Kristne vidner med et himmelsk statsborgerskab
„Vort statsborgerskab er jo i himlene.“ — FILIPPERNE 3:20.
1. Hvilken storslået hensigt har Jehova med visse mennesker?
PÅ ET tidspunkt vil nogle der er født som mennesker komme til at regere som konger og præster i himmelen, selv over engle. (1 Korinther 6:2, 3; Åbenbaringen 20:6) Dette er en storslået tanke. Det er ikke desto mindre Jehovas hensigt, og han gennemfører den ved sin enestefødte søn, Jesus Kristus. Hvorfor har Skaberen valgt denne fremgangsmåde? Og hvordan bør det berøre kristne i dag? Lad os se hvordan Bibelen besvarer disse spørgsmål.
2. Hvad var det nye Jesus ifølge Johannes Døber ville gøre, og hvad indebar det?
2 Da Johannes Døber beredte vejen for Jesus, forkyndte han at Jesus ville udrette noget nyt. Beretningen lyder: „[Johannes] forkyndte og sagde: ’Efter mig kommer en som er stærkere end jeg; jeg er ikke god nok til at bøje mig ned og løse remmen på hans sandaler. Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med hellig ånd.’“ (Markus 1:7, 8) Før den tid var ingen blevet døbt med hellig ånd, men nu skulle det ske som noget nyt. Jehova ville inden længe åbenbare at han havde til hensigt at forberede mennesker til at herske i himmelen, og i den forbindelse ville han gøre brug af sin hellige ånd.
’Født igen’
3. Hvilke nye forhold vedrørende himlenes rige forklarede Jesus Nikodemus?
3 Jesus åbenbarede mere om Guds hensigt da han i hemmelighed mødtes med en fremtrædende farisæer, Nikodemus, der en nat opsøgte ham. Jesus sagde til ham: „Hvis et menneske ikke fødes igen, kan det ikke se Guds rige.“ (Johannes 3:3) Nikodemus må som farisæer have studeret De Hebraiske Skrifter, og han har derfor haft et vist kendskab til den storslåede sandhed om Guds rige. Daniels Bog indeholder for eksempel en profeti om at dette rige ville blive givet til „en der var som en menneskesøn“ og til „det folk som er den Allerhøjestes hellige“. (Daniel 7:13, 14, 27) Riget skulle „knuse og gøre ende“ på alle andre riger og selv bestå for evigt. (Daniel 2:44) Nikodemus troede sandsynligvis at disse profetier ville blive opfyldt på det jødiske folk; men Jesus sagde at de der skulle se Guds rige først måtte fødes igen. Det forstod Nikodemus ikke, så Jesus forklarede videre: „Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd, kan det ikke komme ind i Guds rige.“ — Johannes 3:5.
4. Hvordan ville menneskers forhold til Jehova ændres når de blev født som følge af hellig ånd?
4 Johannes Døber havde talt om at nogle skulle døbes med hellig ånd. Nu tilføjer Jesus at man også må fødes som følge af hellig ånd for at komme ind i Guds rige. Som følge af denne specielle fødsel opnår ufuldkomne mænd og kvinder et ganske særligt forhold til Jehova Gud. Han antager eller adopterer dem som sine børn, for vi læser: „Så mange som tog imod [Jesus], dem gav han bemyndigelse til at blive Guds børn, fordi de troede på hans navn; og de blev ikke født som følge af blod eller som følge af køds vilje eller som følge af mands vilje, men som følge af Gud.“ — Johannes 1:12, 13; Romerne 8:15.
Guds børn
5. Hvornår blev de første trofaste disciple døbt med hellig ånd, og hvad udvirkede den hellige ånd på samme tidspunkt?
5 Jesus var allerede blevet salvet med hellig ånd til fremtidig konge i Guds rige da han talte med Nikodemus, og Gud havde offentligt godkendt ham som sin søn. (Mattæus 3:16, 17) På pinsedagen år 33 avlede Jehova flere åndelige børn, da de trofaste disciple der samledes i en sal i Jerusalem blev døbt med hellig ånd. Samtidig blev de som følge af hellig ånd født igen til at være åndelige sønner af Gud. (Apostelgerninger 2:2-4, 38; Romerne 8:15) De blev desuden salvet med hellig ånd i den hensigt at de senere skulle modtage en himmelsk arv, og deres besegling med hellig ånd var et forskud på denne arv og viste at deres himmelske håb var noget sikkert. — 2 Korinther 1:21, 22.
