„Dette må nødvendigvis ske“
„Jesus [sagde] til dem: ’. . . Dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu.’“ — MATTÆUS 24:4-6.
1. Hvilket emne bør have vores interesse?
DU ER uden tvivl interesseret i hvordan dit liv og din fremtid vil forme sig. Derfor bør du også interessere dig for et emne der i 1877 tiltrak sig C. T. Russells opmærksomhed. Russell, der senere grundlagde Watch Tower Society, skrev en brochure med titlen The Object and Manner of Our Lord’s Return (Hensigten med og måden for Herrens genkomst, ikke oversat til dansk). Denne 64-siders brochure handlede om Jesu genkomst, eller fremtidige komme. (Johannes 14:3) Da apostlene ved en lejlighed befandt sig på Oliebjerget sammen med Jesus, stillede de følgende spørgsmål vedrørende denne genkomst: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [eller „dit komme“, da. aut.] og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3.
2. Hvorfor er der mange indbyrdes modstridende opfattelser af hvordan det Jesus forudsagde, skal forstås?
2 Kender du Jesu svar, og forstår du det? Hans svar findes i tre af evangelierne. Professor D. A. Carson siger: „Der findes ikke mange kapitler i Bibelen der har været årsag til så megen uenighed blandt bibelfortolkere som Mattæus 24 og parallelstederne i Markus 13 og Lukas 21.“ Dernæst føjer han sin egen opfattelse til de mange andre modstridende opfattelser. Flere af disse opfattelser, hvoraf mange blev fremsat i det forrige århundrede, afspejler mangel på tro. De der fremkom med dem, påstod at Jesus aldrig har sagt det vi læser i evangelierne, at det han sagde, senere blev forvansket, eller at hans forudsigelser ikke gik i opfyldelse — forestillinger der var et produkt af den historisk-kritiske bibelforskning. En kommentator har endda undersøgt Markusevangeliet ’i lyset af Mahayana-buddhismens filosofi’.
3. Hvilket syn har Jehovas Vidner på Jesu profeti?
3 Jehovas Vidner, derimod, anerkender Bibelens ægthed og pålidelighed, deriblandt det Jesus sagde til de fire apostle der var sammen med ham på Oliebjerget tre dage før hans død. Siden C. T. Russells tid har Guds folk gradvis fået en bedre forståelse af den profeti Jesus udtalte ved den lejlighed. I de senere år har Vagttårnet yderligere forklaret hvordan man mener at denne profeti skal forstås. Har du sat dig grundigt ind i disse oplysninger og forstået hvilken betydning de har for dit liv?a Lad os genopfriske hvad vi har lært.
En tragisk opfyldelse der var nært forestående
4. Hvad var sikkert grunden til at apostlene udspurgte Jesus om fremtiden?
4 Apostlene vidste at Jesus var Messias. Da de hørte ham tale om sin død, opstandelse og genkomst, må de derfor have tænkt: ’Hvis Jesus dør og går bort, hvordan kan han så udrette alt det som folk forventer af Messias?’ Jesus talte desuden om at Jerusalem og templet ville blive ødelagt. Apostlene har sikkert tænkt: ’Hvornår og hvordan vil det ske?’ Apostlene forsøgte at forstå disse ting og spurgte derfor: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning?“ — Markus 13:4; Mattæus 16:21, 27, 28; 23:37–24:2.
5. Hvordan blev Jesu ord opfyldt i det første århundrede?
5 Jesus forudsagde at der ville komme krige, hungersnød, pest og jordskælv. Desuden ville der fremstå falske messiasser, de kristne ville blive hadet og forfulgt, og der ville ske en omfattende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. Dernæst ville enden komme. (Mattæus 24:4-14; Markus 13:5-13; Lukas 21:8-19) Jesus udtalte disse ord i begyndelsen af år 33. I løbet af de følgende årtier ville hans opmærksomme disciple blive vidne til en bemærkelsesværdig opfyldelse af det han havde forudsagt. Historien viser at tegnet fik en opfyldelse dengang, og at romerne i år 66-70 bragte den jødiske tingenes ordning til ophør. Hvad skete der?
