Budskaber fra Jehova til fortiden og nutiden

 1, 2. Hvordan har mange søgt efter skjulte skatte, og hvad kunne hjælpe en til at få et bedre og lykkeligere liv?

I TIDENS løb har mange drømt om at finde en nedgravet skat. Du har sikkert læst beretninger om opdagelsesrejsende, arkæologer og andre som helt bogstaveligt har søgt efter en sådan skat. Selvom du ikke personligt har tænkt dig at gå på skattejagt, så prøv alligevel at forestille dig hvordan det ville være at finde en skat. Tænk på den betydning det ville få for dig! Du kunne få et bedre og lykkeligere liv.

² De fleste drager ikke bogstaveligt på skattejagt, men dét de søger som en skat, kunne være flere penge, et godt helbred og et lykkeligt ægteskab, skatte man ikke finder ved at grave i jorden. Der findes heller ikke noget bogstaveligt kort som viser hvor skatten kan findes. Men fælles for de to former for skattejagt er at der skal en indsats til. Derfor vil mange være taknemmelige for gode råd om hvordan de kan nå deres mål og få et bedre og lykkeligere liv.

 3, 4. Hvor finder man praktiske råd om hvordan man skal leve?

³ I realiteten har du allerede nyttige råd og sund vejledning inden for rækkevidde. Bibelen har hjulpet mange til at få et lykkeligere liv, for den giver de bedste råd om hvordan man bør leve. Det har mange erfaret. Den engelske forfatter Charles Dickens har sagt om Bibelen: „Det er den bedste bog verden nogen sinde har set eller vil se, . . . for den giver os den bedste undervisning som mennesker . . . kan lade sig lede af.“

⁴ Denne iagttagelse overrasker ikke dem som anser Bibelen for at være inspireret af Gud. Som der siges i Andet Timoteusbrev 3:16: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ Bibelen indeholder med andre ord nyttige oplysninger som kan vise hvordan man skal leve i den komplicerede verden vi er omgivet af i dag. Der er ingen tvivl om at de der lader sig lede af Bibelen, kan få et bedre og lykkeligere liv.

 5-7. I hvilke dele af Bibelen kan man hente gavnlig vejledning?

⁵ Men hvilke dele af Bibelen kommer vi til at tænke på i forbindelse med at finde sådanne råd? Nogle vil sikkert straks tænke på Bjergprædikenen, hvor Jesus gav praktisk vejledning om forskellige sider af dagliglivet. Andre vil tænke på apostelen Paulus’ breve. Og alle kan finde god vejledning i Salmerne og Ordsprogene — bøger der er fyldt med visdom. Alt afhængigt af situationen eller de udfordringer man står over for, vil en hvilken som helst bog i Bibelen vise sig at være nyttig, selv de bøger der hovedsagelig er historiske, som for eksempel bøgerne fra Josuas Bog til Esters Bog. De beretninger man finder dér, kan enhver der ønsker at tjene Gud, lære noget af. (1 Korinther 10:11) Ja, i disse bøger kan man hente råd som kan lede ens skridt og hjælpe en til at få et bedre og lykkeligere liv. Tænk på ordene: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Romerne 15:4; Josua 1:8; 1 Krønikebog 28:8, 9.

⁶ Der findes imidlertid en del af Bibelen der for mange er et praktisk talt uudforsket område, et område hvor man også kan finde værdifulde skatte. Det er den gruppe på 12 bøger som ofte kaldes „de små profeter“. De er almindeligvis anbragt efter Ezekiels Bog og Daniels Bog, der er væsentligt større, og før Mattæusevangeliet. (I de fleste bibler er de ordnet i denne rækkefølge: Hoseas, Joel, Amos, Obadias, Jonas, Mika, Nahum, Habakkuk, Zefanias, Haggaj, Zakarias, Malakias). Som tidligere nævnt er Bibelen inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, og den kan fortælle os hvordan vi bør leve. Gælder det også disse bøger?