6. Hvad er Jehovas hensigt med det himmelske rige, og hvorfor er det passende at mennesker får del heri?
6 Disse kristne var de første ufuldkomne mennesker der blev udvalgt af Gud til at komme ind i Riget, hvilket vil sige at de efter deres død og opstandelse skulle være en del af Rigets himmelske organisation, der skulle herske over mennesker og engle. Det er ved hjælp af dette rige at Jehova har til hensigt at hellige sit store navn og hævde sin suverænitet over for hele skabningen. (Mattæus 6:9, 10; Johannes 12:28) Det er meget passende at mennesker får en plads i dette rige, eftersom Satan gjorde brug af mennesker da han i Edens have første gang rejste tvivl om retmæssigheden af Jehovas suverænitet. Jehova har derfor til hensigt at lade mennesker være med til at afgøre dette stridsspørgsmål. (1 Mosebog 3:1-6; Johannes 8:44) Apostelen Peter skrev følgende til nogle af dem der var udvalgt til at herske i dette rige: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer.“ — 1 Peter 1:3, 4.
7. Hvilket særligt forhold til Jesus har de der bliver døbt med hellig ånd?
7 Da Gud har antaget disse udvalgte kristne som sønner, er de blevet Jesu Kristi brødre. (Romerne 8:16, 17; 9:4, 26; Hebræerne 2:11) Eftersom Jesus viste sig at være det afkom der var blevet lovet Abraham, er disse åndssalvede kristne en sekundær del af dette afkom, der skulle formidle en velsignelse til troende mennesker. (1 Mosebog 22:17, 18; Galaterne 3:16, 26, 29) Det er en stor velsignelse at kunne blive løskøbt fra synd, blive forligt med Gud og at kunne tjene ham nu og i al evighed. (Mattæus 4:23; 20:28; Johannes 3:16, 36; 1 Johannes 2:1, 2) Salvede kristne på jorden gør retsindige mennesker opmærksomme på denne velsignelse ved at forkynde om deres åndelige broder Jesus Kristus og deres adoptivfader, Jehova Gud. — Apostelgerninger 1:8; Hebræerne 13:15.
8. Hvad vil det sige at Guds åndsavlede sønner „åbenbares“?
8 Bibelen taler om at Guds åndsavlede sønner skulle „åbenbares“. (Romerne 8:19) Når de bliver Jesu medkonger i Riget vil de samarbejde med ham om at udslette Satans verdensordning. Derefter vil de i tusind år hjælpe med at formidle genløsningens goder til menneskene og derved føre menneskeslægten tilbage til den fuldkomne tilstand som Adam satte over styr. (2 Thessaloniker 1:8-10; Åbenbaringen 2:26, 27; 20:6; 22:1, 2) Deres åbenbarelse omfatter alt dette, og menneskeskabningen venter med spændt forventning på at det sker.
9. Hvordan omtaler Bibelen den verdensomspændende gruppe af salvede kristne?
9 „Menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene“, består af den verdensomspændende gruppe af salvede kristne. (Hebræerne 12:23) De er de første der nyder gavn af Jesu genløsningsoffer. De omtales også som „Kristi legeme“, hvilket beskriver deres nære forhold til hinanden og til Jesus. (1 Korinther 12:27) Paulus skrev: „Ligesom legemet er ét men har mange lemmer, og alle legemets lemmer, skønt de er mange, er ét legeme, således er også Messias. For ved én ånd blev vi jo alle døbt til at være ét legeme, enten vi er jøder eller grækere, enten vi er trælle eller fri, og vi fik alle én ånd at drikke.“ — 1 Korinther 12:12, 13; Romerne 12:5; Efeserne 1:22, 23; 3:6.
„Guds Israel“
10, 11. Hvorfor var det nødvendigt med et nyt Israel i det første århundrede, og hvem kom til at udgøre denne nye nation?
10 I mere end 1500 år før Jesus fremstod som den lovede Messias, var de kødelige israelitter Jehovas særlige folk. Selv om israelitterne konstant fik påmindelser viste de sig troløse som folk betragtet. Da Jesus fremstod blev han forkastet af det jødiske folk. (Johannes 1:11) Derfor sagde han til jødernes religiøse ledere: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ (Mattæus 21:43) For at blive frelst er det derfor nødvendigt at vide hvem der udgør ’den nation der frembringer Guds riges frugter’.
