Hvad hindrer dig i at blive døbt?
„Se! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?“ — APOSTELGERNINGER 8:36.
1. Hvad skete der på vejen mellem Jerusalem og Gaza?
JEHOVAS engel havde talt, og nu skete der noget bemærkelsesværdigt på ørkenvejen mellem Jerusalem og Gaza. En ætioper sad i sin vogn og læste i Skrifterne. En mand, evangelieforkynderen Filip, begyndte at løbe ved siden af vognen og spurgte ætioperen: „Forstår du egentlig det du læser?“ Han svarede: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Filip, der var blevet sendt af engelen, gav nu ætioperen den vejledning han havde brug for. Han satte sig op i vognen og forkyndte „den gode nyhed om Jesus“, idet han begyndte med en profeti som Esajas havde nedskrevet.
2, 3. (a) Hvordan reagerede ætioperen på den gode nyhed? (b) Hvilke spørgsmål giver denne beretning anledning til?
2 På et tidspunkt under køreturen udbrød ætioperen: „Se! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Han befalede at vognen skulle holde, hvorpå de begge steg ned i vandet, og Filip døbte ætioperen. Derefter førte Guds ånd Filip et andet sted hen, og ætioperen fortsatte sin rejse med glæde. — Apostelgerninger 8:26-39.
3 Hvis du kommer sammen med Jehovas vidner men endnu ikke er blevet døbt, vil denne beretning måske få dig til at spørge: Hvorfor blev ætioperen døbt så hurtigt? Hvordan bør dåben foregå? Hvad symboliserer den? Hvad hindrer mig i at blive døbt?
Ætioperen blev ikke døbt for hurtigt
4. Hvem var denne ætioper?
4 Ætioperen „var taget til Jerusalem for at tilbede“, hvilket viser at han var en omskåren jødisk proselyt. Han var „eunuk“, men ikke i fysisk henseende, for kastrerede mænd havde ikke adgang til den israelitiske menighed. (5 Mosebog 23:1) I dette tilfælde betegner ordet „eunuk“ en hofmand, for der siges om ætioperen at han var „en mægtig mand hos Kandake, ætiopernes dronning, [og] var sat over alle hendes skatte“. — Apostelgerninger 8:27.
5. Hvordan kunne den ætiopiske eunuk blive døbt så hurtigt?
5 Ætioperen var en mand fra nationerne, men eftersom han var blevet omvendt til den jødiske tro var der ikke noget i vejen for at han kunne blive døbt som en discipel af Kristus før budskabet om Riget i år 36 e.v.t. gik ud til uomskårne hedninger, som for eksempel Kornelius. Som jødisk proselyt vidste ætioperen en del om Gud og hans ord, men han havde alligevel behov for åndelig vejledning og hjælp. Filip blev derfor sendt hen for at forkynde for denne mand, og kunne døbe ham før den gode nyhed gik ud til hedningerne.
Dåben på de første kristnes tid
6. Hvordan blev ætioperen døbt, og hvordan vil du begrunde dit svar?
6 Hvordan blev ætioperen døbt? Ordet „døbe“ er oversat fra det græske ord baptiʹzō, der betyder „at dyppe, at neddykke“. Den græske Septuaginta bruger en form af det samme ord for ’dykke’ i Anden Kongebog 5:14. Det er desuden værd at lægge mærke til at både Filip og ætioperen ’steg ned i vandet’ i forbindelse med dåben, og at de bagefter kom „op af“ vandet. (Apostelgerninger 8:36-39) Den ætiopiske eunuk blev altså døbt ved nedsænkning i vand.
7. Hvilke fortilfælde viser at det var normalt at døbe disciple ved nedsænkning i vand?
7 Også Jesus blev døbt ved nedsænkning i vand. Der siges således at han ’steg op af vandet’ efter at han var blevet døbt i Jordanfloden. (Mattæus 3:13, 16) Johannes Døber havde valgt at døbe folk et bestemt sted i Jordandalen nær Salem. Hvorfor? „Fordi der var meget vand der.“ (Johannes 3:23) Ifølge Bibelen bør dåben altså foregå et sted hvor der er rigeligt med vand.
8. Hvad kan vi slutte angående dåben ud fra de skikke farisæerne og andre jøder havde?
8 Vi kan drage nogle konklusioner angående dåben hvis vi betragter farisæernes og andre jøders skikke. Evangelieskribenten Markus fortalte: „Når de kommer fra torvet spiser de ikke uden først at rense sig ved bestænkning [af græsk: rhantiʹzō]; og de har modtaget mange andre overleveringer som de skal holde fast ved, dåb [baptismousʹ] af bægre og kander og kobberkar.“ (Markus 7:3, 4) Når de vendte hjem fra torvet bestænkede de sig fromt før de spiste. Men de døbte de forskellige genstande de brugte i forbindelse med måltiderne, det vil sige, de nedsænkede dem i vand.
