Hvorfor Jehovas Vidner holder sig vågne
„Hold jer . . . vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — MATTÆUS 24:42.
1. Hvem må give agt på formaningen: ’Hold jer vågne’?
ALLE Guds tjenere må give agt på Bibelens formaning: ’Hold jer vågne’! (Mattæus 24:42) Det gælder uanset om de er unge eller gamle, om de lige er blevet døbt eller de har tjent Jehova i mange år. Hvorfor har det så stor betydning?
2, 3. (a) Hvilket tegn beskrev Jesus, og hvad har opfyldelsen af profetien vist? (b) Hvilken omstændighed omtalt i Mattæus 24:42 sætter troens ægthed på prøve, og hvordan?
2 Hen imod slutningen af sin jordiske tjeneste forudsagde Jesus tegnet på sin usynlige nærværelse i Rigets magt. (Mattæus, kapitlerne 24 og 25) Han beskrev hvilke begivenheder der ville kendetegne hans nærværelse som konge — og opfyldelsen af Bibelens profetier viser at han har været indsat som konge i himmelen siden 1914. Han pegede også på noget som ville sætte vor tros ægthed på prøve. Om det tidspunkt hvor han vil skride til handling som domsfuldbyrder og udslette den nuværende onde ordning i den store trængsel, sagde Jesus: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ Det var med dette i tanke at han sagde: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — Mattæus 24:36, 42.
3 Det at vi ikke ved på hvilken dag og i hvilken time den store trængsel vil begynde, betyder samtidig at alle der gør krav på at være kristne, hver eneste dag må vise at de virkelig er det. Lever du på en måde der vil medføre Herrens godkendelse når den store trængsel bryder løs? Og vil han, hvis du dør forinden, huske dig som en der loyalt tjente Jehova lige til afslutningen på dit liv? — Mattæus 24:13; Åbenbaringen 2:10.
Disciplene holdt sig vågne
4. Hvad kan vi lære af Jesu eksempel med hensyn til åndelig årvågenhed?
4 Jesus Kristus satte det bedste eksempel med hensyn til at holde sig åndeligt vågen. Han bad ofte og inderligt til sin Fader. (Lukas 6:12; 22:42-44) Da han kom ud for prøvelser satte han ubetinget sin lid til vejledningen i Skrifterne. (Mattæus 4:3-10; 26:52-54) Han lod intet bortlede sin opmærksomhed fra den opgave Jehova havde givet ham. (Lukas 4:40-44; Johannes 6:15) Ville de der betragtede sig selv som disciple af Jesus, holde sig lige så vågne?
5. (a) Hvorfor havde Jesu apostle svært ved at bevare den åndelige ligevægt? (b) Hvilken hjælp gav Jesus sine apostle efter sin opstandelse?
5 Indimellem vaklede selv Jesu apostle. Deres fejlagtige forestillinger og store iver medførte at de ofte blev ramt af skuffelser. (Lukas 19:11; Apostelgerninger 1:6) Før de havde lært at stole fuldt ud på Jehova snublede de når de blev udsat for pludselige prøvelser. For eksempel flygtede apostlene da Jesus blev arresteret. Senere samme nat nægtede Peter gentagne gange frygtsomt at kendes ved Jesus. Apostlene havde endnu ikke taget Jesu formaning til sig: „Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat.“ (Mattæus 26:41, 55, 56, 69-75) Efter sin opstandelse styrkede Jesus deres tro ved hjælp af Skrifterne. (Lukas 24:44-48) Og da det viste sig at nogle af dem ville lade den tjeneste de havde fået betroet komme i anden række, tilskyndede han dem til at koncentrere sig om det væsentlige. — Johannes 21:15-17.
6. Hvilke to snarer havde Jesus tidligere advaret sine disciple imod?
6 Jesus havde tidligere sagt til sine disciple at de ikke måtte være en del af verden. (Johannes 15:19) Han havde også rådet dem til ikke at spille herrer over hinanden, men at tjene sammen som brødre. (Mattæus 20:25-27; 23:8-12) Fulgte de hans vejledning? Blev de ved med at sætte det arbejde han havde givet dem på førstepladsen?
7, 8. (a) Hvordan viser historien at de første kristne tog Jesu formaning til sig? (b) Hvorfor var det vigtigt fortsat at holde sig årvågen?
7 Så længe apostlene levede, værnede de den kristne menighed. Historien viser at de første kristne ikke blandede sig i Romerrigets politiske anliggender, og at menigheden ikke var opdelt i et præsteskab og et lægfolk. Derimod forkyndte de nidkært om Guds rige. Ved slutningen af det første århundrede havde de forkyndt i hele Romerriget og gjort disciple i Asien, Europa og Nordafrika. — Kolossenserne 1:23.