11 Den nye nation er den salvede kristne menighed der blev født på pinsedagen år 33. De første medlemmer af nationen var Jesu jødiske disciple, der anerkendte ham som deres himmelske Konge. (Apostelgerninger 2:5, 32-36) Det var imidlertid ikke som følge af deres jødiske afstamning at de blev medlemmer af Guds nye nation, men som følge af deres tro på Jesus. Dette nye Guds Israel var derfor noget ganske særligt, nemlig en åndelig nation. Da hovedparten af jøderne nægtede at anerkende Jesus, blev samaritanerne og folk fra nationerne indbudt til at blive en del af den nye nation. Denne nye nation blev kaldt „Guds Israel“. — Galaterne 6:16.
12, 13. Hvordan blev det tydeligt at det nye Israel ikke blot var en jødisk sekt?
12 Når ikkejøder i fortidens Israel blev proselytter, måtte de underlægge sig Moseloven, og mandlige proselytter måtte symbolisere dette ved at lade sig omskære. (2 Mosebog 12:48, 49) Nogle jødiske kristne mente at dette også måtte gælde ikkejøderne i Guds Israel. Men Jehova havde noget andet i tanke. Den hellige ånd ledte apostelen Peter til ikkejøden Kornelius’ hjem. Da Kornelius og hans familie reagerede positivt på Peters forkyndelse modtog de den hellige ånd, og dét før de var blevet døbt i vand. Dette var et tydeligt vidnesbyrd om at Jehova havde antaget disse ikkejøder som medlemmer af Guds Israel uden at kræve at de underlagde sig Moseloven. — Apostelgerninger 10:21-48.
13 Flere troende havde vanskeligt ved at acceptere dette, og der gik ikke lang tid før sagen måtte drøftes af apostlene og de ældste i Jerusalem. Dette autoritative råd lyttede til detaljerede vidnesbyrd om hvordan den hellige ånd havde virket på ikkejødiske troende. En undersøgelse af Skriften viste at dette var en opfyldelse af inspirerede profetier. (Esajas 55:5; Amos 9:11, 12) Man traf derfor med rette den beslutning at ikkejøder ikke skulle underlægge sig Moseloven. (Apostelgerninger 15:1, 6-29) Det var således tydeligt at det åndelige Israel udgjorde en helt ny nation og ikke blot var en jødisk sekt.
14. Hvad ligger der i det at Jakob kaldte den kristne menighed for „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“?
14 Da disciplen Jakob skrev til de salvede kristne i det første århundrede, stilede han brevet til „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“. (Jakob 1:1; Åbenbaringen 7:3-8) Borgerne i det nye Israel skulle selvfølgelig ikke tilhøre forskellige stammer. Det åndelige Israel var ikke opdelt i 12 adskilte stammer, sådan som det kødelige Israel havde været. Ikke desto mindre fremgår det af Jakobs inspirerede ord at Guds Israel i Jehovas øjne fuldstændig havde erstattet det kødelige Israels 12 stammer. Hvis en der var jøde af fødsel blev en del af den nye nation, ville hans kødelige afstamning være uden betydning, også selv om han havde tilhørt Judas eller Levis stamme. — Galaterne 3:28; Filipperne 3:5, 6.
En ny pagt
15, 16. (a) Hvordan betragter Jehova de ikkejødiske medlemmer af Guds Israel? (b) På hvilket juridisk grundlag blev det nye Israel oprettet?
15 Jehova betragter helt og holdent de ikkeisraelitiske medlemmer af den nye nation som åndelige jøder. Apostelen Paulus skrev: „Jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. Men jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling. Han får sin ros, ikke af mennesker, men af Gud.“ (Romerne 2:28, 29) Mange ikkejøder tog imod indbydelsen til at blive en del af Guds Israel, hvilket var en opfyldelse af bibelske profetier. For eksempel skrev profeten Hoseas: „Jeg vil vise barmhjertighed mod hende som der ikke blev vist barmhjertighed, og jeg vil sige til ham som ikke er mit folk: ’Du er mit folk!’ og han vil sige: ’Du er min Gud!’“ — Hoseas 2:23; Romerne 11:25, 26.
16 Hvis de åndelige israelitter ikke var underlagt den mosaiske lovpagt, på hvilket grundlag var de da en del af den nye nation? Jehova oprettede en ny pagt med denne åndelige nation med Jesus som mellemmand. (Hebræerne 9:15) Da Jesus den 14. nisan år 33 indstiftede højtiden til minde om sin død, gav han sine 11 trofaste apostle brød og vin og sagde at vinen var et symbol på „pagtens blod“. (Mattæus 26:28; Jeremias 31:31-34) Ifølge Lukas’ beretning sagde Jesus at bægeret med vin symboliserede „den nye pagt“. (Lukas 22:20) Da den hellige ånd blev udgydt på Pinsedagen og Guds Israel dermed fødtes, blev Riget som en opfyldelse af Jesu ord taget fra det kødelige Israel og givet til den nye åndelige nation. Denne nye nation overtog nu det kødelige Israels plads som Jehovas tjener bestående af hans vidner. — Esajas 43:10, 11.
