkyndelsen? (b) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?
17 Det er vores ønske at mange flere mænd vil tage imod Bibelens opmuntrende budskab. (2 Tim. 3:16, 17) Men hvordan kan vi nå ud til flere af dem? Ved at bruge mere tid på at forkynde på tidspunkter hvor der er større sandsynlighed for at de er hjemme, for eksempel om aftenen, lørdag og søndag eftermiddag og på helligdage. Når det er muligt, kan vi bede om at tale med manden i huset. Vi kan også forkynde uformelt for mandlige kolleger når det er passende, og prøve at hjælpe ikketroende mænd der er gift med søstre i vores menighed.
18 Når vi forkynder for alle vi møder, kan vi have tillid til at de der er retsindige, vil reagere positivt. Lad os tålmodigt hjælpe alle der viser oprigtig interesse for sandheden. Men hvad så med døbte mænd i menigheden? Hvordan kan vi hjælpe dem til at tragte efter og kvalificere sig til ansvarsopgaver i Guds organisation? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.
[Fodnote]
a Se Jehovas Vidners ’Årbøger’ og livsberetninger i Vagttårnet og Vågn op!
Hvad vil du svare?
• Hvordan kan vi hjælpe mænd til at prioritere det åndelige højt?
• Hvordan kan vi hjælpe nye til at klare gruppepres?
• Hvad kan hjælpe nogle der føler sig utilstrækkelige?
[Illustration på side 25]
Tager du initiativ til at fortælle mænd om den gode nyhed?
[Illustration på side 26]
Hvordan kan du forberede den du studerer med, på at klare modstand?