8 At der var blevet udrettet så meget i forkyndelsen betød dog ikke at det ikke længere var nødvendigt for de kristne at holde sig åndeligt vågne. Jesu forudsagte komme lå stadig langt ude i fremtiden. Og da menigheden gik ind i det andet århundrede, opstod der nogle forhold som bragte de kristnes åndelige sundhed i fare. Hvordan det?
De som holdt op med at våge
9, 10. (a) Hvilken udvikling efter apostlenes død viser at mange der bekendte sig som kristne ikke længere holdt sig vågne? (b) Hvilke anførte skriftsteder kunne have hjulpet dem der bekendte sig som kristne til at forblive åndeligt stærke?
9 Nogle af dem der havde sluttet sig til menigheden følte behov for at udtrykke deres tro i vendinger hentet fra græsk filosofi for at gøre deres forkyndelse mere antagelig for mennesker i verden. Hedenske dogmer som treenighedslæren og læren om sjælens udødelighed vandt efterhånden indpas i den besmittede kristendom. Dette resulterede i at håbet om tusindårsriget blegnede. Hvorfor? De der antog troen på sjælens udødelighed drog den slutning at Kristi herredømmes velsignelser hørte hjemme i åndeverdenen og ville blive opnået af en sjæl der levede videre efter det jordiske legemes død. De kunne derfor ikke se nogen grund til at vente opmærksomt på Kristi nærværelse og hans riges komme. — Jævnfør Galaterbrevet 5:7-9; Kolossenserbrevet 2:8; Første Thessalonikerbrev 5:21.
10 Der skete også noget andet som forværrede situationen. Nogle der gav sig ud for at være kristne tilsynsmænd begyndte at bruge deres menigheder som et middel til selv at opnå fremtrædende stillinger. Underfundigt tillagde de deres egne meninger og dogmer lige så stor betydning som Skrifterne, eller endda større. Og da muligheden bød sig, tøvede denne frafaldne kirke ikke med at tjene den politiske stats interesser. — Apostelgerninger 20:30; 2 Peter 2:1, 3.
Resultater af større årvågenhed
11, 12. Hvorfor førte reformationen ikke til at den sande tilbedelse blev genoprettet?
11 Efter flere hundrede års magtmisbrug fra den romersk-katolske kirkes side, tog nogle reformatorer i det 16. århundrede til orde. Men reformationen resulterede ikke i at man vendte tilbage til den sande tilbedelse af Gud. Hvorfor ikke?
12 Skønt forskellige protestantiske grupper rev sig løs fra Roms magt, tog de mange af frafaldets grundlæggende dogmer og skikke med sig. De bevarede opdelingen i et præsteskab og et lægfolk og holdt også fast ved dogmer som treenighedslæren, helvedeslæren og læren om sjælens udødelighed. Og ligesom romerkirken fortsatte de med at være en del af verden, idet de havde nære forbindelser til de politiske systemer. Forventningerne om Kristi komme blev derfor trængt mere og mere i baggrunden.
13. (a) Hvad viser at nogle mænd satte pris på Guds ord? (b) Hvilken begivenhed i det 19. århundrede var af særlig interesse for nogle der bekendte sig som kristne? (c) Hvorfor blev mange skuffede?
13 Men som Jesus havde forudsagt, ville Rigets sande arvinger (som han sammenlignede med hvede) efter apostlenes død vokse side om side med de falske kristne (ukrudtet) indtil høsten. (Mattæus 13:29, 30) I dag kan vi ikke med sikkerhed sige hvem Herren har betragtet som hvede. Men det er bemærkelsesværdigt at der i tiden fra det 14. til det 16. århundrede var mænd der med fare for at miste deres liv eller frihed, oversatte Bibelen til det jævne folks sprog. Andre troede ikke alene på Bibelen som Guds ord men forkastede også treenighedslæren som ubibelsk. Nogle forkastede troen på sjælens udødelighed og helvedeslæren som værende helt ude af harmoni med Guds ord. I det 19. århundrede begyndte nogle desuden et mere intensivt studium af Bibelen, og det førte til at grupper i USA, England, Tyskland og Rusland begyndte at give udtryk for den opfattelse at tiden for Kristi genkomst var nær. Men de blev skuffede i de fleste af deres forventninger. Hvorfor? I mange tilfælde fordi de stolede for meget på mennesker og for lidt på Bibelen.
