Spørgsmål fra læserne

◼ Indebærer Jesu ord i Mattæus 11:24 at indbyggerne i Sodoma og Gomorra, som Gud udslettede ved ild, vil få en opstandelse?

Når vi i årenes løb samvittighedsfuldt har søgt at besvare dette spørgsmål, har vi drøftet Jesu ord i Mattæus 10:14, 15; 11:20-24 og Lukas 10:13-15. En fornyet overvejelse af disse skriftsteder fører imidlertid til den slutning at de ikke nødvendigvis skal opfattes som udtalelser om fremtiden for indbyggerne i Sodoma og Gomorra. Lad os nu betragte hvad Jesus selv sagde om dem der gik til grunde i disse byer, før vi ser på hvad Bibelen siger andre steder.

Mens Jesus var i Galilæa „begyndte han at bebrejde de byer hvori de fleste af hans kraftige gerninger havde fundet sted, fordi de ikke ændrede sind“. Han nævnte tre ved navn: „Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! for hvis de kraftige gerninger som har fundet sted i jer, havde fundet sted i Tyrus og Zidon, ville de for længe siden have ændret sind . . . På dommens dag vil det være mere udholdeligt for Tyrus og Zidon end for jer. Og du, Kapernaum, skal du måske ophøjes til himmelen? Ned til Hades skal du komme; for hvis de kraftige gerninger som har fundet sted i dig, havde fundet sted i Sodoma, ville den have bestået indtil den dag i dag. . . . På dommens dag vil det være mere udholdeligt for Sodomas land end for dig.“ (Mattæus 11:20-24) Da Jesus sendte de tolv disciple og senere de halvfjerds ud for at forkynde, sagde han noget lignende. — Mattæus 10:14, 15; Lukas 10:13-15.

Før 1964 mente vi at disse vers indebar at indbyggerne i Korazin, Betsajda og Kapernaum fortjente evig udslettelse. Af nogle artikler der blev bragt i Vagttårnet i 1965 fremgik det imidlertid at alle der befinder sig i Hades eller Sheol (menneskehedens fælles grav) vil blive oprejst og derefter ’blive dømt efter deres gerninger’. — Åbenbaringen 20:13.

Disse artikler indeholdt også følgende ræsonnement: I Mattæus 11:23 og Lukas 10:15 siges der at Kapernaum ikke skulle ophøjes til himmelen men bringes „ned til Hades“, hvilket, om ikke andet, viser at indbyggerne i byen ville blive fornedret. I samme passage omtalte Jesus fortidens Tyrus og Zidon. Ifølge Ezekiel 32:21, 30 kom Zidons indbyggere, der var fordømt af Gud, i Sheol. (Esajas 23:1-9, 14-18; Ezekiel 27:2-8) Jesu sammenligning af Tyrus og Zidon med Sodoma syntes at tyde på at også Sodomas indbyggere befandt sig i Sheol.

En fornyet overvejelse af Mattæus 11:20-24 har imidlertid rejst tvivl om hvorvidt Jesus her talte om evig dom og opstandelse. Det han ønskede at understrege var hvor uimodtagelige indbyggerne i Korazin, Betsajda og Kapernaum var, og hvor usandsynligt det var at de omvendte sig, selv på dommens dag. Hans ord om at det ville være „mere udholdeligt“ for Tyrus og Zidon samt for Sodoma og Gomorra på „dommens dag“, var en hyperbel (en overdrivelse for at understrege et hovedpunkt) som Jesus ikke nødvendigvis har ment skulle tages mere bogstaveligt end andre malende hyperbler han gjorde brug af. For eksempel:

„Det sker lettere at himmelen og jorden forsvinder, end at én lille del af et bogstav i loven forbliver uopfyldt.“ „Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ (Lukas 16:17; 21:33; Mattæus 5:18; jævnfør Hebræerbrevet 1:10-12.) Vi ved at den bogstavelige himmel og jord aldrig vil forsvinde. (Salme 78:69; 104:5; Prædikeren 1:4) Jesus sagde også: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ (Markus 10:25) Jesus kan ikke have ment at det var umuligt for en rig at blive en discipel, eftersom nogle rige blev salvede kristne i det første århundrede. (1 Timoteus 6:17-19) Med denne overdrivelse ønskede Jesus blot at understrege hvor vanskeligt det er for en rig at sætte Guds interesser først, før materiel velstand og egen bekvemmelighed. — Lukas 12:15-21.

