Ugift men fuldt egnet i tjenesten for Gud
„Den der giver sin jomfruelighed hen i ægteskab gør vel, men den der ikke giver den hen i ægteskab gør bedre.“ — 1 Korinther 7:38.
1. Hvordan har ægteskabet vist sig at være en velsignelse?
DET var på intet tidspunkt Jehovas mening at den første mand skulle forblive ugift. Gud skabte en ægtefælle til Adam, menneskehedens stamfader. (1 Mosebog 2:20-24; Apostelgerninger 17:26) Og ægteskabet viste sig at være en velsignelse. Det gav mulighed for at opbygge et stærkt venskab, for at yde gensidig hjælp og for at sætte børn i verden inden for en ærefuld ordning. Det bidrog i høj grad til menneskenes lykke. Selv fattige og undertrykte kan få en glæde som ikke kan købes for penge — ægteskabelig kærlighed! — Højsangen 8:6, 7.
2, 3. (a) Hvilken opfattelse af cølibat og ægteskab udtrykkes i et religiøst værk? (b) Hvordan bør man ifølge Bibelen betragte ægteskabet?
2 Nogle har imidlertid en anden opfattelse af ægteskabet. I et religiøst værk siges der: „Cølibat er en kirkelov gældende for gejstlige, en lov som i den vestlige kirke forbyder at gifte bliver ordineret og at ordinerede bliver gift. Loven omfatter en forpligtelse til absolut, edsvoren kyskhed. Formålet med dette er at de ordinerede kan tjene Gud med større målbevidsthed (1 Kor. 7:32), og at de, idet de lever i kyskhed, bevarer en tilstand af jomfruelighed som er mere hellig og ophøjet end den gifte stand. I NT [Det Nye Testamente] skildres cølibatet eller den ugifte stand som et højere kald end ægteskabet.“ — The Catholic Encyclopedia, udarbejdet af Robert C. Broderick.
3 Kan det passe at påtvunget cølibat er ’mere helligt og ophøjet end ægteskabet’? Nej, ikke ifølge „Det Nye Testamente“, der i Rosenørn-Lehns katolske oversættelse siger: „Aanden siger udtrykkeligt, at i de sidste Tider vil nogle svigte Troen og høre paa bedrageriske Aander og Lærdomme fremsat af Djævle. De forføres af Løgnlæreres Hykleri, af Mennesker, der gaar med Syndens Brændemærke i Samvittigheden, og paabyder, at man ikke maa gifte sig, at man skal afholde sig fra de Fødemidler, som Gud har skabt til at nydes med Tak af de troende og af dem, som har erkendt Sandheden.“ (1 Timoteus 4:1-3) Ægteskabet er en god gave fra Gud. — Rut 1:9.
4. Hvilke spørgsmål rejser ordene i Første Korintherbrev 7:38?
4 Men på trods af at ægteskabet er en gave fra Gud, skrev apostelen Paulus: „Den der giver sin jomfruelighed hen i ægteskab gør vel, men den der ikke giver den hen i ægteskab gør bedre.“ (1 Korinther 7:38) Hvorfor gav Paulus udtryk for at det ville være bedst at forblive ugift? Må man nødvendigvis føle et savn hvis man er ugift? Og er der fordele ved at forblive ugift?
Det vigtigste i den kristnes liv
5. Hvad bør være det vigtigste i den kristnes liv?
5 Uanset om den kristne er gift eller ugift bør tjenesten for Jehova være det vigtigste i hans eller hendes liv. Når vi med glæde yder Gud hellig tjeneste vidner det om vor hengivenhed for ham som universets Suveræn. Vi kan give udtryk for denne hengivenhed gennem helhjertet lydighed og nidkær deltagelse i den kristne tjeneste. (1 Johannes 5:2, 3; 1 Korinther 9:16) Forkyndelsen og andre former for tjeneste i lydighed mod Gud og i overensstemmelse med hans vilje kan naturligvis udføres af såvel gifte som ugifte.
6. Hvad giver nidkær forkyndelse både gifte og ugifte mulighed for?
6 Der udføres nu et storslået forkyndelsesarbejde til Jehovas pris, og uanset om man er gift eller ugift vil en nidkær forkyndelse give én mulighed for at bruge i det mindste nogle af sine kræfter og evner i tjenesten for Gud. Men vi må arbejde på at opdyrke og bevare de rette omstændigheder så tjenesten aldrig forvises fra den førsteplads den bør indtage i vor tilværelse. Vi må ’søge riget først’. (Mattæus 6:33) Der er stor glæde forbundet med at søge Guds interesser og ikke blot sine egne.
