Bliv ved med at lede som efter skjulte skatte

GUDS ord, Bibelen, er fyldt med dyrebare åndelige værdier! Disse juveler åbenbarer Guds hensigter, og stiller os en fantastisk fremtid i udsigt, foruden at de skænker os trøst og viser os hvordan vi kan behage Gud. (Romerne 15:4) Disse skatte hjælper os også til at omgås andre forstandigt. Ja, visdommen fra Gud hjælper os til at vandre på „livets sti“ i glæde og tilfredshed. — Salme 16:11; 119:105.

Eftersom visdommens fordele er mange, bør vi sætte den højt. „Alt hvad min mund siger, stemmer med det der er retfærdigt,“ erklærer visdommen selv. „Der er intet fordrejet eller kroget i det. Det er alt sammen redeligt for den forstandige, retskaffent for dem der finder kundskab. Tag imod min tugt, ikke imod sølv, og imod kundskab fremfor udsøgt guld. For visdom er bedre end koraller; og intet andet man kunne have lyst til, kan ligestilles med den.“ — Ordsprogene 8:8-11.

Hvorfor blive ved at søge?

Jagten efter en skjult skat af guld eller sølv ender som regel resultatløst, men sådan behøver det ikke at gå med jagten efter visdom. Om denne jagt lykkes, afhænger af hvor ivrigt vi ønsker skatten og hvor ihærdigt vi vil arbejde for at finde den. Hvis vi erkender dens sande værd, vil vi sætte den højere end alle andre værdier. Ja, „at skaffe sig visdom er langt bedre end guld, og at skaffe sig forstand er at foretrække fremfor sølv.“ — Ordsprogene 16:16.

Ordsprogene 2:1-6 tilskynder: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud. For det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“

Eftersom begravede skatte ikke ligger frit fremme, er det nødvendigt at lede efter dem. Nogle ofrer fritid, giver afkald på mad, ja endog søvn, under deres søgen, men det er alt sammen anstrengelserne værd hvis de finder frem til skatten. Vi må bringe tilsvarende ofre for at lede Guds visdom frem. Ligesom eftersøgningen af begravede skatte kræver anstrengende gravearbejde, fordrer det en vedholdende indsats at erhverve sig visdom. Det er ikke nok med overfladisk læsning af Bibelen og de kristne publikationer. Skal man finde de åndelige værdier, er det nødvendigt med tid, granskning og meditation. Men hvilken belønning er det ikke at få indsigt i Bibelen! — Nehemias 8:13.

Effektiv åndelig skattejagt

Der er lykke forbundet med at grave i Guds ord og finde visdommens skatte. (Ordsprogene 3:13-18) Med det for øje vil det være víst at opbygge et godt hjemmebibliotek. Hvad bør det omfatte? Ud over en god bibelordbog finder mange Jehovas vidner det nyttigt at have forskellige bibeloversættelser, foruden Selskabets publikationer, deriblandt årgangene af Vagttårnet og dets søsterblad Vågn op! For at et sådant bibliotek skal kunne gavne os som skattejægere, må vi naturligvis bruge det.

Når vi søger visdom bør vi benytte os af Watch Tower Publications Index, emneregistrene i Selskabets forskellige publikationer, eller det nyudkomne Skriftstedsregister til Vagttårnets publikationer 1930-1985. Det er grundlæggende redskaber vi må bruge for at søge guddommelig visdom. De er som kort der kan lede os til „skjulte skatte“ af guddommelig visdom. (Ordsprogene 2:4) Hvis vi mangler nogle publikationer til vores forskning, findes de måske i Jehovas Vidners lokale rigssal.