⁷ Ja, absolut! De såkaldte „små profeter“ indeholder oplysninger der er meget værdifulde, og som viser hvordan man bør leve i dag. For at forstå hvorfor nogle overser disse 12 bøger, kan man tænke på den betegnelse bøgerne har fået på mange sprog: „de små profeter“, eller: „de mindre profeter“. Har denne betegnelse måske haft indflydelse på hvordan nogle betragter dem? Har den haft indflydelse på hvordan du selv ser på dem?

 8. (a) Hvem har Jehova brugt til at overbringe sine budskaber? (b) Hvordan bliver de 12 bøger vi her taler om, ofte betegnet, og hvad refererer det til?

⁸ Apostelen Paulus indledte sit brev til hebræerne med ordene: „Gud, som for længe siden ved mange lejligheder og på mange måder har talt til vore forfædre ved profeterne, har ved slutningen af disse dage talt til os ved en søn.“ (Hebræerne 1:1, 2) Eftersom Gud brugte profeter her på jorden til at overbringe sine budskaber, bør vi næppe betragte nogen af disse sendebud eller det de skrev, som værende af mindre betydning. Ikke desto mindre har betegnelsen „de små (eller mindre) profeter“ ført til at bøgernes indhold af nogle er blevet betragtet som mindre betydningsfuldt. Andre har draget den slutning at bøgerne taler med mindre autoritet end andre bibelbøger. Men i realiteten refererer betegnelsen „de små profeter“ (eller „de mindre profeter“, som de kaldes på nogle sprog)a udelukkende til at disse 12 bøger er kortere end de fleste af Bibelens andre bøger.

 9. Hvorfor siger en bibelbogs længde intet om dens betydning for os?

⁹ At en bibelbog er kort, siger intet om dens betydning eller værdi for os. Ruts Bog er kortere end de bøger der kommer både før og efter den, men alligevel har indholdet stor betydning. Denne korte bog understreger de følelser vi bør nære for den sande tilbedelse. Den er et eksempel på hvor højt Gud sætter kvinder, og den åbenbarer vigtige detaljer vedrørende Jesu slægtslinje. (Rut 4:17-22) En anden bog der kan nævnes, er Judas’ Brev, som vi finder hen imod slutningen af Bibelen. Det er så kort at det i nogle trykte bibler ikke engang fylder en side. Men alligevel finder man uvurderlige oplysninger og en uforlignelig vejledning i den. For eksempel fortæller den hvordan Gud skred ind over for de onde engle, og hvordan fordærvede mænd havde sneget sig ind i menigheden, og den giver en stærk opfordring til at kæmpe en hård kamp for troen. Vi kan være lige så sikre på at bøgerne fra de såkaldte „små profeter“ ikke er mindre vigtige for os, hverken i indhold eller værdi, selvom de er korte.

10, 11. (a) Hvad lægger nogle i ordet „profet“? (b) Hvad er en profet ifølge Bibelen?

¹⁰ Et andet ord vi vil se nærmere på i betegnelsen „de små profeter“, er udtrykket „profeter“. For mange er en profet blot en der forudsiger fremtidige begivenheder — måske i mystiske vendinger som kan tydes på mange måder. Den opfattelse har også haft indflydelse på hvordan nogle betragter de 12 bøger vi her taler om.

¹¹ Det er rigtigt at man støder på mange forudsigelser i disse 12 bøger, blandt andet om Jehovas store dag. Det stemmer med grundbetydningen af ordet „profet“. En profet var en person der havde et nært og fortroligt forhold til Gud og ofte blev brugt af ham til at åbenbare hvad der skulle ske. Begyndende med Enok har mange profeter i Bibelen ganske rigtigt forudsagt fremtiden. — 1 Samuel 3:1, 11-14; 1 Kongebog 17:1; Jeremias 23:18; Apostelgerninger 3:18; Judas 14, 15.

