Ville du have anerkendt Jesus som Messias?

JESUS KRISTUS forkyndte Guds ord blandt jøderne i tre og et halvt år. Ved slutningen af hans jordiske tjeneste havde de færreste af hans samtidige imidlertid anerkendt ham som Messias, eller den Salvede. Hvorfor?

Bibelen hjælper os til at præcisere adskillige grunde til at jøderne i det første århundrede ikke anerkendte Jesus som Messias. Tre af disse grunde hindrer mange i dag i at anerkende den stilling Jesus nu indtager som den regerende messianske Konge.

„Vi vil gerne se et tegn“

En af grundene til at jøderne i det første århundrede ikke tog imod Jesus som Messias, var deres manglende erkendelse af de bibelske vidnesbyrd om dette. Nogle gange krævede folk der lyttede til Jesus, et tegn af ham som bevis på at han kom fra Gud. I Mattæus 12:38 står der for eksempel at nogle af de skriftlærde og farisæerne sagde: „Lærer, vi vil gerne se et tegn fra dig.“ Havde Jesus ikke allerede vist dem nogle tegn? Jo, det havde han.

På det tidspunkt havde Jesus udført utallige mirakler. Han havde forvandlet vand til vin, helbredt en dreng der lå for døden, kureret Peters svigermoder som var syg, helbredt en spedalsk, givet en mand sin førlighed tilbage, gjort en mand rask igen som havde været syg i 38 år, helbredt en mand med en vissen hånd, kureret mange som havde alvorlige lidelser, helbredt en centurions træl, oprejst en enkes søn fra døden, og helbredt en mand der var blind og stum. Disse mirakler havde fundet sted i Jerusalem, Kana, Kapernaum og Nain. Nyheden om dem blev desuden spredt i Judæa og hele det omliggende land. — Johannes 2:1-12; 4:46-54; Mattæus 8:14-17; 8:1-4; 9:1-8; Johannes 5:1-9; Mattæus 12:9-14; Markus 3:7-12; Lukas 7:1-10, 11-17; Mattæus 12:22.

Der manglede tydeligvis ikke vidnesbyrd om at Jesus var Messias. Trods de mange tegn han udførte, troede folket imidlertid ikke på ham. De der så beviserne for at Jesus var sendt af Gud, men som ikke anerkendte ham som Messias, var åndeligt blinde. Deres hjerte var hårdt og uimodtageligt for sandheden. — Johannes 12:37-41.

Hvordan forholder det sig i dag? Nogle siger: „Jeg tror kun på det jeg kan se.“ Men er det en klog holdning? Bibelens profetier viser at Jesus allerede er blevet indsat på tronen i himmelen som konge i det messianske rige. Eftersom han er usynlig, har vi brug for et tegn der hjælper os til at forstå hvornår han tiltrådte sit herredømme, hvilket samtidig ville markere begyndelsen på de sidste dage for denne ondes tingenes ordning. Kan du se dette tegn? — Mattæus 24:3.

Ifølge Bibelen ville begyndelsen på Kristi herredømme som messiansk Konge være kendetegnet af krig, jordskælv, fødevaremangel og pest i et hidtil uset omfang. I „de sidste dage“ ville menneskers indbyrdes forhold være karakteriseret af selviskhed, begærlighed og mangel på selvbeherskelse. (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:6, 7; Lukas 21:10, 11) Ud over kronologiske beviser er der over 20 forskellige dele af tegnet på de sidste dage som viser at Messias begyndte at herske i 1914. — Se Vagttårnet for 1. marts 1993, side 5.

„Pengekære“

Materialisme var en anden grund til at jøderne forkastede Jesus som Messias. Mange tillagde rigdom for stor betydning, og det hindrede dem i at følge Jesus. Farisæerne var for eksempel kendt for at være „pengekære“. (Lukas 16:14) Ved en lejlighed henvendte en rig ung leder sig til Jesus for at spørge hvordan man kunne få evigt liv. Jesus svarede: „Overhold til stadighed budene.“ Idet den unge mand åbenbart fornemmede at der skulle noget mere til end blot at overholde visse love, spurgte han: „Jeg har holdt dem alle; hvad mangler jeg endnu?“ Jesus sagde til ham: „Gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“ Hvilken storslået mulighed — at blive en discipel af Messias! Men den unge leder gik bedrøvet bort. Hvorfor? Fordi det var vigtigere for ham at have værdier på jorden end at have værdier i himmelen. — Mattæus 19:16-22.

Situationen har ikke ændret sig. Hvis man vil være en sand discipel af den messianske Konge, må man lade de åndelige interesser gå forud for alt andet, også materielle ejendele. Det er en udfordring for dem der har en materialistisk indstilling. Et missionærægtepar i et østland talte for eksempel med en kvinde om Bibelen. I den tro at hun gerne ville lære noget mere om Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus, tilbød ægteparret hende bladene Vagttårnet og Vågn op! Hvordan reagerede hun? Hun spurgte: „Kan de hjælpe mig til at tjene flere penge?“ Kvinden var åbenbart mere interesseret i materielle ting end i åndelige anliggender.