Et fuldt mål af tjeneste
7. Hvilket eksempel viser at en ugift kristen kan yde et fuldt mål af tjeneste?
7 Kristne kan yde et fuldt mål af tjeneste, både som gifte og ugifte. Hvis man er ugift er der derfor intet krav om at man skal lave om på det. (Jævnfør Første Korintherbrev 7:24, 27.) Guds ord støtter ikke den opfattelse som findes inden for nogle folkeslag, at en mand ikke bliver rigtig moden før han gifter sig. Jesus Kristus døde ugift, og den åndelige brud i himmelen er den eneste hustru Jehova har bemyndiget Jesus til at have. (Åbenbaringen 21:2, 9) Men skønt Guds søn var ugift da han levede her på jorden, satte han et glimrende eksempel ved at yde et fuldt mål af tjeneste.
8. Hvad giver den ugifte stand mulighed for, som Paulus påpegede?
8 Hvis man er ugift har man større personlig frihed og mere tid til tjenesten. Paulus anbefalede den ugifte stand med ordene: „Jeg ønsker at I må være fri for bekymring. Den ugifte mand er bekymret for det der hører Herren til, hvordan han kan opnå Herrens godkendelse. . . . Og den ugifte kvinde og jomfruen er bekymret for det der hører Herren til.“ (1 Korinther 7:32-34) Dette gælder både kristne der aldrig har været gift og dem der på et tidspunkt har været gift men hvis omstændigheder har ændret sig så de igen er enlige. — Mattæus 19:9; Romerne 7:2, 3.
9. Hvordan fremgår det af Jesu eksempel at man kan yde et fuldt mål af tjeneste selv om man er ugift?
9 Når man er nået frem til fysisk, mental og åndelig modenhed, er man i stand til at yde et fuldt mål af tjeneste for Gud. Det var ikke nødvendigt for Jesus Kristus at have en ægtefælle for at kunne fuldføre sit hverv som Guds mest fremtrædende tjener og som den der skulle tilvejebringe en genløsning. (Mattæus 20:28) Eftersom Jesus var ugift var han fri til at gå helt op i sin tjeneste. Som ugift afveg han fra den jødiske norm, eftersom jødedommen lagde stor vægt på at en mand blev gift og stiftede familie. Men Jesus var fuldt ud i stand til at fuldføre sin gudgivne gerning. (Lukas 3:23; Johannes 17:3, 4) At man er ugift hindrer altså på ingen måde en i at udføre en god, kristen tjeneste.
De gifte er „delt“
10. Hvad sagde Paulus om ugifte i sammenligning med gifte, på grund af det bånd der knytter ægtefæller sammen som „ét kød“?
10 I modsætning til de ugifte bør de gifte kristne i deres tjeneste tage hensyn til det bånd der knytter dem sammen som „ét kød“. (Mattæus 19:5, 6) På grund af dette bånd og de forskellige forpligtelser ægteskabet medfører, skrev Paulus at de gifte er „delt“. Han skrev: „Jeg ønsker at I må være fri for bekymring. Den ugifte mand er bekymret for det der hører Herren til, hvordan han kan opnå Herrens godkendelse. Men den gifte mand er bekymret for det der hører verden til, hvordan han kan opnå sin hustrus godkendelse, og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen er bekymret for det der hører Herren til, for at hun kan være hellig både på sit legeme og på sin ånd. Men den gifte kvinde er bekymret for det der hører verden til, hvordan hun kan opnå sin mands godkendelse. Men dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at kaste et fangegarn over jer, men for at bevæge jer til det der er sømmeligt og til at I stadig står til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere.“ — 1 Korinther 7:32-35.
11. Hvad påpegede Paulus med ordene i Første Korintherbrev 7:32-35?
11 Paulus anbefalede altså den ugifte stand som et middel til at leve en mere rolig og uforstyrret tilværelse. Muligvis var han selv enkemand og ønskede ikke at gifte sig igen. (1 Korinther 9:5) I hvert fald vidste han at ægteskabet i denne verden er forbundet med bekymringer. Han påpegede at ugifte kristne kan nyde relativ frihed, og at de gifte kristne nødvendigvis vil være delt mellem kødelige og åndelige interesser. Den gifte har ikke fuld myndighed over sit legeme, for hans ægtefælle er ét kød med ham og har derfor et vist krav på hans legeme. (1 Korinther 7:3-5) I betragtning af dette sagde Paulus, som sandt er, at den ugifte kristne kan være hellig både på legeme og ånd, det vil sige helt viet den direkte tjeneste for Jehova Gud.
