11. (a) Hvilken autoritet bør være afgørende for hvordan udtrykket „denne generation“ skal forstås? (b) Hvordan brugte denne autoritet dette udtryk?

¹¹ I deres studium af dette emne lader kristne sig naturligvis først og fremmest lede af hvordan de inspirerede evangelieskribenter brugte udtrykket „denne generation“ (på græsk hē geneaʹ auʹtē) når den gengav Jesu ord. Udtrykket blev altid brugt i negativ betydning. Jesus kaldte for eksempel jødernes religiøse ledere for „slanger, giftslangeyngel“ og fortsatte med at sige at „denne generation“ ville erfare Gehennas dom. (Mattæus 23:33, 36) Men var denne dom begrænset til de hykleriske præster? Nej. Ved flere lejligheder hørte Jesu disciple ham tale om „denne generation“ idet han konsekvent anvendte udtrykket i en langt bredere betydning. Hvilken?

13. Hvem identificerede og fordømte Jesus som „denne onde generation“ i overværelse af sine disciple?

¹³ Senere i år 31, da Jesus og hans disciple tog ud på deres anden forkyndelsesrejse i Galilæa, bad „nogle af de skriftlærde og farisæerne“ Jesus om et tegn. Han sagde til dem og til folkeskarerne som var til stede: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn. For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter. . . . Sådan vil det også være for denne onde generation.“ (Mattæus 12:38-46) „Denne onde generation“ omfattede tydeligvis både de religiøse ledere og „folkeskarerne“ der aldrig forstod dette tegn, som fik sin opfyldelse da Jesus døde og blev oprejst.d