6. Hvilken udvikling fandt sted mellem romerne og jøderne i år 66?
6 I løbet af den varme sommer i Judæa i år 66 gik jødiske zeloter til angreb på romerske vagter i et fort i nærheden af templet i Jerusalem, hvilket også førte til voldsepisoder andre steder i landet. Professor Heinrich Graetz skriver i bogen History of the Jews: „Cestius Gallus, der som landshøvding i Syrien havde pligt til at værne om den romerske hærs ære, . . . kunne ikke længere passivt betragte oprøret der bredte sig, uden at gøre noget for at standse det. Han mønstrede sine legioner, og de omkringboende fyrster sendte frivilligt tropper.“ Denne hær på 30.000 mand omringede Jerusalem. Efter nogen kamp forskansede jøderne sig bag murene i nærheden af templet. „Fem dage i træk stormede romerne murene, men blev hver gang tvunget tilbage af judæernes pile. Det var først på den sjette dag det lykkedes dem at underminere en del af nordmuren ud for templet.“
7. Hvorfor kunne Jesu disciple se anderledes på tingene end de fleste jøder?
7 Forestil dig hvor forvirrede jøderne må have været, eftersom de sikkert længe har troet at Gud ville beskytte dem og deres hellige by. Jesu disciple var derimod forud blevet advaret om den ulykke der ville ramme Jerusalem. Jesus havde forudsagt følgende: „Dage skal komme over dig da dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider, og de vil jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke lade sten på sten tilbage i dig.“ (Lukas 19:43, 44) Men ville det betyde døden for de kristne der i år 66 befandt sig i Jerusalem?
8. Hvilken tragedie forudsagde Jesus, og hvem var „de udvalgte“ for hvis skyld dagene ville blive afkortet?
8 Da Jesus besvarede apostlenes spørgsmål på Oliebjerget, sagde han: „De dage vil være trængselsdage af en sådan art som der ikke har været fra begyndelsen af skabningen som Gud skabte, frem til den tid, og som ikke vil indtræffe igen. Ja, hvis Jehova ikke afkortede dagene, ville intet kød blive frelst. Men på grund af de udvalgte, som han har udvalgt, har han afkortet dagene.“ (Markus 13:19, 20; Mattæus 24:21, 22) Dagene ville altså blive afkortet, og „de udvalgte“ blive frelst. Hvem var de udvalgte? Afgjort ikke de oprørske jøder der hævdede at tilbede Jehova, men som havde forkastet hans søn. (Johannes 19:1-7; Apostelgerninger 2:22, 23, 36) De sande udvalgte dengang var de jøder og ikkejøder der troede på Jesus som Messias og Frelser. Det var Gud der havde udvalgt dem, og på pinsedagen år 33 havde han ført dem sammen i en ny åndelig nation, „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Lukas 18:7; Apostelgerninger 10:34-45; 1 Peter 2:9.
9, 10. Hvordan blev dagene for det romerske angreb „afkortet“, og med hvilket resultat?
9 Blev dagene „afkortet“ og de salvede udvalgte i Jerusalem frelst? Professor Graetz skriver: „[Cestius Gallus] fandt det ikke tilrådeligt at fortsætte kampen mod heroiske fanatikere og indlade sig på et langvarigt felttog på en årstid hvor efterårsregnen snart ville begynde . . . og muligvis forhindre hæren i at modtage forsyninger. Det var sandsynligvis årsagen til at han fandt det klogere at vende om.“ Men uanset hvilke overvejelser Cestius Gallus har gjort sig, trak den romerske hær sig tilbage fra byen og led alvorlige tab for de forfølgende jøders hånd.
10 Dette overraskende romerske tilbagetog gjorde det muligt for noget „kød“ — Jesu disciple der var i fare inde i Jerusalem — at blive frelst. Historien bekræfter at da denne mulighed viste sig, flygtede de kristne fra området. Et storslået eksempel på Guds forudviden og hans evne til at frelse sine tilbedere! Men hvordan gik det de ikketroende jøder der forblev i Jerusalem og Judæa?
Datidens jøder ville opleve en stor trængsel
11. Hvad sagde Jesus om „denne generation“?
11 Mange jøder var af den opfattelse at deres tilbedelsesordning med templet som midtpunkt ville fortsætte i det uendelige. Men Jesus sagde: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Mattæus 24:32-35.
12, 13. Hvordan forstod Jesu disciple udtrykket „denne generation“?
12 I årene frem til år 66 ville de kristne have set mange af de første dele af det sammensatte tegn gå i opfyldelse — krig, hungersnød og en omfattende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. (Apostelgerninger 11:28; Kolossenserne 1:23) Men hvornår ville enden komme? Hvad mente Jesus da han sagde: ’Denne generation [græsk: geneaʹ] vil ikke forsvinde’? Jesus havde ofte kaldt den brede masse af samtidige jøder som modstod ham, deriblandt de religiøse ledere, for „en ond og utro generation“. (Mattæus 11:16; 12:39, 45; 16:4; 17:17; 23:36) Da han på Oliebjerget igen talte om „denne generation“, sigtede han tydeligvis ikke til alle de jøder der havde levet op gennem tiden; han sigtede heller ikke til sine disciple, der ganske vist var „en udvalgt slægt“. (1 Peter 2:9) Jesus sagde heller ikke at han med udtrykket „denne generation“ sigtede til et tidsrum.