12. Hvad kan de ugifte, i kraft af at de ingen ægtefælle har?
12 Den ugifte kristnes ånd eller indstilling tilskynder ham til aktivt at tjene Guds rige uden at lade sig distrahere. Da han ikke har en hustru som udøver en delvis myndighed over hans legeme, kan han følge sit sinds og hjertes ånd eller indstilling. Han kan koncentrere sig helt om tjenesten for Jehova med både sind og legeme. Ugifte mænd og kvinder har derfor størst mulighed for kun at behage Herren, da det er dem der har den største personlige frihed. Det vil ikke være rigtigt af os at gøre indsigelse mod Paulus’ ord, eftersom Jehova har sørget for at de er blevet nedskrevet til belæring for os.
Kan gifte kristne yde et fuldt mål af tjeneste?
13, 14. Med hvilken forkert handlemåde kan en kristen negligere de ægteskabelige bånd og påføre sin kristne tjeneste en brist?
13 Nogle gifte kristne har ladet deres ægteskab indtage en temmelig ubetydelig plads i deres liv — med den fejlagtige tanke at de så kan gøre mere i tjenesten for Gud. For eksempel kunne en kvinde begynde at handle uafhængigt af sin mand i denne henseende, eller en mand kunne blive fuldstændig opslugt af menighedsanliggender. Hver især mener de måske at de gør en god indsats i tjenesten for Jehova, men i virkeligheden er de slået ind på en kurs som kan beskadige det ægteskabelige bånd — noget Jehova bestemt ikke ser med milde øjne på.
14 Hvis en gift kristen negligerer sit ægteskabsbånd, har vedkommendes kristne tjeneste en brist. Ægteskabet gør ikke en kristen mere egnet til tjenesten, men lægger derimod beslag på en del af den opmærksomhed den kristne ellers kunne have vist tjenesten. (Jævnfør Lukas 14:16, 17, 20.) Hvis gifte kristne ønsker at have Guds godkendelse og at gøre en hel indsats som hans tjenere, må de imidlertid opfylde deres ægteskabelige forpligtelser.
Ugift på grund af Riget
15. (a) Hvad bør ugifte kristne opdyrke? (b) Hvad pointerede Paulus angående ægteskabet og den ugifte stand i Første Korintherbrev 7:36, 37?
15 Mens gifte tjenere for Jehova bør søge at opfylde deres ægteskabelige forpligtelser, bør ugifte kristne opdyrke tilfredshed med deres situation. Som Paulus skrev: „Nu siger jeg til de ugifte og til enkerne, at det er godt for dem at de forbliver som jeg,“ altså ugift. „Er du bundet til en hustru? Hold op med at søge at blive fri. Er du løst fra en hustru? Hold op med at søge en hustru.“ (1 Korinther 7:8, 27) Med Jehovas hjælp kan ugifte opdyrke tilfredshed og sindsro. Man bør aldrig gifte sig blot som en selvfølge, for at følge skik og brug eller fordi ens venner synes man bør. Hvis man vælger at gifte sig bør det være fordi det i bibelsk forstand er nødvendigt, som Paulus skrev: „Hvis nogen mener at han bærer sig urigtigt ad over for sin jomfruelighed, hvis den er ude over ungdommens vår, og det må ske således, så lad ham gøre hvad han vil; han synder ikke. Lad dem gifte sig. Men hvis nogen står fast i sit hjerte, idet han ikke føler nogen nødvendighed men har myndighed over sin egen vilje og i sit hjerte har truffet den beslutning at han vil bevare sin jomfruelighed, han gør vel.“ — 1 Korinther 7:36, 37.
16. (a) Hvad vil det sige at ens jomfruelighed er „ude over ungdommens vår“? (b) Hvad bør den kristne der forbliver ugift være overbevist om?
16 Paulus understregede altså at det ikke ville være forkert at gifte sig hvis man på en eller anden måde opførte sig upassende mod sin jomfruelighed, skønt det givetvis ikke var alvorlige overtrædelser apostelen havde i tanke. Som han havde skrevet tidligere i samme kapitel: „Det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ (1 Korinther 7:9) Når han her talte om ægteskab var det naturligvis i det tilfælde at en mand var „ude over ungdommens vår“, ovre den tid da de seksuelle lidenskaber lige er blusset op eller blevet stærke. Hvis en voksen mand havde „myndighed over sin egen vilje“ og havde truffet den faste beslutning i sit hjerte at han ville forblive ugift, gjorde han vel. Men det er ikke meningen at man som ugift skal gå og kæmpe med et nagende og næsten overvældende ønske om at blive gift og stifte familie. Den kristne der vælger at forblive ugift bør i sit hjerte være helt overbevist om at det i hans eller hendes tilfælde vil være rigtigt at undlade at gifte sig, og bør være villig til at gøre hvad som helst der er nødvendigt for at bevare sin renhed som ugift. Den kristne der gør det, vil have større frihed til at tjene Herren og vil bedre kunne gøre det uden at lade sig distrahere.