„Det ny Jerusalem“
17, 18. Hvilke beskrivelser af den herlighed der venter de salvede kristne finder vi i Åbenbaringens Bog?
17 Store velsignelser venter dem der har den forret at være kaldet til liv i himmelen, og det er en glæde at få kendskab til hvilke forunderlige ting der venter dem. Åbenbaringens Bog giver os et spændende indblik i hvad deres himmelske arv indbefatter. For eksempel læser vi i Åbenbaringen 4:4: „Rundt om [Jehovas trone] var der fireogtyve troner, og på disse troner så jeg fireogtyve ældste sidde klædt i hvide yderklæder og med guldkroner på deres hoveder.“ Disse 24 ældste er salvede kristne der er blevet oprejst og nu indtager den himmelske stilling Jehova har lovet dem. At de bærer kroner og sidder på troner minder os om deres kongeværdighed. De har den uforlignelige forret at tjene rundt om Jehovas trone.
18 I Åbenbaringen 14:1 får vi endnu et glimt af dem: „Jeg så, og se! Lammet stod på Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander.“ Her ser vi at de salvede er en begrænset skare på 144.000. Deres kongelige status fremgår af at de står sammen med Jehovas indsatte Konge, „Lammet“, Jesus, og at de befinder sig på det himmelske Zions Bjerg. Israels kongeby, Jerusalem, lå på det jordiske Zions Bjerg. Det himmelske Zions Bjerg skildrer den ophøjede stilling som Jesus og hans medarvinger indtager. De udgør det himmelske Jerusalem. — 2 Krønikebog 5:2; Salme 2:6.
19, 20. (a) Hvilken himmelsk organisation vil salvede kristne blive en del af? (b) I hvilken tidsperiode udvalgte Jehova dem hvis statsborgerskab skulle være i himlene?
19 I overensstemmelse hermed omtales de salvede i deres himmelske herlighed også som „det ny Jerusalem“. (Åbenbaringen 21:2) Det jordiske Jerusalem var „den store Konges by“ og også det sted hvor templet lå. (Mattæus 5:35) Det himmelske ny Jerusalem er den kongelige rigsorganisation hvorigennem den store Suveræn, Jehova, og hans udnævnte Konge, Jesus, nu hersker, og hvori der udføres præstetjeneste idet der fra Jehovas trone flyder en strøm af velsignelser hvorved menneskeheden kan blive helbredt. (Åbenbaringen 21:10, 11; 22:1-5) I et andet syn hører Johannes at de trofaste, oprejste, salvede kristne omtales som ’Lammets hustru’. Herved tegnes der et smukt billede af det nære forhold de vil opnå til Jesus og af den villighed hvormed de underlægger sig ham. Forestil dig hvilken glæde det vil medføre når den sidste af de salvede modtager sin himmelske belønning. Omsider kan „Lammets bryllup“ finde sted, hvorefter den kongelige organisation i himmelen vil være fuldtallig. — Åbenbaringen 19:6-8.
20 Der er således store velsignelser i vente for dem om hvem apostelen Paulus sagde at deres ’statsborgerskab er i himlene’. (Filipperne 3:20) I næsten to tusind år har Jehova udvalgt sine åndelige børn og beredt dem til at modtage deres himmelske arv. Arbejdet med at udvælge og berede dem til denne opgave er efter alt at dømme ved at være fuldført. Men som det blev åbenbaret for Johannes i det syn der findes beskrevet i Åbenbaringen, kapitel 7, skulle der følge mere efter. I den næste artikel vil vi komme ind på hvilken anden gruppe kristne Johannes så i synet.
Spørgsmål til repetition
◻ På hvilke forskellige måder virker den hellige ånd på dem der har håb om at komme til at leve i himmelen?
◻ Hvilket nært forhold har de salvede til Jehova og til Jesus?
◻ Hvordan er menigheden af salvede kristne beskrevet i Bibelen?
◻ På hvilket juridisk grundlag blev Guds Israel oprettet?
◻ Hvilke privilegier venter der de salvede kristne i himmelen?
[Illustration på side 10]
I en periode på næsten to tusind år har Jehova udvalgt dem der skal herske i det himmelske rige