13 Jesus tænkte snarere på de jøder der dengang modstod ham, og som ville erfare opfyldelsen af det tegn han gav. Hvad angår udtrykket „denne generation“ i Lukas 21:32, har professor Joel B. Green sagt: „I det tredje evangelium sigter udtrykket ’denne generation’ (og beslægtede udtryk) ofte til en kategori af mennesker der modsætter sig Guds hensigt. . . . [Det sigter] til folk der stædigt vender Guds hensigt ryggen.“b
14. Hvad erfarede den dalevende „generation“, og hvordan var udfaldet anderledes for de kristne?
14 Den onde generation af jødiske modstandere der kunne iagttage tegnets opfyldelse, ville også opleve afslutningen. (Mattæus 24:6, 13, 14) Og det gjorde de! I år 70 vendte den romerske hær tilbage anført af Titus, søn af kejser Vespasian. De lidelser som jøderne, der nu igen var spærret inde i byen, måtte igennem, er næsten ufattelige.c Øjenvidnet Flavius Josefus siger at da romerne havde ødelagt byen, var omkring 1.100.000 jøder omkommet og cirka 100.000 var taget til fange, hvoraf de fleste kort efter døde af sult eller omkom i de romerske arenaer. Trængselen i år 66 til 70 var den største som Jerusalem og den jødiske ordning indtil da havde oplevet og nogen sinde ville komme til at opleve. Det gik meget anderledes med de kristne der havde givet agt på Jesu profetiske advarsel og havde forladt Jerusalem efter at de romerske hære havde trukket sig tilbage i år 66. De salvede kristne „udvalgte“ blev „frelst“ eftersom de befandt sig i sikkerhed i år 70. — Mattæus 24:16, 22.
En fremtidig opfyldelse
15. Hvordan kan vi være sikre på at Jesu profeti ville få en større opfyldelse efter år 70?
15 Dette var imidlertid ikke enden. Jesus havde tidligere ladet forstå at han ville komme i Jehovas navn efter at byen var blevet ødelagt. (Mattæus 23:38, 39; 24:2) Han forklarede dette yderligere i den profeti han udtalte på Oliebjerget. Efter at have omtalt den kommende ’store trængsel’ sagde han at der derefter ville fremstå falske messiasser, og at Jerusalem i en længere periode ville blive nedtrådt af nationerne. (Mattæus 24:21, 23-28; Lukas 21:24) Kunne det betyde at profetien ville få en anden og større opfyldelse? Det bekræfter kendsgerningerne. Når vi sammenligner Åbenbaringen 6:2-8 (skrevet efter trængselen over Jerusalem i år 70) med Mattæus 24:6-8 og Lukas 21:10, 11, ser vi at der ville komme krige, hungersnød og pestsygdomme i et endnu større omfang. Denne større opfyldelse af Jesu ord har fundet sted siden den første verdenskrigs udbrud i 1914.
16-18. Hvad forventer vi at der vil ske i fremtiden?
16 Jehovas Vidner har nu i årtier sagt at den nutidige opfyldelse af tegnet viser at der vil komme endnu ’en stor trængsel’. Den nuværende onde „generation“ vil opleve denne trængsel. Det ser ud til at der igen vil forekomme en indledende fase (et angreb på al falsk religion) ligesom Gallus’ angreb i år 66 var indledningen til trængselen over Jerusalem.d Efter et ikke nærmere angivet interval vil enden så komme, en ødelæggelse i verdensomspændende målestok der vil være et modstykke til den der indtraf i år 70.
17 Om denne umiddelbart forestående trængsel sagde Jesus: „Straks efter de dages trængsel [den falske religions ødelæggelse] skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes. Og derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed.“ — Mattæus 24:29, 30.
18 Jesus siger altså at der „efter de dages trængsel“ vil forekomme en eller anden form for himmelfænomener. (Jævnfør Joel 2:28-32; 3:15.) Det vil skræmme og chokere ulydige mennesker i den grad at de vil „slå sig selv af sorg“. Mange vil ’besvime på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord’. Men ikke de sande kristne. De vil ’løfte deres hoveder, for deres befrielse nærmer sig’. — Lukas 21:25, 26, 28.
Den kommende dom
19. Hvoraf fremgår det hvornår lignelsen om fårene og gederne vil få sin opfyldelse?
19 Det er værd at bemærke at Mattæus 24:29-31 forudsiger at (1) Menneskesønnen kommer, (2) at hans komme vil være forbundet med stor herlighed, (3) at englene vil være sammen med ham, og (4) at alle jordens stammer skal se ham. Jesus gentager disse punkter i lignelsen om fårene og gederne. (Mattæus 25:31-46) Vi kan derfor slutte at denne lignelse sigter til det tidspunkt hvor Jesus efter trængselens indledende fase vil komme med sine engle og sætte sig på sin trone for at dømme. (Johannes 5:22; Apostelgerninger 17:31; jævnfør Første Kongebog 7:7; Daniel 7:10, 13, 14, 22, 26; Mattæus 19:28.) Hvem vil blive dømt, og med hvilket resultat? Lignelsen viser at Jesus vil rette sin opmærksomhed mod alle nationer, som stod de umiddelbart foran hans himmelske trone.
