Spørgsmål fra læserne

◼ Vil det være klogt af en kristen hvis ægtefælle er død, at forblive ugift i håb om at blive genforenet med ægtefællen i den nye verden?

Det er kun godt at en kristen bevarer kærligheden til sin ægtefælle selv efter at vedkommende er død. Nogle der er i denne situation har undladt at gifte sig igen, ikke fordi de holdt af at være alene, men i håb om at ægteskabet kunne genoptages efter opstandelsen. Skønt vi ikke står uforstående over for de følelser der ligger bag disse forhåbninger, vil vi gerne tilskynde kristne der er i denne situation til at overveje nogle bibelske tanker.

Disse ord af apostelen Paulus har for eksempel relation til spørgsmålet: „En hustru er bundet i al den tid hendes mand lever. Men hvis hendes mand skulle sove ind i døden, er hun fri til at blive gift med hvem hun vil, dog kun i Herren. Men hun er lykkeligere hvis hun forbliver som hun er.“ (1 Korinther 7:39, 40) Dette viser at ægteskabet ophæves når en af ægtefællerne dør. Det var kærligt af Gud at oplyse kristne om dette, for det betyder at enker og enkemænd kan lade beslutningen om hvorvidt de skal gifte sig igen afhænge af følelsesmæssige og andre behov; de er ikke bundet til den afdøde. — 1 Korinther 7:8, 9.

Men fremgår det af Bibelen om de opstandne vil kunne gifte sig eller genoptage et ægteskab der blev ophævet ved et dødsfald? En af Bibelens beretninger synes at give svar på dette spørgsmål. Nogle saddukæere, der ikke troede på opstandelsen, opsøgte Jesus for at lægge en fælde for ham. De fremlagde dette problem for ham angående svogerægteskab: „Nu var der syv brødre; og den første tog en hustru og døde barnløs. Og den anden og den tredje tog hende.a På samme måde med dem alle syv: de døde uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også hustruen. Hvem af dem skal nu have hende til hustru i opstandelsen?“ — Lukas 20:27-33; Mattæus 22:23-28.

Selv om de kristne ikke er underlagt Moseloven, kunne man forestille sig en lignende situation i forbindelse med dem. For eksempel: Broder og søster C. var gift og havde to børn. Så døde han. Søster C. elskede ham og savnede ham, men hun var ensom, havde svært ved at klare sig økonomisk, nærede et seksuelt behov og havde brug for hjælp til at opdrage børnene. Derfor giftede hun sig med broder M., og dette ægteskab var lige så acceptabelt i Guds øjne som det første. Senere blev han syg og døde. Hvis begge søsterens tidligere ægtefæller fik en opstandelse og det var muligt for dem at gifte sig, hvem skulle hun så vælge?

Tænk over Jesu svar til saddukæerne: „Denne tingenes ordnings børn gifter sig og bortgiftes, men de som er anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning og opstandelsen fra de døde, hverken gifter sig eller bortgiftes. Ja, de kan heller ikke dø mere, for de er lig engle, og de er Guds børn, idet de er opstandelsens børn. Men at de døde oprejses har også Moses angivet . . . når han kalder Jehova ’Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ — Lukas 20:34-38; Mattæus 22:29-32.

Nogle mener at Jesus her hentydede til den himmelske opstandelse, men der er flere grunde til at tro at hans svar drejede sig om den jordiske opstandelse i den kommende „tingenes ordning“. For eksempel kan anføres at de der stillede Jesus dette spørgsmål ikke troede på ham og intet vidste om en himmelsk opstandelse. De talte om en jødisk familie der var underlagt Moseloven. I sit svar henviste Jesus til Abraham, Isak og Jakob, mænd der håbede at få liv igen på jorden. (1 Mosebog 42:38; Job 14:13-15; jævnfør Hebræerbrevet 11:19.) Disse patriarker og millioner af andre der får en opstandelse på jorden og viser sig trofaste, vil blive „lig engle“. De er ganske vist dødelige, men når først Gud har erklæret dem retfærdige til evigt liv vil de ikke dø.

Rent følelsesmæssigt er denne konklusion måske svær at acceptere i dag. Men vi bør lægge mærke til at Bibelen intetsteds siger at Gud vil give de opstandne den samme ægteskabelige status som de havde før. Ingen forestiller sig for eksempel at Akvila og Priskilla fortsat lever i et ægteskab hvis de har opnået liv i himmelen. (Apostelgerninger 18:2) Og Josef og Maria havde ikke det samme håb — han havde håb om en opstandelse til liv på jorden, og hun om en opstandelse til liv i himmelen. (Johannes 19:26; Apostelgerninger 1:13, 14) Da ingen af os har levet i himmelen, kan vi ikke sige hvilke følelser Akvila, Priskilla og Maria nærer dér, men vi kan være sikre på at de finder fuld tilfredsstillelse ved deres himmelske tjeneste.

Vi har heller aldrig prøvet at være fuldkomne, og derfor kan vi ikke med sikkerhed vide hvilke følelser vi vil nære i forbindelse med tidligere forhold hvis vi opnår liv som fuldkomne mennesker i et paradis. Vi kan holde os for øje at da Jesus fremsatte førnævnte udtalelse var han et fuldkomment menneske, og derfor kunne han bedre end vi sætte sig ind i hvilke følelser „de som er anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning“ nærer. Vi kan også have tillid til at Jesus ’kan føle med de svagheder’ vi i øjeblikket ligger under for. (Hebræerne 4:15) Kristne der har svært ved at acceptere at de opstandne ikke gifter sig, kan derfor være sikre på at Gud og Kristus vil være forstående. Og de kan ganske enkelt vente og se hvad der sker.

Der er ikke nogen grund til at gøre dette spørgsmål til et stort problem. Salmisten skrev: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv. Vi er hans folk og hans græsgangs hjord. . . . Tak ham; velsign hans navn. For Jehova er god.“ (Salme 100:3-5) Vor gode Gud vil afgjort dække vore behov fuldt ud hvis vi bliver „anset for værdige til at få del i den anden tingenes ordning“. — Job 34:10-12; Salme 104:28; 107:9.

Det er også et udtryk for Guds godhed at han oplyser os om at et ægteskab ophæves når en af ægtefællerne dør. (Romerne 7:2) En der har mistet sin ægtefælle véd således at han eller hun er fri til at gifte sig igen nu, hvis det synes nødvendigt eller bedst. Nogle har giftet sig igen for at afhjælpe et øjeblikkeligt behov hos dem selv og deres børn. (1 Korinther 7:36-38; Efeserne 6:1-4) Kristne der har mistet deres ægtefælle bør altså ikke føle sig forpligtede til at undlade at gifte sig igen i håb om at de kan blive genforenede med deres tidligere ægtefælle ved opstandelsen til liv her på jorden i den kommende nye ordning.

[Fodnote]