Jehovas store åndelige tempel
„Vi har en sådan ypperstepræst, . . . en offentlig tjener ved det hellige sted og det sande telt, som Jehova og ikke et menneske har opstillet.“ — Hebræerne 8:1, 2.
1. Hvilken kærlig foranstaltning traf Gud i forbindelse med den syndige menneskehed?
JEHOVA GUD har i sin store kærlighed til menneskene tilvejebragt et offer der kan tage verdens synd bort. (Johannes 1:29; 3:16) Det krævede at han overførte sin førstefødte søns liv fra himmelen til en jødisk jomfrus moderliv. Jehovas engel forklarede omhyggeligt denne kvinde ved navn Maria at det barn hun skulle undfange ville blive kaldt „helligt, Guds søn“. (Lukas 1:34, 35) Josef, der var forlovet med Maria, fik at vide at Jesus ville blive undfanget ved et mirakel, og at han skulle „frelse sit folk fra dets synder“. — Mattæus 1:20, 21.
2. Hvad gjorde Jesus da han var omkring 30 år gammel, og hvorfor?
2 Under opvæksten må Jesus have fået kendskab til sin mirakuløse fødsel. Han vidste at hans himmelske Fader havde en livreddende gerning til ham at udføre på jorden. Som voksen mand på omkring 30 år gik Jesus derfor til Guds profet Johannes for at blive døbt i Jordanfloden. — Markus 1:9; Lukas 3:23.
3. (a) Hvad mente Jesus med ordene: „Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke“? (b) Hvilket godt eksempel satte Jesus for alle der ønskede at blive hans disciple?
3 Jesus bad mens han blev døbt. (Lukas 3:21) Det var fra dette tidspunkt i sit liv at han opfyldte ordene i Salme 40:6-8, ifølge det apostelen Paulus senere skrev: „Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du beredte mig et legeme.“ (Hebræerne 10:5) Jesus var altså klar over at Gud ikke ønskede at der fortsat skulle bringes dyreofre ved templet i Jerusalem. Han forstod at Gud derimod havde givet ham et fuldkomment menneskelegeme som han skulle bringe som et offer. Dermed ville der ikke længere være behov for at bringe dyreofre. Jesus gav udtryk for sit store ønske om at gøre Guds vilje, ved at bede: „Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.“ (Hebræerne 10:7) Ved modigt og uselvisk at ofre sig satte Jesus et godt eksempel for alle der senere skulle blive hans disciple. — Markus 8:34.
4. Hvordan viste Gud at han godkendte at Jesus bragte sig selv som offer?
4 Lod Gud forstå at han havde hørt Jesu bøn ved dåben? Vi vil lade en af Jesu udvalgte apostle svare: „Efter at Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet; og se, himlene åbnedes, og han så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham. Se! Der var også en stemme fra himlene som sagde: ’Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.’“ — Mattæus 3:16, 17; Lukas 3:21, 22.
5. Hvad skildrede det bogstavelige alter i templet?
5 At Gud anerkendte at Jesus fremstillede sit legeme som et offer, betød i åndelig forstand, at et alter der var større end det der fandtes i templet i Jerusalem, nu trådte i forgrunden. Det bogstavelige alter, hvor man anbragte de dyr der skulle ofres, var et forbillede på dette åndelige alter, der kan beskrives som Guds „vilje“ eller den ordning han havde tilvejebragt for at kunne tage imod Jesu menneskeliv som et offer. (Hebræerne 10:10) Det er grunden til at apostelen Paulus kunne skrive følgende til sine medkristne: „Vi har et alter hvorfra de som yder hellig tjeneste ved teltet [eller templet] ikke har ret til at spise.“ (Hebræerne 13:10) Sande kristne nyder med andre ord gavn af et langt bedre syndoffer, et offer som de fleste jødiske præster forkastede.
6. (a) Hvad trådte i forgrunden da Jesus blev døbt? (b) Hvad betyder titlen Messias eller Kristus?
6 At Jesus blev salvet med hellig ånd betød at Gud nu havde frembragt hele sin åndelige tempelordning, hvori Jesus skulle tjene som ypperstepræst. (Apostelgerninger 10:38; Hebræerne 5:5) Disciplen Lukas blev inspireret til at præcisere året for denne betydningsfulde begivenhed som „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. (Lukas 3:1-3) Det svarer til år 29 e.v.t., nøjagtig 69 åruger eller 483 år fra det tidspunkt hvor kong Artaxerxes havde givet påbud om at Jerusalems mure skulle genopbygges. (Nehemias 2:1, 5-8) Ifølge profetien ville „Messias, Føreren“ fremstå i dette år. (Daniel 9:25) Det var mange jøder åbenbart klar over. Lukas skriver nemlig at „folket var i forventning“ om hvornår Messias, eller Kristus (der på henholdsvis hebraisk og græsk betyder „den salvede“) skulle fremstå. — Lukas 3:15.