9. Hvad sagde Tertullian om dåben?
9 Efter at frafaldet havde vundet indpas skrev den såkaldte kirkefader Tertullian (ca. 160-230 e.v.t.) angående dåb: „Intet kan i højere grad forlede menneskene til at forhærde deres sind end enkelheden af Guds gerninger som de kommer til udtryk i handlingen, sammenlignet med den storladne virkning der som et løfte er knyttet dertil. I betragtning af at et menneske med så stor enkelhed, uden pomp og pragt, uden særlig bemærkelsesværdige forberedelser og uden udgifter dyppes i vand og bestænkes under fremsigelse af et par ord, hvorefter han stiger op af vandet — blot lidt (eller slet ikke) renere — synes det så meget mere utroligt at han som følge deraf får adgang til evigheden.“ Læg mærke til at Tertullian skrev at en mand „dyppes i vand . . . hvorefter han stiger op af vandet“.
10. Hvad siges der i forskellige opslagsværker om den ældste form for dåb blandt de kristne?
10 Flere forskere anerkender at de første kristne døbte nye disciple ved fuldstændig nedsænkning. I et kendt fransk leksikon hedder det: „De første kristne blev døbt ved en nedsænkning der kunne finde sted hvor som helst der fandtes vand.“ Og i The Catholic Encyclopedia står der: „Den ældste almindeligt anvendte form var uden tvivl nedsænkning.“ — Bind II, side 261, (1907-udgaven).
Undervisning og dåb
11. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple?
11 Før man kan blive døbt må man tilegne sig nøjagtig kundskab og handle i overensstemmelse med den. Dette fremgår af disse ord som Kristus henvendte til sine disciple: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:19, 20.
12. Hvad vil det sige at blive døbt ’i Faderens navn’?
12 Dåb ’i Faderens navn’ indebærer at dåbskandidaten anerkender Guds stilling og myndighed. Jehova er „den Højeste over hele jorden“, Skaberen, den universelle Suveræn. (Salme 36:9; 83:18; 2 Kongebog 19:15) Dåbskandidaten må også anerkende Jehova som sin Dommer, Lovgiver og Konge. — Esajas 33:22; Salme 119:102; Åbenbaringen 15:3, 4.
13. Hvad indebærer det at blive døbt ’i Sønnens navn’?
13 Dåb ’i Sønnens navn’ indebærer at man anerkender Kristi stilling og myndighed, og forstår at det er gennem ham Gud har tilvejebragt „en tilsvarende løsesum“. (1 Timoteus 2:5, 6) Efter Jesu død i uangribelighed „ophøjede Gud ham . . . til en højere stilling“, og de der ønsker at blive døbt må anerkende Kristus som Herre, „til ære for Gud, Faderen“. (Filipperne 2:9-11) De må også acceptere at Jesus er Jehovas „trofaste vidne“ og „kongers Konge“. — Åbenbaringen 1:5; 19:16.
14. Hvad omfatter det at blive døbt ’i den hellige ånds navn’?
14 Disciplene skal også døbes ’i den hellige ånds navn’. De må forstå at den hellige ånd ikke er en person men Guds virksomme kraft, en kraft han for eksempel anvendte ved skabelsen og da han inspirerede bibelskribenterne. (1 Mosebog 1:2; 2 Samuel 23:1, 2; 2 Peter 1:21) De må anerkende at Jehovas ånd er uundværlig for forståelsen af „Guds dybder“, og de må vise hans ånds frugt: „Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (1 Korinther 2:10; Galaterne 5:22, 23) Desuden må de forstå at Riget ikke kan forkyndes uden Guds ånds medvirken. — Joel 2:28, 29.
Hvad dåben symboliserer
15. Hvorfor bortvasker den kristne dåb ikke synder?
15 Det var under den hellige ånds ledelse at Johannes døbte folk. (Apostelgerninger 13:24) Han døbte dem ikke for at vaske deres synder bort, men som et symbol på deres sindsændring. (Apostelgerninger 19:4) Johannes døbte også Jesus, som ’ikke begik synd’. (1 Peter 2:22) Og Ananias tilskyndede Saulus fra Tarsus: „Rejs dig, bliv døbt og vask dine synder bort ved at påkalde [Jesu] navn.“ (Apostelgerninger 22:12-16) Den kristne vanddåb vasker altså ikke synder bort. Det er ikke dåben men udgydelsen af Jesu blod og det at man påkalder hans navn der gør det muligt at opnå tilgivelse af synder. — Hebræerne 9:22; 1 Johannes 1:7.