12. Hvordan kan man vise at betegnelsen profet betød mere end blot en der forudsagde fremtiden?

¹² Vi må dog huske på at Jehovas profeter ikke kun havde til opgave at udtale forudsigelser. Jehova brugte ofte profeter til at overbringe budskaber om hvad der var hans vilje. For eksempel tænker vi sikkert ikke på Abraham, Isak og Jakob som nogle der blev brugt til at forudsige fremtiden, og dog betegnes de som profeter i Salme 105:9-15. Undertiden brugte Gud dem til at åbenbare noget vedrørende fremtiden, som for eksempel da Jakob velsignede sine sønner. Men disse patriarker var også profeter i den forstand at de fortalte deres familie hvad Jehovas hensigt var med dem. (1 Mosebog 20:7; 49:1-28) Endnu en betydning af ordet „profet“ i Bibelen fremgår af at det om Aron siges at han var „profet“ for Moses. Det var han på den måde at han tjente som talsmand, eller „mund“, for Moses. — 2 Mosebog 4:16; 7:1, 2; Lukas 1:17, 76.

13, 14. (a) Giv eksempler på at profeterne ikke blot forudsagde fremtiden. (b) Hvilken gavn har vi af at vide at profeterne fremførte andet og mere end forudsigelser?

¹³ Vi kan også tænke på profeterne Samuel og Natan. (2 Samuel 12:25; Apostelgerninger 3:24; 13:20) Jehova brugte dem begge til at forkynde noget der ville ske i fremtiden, men han lod dem også tjene som profeter på andre måder. Som profet opfordrede Samuel israelitterne til at vende om fra afgudsdyrkelse og genoptage den rene tilbedelse. Og han forkyndte Guds dom over kong Saul. Af den lærer vi at Jehova sætter lydighed højere end bogstavelige ofre. Ja, Samuels profetgerning indbefattede at han forkyndte Guds syn på hvordan israelitterne burde leve. (1 Samuel 7:3, 4; 15:22) Profeten Natan forudsagde at Salomon skulle bygge templet, og at Gud ville grundfæste hans kongedømme. (2 Samuel 7:2, 11-16) Men Natan var også profet da han over for David påpegede hans synd med Batseba og at han var skyld i at Urias blev dræbt. Hvem husker ikke hvordan Natan afslørede David med lignelsen om den rige mand der tog den fattige mands eneste lille lam? Natan var desuden med til at organisere tilbedelsen ved helligdommen. — 2 Samuel 12:1-7; 2 Krønikebog 29:25.

¹⁴ Vi skal altså ikke tænke på budskaberne i disse profetiske bøger som nogle der udelukkende handler om fremtiden. De indeholder inspirerede udtalelser om mange andre ting. For eksempel vidner de om en enestående indsigt i hvordan det forventedes at Guds folk i fortiden levede, og i hvordan vi bør leve i dag. Vi får således en forsikring om at det vi finder i Bibelen, disse 12 bøger indbefattet, er meget nyttigt og praktisk på den måde at det hjælper os til at se hvad der er den bedste måde at leve på. Disse inspirerede bøger indeholder en værdifuld vejledning der kan hjælpe os til at „leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“. — Titus 2:12.

15, 16. (a) Hvilket element finder vi i „de små profeter“? (b) Hvilke profetiske billeder indeholder disse bøger for eksempel?

¹⁵ Der er mange måder hvorpå man kan få gavn af at læse Guds inspirerede ord. Nogle bibelbøger er historiske idet de fortæller hvad der skete på et bestemt tidspunkt, og andre er poetiske. Hver har sin særlige værdi. I andre igen er det billedsproget, eller det symbolske sprog, der er det fremtrædende element, sådan som tilfældet er med disse 12 bøger. For eksempel hentede Jesus et billede eller en sammenligning fra Jonas’ Bog da han sagde: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn. For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den; for de ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte, og se, her er mere end Jonas.“ — Mattæus 12:39-41.

