Jesu liv og tjeneste
En belæring om nødvendigheden af at tilgive
JESUS befinder sig tilsyneladende stadig i huset i Kapernaum sammen med sine disciple. Han har drøftet med dem hvad man skal gøre når der opstår uoverensstemmelser mellem brødre. Det får Peter til at spørge: „Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham?“ Da jødernes religiøse lærere anbefaler at man tilgiver op til tre gange, mener Peter sikkert selv at det er meget storsindet af ham at foreslå: „Indtil syv gange?“
Men det er forkert i det hele taget at holde regnskab med den slags ting. Jesus korrigerer derfor Peter: „Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ På denne måde viser han at der ikke bør være nogen grænse for hvor mange gange Peter skal tilgive sin broder.
For at indskærpe disciplene at de er forpligtede til at tilgive, fortæller Jesus nu en lignelse. Den handler om en konge som ønsker at gøre regnskabet op med sine trælle. En træl, der skylder ham en vældig sum, 60.000.000 denarer (over 320.000.000 kroner), bliver ført frem for ham. Men trællen er ude af stand til at betale sin gæld. Derfor befaler kongen at han, hans kone og hans børn skal sælges og gælden betales.
Da trællen hører dette, kaster han sig ned for sin herres fødder og bønfalder ham: „Vær tålmodig med mig, og jeg vil betale alt tilbage til dig.“
Herren får inderligt ondt af trællen og eftergiver ham barmhjertigt hele den enorme gæld. Men aldrig så snart har han gjort det, fortæller Jesus videre, før denne træl går hen og finder en af sine medtrælle som skylder ham et lille beløb på kun 100 denarer (under 600 kroner). Han griber sin medtræl i struben og er ved at kvæle ham idet han siger: „Betal hvad du skylder.“
Da medtrællen ikke har pengene, kaster han sig ned for fødderne af den træl han er i gæld til, og bønfalder ham: „Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale dig.“ Men trællen er ikke barmhjertig ligesom sin herre, så han får manden kastet i fængsel.
De andre trælle, som har set hvad der er sket, går hen og fortæller deres herre om det. Rasende tilkalder herren derpå trællen. „Onde træl, jeg har eftergivet dig hele denne gæld da du bønfaldt mig. Burde du da ikke til gengæld have vist barmhjertighed mod din medtræl, sådan som jeg viste dig barmhjertighed?“ Vred som hans herre nu er blevet, overgiver han ham til fangevogterne, indtil han betaler alt hvad han skylder.
Jesus slutter med at sige: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“
Hvilken glimrende belæring om nødvendigheden af at tilgive! Sammenlignet med den store skyld som Gud har tilgivet os, vil enhver overtrædelse som en af vore medkristne begår mod os kun være ganske lille. Desuden har Jehova Gud tilgivet os tusinder af gange. Ofte er vi ikke engang klar over det når vi har syndet mod ham. Skulle vi da ikke kunne tilgive vor broder nogle få gange, også selv om vi med rette har grund til at beklage os? Husk på at Gud, som Jesus sagde i Bjergprædikenen, vil ’tilgive os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere’. Mattæus 18:21–35; 6:12; Kolossenserne 3:13.
◆ Hvad får Peter til at spørge om hvor mange gange man skal tilgive sin broder, og hvorfor fandt han det måske storsindet at foreslå syv gange?
◆ Hvordan adskilte kongens reaktion på trællens bøn sig fra trællens reaktion på medtrællens bøn?
◆ Hvad kan vi lære af Jesu billedtale?