Når Jesus sagde at det ’ville være mere udholdeligt på dommens dag for Tyrus eller Sodoma’, betyder det altså ikke nødvendigvis at indbyggerne fra disse byer vil være til stede på dommens dag. Måske ønskede han ganske enkelt at understrege hvor uimodtagelige og strafskyldige de fleste mennesker i Korazin, Betsajda og Kapernaum var. Vi siger „de fleste“, for det gjaldt ikke dem alle, da nogle i Kapernaum tog imod Kristus. (Markus 1:29-31; Lukas 4:38, 39) Men i det store og hele afviste disse byer ham. Ligesom tilfældet var med nogle af de skriftlærde og farisæerne, har nogle af indbyggerne i disse byer måske endda syndet imod den hellige ånd, hvilket ikke kan tilgives, end ikke i ’den kommende tingenes ordning’. Sådanne mennesker kommer i Gehenna. — Mattæus 12:31, 32; 23:33.

Ezekiel 32:21, 30 viser at de hedenske indbyggere i fortidens Tyrus og Zidon befinder sig i Sheol og derfor har håb om en opstandelse. Hvordan forholder det sig da med „Sodomas land“? At Zidon og Sodoma stilles parallelt i Jesu udtalelse, er ikke i sig selv et udtryk for hvilken fremtid der venter dem som Gud udslettede med ild og svovl. Lad os se hvad Bibelen siger om dette andre steder.

I Judas 7 finder vi en af de tydeligste udtalelser. Umiddelbart forinden havde Judas skrevet om (1) de israelitter der blev udslettet på grund af manglende tro, og (2) de engle som syndede og er ’forvaret med evige lænker til dommen på den store dag’. Derefter skrev han: „Således er også Sodoma og Gomorra . . . sat frem for os som et advarende eksempel ved at lide en evig ilds retslige straf.“ Dette skriftsted er blevet forklaret sådan at det var selve byerne — ikke deres indbyggere — der blev udslettet for evigt. I betragtning af Judas 5 og 6 vil de fleste imidlertid opfatte ordene i vers 7 som gældende en retslig straf af enkeltpersoner. (Tilsvarende vil man opfatte ordene i Mattæus 11:20-24 som en fordømmelse af mennesker, ikke af sten eller bygninger.) Set i dette lys må ordene i Judas 7 betyde at de ugudelige indbyggere i Sodoma og Gomorra blev dømt og udslettet for evigt.a

Det er bemærkelsesværdigt at Bibelen flere gange forbinder Vandfloden med Sodoma og Gomorra. I hvilken sammenhæng?

Da Jesus blev spurgt angående „afslutningen på tingenes ordning“ forudsagde han den kommende ’ende’ og „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse“. (Mattæus 24:3, 14, 21) Derefter omtalte han „Noas dage“ og „Lots dage“ som eksempler på hvordan det går mennesker som ikke vil lytte til advarslerne om en kommende ødelæggelse. Jesus tilføjede: „På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ (Lukas 17:26-30; jævnfør Mattæus 24:36-39.) Nævnte Jesus blot dette som eksempler på hvordan mennesker ville være indstillet, eller viser sammenhængen at han talte om evig dom?

Senere skrev Peter om Guds domme og hans straf over dem der fortjente det. Han anførte tre eksempler: Englene som syndede, den gamle verden på Noas tid og dem der blev udslettet i Sodoma og Gomorra. Disse sidstnævnte „satte et eksempel for ugudelige med hensyn til kommende ting,“ skrev Peter. (2 Peter 2:4-9) Derefter sammenlignede han udslettelsen af ugudelige mennesker i Vandfloden med „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“, som endnu ligger ude i fremtiden. Umiddelbart efter denne dag vil løftet om nye himle og en ny jord blive opfyldt. — 2 Peter 3:5-13.

Vil de mennesker Gud lader dø ved afslutningen på den nuværende onde ordning da have fået en endelig dom? Det synes at ligge i ordene i Andet Thessalonikerbrev 1:6-9: „Det er jo kun retfærdigt fra Guds side at give dem trængsel til gengæld som volder jer trængsel, men jer som lider trængsel, lindring sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang, bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed.“

Ligheden mellem denne beskrivelse og det Judas skrev om Sodoma er slående. Herudover viser Mattæus 25:31-46 og Åbenbaringen 19:11-21 at den dom Gud i sin kommende krig vil fælde over „gederne“, vil være „evig afskærelse“ i „ildsøen“, et symbol på evig udslettelse.b — Åbenbaringen 20:10, 14.

Foruden det der siges i Judas 7 bruges Sodoma og Gomorra og Vandfloden følgelig i Bibelen som profetiske forbilleder på tilintetgørelsen af den nuværende ugudelige tingenes ordning. Det fremgår altså heraf at de mennesker som Gud dengang fældede dom over, blev udslettet for evigt. Vi kan hver især få dette bekræftet hvis vi forbliver trofaste mod Jehova nu, for gør vi det, vil vi få mulighed for at leve i den nye verden og se hvem han oprejser og hvem han ikke oprejser. Vi ved at hans domme er fuldkomne. Elihu gav os denne forsikring: „Gud handler ikke ondt, og den Almægtige bøjer ikke retten.“ — Job 34:10, 12.

[Fodnoter]