16. (a) Hvad er dåben et symbol på, da den ikke vasker synder bort? (b) Hvad sker der billedligt talt når man bliver døbt?
16 Den kristne dåb bortvasker ikke synder, men symboliserer at dåbskandidaten ubetinget har indviet sig til Jehova Gud gennem Jesus Kristus. (Jævnfør Mattæus 16:24.) Indvielse til Gud indebærer at man gennem Kristus uden forbehold beslutter at gøre Guds vilje. Når dåbskandidaten „begraves“ i vandet og derefter løftes op af det, dør han billedligt talt i forhold til sin tidligere livsførelse og oprejses til en ny livsform, til at gøre Guds vilje betingelsesløst. — Jævnfør Romerbrevet 6:4-6.
17. Hvorfor er det forkert at døbe spædbørn?
17 Det siger sig selv at dåben er et alvorligt skridt. Det er forkert at døbe spædbørn, eftersom de ikke kan forstå, træffe en afgørelse eller blive disciple. (Mattæus 28:19, 20) Det var „mænd og kvinder“, ikke spædbørn, der blev døbt da Filip forkyndte i Samaria. (Apostelgerninger 8:4-8, 12) Dåben er forbeholdt dem der er gamle nok til at lære, få tro og vise troen i gerninger. (Johannes 17:3; Apostelgerninger 5:14; 18:8; Hebræerne 11:6) I den forbindelse skrev historikeren August Neander: „Tro og dåb var altid forbundet med hinanden; og det er således i højeste grad sandsynligt . . . at barnedåb var ukendt i denne periode [det første århundrede]. . . . At den først blev betragtet som en apostolsk overlevering i løbet af det tredje århundrede, er snarere et bevis imod end for at den stammer fra apostlene.“ — History of the Planting and Training of the Christian Church by the Apostles (New York, 1864), side 162.
18. (a) Hvad kræver det ifølge Bibelen at blive et af Jehovas vidner? (b) Hvilke udtryk for tro viser at man er rede til at blive døbt? (c) Hvordan betones det over for dåbskandidaterne at de bør tro på sonofferet?
18 Bibelen omtaler gentagne gange dåb af troende. (Apostelgerninger 4:4; 5:14; 8:13; 16:27-34; 18:8; 19:1-7) Man må derfor tro for at kunne blive døbt som et af Jehovas vidner. Endnu før man bliver døbt vil troen komme til udtryk i gudfrygtige handlinger, tillid til Jehova, deltagelse i forkyndelsen af Riget, og anerkendelse af Jesu sonoffer. Betydningen af at tro på sonofferet betones over for dåbskandidaterne, idet det første af de to spørgsmål taleren stiller dem under dåbsforedraget lyder: „Har du, på grundlag af Jesu Kristi offer, angret dine synder og indviet dig til Jehova for at gøre hans vilje?“ Kun hvis dåbskandidaten svarer bekræftende, og forstår at han ved sin indvielse og dåb bekender sig som et af Jehovas vidner der tjener i forening med den menighedsorganisation Gud leder ved sin ånd, kan han lade sig døbe i vand.
Indvielse i bøn
19. Hvorfor bør man indvi sig til Jehova i bøn?
19 De der lader sig døbe må tro på Gud og Kristus. Men hvorfor siger Jehovas vidner at man bør indvi sig til Gud i bøn? Fordi det er på sin plads at man i bøn til Jehova giver udtryk for sin beslutning om at vise ham den udelte hengivenhed han kræver. (5 Mosebog 5:8, 9; 1 Krønikebog 29:10-13) Det var tydeligvis i bøn Jesus Kristus udtalte sit ønske om udelukkende at yde sin himmelske Fader hellig tjeneste. (Hebræerne 10:7-9) Jesus bad endda mens han blev døbt. (Lukas 3:21, 22) Dette viser tydeligt at man bør indvi sig til Gud i bøn.
20. Hvorfor er det sandsynligt at de første kristne tilskyndede nye disciple til at indvi sig til Gud i bøn?
20 De første kristne tilskyndede åbenbart nye disciple til at indvi sig i bøn, for Tertullian, der levede på et senere tidspunkt, skrev: „De der står over for at skulle døbes bør gentagne gange knæle og bede under faste.“ Justinus Martyr (cirka 100-165 e.v.t.) havde allerede tidligere skrevet: „Jeg vil ogsaa berette om hvordan vi indviede os til Gud naar vi var blevet gjort nye i Kristus . . . Saa mange, som maatte blive overbeviste og tror, at det, vi lærer og siger, er Sandhed, og som erklærer at kunne føre et saadant Liv, belæres om at bede og under Faste begære de forhen begaaede Synders Forladelse af Gud, — medens vi beder og faster med dem.“
21. Hvordan bør man forholde sig hvis man blev døbt for år tilbage, da der ikke blev lagt vægt på indvielse i bøn?
21 Hvis du blev døbt for år tilbage, da der ikke blev lagt vægt på indvielse i bøn, betyder det ikke nødvendigvis at din dåb er ugyldig. Mange har uden tvivl gjort det samme som en mand, der tydeligt husker at han som dreng for over 40 år siden faldt på knæ og indviede sig til Jehova i en oprigtig bøn. Og hvis du ikke husker at have indviet dig til Gud i bøn før dåben, fremlagde du i hvert fald din beslutning for Gud i bøn på din dåbsdag, da dåbskandidaterne bad sammen med tilhørerne under dåbsforedraget.