¹⁶ Jesus så tydeligvis meget mere i Jonas’ Bog end en historisk beretning om hvordan Gud brugte Jonas, om Jonas’ virksomhed i Nineve og om hvad der skete da han forkyndte Guds advarselsbudskab. Jesus forstod at profeten Jonas blev brugt som et billede der pegede frem til Jesus selv, hans død og hans opstandelse på den tredje dag. Desuden stod ninevitternes reaktion på Jonas’ forkyndelse i skærende kontrast til hvordan de fleste jøder tog imod Jesus, og hvordan deres indstilling var til hans forkyndelse og hans gerninger. (Mattæus 16:4) Vi forstår derfor at disse 12 bøger indeholder profetiske billeder, eller paralleller, som viser hvordan Gud handler med sit folk i nutiden. Et studium af dem vil være både tankevækkende og værdifuldt.b

17. Hvad er formålet med den bog du nu holder i hånden?

¹⁷ Formålet med den bog du nu holder i hånden, er imidlertid ikke at den skal undersøge den billedlige, eller symbolske, betydning af Jonas’ Bog eller de 11 andre bøger. Heller ikke at den skal være en vers for vers-gennemgang. Nej, vægten lægges først og fremmest på oplysninger i disse bøger som vi kan anvende i vort daglige liv. Spørg dig selv: ’Hvilke nyttige råd og hvilken gavnlig vejledning giver Jehova mig i disse 12 bøger? Hvordan kan disse bøger hjælpe mig til at „leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“?’ Hvad fortæller de mig om den kristnes liv, moral, familieliv og indstilling i disse kritiske tider hvor Jehovas dag nærmer sig? (Titus 2:12; Joel 2:1; 2 Timoteus 3:1) Efterhånden som du får tilfredsstillende svar på disse spørgsmål, vil du sikkert støde på vers som du vil huske særligt på, nogle som du ikke tidligere har anvendt i samtaler med andre. På den måde vil du få et større forråd af værdifulde bibelske passager at øse af. — Lukas 24:45.

18. Hvordan er bogen inddelt, og hvad er tanken med denne inddeling?

¹⁸ Kapitlerne i bogen er fordelt på fire afsnit. Tag et overblik over hvert afsnit før du begynder at læse det. I hvert af de følgende 13 kapitler vil der være to rammer med spørgsmål som kan bruges til at indprente sig det stof man har været igennem. Spørgsmålene er en hjælp til at genkalde sig det man har læst, og tænke over den værdi det har, samt hvordan man kan anvende det. Den første ramme er anbragt cirka midt i kapitlet. Når du kommer til denne ramme, så stands op og tænk over de spørgsmål der stilles. Det vil hjælpe dig til at indprente dig det du lige har læst, og bevare det i dit hjerte. (Mattæus 13:8, 9, 23; 15:10; Lukas 2:19; 8:15) Den anden ramme vil give dig mulighed for at tænke over det du har læst i den sidste del af kapitlet, og indprente det i din hukommelse. Tag dig derfor tid til at læse og studere det der står i disse rammer. Det vil hjælpe dig til at se den praktiske anvendelse af indholdet i kapitlet.

19. Hvad må man først gøre sig klart med hensyn til de 12 bøger?

¹⁹ Som en forberedelse til studiet af bogen kan du spørge dig selv om hvad du allerede ved om hver af de 12 bøger. Hvem var de mænd Gud brugte til at overbringe budskaberne? Hvornår levede de, og hvordan var deres omstændigheder? (Tidslinjen på side 20 og 21 vil her være en hjælp; slå ofte op på den når du studerer de følgende kapitler). Hvad drejede deres budskaber sig om, og hvem var de henvendt til? Og hvordan kan disse baggrundsoplysninger hjælpe dig til at se indholdet i dets sammenhæng? Det næste kapitel vil hjælpe dig til at besvare disse spørgsmål.