Jesu forvandling på bjerget og dens betydning for os
En lille gruppe på fire mænd var netop kommet op på et højt bjerg da en overraskende begivenhed indtraf. Til stor forbløffelse for tre disciple blev Jesus forvandlet for øjnene af dem. Evangelieskribenten Markus beretter:
„SEKS dage senere tog Jesus så Peter og Jakob og Johannes med og førte dem op på et højt bjerg hvor de var alene, for sig selv. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans yderklæder blev skinnende, langt hvidere end nogen tøjrenser på jorden ville kunne få dem. Og Elias viste sig for dem, sammen med Moses, og de var i samtale med Jesus. Det fik Peter til at sige til Jesus: ’Rabʹbi, det er godt at vi er her, så lad os rejse tre telte, et til dig og et til Moses og et til Elias.’ Han vidste nemlig ikke hvad han skulle sige; så bange var de blevet. Og en sky dannedes og overskyggede dem, og en stemme lød ud fra skyen: ’Dette er min søn, den elskede; hør på ham.’ Men pludselig, da de så sig om, så de ikke længere nogen hos sig uden Jesus alene.“ — Markus 9:2-8.
Tænk engang! Jesu ansigt skinnede som solen. (Mattæus 17:2) Hans yderklæder skinnede „langt hvidere end nogen tøjrenser på jorden ville kunne få dem“. Og med kraftig røst fremsatte Gud en erklæring om sin søn. Det må have været en fantastisk oplevelse!
Det græske ord der her er gengivet med ’forvandle’ betyder egentlig „at ændre form, skikkelse“. Det findes også i Romerbrevet 12:2, hvor kristne tilskyndes til at ’lade sig forvandle’ gennem en fornyelse af sindet. — An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine, bind IV, side 148.
Vi forstår altså at Jesu forvandling var en temmelig dramatisk begivenhed. Den fandt sted på et tidspunkt efter påsken i år 32. Men hvad var der gået forud for dette mirakel? Havde det et særligt formål? Hvad havde Moses og Elias med Jesus at gøre? Og hvilken betydning har Kristi forvandling eller forklarelse for os i dag?
De forudgående hændelser
Før Jesus og hans disciple gik op på bjerget opholdt de sig i omegnen af byen Cæsarea Filippi. Eftersom denne by lå omkring 25 kilometer sydvest for Hermons Bjerg, har forvandlingen sikkert fundet sted på en af Hermonbjergets høje udløbere.
Mens de var på vej mod det ’høje bjerg’, spurgte Jesus sine disciple: „’Hvem siger folk jeg er?’ De sagde til ham: ’Johannes Døber; og andre siger: Elias; og andre igen: En af profeterne.’ Og han stillede dem spørgsmålet: ’Men I, hvem siger I jeg er?’ Som svar sagde Peter til ham: ’Du er Messias.’ Så pålagde han dem strengt ikke at sige noget til nogen om ham. Han begyndte også at lære dem at Menneskesønnen nødvendigvis måtte gennemgå mange lidelser og forkastes af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde, og dræbes, og opstå tre dage senere.“ — Markus 8:27-31.
Derefter gav Jesus dette løfte: „Jeg skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser at Guds rige er kommet i magt.“ (Markus 9:1; Mattæus 16:28) Dette løfte gik i opfyldelse „seks dage senere“, da Jesus under bøn blev forvandlet for øjnene af Peter, Jakob og Johannes. Lukas skriver at det skete „otte dage“ efter, øjensynlig fordi han medregner den dag løftet blev udtalt og den dag det blev opfyldt. — Mattæus 17:1, 2; Markus 9:2; Lukas 9:28.
Hverken drøm eller illusion
Jesu forvandling var ikke en drøm. De tre apostle ville ikke have drømt det samme. Desuden kaldte Jesus det ’et syn’. Det betyder ikke at der var tale om noget uvirkeligt, en illusion, for det græske ord der benyttes i Mattæus 17:9 bliver også benyttet i andre sammenhænge hvor der er tale om virkelige hændelser, for eksempel i Apostelgerninger 7:31. De tilstedeværende var altså helt vågne; de så og hørte hvad der foregik, med egne øjne og ører. — Lukas 9:32.