Hvorfor nogle tøver
22. Hvorfor tøver nogle med at lade sig døbe?
22 Hvordan kan det være at nogle tøver med at lade sig døbe, i betragtning af hvor stort et privilegium det er at være et indviet vidne for Jehova? Mangel på sand kærlighed er en af grundene til at nogle ikke adlyder Guds ord, følger Jesu eksempel og lader sig døbe. (1 Johannes 5:3) Det hører selvfølgelig til sjældenhederne at de udøbte direkte giver udtryk for at de ikke vil følge Jesu eksempel eller adlyde Gud. Problemet er som regel at de er så optaget af verdslige anliggender at de ikke rigtig har tid til det åndelige. Hvis du er i den situation, tror du så ikke det ville være klogt af dig at tænke over hvad det egentlig er du holder af, hvad der interesserer dig, og hvad du håber på? Man kan ikke både elske Gud og verden. (1 Johannes 2:15-17) Pas på at du ikke lader „rigdommens bedragende magt“ give dig en falsk tryghedsfølelse. (Mattæus 13:22) Det er kun i et indviet forhold til Jehova Gud man kan finde sand tryghed. — Salme 4:8.
23. Hvorfor holder andre sig tilbage fra at indvi sig til Jehova og lade sig døbe?
23 Andre siger at de elsker Gud men tøver alligevel med at indvi sig til ham fordi de mener at de så kan undgå en tung ansvarsbyrde og at skulle aflægge regnskab for deres gerninger. De vil gerne leve i den nye verden, men de gør så godt som intet for at få lov til det. (Ordsprogene 13:4) De kan dog ikke slippe for at skulle stå til ansvar, for man er ansvarlig allerede når man har hørt budskabet om Jehova. (Ezekiel 33:7-9) Hvis de indvier sig, viser de at de forstår hvad Guds vilje er og at de er ivrige efter at gøre det han ønsker. De påtager sig ikke en tungere ansvarsbyrde ved at adlyde Gud i denne henseende — tværtimod vil de blive velsignet af Jehova og opnå stor glæde ved at bevise deres påstand om at de elsker ham.
24. Hvad får atter andre til at tøve med at lade sig døbe?
24 Atter andre undskylder sig med at de ikke ved nok om Bibelen til at de kan forklare den. Men den ætiopiske eunuk var rede til at symbolisere sin indvielse til Gud efter at have talt med Filip mens de kørte i hans vogn. I begyndelsen har ætioperen ganske givet ikke kunnet besvare alle de spørgsmål folk stillede når han fortalte dem om sandheden, men hans hjerte var fyldt med taknemmelighed over det han havde hørt, og han holdt sig ikke tilbage i frygt. „Der er ikke frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.“ (1 Johannes 4:18) Det der får en til at indvi sig til Gud og lade sig døbe, er ikke at man har hovedet fuldt af svar men at man har hjertet fuldt af kærlighed. — Lukas 10:25-28.
25. Hvad forventer Jehova Gud af dem der hævder at de elsker ham?
25 Hvis du endnu ikke er døbt, så spørg dig selv: Hvad forventer Gud af dem der siger at de elsker ham? Han kræver udelt hengivenhed og søger dem der vil tilbede ham „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:23, 24; 2 Mosebog 20:4, 5; Lukas 4:8) Den ætiopiske eunuk tilbad Gud på denne måde, og han tøvede ikke da han fik mulighed for at blive døbt. Bør du ikke også indvi dig til Gud i en oprigtig bøn — nu? Spørg dig selv: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“
Repetition
◻ Hvorfor kunne den ætiopiske eunuk blive døbt så hurtigt?
◻ Hvordan døbte de første kristne nye disciple?
◻ Hvad vil det sige at blive døbt „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“?
◻ Hvad symboliserer den kristne dåb?
◻ Hvorfor bør man indvi sig til Jehova i bøn?
◻ Hvorfor tøver nogle med at indvi sig og lade sig døbe?
[Illustration på side 10]
„Se! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?“ — Apostelgerninger 8:36.