7. (a) Hvornår salvede Gud „Det Allerhelligste“, og hvad betød dette? (b) Hvad mere skete der med Jesus da han blev døbt?
7 Ved Jesu dåb blev Guds himmelske bolig salvet eller sat til side som „Det Allerhelligste“ i den større tempelordning, den åndelige. (Daniel 9:24) „Det sande telt [eller tempel], som Jehova og ikke et menneske har opstillet,“ var nu trådt i funktion. (Hebræerne 8:2) Ved sin dåb i vand og med hellig ånd blev mennesket Jesus Kristus født igen som en åndelig søn af Gud. (Jævnfør Johannes 3:3.) Det betød at Gud til sin tid atter ville give sin søn liv i himmelen, hvor han skulle tjene ved sin Faders højre hånd som konge og ypperstepræst „på Melkizedeks måde for evigt“. — Hebræerne 6:20; Salme 110:1, 4.
Det Allerhelligste i himmelen
8. Hvilke nye aspekter blev nu forbundet med Guds trone i himmelen?
8 Den dag Jesus blev døbt, blev nye aspekter forbundet med Guds himmelske trone. Det at Gud udpegede et fuldkomment menneskeoffer der kunne sone verdens synd, understregede Guds hellighed som en kontrast til menneskenes syndighed. Det fremhævede også Guds barmhjertighed, da han nu viste at han var villig til at lade sig forsone, eller formilde. Guds trone i himmelen var derfor blevet som det inderste rum i templet, hvor ypperstepræsten gik ind én gang om året med dyreblod for på billedlig vis at bringe soning for synder.
9. (a) Hvad skildrede forhænget mellem Det Hellige og Det Allerhelligste? (b) Hvordan gik Jesus ind bag forhænget i Guds åndelige tempel?
9 Det forhæng der adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste, var et billede på Jesu kødelige legeme. (Hebræerne 10:19, 20) Det var det der hindrede Jesus i at gå ind i sin Faders nærhed mens han var menneske på jorden. (1 Korinther 15:50) Da Jesus døde, ’blev forhænget i helligdommen flænget i to dele, fra øverst til nederst’. (Mattæus 27:51) Dette var et opsigtsvækkende bevis på at den barriere der hindrede Jesus i at få adgang til himmelen, nu var blevet fjernet. Tre dage senere udførte Jehova Gud et stort mirakel. Han oprejste Jesus fra de døde, ikke som et dødeligt menneske af kød og blod, men som en herlig åndeskabning der „forbliver i live for evigt“. (Hebræerne 7:24) Fyrre dage senere steg Jesus til himmelen og gik ind i det virkelige „Allerhelligste“, „for nu at møde frem for Guds person til bedste for os“. — Hebræerne 9:24.
10. (a) Hvad skete der efter at Jesus havde frembåret værdien af sit offer for sin himmelske Fader? (b) Hvad betød det for Jesu disciple at de blev salvet med hellig ånd?
10 Var Gud villig til at tage imod værdien af Jesu udgydte blod som soning for verdens synd? Så afgjort. Det beviste han på Pinsedagen, nøjagtig 50 dage efter Jesu opstandelse, da han udgød sin hellige ånd over 120 af Jesu disciple der var samlet i Jerusalem. (Apostelgerninger 2:1, 4, 33) I lighed med deres ypperstepræst, Jesus Kristus, blev de nu salvet til at tjene som ’et helligt præsteskab, der skulle bringe åndelige ofre’ under Guds store åndelige tempelordning. (1 Peter 2:5) Disse salvede udgjorde endvidere en ny nation, Guds ’hellige nation’ af åndelige israelitter. Fra nu af ville profetierne om alt det gode Israel skulle erfare, blandt andet opfyldelsen af løftet i Jeremias 31:31 om „en ny pagt“, gælde den salvede kristne menighed, det virkelige „Guds Israel“. — 1 Peter 2:9; Galaterne 6:16.
Andre træk ved Guds åndelige tempel
11, 12. (a) Hvad skildrede præsternes forgård i Jesu tilfælde, og hvad skildrer den for hans salvede disciple? (b) Hvad skildrer vandbækkenet, og hvilken anvendelse har det?
11 Det Allerhelligste skildrede „selve himmelen“, hvor Gud troner, men alle de øvrige træk ved Guds åndelige tempel har at gøre med forhold her på jorden. (Hebræerne 9:24) I templet i Jerusalem var der en indre forgård, præsternes forgård, hvor der stod et brændofferalter og et stort vandbækken, som præsterne benyttede når de skulle rense sig før de udførte hellig tjeneste. Hvad skildrer dette i Guds åndelige tempelordning?