Peter, der var lysvågen, vidste ikke hvad han skulle sige og foreslog at de skulle rejse tre telte — et til Jesus, et til Moses og et til Elias. (Lukas 9:33) Mens Peter talte dannedes der en sky som et tegn på at Gud var nærværende på bjerget, ligesom han var det ved Israels mødetelt i ørkenen. (2 Mosebog 40:34-38; Lukas 9:34) Og „Gud, Faderen,“ ville ikke erklære: „Dette er min søn, den udvalgte. Hør på ham,“ mens apostlene sov. — 2 Peter 1:17, 18; Lukas 9:35.
Derfor kom Moses til syne
På den tid da forvandlingen fandt sted vidste Moses „slet ingen ting“, for han var død flere hundrede år tidligere. (Prædikeren 9:5, 10) Moses var, ligesom David, ikke blevet oprejst endnu og kunne derfor ikke være personligt til stede. (Apostelgerninger 2:29-31) Hvordan kunne det da gå til at Moses blev set sammen med Kristus i dette syn?
Gud havde sagt til Moses: „En profet som dig vil jeg oprejse for dem af deres brødres midte; og jeg vil lægge mine ord i hans mund, og alt hvad jeg giver ham påbud om, skal han tale til dem.“ (5 Mosebog 18:18) Peter møntede netop denne profeti på Jesus Kristus. (Apostelgerninger 3:20-23) Bortset fra Jesus var Moses den største af de profeter Gud havde sendt til Israels nation.
Der er mange lighedspunkter mellem Moses og den større Moses, Jesus Kristus. For eksempel blev de begge som børn stræbt efter livet af en tyrannisk hersker. Men Gud sørgede for at de blev reddet. (2 Mosebog 1:20–2:10; Mattæus 2:7-23) Begge mænd fastede i 40 dage da de begyndte at virke som Jehovas særligt udnævnte tjenere. (2 Mosebog 24:18; 34:28; 5 Mosebog 9:18, 25; Mattæus 4:1, 2) Og både Moses og Jesus udførte mirakler ved Guds kraft. — 2 Mosebog 14:21-31; 16:11-36; Salme 78:12-54; Markus 4:41; Lukas 7:18-23; Johannes 14:11.
Gud benyttede Moses til at udfri Israel af trældommen i Ægypten. Jesus sørger tilsvarende for åndelig udfrielse. (2 Mosebog 12:37–14:31; Johannes 8:31, 32) Moses fik den forret at formidle Lovpagten mellem Gud og israelitterne. Jesus er mellemmand for den ny pagt. (2 Mosebog 19:3-9; 34:3-7; Jeremias 31:31-34; Lukas 22:20; Hebræerne 8:3-6; 9:15) Og ligesom Jehova benyttede Moses til at gøre sit navn kendt for israelitterne, ægypterne og andre, sådan har han også benyttet Jesus til at herliggøre sit hellige navn. (2 Mosebog 9:13-17; 1 Samuel 6:6; Johannes 12:28-30; 17:5, 6, 25, 26) Ved at lade Moses komme til syne sammen med den forvandlede Jesus, viste Gud at Kristus ville tjene på samme måde, blot i langt større omfang.
Derfor kom Elias til syne
Også den afdøde profet Elias blev meget passende set i synet, skønt han endnu ikke havde fået en opstandelse. Elias havde gjort et stort arbejde for at genoprette den sande tilbedelse og hellige Jehovas navn blandt israelitterne. Jesus Kristus viste en tilsvarende nidkærhed mens han gik på jorden. Og ved hjælp af det messianske rige vil han genoprette den sande tilbedelse og hævde sin himmelske Fader i endnu større omfang.
Profeten Malakias peger på at Elias’ virke var et forbillede på noget der skulle ske i fremtiden. Gennem Malakias sagde Gud: „Se, jeg sender jer profeten Elias før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer. Og han skal vende fædres hjerte til sønner, og sønners hjerte til fædre, for at jeg ikke skal komme og slå jorden så den bliver viet til udslettelse.“ — Malakias 4:5, 6.
Denne profeti fik en mindre opfyldelse i Johannes Døbers gerning. Jesus gjorde opmærksom på dette efter sin forvandling, da hans disciple ville vide hvorfor de skriftlærde sagde at Elias først måtte komme — før Messias’ komme. Jesus svarede: „’Jo, Elias kommer og skal genoprette alt. Jeg siger jer imidlertid at Elias allerede er kommet, men de kendte ham ikke og gjorde med ham hvad de ville. Således skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.’ Så forstod disciplene at han talte til dem om Johannes Døber.“ — Mattæus 17:10-13.