Hvordan nogle viste sig årvågne
14. Beskriv hvordan C. T. Russell og hans venner studerede Bibelen.
14 I 1870 dannede Charles Taze Russell og nogle af hans venner så en bibelkreds i Allegheny i Pennsylvanien. De var ikke de første der forstod mange af de bibelske sandheder som de antog; men når de studerede læste de altid omhyggeligt alle skriftsteder om emnet.a Deres mål var ikke at finde beviser for en forudfattet mening, men at sikre sig at de slutninger de nåede frem til, var i overensstemmelse med alt hvad der står i Bibelen om spørgsmålet.
15. (a) Hvad havde andre end broder Russell erkendt? (b) Hvad skilte bibelstudenterne ud som anderledes end disse?
15 Der var nogle få før dem som havde indset at Kristus ville vende tilbage usynligt, som en åndeskabning. Nogle havde forstået at formålet med Kristi genkomst ikke var at opbrænde jorden og udrydde alt liv på den, men at velsigne alle jordens slægter. Der var endda nogle få der var klar over at året 1914 markerede afslutningen på hedningernes tider. Men for de bibelstudenter der kom sammen med broder Russell var dette mere end blot teologiske spørgsmål der var interessante at drøfte. De lod hele deres liv dreje sig om disse sandheder og gjorde dem på den tid kendt i et internationalt omfang uden sidestykke.
16. Hvorfor skrev broder Russell i 1914: „Vi befinder os i en Prøveperiode“?
16 Alligevel måtte de stadig holde sig vågne. Hvorfor? Jo, de vidste for eksempel at Bibelens profetier pegede frem til 1914, men de var ikke helt klar over hvad der ville ske i det år. Det satte deres tro på prøve. I The Watch Tower for 1. november 1914 (Vagt-Taarnet for januar 1915) skrev broder Russell: „Lad os huske, at vi befinder os i en Prøveperiode. . . . Hvis der findes nogen Grund, som kunde faa en til at slippe Herren og Hans Sandhed og høre op med at ofre for Herrens Sag, da er det ikke Kærlighed til Gud i Hjertet, der har givet en saadan Interesse for Herren og Hans Sag, men noget andet, sandsynligvis Haabet om, at Tiden kun var kort, at Indvielsen kun skulde vare en vis Tid.“
17. Hvordan bevarede A. H. Macmillan og andre den åndelige ligevægt?
17 Nogle holdt op med at tjene Jehova dengang. Men broder A. H. Macmillan var en af dem der holdt ud. Mange år senere erkendte han åbent: „Somme tider var vore forventninger til en bestemt dato større end Bibelen gav hjemmel for.“ Hvad var det da der hjalp ham til at bevare sin åndelige ligevægt? Jo, han indså at „selv om disse forventninger ikke blev indfriet, ændrede dette ikke Guds hensigter“. Han skrev også: „Jeg lærte at vi burde indrømme vore fejl og granske Guds ord for at blive mere oplyst.“b Disse første bibelstudenter undersøgte ydmygt Skrifterne, for at få deres forståelse bragt i overensstemmelse med Guds ord. — 2 Timoteus 3:16, 17.
18. Hvordan hjalp de kristnes årvågenhed dem til ikke at blive en del af verden?
18 I årene der fulgte blev det ikke mindre nødvendigt for dem at holde sig vågne. De vidste selvfølgelig at kristne ikke måtte være en del af verden. (Johannes 17:14; Jakob 4:4) Derfor hyldede de ikke Folkeforbundet som det politiske udtryk for Guds rige, sådan som kristenheden gjorde. Men det var først i 1939 at de klart forstod spørgsmålet om kristen neutralitet. — Se The Watchtower, 1. november 1939 (Vagttaarnet, 1. januar 1940).
19. Hvilke forbedringer er der sket i tilsynet med menigheden fordi organisationen har været årvågen?
19 De havde aldrig haft noget præsteskab, men der var nogle af de valgte ældste som følte at man ikke kunne forlange andet af dem end at de forkyndte i menigheden. Ud fra et inderligt ønske om at rette sig efter Guds ord ransagede organisationen imidlertid på ny de ældstes rolle i Bibelens lys. Emnet blev gentagne gange behandlet i Vagttårnets spalter. De organisatoriske forandringer dette medførte var i harmoni med Bibelens udsagn.
20-22. Hvordan er hele organisationen gradvis blevet beredt til at udføre den forudsagte verdensomspændende forkyndelse af Guds rige?