12 I Jesu Kristi tilfælde skildrede præsternes indre forgård hans syndfri tilstand som en jordisk, fuldkommen søn af Gud. Ved deres tro på Jesu offer tilregnes Kristi salvede disciple retfærdighed. Derved kan Gud med rette betragte dem som syndfri. (Romerne 5:1; 8:1, 33) Denne forgård skildrer derfor også den retfærdige stilling som de jordiske medlemmer af det hellige præsteskab er blevet tilregnet i forhold til Gud. De salvede kristne er dog stadig ufuldkomne og underlagt synden. Vandbækkenet i forgården skildrer Guds ord, hvormed ypperstepræsten gradvis renser det hellige præsteskab. Ved at underkaste sig denne renselsesproces har de opnået en værdig fremtræden, der ærer Gud og drager andre til hans rene tilbedelsesordning. — Efeserne 5:25, 26; jævnfør Malakias 3:1-3.
Det Hellige
13, 14. (a) Hvad skildrer Det Hellige i templet i forbindelse med Jesus og hans salvede disciple? (b) Hvad skildrer guldlampestanderen?
13 Det første rum i templet skildrer en tilstand der er bedre end den tilstand forgården skildrer. Hvad angår det fuldkomne menneske Jesus Kristus, skildrer Det Hellige hans genfødsel som en åndelig søn af Gud der var bestemt til at vende tilbage til himmelsk liv. Efter at hans salvede disciple er blevet erklæret retfærdige som følge af deres tro på Jesu udgydte blod, oplever de også Guds ånds særlige virke på denne måde. (Romerne 8:14-17) Gennem „vand [det vil sige deres dåb] og ånd“ bliver de ’født igen’ som åndelige sønner af Gud. Som sådanne har de håb om at blive oprejst til liv i himmelen som Guds åndesønner, hvis de forbliver trofaste til døden. — Johannes 3:5, 7; Åbenbaringen 2:10.
14 De præster der tjente i Det Hellige i det jordiske tempel, kunne ikke ses af dem der tilbad udenfor. De salvede kristne befinder sig på samme måde i en åndelig tilstand der ikke fuldt ud forstås af flertallet af Guds tilbedere, dem der har håb om at leve evigt på en paradisisk jord. Teltboligens guldlampestander skildrer de salvede kristnes oplyste tilstand. Som olien i lamperne kaster Guds hellige ånd lys over Bibelen. Den forståelse kristne derved opnår, holder de ikke for sig selv. De adlyder derimod Jesus, der sagde: „I er verdens lys. . . . [Lad] jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ — Mattæus 5:14, 16.
15. Hvad er brødet på bordet med skuebrødene et billede på?
15 For at forblive i denne oplyste tilstand må de salvede kristne regelmæssigt næres af det der skildres ved brødet på bordet med skuebrødene. De henter først og fremmest åndelig føde i Guds ord, som de bestræber sig for at læse i og grunde over daglig. Jesus lovede også at give dem „mad i rette tid“ gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Denne „træl“ består af alle de salvede kristne der på et givet tidspunkt befinder sig på jorden. Kristus har brugt denne salvede skare til at udgive oplysninger om opfyldelsen af bibelske profetier, og til at give betimelig vejledning om hvordan man her i vor tid kan følge de bibelske principper i dagligdagen. De salvede kristne værdsætter og benytter sig af alle disse åndelige foranstaltninger. Men for at de kan bevare sig åndeligt levende, må de gøre mere end at fylde sind og hjerte med kundskaben fra Gud. Jesus sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Salvede kristne erfarer også den tilfredshed det medfører daglig at udføre Guds åbenbarede vilje med flid.
16. Hvad skildrer den tjeneste der blev forrettet ved røgelsesalteret?
16 Om morgenen og om aftenen ofrede en præst røgelse til Gud på røgelsesalteret i Det Hellige. Samtidig bad ikkepræstelige tilbedere, der opholdt sig i templets ydre forgårde, til Gud. (Lukas 1:8-10) Bibelen forklarer at ’røgelse betyder de helliges bønner’. (Åbenbaringen 5:8) „Måtte min bøn beredes som røgelse for dit ansigt,“ bad salmisten David. (Salme 141:2) Salvede kristne værdsætter også den forret at kunne nærme sig Jehova i bøn gennem Jesus Kristus. Inderlige bønner der kommer fra hjertet, er som vellugtende røgelse. Salvede kristne lovpriser også Gud på andre måder, nemlig ved at bruge deres læber til at undervise andre. Deres udholdenhed under trængsler og deres uangribelighed under prøvelser er noget der i særlig grad behager Gud. — 1 Peter 2:20, 21.