Samme ægtepar læste Bibelen med en ung mand, som begyndte at overvære møderne i rigssalen. „Du spilder din tid,“ sagde hans forældre til ham. „Du skulle hellere se at få dig lidt ekstra arbejde som du kunne tage om aftenen for at tjene flere penge.“ Hvor er det sørgeligt når forældre tilskynder deres børn til at sætte det materielle over kundskaben om den messianske Konge! Et kinesisk ordsprog lyder: „En hersker kan end ikke med al sin rigdom købe sig et liv på titusind år.“

Mange har i dag erkendt at der ikke er rum for kærlighed til penge hvis man ønsker at lære om og følge den messianske Konge. Et Jehovas vidne som har haft et indbringende firma, siger: „Det er meget rart at have en masse penge, men det er ikke nødvendigt. Det er ikke penge der gør én lykkelig.“ Hun er nu medlem af betelfamilien på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer i Europa.

„Frygten for jøderne“

Menneskefrygt var endnu en grund til at jøderne ikke tog imod Jesus som Messias. En offentlig anerkendelse af at Jesus var Messias ville betyde at man mistede anseelse. For nogle var det en for høj pris at betale. Tag for eksempel Nikodemus, et medlem af den jødiske højesteret, Sanhedrinet. Imponeret over Jesu tegn og lære indrømmede han: „Rabbi, vi ved at du som lærer er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn du gør hvis ikke Gud er med ham.“ Men Nikodemus opsøgte Jesus i ly af mørket, sandsynligvis for ikke at blive genkendt af andre jøder. — Johannes 3:1, 2.

Mange af dem der lyttede til Jesus, betragtede det at blive godkendt af mennesker som vigtigere end at blive godkendt af Gud. (Johannes 5:44) Da Jesus i år 32 var i Jerusalem for at fejre løvhyttefesten, ’blev der lavmælt talt en hel del om ham iblandt folkeskarerne’. Ingen talte offentligt om ham „på grund af frygten for jøderne“. (Johannes 7:10-13) Selv ikke forældrene til en blindfødt mand som Jesus havde helbredt, var villige til at indrømme at miraklet var blevet udført af Guds repræsentant. Også de var „bange for jøderne“. — Johannes 9:13-23.

I dag er der nogle der indser at Jesus nu regerer i himmelen som messiansk konge, men de er bange for at give udtryk for det offentligt. For dem er dét at miste menneskers anerkendelse for høj en pris at betale. I Tyskland havde et Jehovas vidne for eksempel en bibelsk drøftelse med en mand som indrømmede: „Dét I forkynder ud fra Bibelen, er rigtigt nok. Men hvis jeg blev et Jehovas vidne i dag, ville alle vide det i morgen. Hvad ville de ikke tænke om mig på arbejdet, i nabolaget og i klubben som min familie og jeg kommer i? Det ville jeg ikke kunne klare.“

Hvad er det der skaber menneskefrygt? Stolthed, ønsket om at blive accepteret af familie og venner, frygt for latterliggørelse og ydmygelse og for at være anderledes end flertallet. Sådanne følelser kan især være en prøve for dem der begynder at læse Bibelen sammen med Jehovas vidner. En ung kvinde var for eksempel begejstret for at lære om det paradis som det messianske rige vil indføre på jorden under Jesu Kristi styre. Men hun elskede at gå på diskotek, og menneskefrygt hindrede hende i at tale med andre om dette håb. Endelig tog hun mod til sig og begyndte at tale åbent om Bibelen. Hendes diskoteksvenner vendte hende ryggen, men hendes mand og forældre viste interesse. Med tiden blev kvinden og hendes mor døbt, og hendes mand og far begyndte at undersøge Bibelen. Hvilken herlig belønning at få for at have overvundet menneskefrygt!

Anerkender du Messias?

Da Jesus led døden på marterpælen, var nogle af hans disciple til stede. De havde anerkendt og taget imod ham som den forudsagte Messias. De jødiske ledere var der også, og de forlangte stadig at få et tegn. „Lad ham frelse sig selv, hvis han er Guds Messias, den udvalgte.“ (Lukas 23:35) Ville de aldrig holde op med at bede om et tegn? Jesus havde udført i snesevis af mirakler. Derudover fik mange af De Hebraiske Skrifters profetier deres opfyldelse ved Jesu fødsel, tjeneste, rettergang, henrettelse og opstandelse. — Se bogen „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, side 343-44. Udgivet af Vagttårnets Selskab.

Jesus blev spottet af forbipasserende som havde forkastet beviserne på at han var Messias. (Mattæus 27:39, 40) Materialistiske soldater delte Jesu klæder imellem sig og kastede lod om hans underklædning. (Johannes 19:23, 24) For andre var det menneskefrygt der var årsagen til at de forkastede Jesus som Messias. Dette var for eksempel tilfældet med Josef fra Arimatæa, som var medlem af Sanhedrinet. Han „var en discipel af Jesus, men i det skjulte af frygt for jøderne“. Efter Messias’ død tog Josef og Nikodemus sig af Jesu legeme, hvilket viser at Josef havde overvundet sin menneskefrygt. — Johannes 19:38-40.

Hvis du havde levet i det første århundrede, ville du da have anerkendt Jesus som Messias? Det ville have krævet at du havde accepteret bibelske vidnesbyrd, forkastet en materialistisk tankegang og ikke givet efter for menneskefrygt. I disse sidste dage bør vi hver især spørge os selv: ’Anerkender jeg Jesus som den himmelske messianske Konge?’ Snart overtager han styret over jorden. Når det sker, vil du da være iblandt dem der anerkender Jesus Kristus som den lovede Messias?

[Illustration på side 28]

Afvis aldrig vidnesbyrdene om at Jesus er den messianske Konge

[Illustration på side 31]

At lære om Messias indebærer ofte at man må overvinde frygten for hvad andre vil sige