Lad os nu tage et eksempel på hvordan man udfører en effektiv åndelig skattejagt. I Mattæus 27:5 står der at Judas Iskariot „gik hen og hængte sig“. Men i Apostelgerninger 1:18 siges der at „da han styrtede på hovedet ned, sprængtes hans bug, og alle hans indvolde væltede ud“. Så hvordan døde Judas? Vi kan finde svaret på flere måder — for eksempel ved at slå op i Skriftstedsregister til Vagttårnets publikationer 1930-1985 under et af de to skriftsteder. Her henvises til en artikel i Vagttårnet 1978, hvor forklaringen gives. Man kan også slå op i den engelske Index for 1930-1985 under et af de to skriftsteder, eller under hovedemnet „Judas Iskariot“ og underemnet „death [hans død]“. Vi henvises her til Aid to Bible Understanding, side 977. Det svarer til Hjælp til forståelse af Bibelen, side 665, hvor der står: „Det lader til at Mattæus beskæftiger sig med den måde Judas forsøgte selvmord på, mens Apostelgerninger beskriver resultatet. Sammenholder man de to beretninger lader det til at Judas forsøgte at hænge sig ud over en skrænt, men at enten rebet eller grenen brast så han faldt ned og sprængtes på klipperne nedenunder. I betragtning af de topografiske forhold omkring Jerusalem er denne mulighed ikke utænkelig.“ Tilsvarende oplysninger kunne findes ved opslag i det nye engelske bibelleksikon Insight on the Scriptures, som er omtalt på side 10 i dette blad.

Ved hjælp af en bibelordbog, for eksempel Den Store Bibelordbog, kan vi finde skriftsteder der belyser et emne. Når vi læser Bibelen bør vi selvfølgelig tage sammenhængen i betragtning. Lad os tage et eksempel: Ifølge Salme 144:12-14 er der nogle som siger: ’Vore sønner er som planter, vore døtre som hjørner udskåret i paladsstil, vore lagre er fulde, vore hjorde øges tusind gange, vore okser er belæssede og kælver ikke for tidligt.’ Man skulle måske tro at disse ord gælder Guds folk, men sammenhængen viser noget andet. I vers 11 beder David om at blive udfriet fra dem der taler usandt og praler af deres sønner, døtre, hjorde og okser. Ifølge vers 15 siger sådanne ugerningsmænd: „Lykkeligt er det folk som har det således!“ Men David modsiger eller korrigerer dette idet han udbryder: „[Nej], lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“

Rige åndelige skatte!

Det giver stor glæde at finde visdommens skatte, for eksempel ved at søge efter tilfredsstillende svar på bibelske spørgsmål. Når vi bliver ved med at søge, får vi svar. Et spørgsmål der tit bliver stillet, er hvor Kain fik sin kone fra. Vagttårnet (1. januar 1982) svarer: „Bibelen fortæller at Adam og Eva fik mange børn, ikke kun to [altså Kain og Abel]. ’Efter at Adam havde avlet Set [en tredje søn], levede han 800 år og avlede sønner og døtre.’ (1 Mosebog 5:4) Efter at have fået denne oplysning, forstår man bedre hvor Kain fik sin kone fra. Han må have giftet sig med en af sine søstre. I dag kan ægteskab mellem så nært beslægtede være farligt for eventuelle børn. Men dette var ikke noget problem dengang, ved begyndelsen af menneskehedens historie, da menneskene var meget nærmere fuldkommenheden.“

Når vi læser Ordsprogene 1:7 kunne vi spørge: Hvori består „frygt for Jehova“? Vor søgen leder os måske til Vagttårnet for 15. maj 1987, hvori der siges: „Den kendetegnes af ærefrygt og dyb ærbødighed og betyder at man nærer en sund frygt for at mishage ham fordi man kender og værdsætter hans kærlighed og godhed. ’Frygt for Jehova’ betyder samtidig at man anerkender ham som den Almægtige, den højeste Dommer der har ret og magt til at bringe straf eller død over dem der ikke adlyder ham. Det betyder også at man tjener Gud trofast idet man har fuldstændig tillid til ham og hader det der er ondt i hans øjne.“

Bliv ved med at søge

Vagttårnet udgives for at hjælpe oprigtigt søgende mennesker til at finde dyrebare åndelige skatte. Vi har alle brug for visdom og en klar forståelse af Guds ord. Der siges i Ordsprogene 4:7, 8: „Vigtigst er visdommen. Skaf dig visdom; og skaf dig forstand for alt hvad du har. Sæt den højt, så vil den ophøje dig. Den vil bringe dig ære, fordi du omfavner den.“

Kun ved at skaffe os indsigt i Bibelen og ved at bruge visdommen på den rette måde kan vi finde sand lykke. Og kun ved at anvende den højt skattede visdom kan vi behage Jehova. Lad os derfor blive ved med at lede efter visdom som efter skjulte skatte.

[Illustration på side 4, 5]

Det kræver et anstrengende gravearbejde at lede skjulte skatte op. Men vi bør med ildhu fortsætte vor søgen efter guddommelig visdom