17. Hvad skildrede det at ypperstepræsten første gang gik ind i Det Allerhelligste på forsoningsdagen?
17 På forsoningsdagen skulle Israels ypperstepræst gå ind i Det Allerhelligste og brænde røgelse i et guldrøgelseskar der indeholdt brændende kul. Dette skulle han gøre før han gik derind med blodet af syndofrene. Som en opfyldelse af dette profetiske billede bevarede mennesket Jesus sin uangribelighed over for Jehova Gud, og sluttede sin jordiske tilværelse med at ofre sit liv som det eviggyldige offer for vore synder. Derved viste han at et fuldkomment menneske kan bevare sin uangribelighed over for Gud uanset hvilket pres Satan udsætter det for. (Ordsprogene 27:11) Da Jesus blev sat på prøve, frembar han „med stærke råb og tårer, bønner . . . og han blev bønhørt for sin gudsfrygt“. (Hebræerne 5:7) På denne måde herliggjorde han Jehova som universets retmæssige og retfærdige Suveræn. Gud belønnede Jesus ved at oprejse ham fra de døde og give ham udødeligt liv i himmelen. I denne ophøjede stilling er Jesus i færd med at forlige angrende syndere med Gud, hvilket var endnu en grund til at han kom til jorden. — Hebræerne 4:14-16.
Den større herlighed der kendetegner Guds åndelige tempel
18. Hvordan har Jehova bibragt sit åndelige tempel stor herlighed?
18 „Dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes,“ forudsagde Jehova. (Haggaj 2:9) Da Jehova oprejste Jesus og gjorde ham til udødelig konge og ypperstepræst, bragte han stor herlighed over sit åndelige tempel. Jesus har nu en stilling hvor han er i stand til at tilvejebringe „evig frelse for alle dem som adlyder ham“. (Hebræerne 5:9) De første der viste denne lydighed, var de 120 disciple der modtog den hellige ånd på pinsedagen i år 33. I Åbenbaringens Bog er det forudsagt at disse Israels åndelige sønner til sidst skulle udgøre 144.000. (Åbenbaringen 7:4) Mange af disse skulle ved deres død opholde sig uden bevidsthed i menneskehedens fælles grav og dér vente på Jesu nærværelse i kongemagt. Den profetiske kronologi der findes i Daniel 4:10-17, 20-27, peger på at Jesus begyndte at herske midt blandt sine fjender i 1914. (Salme 110:2) Mange år i forvejen havde salvede kristne ivrigt set frem til dette årstal. Den første verdenskrig og de veer der siden da er kommet over menneskene, har været med til at vise at Jesus virkelig blev indsat som konge på tronen i 1914. (Mattæus 24:3, 7, 8) Kort efter 1914 var tiden inde til at „dommen [skulle] begynde med Guds hus“, og Jesus indfriede det løfte han havde givet de salvede disciple der sov i døden: „Jeg [kommer] igen og tager jer til mig.“ — 1 Peter 4:17; Johannes 14:3.
19. Hvordan vil resten af de 144.000 få adgang til det himmelske Allerhelligste?
19 Det er ikke alle de 144.000 medlemmer af det hellige præsteskab der er blevet endeligt beseglet og er kommet til deres himmelske hjem. Der findes stadig en rest på jorden i den åndelige tilstand der er skildret ved Det Hellige, og deres kødelige legemer er som et „forhæng“ eller en barriere der adskiller dem fra Guds hellige nærhed. Når disse salvede dør trofaste, bliver de øjeblikkelig oprejst til udødeligt liv som åndeskabninger for at slutte sig til dem af de 144.000 der allerede befinder sig i himmelen. — 1 Korinther 15:51-53.
20. Hvilket vigtigt arbejde udfører resten af det hellige præsteskab nu i tiden, og med hvilket resultat?
20 Med så mange præster der tjener sammen med den store ypperstepræst i himmelen, har Guds åndelige tempel fået større herlighed. I mellemtiden udfører de øvrige af det hellige præsteskab et værdifuldt arbejde på jorden. Som følge af deres forkyndelse ’ryster Gud alle nationerne’ med sine domsbudskaber, som forudsagt i Haggaj 2:7. Samtidig strømmer millioner af tilbedere, der beskrives som „alle nationernes kostbare skatte“, til Jehovas tempels jordiske forgårde. Hvilken plads har disse i Guds tilbedelsesordning, og hvilken fremtidig herlighed kan vi forvente i forbindelse med hans store åndelige tempel? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilket godt eksempel satte Jesus i år 29?
◻ Hvilken ordning trådte i funktion i år 29?
◻ Hvad skildrer Det Hellige og Det Allerhelligste?
◻ Hvordan er det store åndelige tempel blevet herliggjort?
[Illustration på side 17]
Guds store åndelige tempel trådte i funktion i år 29, da Jesus blev salvet med hellig ånd