Den kristnes syn på de højere myndigheder
„Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ — ROMERNE 13:1.
1, 2. (a) Hvorfor var Paulus fange i Rom? (b) Hvilke spørgsmål rejser Paulus’ appel til kejseren?
APOSTELEN Paulus skriver ovennævnte ord til romerne omkring år 56 e.v.t. Nogle få år senere befinder han sig i Rom som fange. Hvorfor? Han er blevet overfaldet af en pøbelskare i Jerusalem og er blevet reddet af romerske soldater. Efter at Paulus er blevet ført til Cæsarea fremfører man nogle falske beskyldninger imod ham, men han forsvarer sig dygtigt over for den romerske landshøvding Felix. Denne Felix, der håber at modtage bestikkelse af Paulus, holder ham fængslet i to år. Over for den efterfølgende landshøvding, Festus, gør Paulus nu krav på at få sin sag bragt for kejseren. — Apostelgerninger 21:27-32; 24:1–25:12.
2 Som romersk statsborger havde han denne ret. Men var det rigtigt af Paulus at appellere til kejseren når Jesus havde sagt at det i virkeligheden var Satan der var „verdens hersker“, og han selv havde kaldt Satan for „denne tingenes ordnings gud“? (Johannes 14:30; 2 Korinther 4:4) Eller indtog den romerske myndighed en ’relativ stilling’ der gjorde at Paulus med rette kunne søge beskyttelse hos denne myndighed? Viser apostlenes udsagn om at „vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker“, at kristne kan adlyde jordiske herskere når blot man ikke derved er ulydig mod Gud? — Apostelgerninger 5:29.
3. Hvilket modent syn anlægger Paulus, og hvordan spiller samvittigheden ind?
3 I sit brev til romerne, hjælper Paulus os til at besvare disse spørgsmål. Heri anlægger han et modent syn på menneskers herredømme. I Romerbrevet 13:1-7 forklarer Paulus hvilken rolle den kristnes samvittighed må spille i forholdet mellem den ubetingede lydighed vi viser den højeste Myndighed, Jehova Gud, og den relative lydighed vi bør vise „de højere myndigheder“.
Hvem er de højere myndigheder?
4. Hvilken ny forståelse kom i 1962, og hvilke spørgsmål afføder dette?
4 I nogle år, frem til 1962, mente Jehovas Vidner at de højere myndigheder var Jehova Gud og Kristus Jesus. I overensstemmelse med Ordsprogene 4:18 voksede lyset imidlertid, og forståelsen af de højere myndigheder blev korrigeret. Dette har måske rejst visse spørgsmål i nogles sind. Har vi nu den rigtige forståelse når vi siger at disse myndigheder er konger, præsidenter, premierministre, borgmestre, dommere og andre som sidder inde med verdslig, politisk myndighed i verden, og at vi bør underkaste os dem relativt?
5. Hvordan hjælper sammenhængen i Romerbrevet 13:1 os til at identificere de højere myndigheder, og hvordan støtter forskellige bibeloversættelser dette?
5 Irenæus, en skribent i det andet århundrede efter vor tidsregning, skrev at ifølge nogle af hans samtidige, talte Paulus i Romerbrevet 13:1 „om åndemagter [eller] om usynlige herskere“. Irenæus betragtede imidlertid selv de højere myndigheder som „egentlige menneskelige myndigheder“. Sammenhængen viser at Irenæus havde ret. I de sidste vers af Romerbrevets 12. kapitel forklarer Paulus hvordan kristne bør opføre sig over for „alle mennesker“, og at man endog bør vise sine ’fjender’ kærlighed og hensyn. (Romerne 12:17-21) Udtrykket „alle mennesker“ henviser tydeligvis til personer uden for den kristne menighed. Når Paulus derefter går over til at omtale „de højere myndigheder“, må disse derfor også befinde sig uden for den kristne menighed. Læg i den forbindelse mærke til hvordan forskellige bibeloversættelser gengiver den første del af Romerbrevet 13:1: „Enhver må adlyde statsmagten“ (Today’s English Version); „enhver må underordne sig de regerende myndigheder“ (New International Version); „enhver bør adlyde de borgerlige myndigheder“. — Phillips’ New Testament in Modern English.
6. Hvordan viser Paulus’ vejledning om det at betale skat og afgift, at de højere myndigheder må være af verdslig art?
6 Paulus fortsætter med at sige at disse myndigheder opkræver skat og afgift. (Romerne 13:6, 7) Den kristne menighed opkræver ikke skatter eller afgifter; det gør Jehova, Jesus eller andre „usynlige herskere“ heller ikke. (2 Korinther 9:7) Der betales kun skat til verdslige myndigheder. I overensstemmelse hermed anvendes de græske ord for „skat“ og „afgift“, som Paulus bruger i Romerbrevet 13:7, specielt om penge der betales til staten.a
7, 8. (a) Hvilke skriftsteder viser at vi bør underlægge os denne verdens politiske myndigheder? (b) Hvornår vil de kristne ikke adlyde myndighedernes påbud?