Johannes gjorde en gerning i lighed med Elias’, idet han døbte de jøder der angrede deres synd mod Lovpagten. Men hvad der havde endnu større betydning var at Johannes var forløber for Messias og introducerede Jesus Kristus. (Mattæus 11:11-15; Lukas 1:11-17; Johannes 1:29) Hvorfor var Johannes’ virke da kun en mindre opfyldelse af Malakias’ profeti?
I synet blev Elias set i samtale med Jesus. At det fandt sted efter Johannes Døbers død, viste at der engang i fremtiden ville blive udført et arbejde der svarer til det Elias havde været optaget af. Desuden viste profetien at dette arbejde ville blive udført „før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer“. Denne dag, der nu hastigt nærmer sig, indbefatter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14-16) Det betød at der forud for den fremtidige oprettelse af Guds himmelske rige ville blive udført et arbejde der svarer til det Elias og hans efterfølger Elisa udførte. Jehovas Vidner har nu i mere end hundrede år været optaget af at genoprette den sande tilbedelse og at ophøje Guds navn. — Salme 145:9-13; Mattæus 24:14.
Formålet med forvandlingen
Denne forvandling har ganske givet styrket Jesus til at udholde de lidelser og den død han stod over for. Det må afgjort have styrket Jesu tro da han hørte sin himmelske Fader omtale ham som sin søn, den som han havde godkendt. Men hvilken betydning havde Jesu forvandling for andre?
Jesu forvandling styrkede også i høj grad troen hos dem der overværede den. De blev forsikret om at Jesus virkelig er Guds søn. Ja, Jehovas øverste talsmand, Ordet, var midt iblandt dem, og de hørte Guds egen stemme erklære: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ Jehova havde fremsat en lignende erklæring da Jesus blev døbt, men nu tilføjede han at disciplene skulle høre på hans søn. — Mattæus 3:13-17; 17:5; Johannes 1:1-3, 14.
Forvandlingen var også trosstyrkende på en anden måde. Under synet talte Jesus, „Moses“ og „Elias“ om Kristi „bortgang, som han skulle fuldføre i Jerusalem“. (Lukas 9:31) Ordet „bortgang“ er en oversættelse af en form af det græske ord eʹxodos, der også betyder ’udgang’. Denne udgang eller bortgang omfattede åbenbart både at Jesus døde og at han blev oprejst af Gud til liv som en åndeskabning. (1 Peter 3:18) Forvandlingen styrkede altså troen på Jesu opstandelse, og især på at han ville blive konge i Guds messianske rige. Desuden gav synet et indtryk af Rigets herlighed.
Forvandlingen styrkede også troen på Bibelens profetier. Omkring 32 år senere (cirka år 64 e.v.t.) havde Peter stadig denne begivenhed i tanke da han skrev: „Det var jo ikke snedigt opfundne fabler vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herres Jesu Kristi kraft og nærværelse; nej, vi havde været øjenvidner til hans storhed. For han modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen, da ord som disse blev fremført for ham af den storslåede herlighed: ’Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.’ Ja, disse ord hørte vi blive fremført fra himmelen mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg. Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ — 2 Peter 1:16-19.
Forvandlingens betydning for os
Ja, Peter betragtede Jesu forvandling som en magtfuld bekræftelse af Guds profetiske ord. Også apostelen Johannes har uden tvivl sigtet til dette syn da han skrev: „Så blev Ordet kød og boede iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ (Johannes 1:14) Dette syn kan ligeledes styrke vor tro på Jehovas profetiske ord.
Jesu forvandling og alt hvad der skete i den forbindelse styrker endvidere vor tro på at Jesus er Guds søn og at han er den lovede Messias. Den styrker vor tro på at Jesus er blevet oprejst til åndeligt liv i himmelen. Desuden bør dette forbløffende syn styrke vor tro på Guds regering, for det var også en profetisk skildring af Kristi herlighed og magt i Riget.
Det er især trosstyrkende at vide at Kristi forvandling pegede frem til vor tid, hvor Jesu nærværelse er en realitet. (Mattæus 24:3-14) Siden 1914 har han regeret som Guds udnævnte konge i himmelen. Snart vil han vise sin gudgivne myndighed og magt over for alle fjender af Guds styre og bane vej for en ny verden (2 Peter 3:13) Det vil betyde evige velsignelser for os, hvis vi tror på alle de vidunderlige løfter som har at gøre med det der blev skildret ved Jesu forvandling.