20, 21. (a) Hvad vil der ske med fårene i Jesu lignelse? (b) Hvad vil der ske med gederne?
20 Mænd og kvinder der omtales som symbolske får, vil blive skilt ud og vil, som et udtryk for at de ejer Jesu gunst, blive stillet ved hans højre side. Hvorfor? Fordi de har benyttet sig af muligheden for at gøre godt mod hans brødre — de salvede kristne der vil få del i Kristi himmelske rige. (Daniel 7:27; Hebræerne 2:9–3:1) I overensstemmelse med det der siges i lignelsen, har millioner af kristne, symbolske får, anerkendt Jesu åndelige brødre og aktivt støttet dem. Som følge heraf har denne store skare et bibelsk begrundet håb om at overleve ’den store trængsel’ og leve evigt i Paradiset, Guds riges jordiske domæne. — Åbenbaringen 7:9, 14; 21:3, 4; Johannes 10:16.
21 For de symbolske geder vil udfaldet blive et ganske andet. I Mattæus 24:30 står der at de vil „slå sig selv af sorg“ når Jesus kommer. Det er der god grund til, for de har vist at de forkaster den gode nyhed om Riget, at de modstår Jesu disciple, og at de foretrækker den verden som forsvinder. (Mattæus 10:16-18; 1 Johannes 2:15-17) Det er Jesus — ikke nogen af hans disciple på jorden — der afgør hvem der er de symbolske geder, om hvem han siger: „Disse skal gå bort til evig afskærelse.“ — Mattæus 25:46.
22. Hvilken del af Jesu profeti fortjener en nærmere undersøgelse?
22 Det har været spændende at få øget vores forståelse af profetien i Mattæus, kapitel 24 og 25. Der er imidlertid en del af Jesu profeti som fortjener yderligere opmærksomhed — „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted“. I denne forbindelse opfordrede Jesus sine disciple til at bruge dømmekraft og være parate til at skride til handling. (Mattæus 24:15, 16) Hvad er denne ’afskyelighed’? Hvornår står den på et helligt sted? Og hvilken indflydelse har alt dette på vores tilværelse nu og i fremtiden? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.
[Fodnoter]
a Se studieartiklerne i Vagttårnet for 15. februar 1994; 15. oktober og 1. november 1995; og 15. august 1996.
b Den engelske bibelforsker G. R. Beasley-Murray skriver: „Udtrykket ’denne generation’ skulle ikke volde særlige vanskeligheder for bibelfortolkere. Sandt nok betød ordet genea på klassisk græsk herkomst, efterkommere, og derfor slægt, . . . mens det i den [græske Septuaginta] som oftest blev brugt til at gengive det hebraiske ord dôr, der betyder alder, menneskealder eller generation i betydningen samtidige. . . . I de udtalelser der tilskrives Jesus, lader det til at ordet har en dobbelt betydning: på den ene side sigter det altid til hans samtidige, og på den anden side ligger der altid en underforstået kritik i ordet.“
c Professor Graetz skriver i History of the Jews at romerne nogle gange pælfæstede 500 fanger om dagen. Andre tilfangetagne jøder fik deres hænder hugget af, hvorefter de igen blev sendt ind i byen. Hvordan var forholdene der? „Pengene havde mistet deres værdi, for de kunne ikke købe brød. Mænd kæmpede desperat i gaderne om den mest ækle og afskyelige føde, en håndfuld strå, et stykke læder eller affald der blev kastet til hundene. . . . Den lumre sommerluft var tung af stanken fra det hastigt stigende antal lig der ikke blev begravet, og befolkningen bukkede under for sygdom, hungersnød og sværdet.“
d I den næste artikel vil vi komme nærmere ind på dette aspekt af den fremtidige trængsel.
Husker du?
◻ Hvilken opfyldelse fik Mattæus 24:4-14 i det første århundrede?
◻ Hvordan blev dagene afkortet og noget kød frelst på apostlenes tid, som forudsagt i Mattæus 24:21, 22?
◻ Hvad kendetegnede den „generation“ der er omtalt i Mattæus 24:34?
◻ Hvordan ved vi at den profeti der blev fremsat på Oliebjerget, ville få en yderligere og større opfyldelse?
◻ Hvornår og hvordan ville lignelsen om fårene og gederne få sin opfyldelse?
[Illustration på side 12]
Detalje på Titusbuen i Rom der viser krigsbyttet fra det ødelagte Jerusalem
[Kildeangivelse]
Soprintendenza Archeologica di Roma