20 Hele organisationen var ved at blive beredt til at fuldføre det arbejde som ifølge Guds ord skal udføres i vor tid. (Esajas 61:1, 2) I hvilket omfang skal den gode nyhed forkyndes i vor tid? Jesus sagde: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Markus 13:10) Set med menneskers øjne har dette ofte forekommet umuligt.
21 Men i tillid til Kristus som menighedens hoved er den trofaste og kloge trælleskare gået fremad. (Mattæus 24:45) Trofast og uden vaklen har den gjort Jehovas tjenere opmærksomme på hvilket arbejde der skulle gøres. Fra 1919 og fremefter blev der lagt større vægt på forkyndelsen. Mange havde svært ved at gå fra hus til hus og henvende sig til fremmede mennesker. (Apostelgerninger 20:20) Men studieartikler som „Salige er de, som ikke frygter“ (i 1919) og „Vær frimodig“ (i 1921) hjalp nogle til at komme i gang i tjenesten, i tillid til Jehova.
22 I 1922 gav opfordringen „forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige“ den nødvendige opmuntring til at give dette arbejde den fremtrædende plads det fortjente. Fra 1927 blev de ældste der ikke påtog sig denne bibelske forpligtelse afsat. Omkring samme tid blev Selskabets rejsende repræsentanter, pilgrimmene, udnævnt til regionale arbejdsledere eller kredsdirektører og fik til opgave at give forkynderne personlig oplæring i tjenesten fra hus til hus. Ikke alle kunne være pionerer, men i weekenden var mange ude hele dagen. De begyndte tidligt om morgenen, holdt en lille pause for at spise den medbragte madpakke, og fortsatte så i tjenesten til sent på eftermiddagen. Det var en tid hvor der skete en bemærkelsesværdig teokratisk udvikling, og det er til stor gavn for os i dag at betragte hvordan Jehova dengang ledede sit folk. Han leder det stadig, og med hans velsignelse vil arbejdet med at forkynde den gode nyhed om det oprettede rige blive fuldført.
Holder du dig vågen?
23. Hvordan kan vi, ved at lægge kristen kærlighed for dagen og holde os adskilt fra verden, hver især vise at vi er årvågne?
23 Som følge af Jehovas ledelse gør hans organisation os fortsat opmærksomme på hvilke skikke og holdninger der ville identificere os som en del af verden, og derfor bringe os i fare for at forsvinde sammen med den. (1 Johannes 2:17) Vi må derfor hver især holde os vågne og følge Jehovas ledelse. Jehova lærer os også at leve og arbejde sammen. Hans organisation har hjulpet os til at få større forståelse af hvad kristen kærlighed vil sige. (1 Peter 4:7, 8) For at holde os årvågne må vi oprigtigt bestræbe os for at følge denne vejledning, trods menneskelige ufuldkommenheder.
24, 25. I hvilke vigtige henseender bør vi holde os vågne, og med hvilket perspektiv for øje?
24 I overensstemmelse hermed har den trofaste og kloge træl sagt til os: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 3:5) „Bed uophørligt.“ (1 Thessaloniker 5:17) Vi har lært at vi må basere vore beslutninger på Guds ord og lade det være ’en lampe for vor fod og et lys på vor sti’. (Salme 119:105) Kærligt er vi blevet tilskyndet til at lade forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige indtage førstepladsen i vort liv, den gerning Jesus forudsagde ville blive udført i vor tid. — Mattæus 24:14.
25 Ja, det er tydeligt at den trofaste og kloge træl holder sig vågen. Vi må hver især gøre det samme. Måtte vi, når Menneskesønnen kommer for at eksekvere dommen, være blandt dem der står som godkendte — fordi vi har holdt os vågne. — Mattæus 24:30; Lukas 21:34-36.
[Fodnoter]
a Troen på march af A. H. Macmillan, side 31-33.
Repetition
◻ Hvorfor må vi, som det fremgår af Mattæus 24:42, holde os vågne?
◻ Hvordan bevarede Jesus og hans disciple i det første århundrede deres åndelige årvågenhed?
◻ Hvad er der sket siden 1870 i kraft af at Jehovas tjenere har holdt sig årvågne?
◻ Hvordan kan vi hver især vise at vi er årvågne?
[Illustrationer på side 23]
Jesus var travlt optaget af den gerning hans Fader havde givet ham. Han bad også inderligt
[Illustration på side 24]
Charles Taze Russell som ældre
[Illustration på side 25]
Der er mere end 4.700.000 forkyndere af Guds rige på hele jorden