KIND
Siden af ansigtet over kæben og under øjet. Det hebraiske ord for kind er lechīʹ, og det græske er siagōnʹ. Et slag på kinden havde i bibelsk tid ikke så meget til formål at skade en person som at revse, håne eller fornærme den pågældende. Jehovas profet Mikaja blev slået på kinden fordi han forudsagde at det ville gå den ugudelige kong Akab af Israel dårligt i kampen mod aramæerne. (1Kg 22:24; 2Kr 18:23) Job blev slået på kinden af dem der foragtede og hånede ham da han blev prøvet af Satan. — Job 16:10.
Profeterne Esajas og Mika forudsagde at Messias ville blive slået på kinden og få skæghår revet af kinderne — et udtryk for hvor skændigt fjenderne ville behandle ham. (Es 50:6; Mik 5:1) Disse profetier blev opfyldt på Jesus Kristus da han under forhøret i Sanhedrinet blev slået af jøderne og derefter, kort før sin død på marterpælen, blev slået af de romerske soldater. (Mt 26:67, 68; Joh 18:22, 23; 19:3) Jesus gjorde imidlertid ikke gengæld, og han svarede heller ikke igen med bitre, vrede ord.
Jesus havde givet sine disciple dette råd: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Øje for øje og tand for tand.’ Men jeg siger jer: Modstå ikke den der er ond; men uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til.“ (Mt 5:38, 39) Hermed forkyndte han ikke pacifisme eller nægtede de kristne retten til at forsvare sig når nogen ville tilføje dem fysisk skade. Det han lærte, var at den kristne ikke skulle gøre gengæld, søge at få hævn. Jesus understregede det princip at man skulle undgå strid ved ikke at svare igen eller give igen med samme mønt. Et slag på kinden har ikke til hensigt at tilføje én fysisk skade, men blot at fornærme én eller at provokere én til kamp. Jesus sagde ikke at den kristne der fik et slag på kæben så han faldt om, skulle rejse sig og byde den anden side af hovedet til. Han sagde at hvis nogen forsøgte at provokere en kristen til skænderi eller slagsmål ved enten at give ham en lussing med flad hånd eller at såre ham med fornærmende ord, ville det være forkert at gøre gengæld. Dette stemmer med apostlenes udtalelser, som yderligere understreger dette princip. — Ro 12:17-21; 1Pe 3:9.