Skabte Gud liv ved hjælp af evolution?
„Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — ÅBENBARINGEN 4:11.
KORT efter at Charles Darwins evolutionsteori havde vundet indpas, begyndte mange af de såkaldt kristne trosretninger at lede efter forklaringsmodeller som kunne forene denne teori med deres tro på Gud.
I dag er de fleste „kristne“ trosretninger tilsyneladende villige til at acceptere tanken om at Gud brugte evolutionsprocessen da han frembragte liv. Nogle tror at Gud forprogrammerede universet på en sådan måde at livet opstod spontant af livløse kemiske stoffer, og at det efterhånden førte til frembringelsen af mennesket. Tilhængere af denne lære, som kaldes teistisk evolutionisme, mener ikke at Gud greb ind i processen efter at den var gået i gang. Andre kredse tror at Gud lod evolutionen frembringe de fleste familier af planter og dyr, men at han indimellem greb ind for at holde processen i gang.
Kan skabelse og evolution forenes?
Er det rigtigt at evolutionsteorien kan forenes med det Bibelen lærer? Hvis evolutionsteorien var sand, ville Bibelens beretning om skabelsen af det første menneske, Adam, i bedste fald kun være en fortælling der havde en morale, og ikke være noget der skulle forstås bogstaveligt. (1 Mosebog 1:26, 27; 2:18-24) Var det sådan Jesus opfattede Bibelens skabelsesberetning? Han sagde: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’? Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ — Mattæus 19:4-6.
Her citerede Jesus fra skabelsesberetningen i Første Mosebog, kapitel 2. Hvis Jesus mente at det første ægteskab var en opdigtet historie, ville han da have henvist til det for at støtte sin lære om ægteskabets hellighed? Nej. Jesus henviste til skabelsesberetningen fordi han vidste at den beskrev en virkelig begivenhed. — Johannes 17:17.
Jesu disciple troede også på skabelsesberetningen i Første Mosebog. For eksempel sporer Lukas’ evangelium Jesu afstamning helt tilbage til Adam. (Lukas 3:23-38) Hvis Adam var en opdigtet person, hvornår ville denne slægtslinje da skifte fra faktum til myte? Hvis selve roden af Jesu stamtræ var mytologisk, hvor overbevisende ville Jesu påstand om at han var Messias og født i Davids slægtslinje, da have været? (Mattæus 1:1) Bibelskribenten Lukas sagde at han ’omhyggeligt havde gået alle ting igennem forfra’. Han troede tydeligvis på skabelsesberetningen i Første Mosebog. — Lukas 1:3.
Apostelen Paulus forbandt sin tro på Jesus med sin tro på skabelsesberetningen. Han skrev: „Eftersom døden er kommet ved et menneske, er de dødes opstandelse også kommet ved et menneske. For ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ (1 Korinther 15:21, 22) Hvis Adam ikke var hele menneskehedens bogstavelige forfader — den hvorigennem „synden kom ind i verden . . . og døden gennem synden“ — hvorfor skulle Jesus da dø for at fjerne virkningerne af den nedarvede synd? — Romerne 5:12; 6:23.
Ved at undergrave troen på Bibelens skabelsesberetning fjerner man selve grundlaget for den kristne tro. Evolutionsteorien og Kristi lære kan ikke forenes. Ethvert forsøg på at forene de to ting vil kun resultere i at man får en svag tro og let kan blive ’kastet om som af bølger og ført hid og did af enhver lærdoms vind’. — Efeserne 4:14.
Tro baseret på et solidt grundlag
Bibelen har i århundreder været udsat for kritik og angreb, men gang på gang er dens ord blevet bekræftet. Når Bibelen berører historiske, sundhedsmæssige og videnskabelige emner, har dens oplysninger altid vist sig at være rigtige. Dens råd om menneskers indbyrdes forhold er pålidelige og tidløse. Menneskers filosofiske anskuelser og teorier spirer frem ligesom det grønne græs og visner med tiden, men Guds ord „vil bestå evindelig“. — Esajas 40:8.
Evolutionslæren er ikke kun en videnskabelig teori. Det er en filosofi som blomstrede op og derefter florerede i flere årtier. I de senere år har Darwins traditionelle evolutionsteori dog selv undergået en udvikling — og har endog ’muteret’ — efterhånden som man har prøvet at bortforklare det voksende antal vidnesbyrd om design i naturen. Vi vil gerne opfordre dig til at undersøge dette emne nærmere. Det kunne du gøre ved at læse de andre artikler her i bladet. Du kunne også læse de publikationer der vises på denne side og på side 32.
Når du har undersøgt emnet, vil du sikkert få større tillid til det Bibelen siger om fortiden. Og vigtigere endnu, din tro på Bibelens løfter for fremtiden vil blive styrket. (Hebræerne 11:1) Du vil måske også føle dig tilskyndet til at prise Jehova, den som „frembragte himmel og jord“. — Salme 146:6.
YDERLIGERE LÆSESTOF
En bog for alle mennesker Specifikke eksempler på at Bibelen er pålidelig nævnes i denne brochure
Findes der en Skaber som interesserer sig for os? Undersøg flere videnskabelige vidnesbyrd, og find ud af hvorfor en kærlig Gud tillader så mange lidelser
Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Spørgsmålet „Hvad er Guds hensigt med jorden?“ besvares i kapitel 3 i denne bog
[Tekstcitat på side 10]
Jesus troede på Bibelens skabelsesberetning. Tog han fejl?
[Ramme på side 9]
HVAD FORSTÅS VED „EVOLUTION“?
Ordet evolution stammer fra latin og er blevet defineret som „langsom forandring af en tilstand“. (Munksgaards Fremmedordbog) Det kan egentlig anvendes om ethvert forhold hvor noget udvikles ved en jævn forandringsproces. For eksempel bruges det om de små forandringer man ser i levende organismer der tilpasser sig deres miljø. Men ordet bruges specielt i forbindelse med den teori der går ud på at livet er opstået af livløse kemiske stoffer der har dannet celler som kan reproducere sig selv, hvorefter mere og mere komplicerede livsformer er opstået, med mennesket som den mest intelligente af disse. Det er i denne specielle betydning vi anvender ordet evolution her i artiklen.
[Kildeangivelse på side 10]
Rumfoto: J. Hester and P. Scowen (AZ State Univ.), NASA