Kan religionen give os det vi trænger til?

HVAD skal vi spise? Hvad skal vi drikke? Hvad skal vi tage på? Sådanne spørgsmål får navnlig betydning under forhold hvor der er mangel på selv de mest elementære livsfornødenheder. Men læg mærke til hvad Jesus Kristus sagde i den forbindelse: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på.“ (Mattæus 6:25) Lyder det mærkeligt? Hvis man mangler føde, klæder og husly, trænger man så ikke først og fremmest til praktisk hjælp frem for at få serveret hvad nogle måske ville betegne som en religiøs floskel?

Jesus manglede ikke forståelse for andres situation eller søgte at vige uden om problemerne. Han vidste godt hvad folk trængte til. Men han var samtidig opmærksom på en regulær fare: I vor søgen efter at få vore behov dækket kommer vi let til at bygge vor tilværelse op omkring materielle ting og føle at Gud er uden betydning for os. Vi må derfor være opmærksomme på hvordan vi prioriterer.

Hvis vi følger Jesu råd vil vi prioritere rigtigt. Han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:33) Følger vi dette råd vil vi erfare at religionen — vel at mærke den sande religion, grundlagt på Bibelens ord — kan give os det vi trænger til.

Jesus mente ikke at man øjeblikkelig ville få løst alle sine problemer blot ved at blive en discipel af ham og ved at følge hans lære. Det var heller ikke hans tanke at hans disciple blot skulle læne sig tilbage og vente på at Gud mirakuløst skulle dække deres behov. Mon ikke alle og enhver ville blive kristne hvis det var ensbetydende med at man omgående ville blive befriet for ethvert af livets problemer? Det Jesus mente var at hans Fader, Jehova Gud, er den der tilvejebringer alt hvad vi har behov for. Derfor sagde Jesus også: „Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ — Mattæus 6:32.

Jehova drager omsorg for at vi kan få dækket, ikke bare vort materielle behov men også vort åndelige behov, en anden livsbetingelse. I Bibelen har han givet os inspireret vejledning om hvordan vi skal bære os ad for at få det bedste ud af vort liv. (Esajas 48:17) Dernæst har Gud samlet sine tilbedere i et samfund for at de kan støtte hinanden når det er nødvendigt. (Apostelgerninger 4:34) Han træder også til og bistår sine tjenere ved hjælp af sin hellige ånd eller aktive kraft. (Lukas 11:13; Galaterne 5:22-25) Desuden har Gud truffet foranstaltning til at genoprette Paradiset på jorden. — Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:1-4.

Hjælp til at dække vort materielle behov

Lad os nu betragte nogle bibelske principper der har sat mange i stand til at få dækket deres materielle behov. Den kristne apostel Paulus skrev:

„Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd.“ (2 Korinther 7:1)

Tænk på alle de problemer vi kan undgå hvis vi afholder os fra tobak, stofmisbrug og andet der vil besmitte og forurene vort legeme. Og tænk på hvor langt bedre stillet vi er hvis vi ikke spilder penge, tid og opmærksomhed på umoralsk litteratur og underholdning der vil besmitte og nedbryde vor ånd!

I Bibelen står der også:

„Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter.“ (Ordsprogene 23:20, 21)

Læg mærke til følgerne af drukkenskab og frådseri — fattigdom og elendighed. Mange i vor tid — endog stærkt religiøse mennesker — lever i fattigdom fordi deres alkoholforbrug er for stort eller fordi de er afhængige af noget der besmitter legemet. Hvis vi retter vort liv ind efter Bibelens normer og undgår den slags, vil det i høj grad medvirke til at vort behov for føde, klæder og husly kan blive dækket.

Apostelen Paulus omtaler et andet princip der har gavnet kristne i forbindelse med at skaffe til dagen og vejen:

„Vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ (Hebræerne 13:18)

Mange kristne har været bedre i stand til at sørge for sig selv og deres familie fordi de har båret sig ærligt ad i alle ting. Derved har de vundet et godt omdømme, hvilket har medført at andre er mere tilbøjelige til at ville gøre forretninger med dem. Det er ikke givet at den der er ærlig altid har meget i materiel henseende, men almindeligvis har han det fornødne og har desuden sin selvrespekt i behold.

Til ovennævnte princip knytter sig følgende råd:

„Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde.“ (Efeserne 4:28)

Mange har fået et arbejde, eller beholdt det de havde, fordi de har fulgt dette råd og derfor har været til at stole på. Som følge heraf har de været i stand til at sørge for sig selv og deres familie. I stedet for at lade sig smitte af ånden i denne verden, hvor man ser igennem fingre med mange former for uærlighed, er de kristne forblevet ærlige og har høstet gode resultater heraf.

Et eksempel: Et af Jehovas vidner i Japan ønskede at få færre ugentlige arbejdstimer for at kunne bruge mere tid på åndelige gøremål. Men da han forelagde sin arbejdsgiver sit ønske blev han afskediget. Arbejdsgiverens moder fandt ud af hvad der var sket og sagde til sin søn: „Vil det sige at du har fyret den mest pålidelige mand af dem alle?“ Forkynderen fik et andet arbejde, som imidlertid overbelastede hans ryg. Et stykke tid efter mødte han sin tidligere arbejdsgiver, der var temmelig oprevet. Han havde netop opdaget at en af hans ansatte stjal guld, platin og fingerringe fra hans juvelerbutik. Arbejdsgiveren spurgte straks forkynderen om ikke han ville komme tilbage til firmaet og arbejde på sine egne betingelser. Han ønskede en han kunne stole på.