17. Hvorfor forbliver nogle ugifte, ifølge Jesu ord?
17 Det vil være lettere for ugifte kristne at undlade at gifte sig hvis de opdyrker Jesu Kristi sind. Han var ugift i en kultur der lagde stor vægt på ægteskabet, men han brugte sin tid og sine evner på sin tjeneste, en tjeneste der aldrig skulle gentages. Ligesom Jesus kan ugifte kristne i dag glæde sig over den gave det er at forblive ugift, en gave Gud skænker dem der giver rum for den. Angående dette sagde Jesus: „Ikke alle giver rum for det der er sagt, kun de der har gaven. For der er eunukker som er født sådan fra moders liv, og der er eunukker som af mennesker er gjort til eunukker, og der er eunukker som selv har gjort sig til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ — Mattæus 19:11, 12.
18. Hvad afholder dem der er „eunukker“ for Rigets skyld fra at gifte sig?
18 Jesus sagde ikke at de ugifte er mere værd end de gifte. Han tilskyndede ikke de kristne til at leve som ugifte blot for at de skulle leve en sorgløs tilværelse, og han anbefalede det bestemt heller ikke for at de i flæng kunne dyrke nære bekendtskaber med flere forskellige af det modsatte køn. Nej, de der gør sig til „eunukker“ på grund af Riget er moralsk retskafne mennesker som giver rum for dette i deres hjerte. Hvad afholder dem fra at gifte sig? Ikke en fysisk defekt, men et stærkt ønske om at give sig selv fuldt ud i tjenesten for Gud, og det så meget mere nu, som Riget er blevet oprettet i himmelen i 1914 og „denne gode nyhed om riget“ skal forkyndes over hele jorden til et vidnesbyrd før enden hastigt kommer for denne dødsdømte tingenes ordning. — Mattæus 24:14.
Støt de ugifte kristne
19. Hvordan bør alle kristne forholde sig over for dem der forbliver ugifte for Rigets skyld?
19 Alle kristne bør rose og opmuntre dem der vælger at forblive ugifte for Rigets skyld. De ugifte kan jo ’stadig stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. (1 Korinther 7:35) Forældre bør fortælle deres børn hvad Bibelen siger om den ugifte stand og dens fordele i forbindelse med tjenesten for Jehova. Og vi kan alle opmuntre ugifte trosfæller. Vi bør aldrig svække deres beslutning om at forblive ugifte for Rigets skyld.
20. Hvad bør du gøre hvis du er en ugift kristen?
20 Ugifte kristne kan glæde sig over at tjene Gud helt og fuldt. I disse sidste tider glæder de sig over den forret at deltage i forkyndelsen af Riget, et arbejde der haster. Hvis du er ugift, bør du derfor ikke opfatte dig selv som et ’halvt’ menneske. Glæd dig over at du er fuldt egnet til at blive brugt af Jehova som en kristen tjener. ’Arbejd på din egen frelse med frygt og bæven, idet du skinner som lysspreder i verden og har et fast greb om livets ord.’ (Filipperne 2:12-16) Koncentrer dig om Rigets interesser sammen med Jehovas Vidners internationale broderskab, og fuldfør din kristne tjeneste. At gøre dette som ugift resulterer i rige velsignelser, som vi skal se i den næste artikel.
Hvad vil du svare?
■ Hvad bør være det vigtigste i den kristnes liv?
■ Hvordan kan ugifte tjenere for Jehova give sig selv helt i den kristne tjeneste?
■ Hvad kan påføre en gift forkynders kristne tjeneste en brist?
■ Hvad vil det sige at være ’eunuk’ for Rigets skyld?
■ Hvorfor bør man opmuntre ugifte kristne til at forblive ugifte?
[Illustration på side 10]
Apostelen Paulus var ugift, men fuldt egnet i tjenesten for Gud
[Illustration på side 12]
Jesus satte et glimrende eksempel ved at give sig selv helt i tjenesten for Gud
[Illustration på side 15]
Støtter du dem der forbliver ugifte for Rigets skyld?