Apostelen Paulus skrev at en kristen bør „slide i det“, ikke blot for at han kan sørge for sig selv, men også for at „han [kan have] noget at dele ud af til den som er i nød“. (Efeserne 4:28) Sande kristne vil altid være villige til at hjælpe andre når der opstår behov. Det erfarede en familie på Fijiøerne. Da de kom hjem efter at have overværet et kristent stævne viste det sig at deres hus i mellemtiden var blevet ødelagt af cykloner. Det var et forfærdeligt syn der mødte dem, men det viste sig også at deres trosfæller med glæde var parate til at give dem husly og hjælpe med at bygge huset op igen. „Det er meget trøsterigt,“ udtalte familiefaderen, „når man mærker at der er kristne brødre og søstre som virkelig har omsorg for en.“

Jesus Kristus havde stor medfølelse med dem der levede under trange kår. Ved mange lejligheder trådte han selv til for at hjælpe dem der var ugunstigt stillet. Naturligvis var Jesus klar over at der ville være fattigdom og andre sociale problemer lige så længe denne korrupte tingenes ordning skulle bestå. (Johannes 12:8) Skønt han gjorde meget for at hjælpe folk i materiel henseende, koncentrerede han derfor først og fremmest sin tjeneste om at dække deres åndelige behov.

Ved en lejlighed havde Jesus bespist en stor folkemængde som derefter fulgte ham helt til Kapernaum. Foranlediget af disse menneskers reaktion fremsatte Jesus denne bemærkelsesværdige udtalelse: „I søger mig ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte. Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der forbliver til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer.“ (Johannes 6:26, 27) Hvad mente Jesus med dette?

Jo, han var opmærksom på faren for at folk ville slutte sig til ham og hans disciple udelukkende for materiel vindings skyld. Jesus vidste at dette aldrig ville blive til varig gavn for dem. Derfor sagde han: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres. Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds.“ — Mattæus 5:3, 6.

Ligesom vi har behov for at få bogstavelig føde, har vi behov for at få sund og nærende åndelig føde. Når vi får tilfredsstillet vort åndelige behov vil det medføre sand lykke. Kristenheden har frembragt et materialistisk indstillet samfund. Og de orientalske religioner har efterladt folk i åndeligt mørke. Derimod har den sande religion — den religion Jesus forkyndte — formået at dække folks åndelige behov. Den kan også dække dit — forudsat at du vil benytte dig af de muligheder der står åbne for dig.

For eksempel modtog en ung mand på Mauritius et par numre af bladene Vagttårnet og Vågn op! som han fik tilbudt af en kristen forkynder på gaden. Den følgende uge kom den unge mand igen for at modtage flere blade. Han fortalte at han havde overvejet at begå selvmord på grund af økonomiske problemer, men at bladene havde hjulpet ham til at indse at der er en Gud der interesserer sig for os. Den unge mand begyndte nu at få sit åndelige behov tilfredsstillet.

Vil vi nogen sinde nå dertil at vi får alt hvad vi trænger til? Ja, det lover Bibelen os. Sandt nok er mange trætte af at høre det ene løfte efter det andet om at der venter noget bedre forude. De er blevet skuffede så mange gange. Men vi kan have fuld tillid til Bibelens løfter. Dens Forfatter, Jehova Gud, holder altid hvad han lover. Det forholder sig som Josua udmærket udtrykte det da han gav sine landsmænd, israelitterne, denne påmindelse: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Josua 23:14.

Den virkelige løsning på alle vore problemer ligger i opfyldelsen af Guds vidunderlige løfter om at rense hele jorden. (Åbenbaringen 11:18) Vi vil få alt hvad vi trænger til når Gud gennem sit rige genopretter Paradiset og dermed gennemfører det der oprindelig var hans hensigt med jorden og menneskeheden. (Mattæus 6:9, 10) Til den tid „skal [der] ikke mere høres lyd af gråd eller lyd af klageskrig“ fra mennesker der ikke kan få hvad de behøver. Ved hæderligt arbejde og ved at efterleve de gudgivne principper vil de kunne glæde sig over et rigt og tilfredsstillende liv. — Esajas 65:17-25.

Maria, den tidligere katolske nonne vi omtalte i den første artikel, fik tillid til at disse løfter vil blive virkeliggjort. Hun indså at hun i årevis havde befundet sig i åndeligt mørke, plaget af frygt for fremtiden og ude af stand til at se den virkelige mening med livet. Men alt blev anderledes da hun lærte sandheden fra Bibelen at kende. „Jeg kom fra mørket ind i et stadigt klarere lys,“ siger hun. (Salme 43:3; Ordsprogene 4:18) Dette har ikke alene hjulpet hende til at dække sine umiddelbare fysiske behov, hun har også fået tilfredsstillet sin åndelige hunger og tørst. Ja, religion — sand religion, vel at mærke — kan give os det vi trænger til.

[Illustration på side 7]

Den sande religion vil give os alt det vi trænger til