7 Paulus’ formaning om at underordne sig de højere myndigheder er også i harmoni med Jesu påbud om at tilbagebetale „kejseren det der er kejserens“. „Kejseren“ står her for den verdslige øvrighed. (Mattæus 22:21) Det er i overensstemmelse med det Paulus senere skrev til Titus: „Bliv ved med at minde dem om at underordne sig regeringer og myndigheder og adlyde dem som herskere, at være rede til enhver god gerning.“ (Titus 3:1) Det er grunden til at kristne er villige til at udføre de samfundsopgaver som regeringer kan pålægge dem, så længe der ikke er tale om en erstatningstjeneste for noget der er i modstrid med bibelske principper, som for eksempel dem der kommer til udtryk i Esajas 2:4.
8 Også Peter understregede at vi skal underlægge os de verdslige myndigheder, for han skrev: „For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskeskabt instans, hvad enten det er en konge som den højerestående, eller landshøvdinger som dem der sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem der gør det gode.“ (1 Peter 2:13, 14) I overensstemmelse hermed vil kristne også følge Paulus’ opfordring til Timoteus: „Jeg tilskynder derfor først af alt til at der fremføres anråbelser, bønner, forbønner, taksigelser for alle slags mennesker, for konger og alle dem som er i høje stillinger, så vi fortsat kan føre et roligt og stille liv.“b — 1 Timoteus 2:1, 2.
9. Hvorfor underkender vi ikke den ære der tilkommer Jehova når vi kalder de verdslige myndigheder for „højere“?
9 Underkender vi den ære der tilkommer Jehova ved at kalde de verdslige myndigheder for „højere“? Nej, for man kan ikke sige at Jehova blot er en højere myndighed. Han er „den suveræne Herre“, ’den Allerhøjeste’. (Salme 73:28; Daniel 7:18, 22, 25, 27; Åbenbaringen 4:11; 6:10) At vi underordner os de jordiske myndigheder på rette vis, forringer på ingen måde vor tilbedelse af den øverste Myndighed, den suveræne Herre Jehova. I hvilken forstand er de verdslige myndigheder da højere? Udelukkende i forhold til andre mennesker og inden for deres eget virkefelt. De har ansvar for at styre og beskytte menneskesamfundet, og derfor fastsætter de visse bestemmelser i forbindelse med offentlige anliggender.
’Anbragt af Gud i deres relative stillinger’
10. (a) Hvad viser Paulus’ ord om at de højere myndigheder er ’anbragt’, om Jehovas myndighed? (b) Hvad har Jehova tilladt i forbindelse med visse herskere, og hvordan er hans tjenere derved blevet prøvet?
10 At Jehova Gud står over de verdslige myndigheder kan ses af at disse myndigheder er ’anbragt af Gud i deres relative stillinger’. Dette rejser imidlertid et spørgsmål. Nogle år efter at Paulus skrev disse ord iværksatte den romerske kejser Nero en ondsindet forfølgelse af de kristne. Anbragte Gud personligt Nero i hans stilling? Bestemt ikke! Det er ikke sådan at hver enkelt regent er udvalgt af Gud til sin stilling og at han hersker ’af Guds nåde’. Nogle gange lader Satan hensynsløse mennesker komme til magten, og Jehova tillader dette samt de prøver hans uangribelige tjenere dermed udsættes for. — Jævnfør Job 2:2-10.
11, 12. Hvilke beretninger viser at Jehova personligt har indsat eller fjernet verdslige myndigheder?
11 Det er imidlertid sket at Jehova har grebet personligt ind over for visse herskere eller regimer for at gennemføre sin ophøjede hensigt. På Abrahams tid fik kana’anæerne for eksempel lov til at forblive i Kana’ans land. Men senere udslettede Jehova dem og gav deres land til Abrahams afkom. Under israelitternes ørkenvandring lod Jehova ikke disse indtage Ammon, Moab og Se’irs bjergland. Men han befalede dem at gøre ende på kongerne Sihons og Ogs herredømme. — 1 Mosebog 15:18-21; 24:37; 2 Mosebog 34:11; 5 Mosebog 2:4, 5, 9, 19, 24; 3:1, 2.
12 Efter at Israel havde bosat sig i Kana’an fortsatte Jehova med at påvirke de myndigheder der øvede indflydelse på hans folk. Når Israel syndede tillod Jehova at det blev underlagt et hedensk styre. Men når det vendte om igen fjernede han dette styre fra landet. (Dommerne 2:11-23) Til sidst lod han Juda, i lighed med mange andre nationer, komme under babylonisk herredømme. (Esajas 14:28–19:17; 23:1-12; 39:5-7) Efter at Israel kom i landflygtighed i Babylon forudsagde Jehova hvilke verdensriger der lige fra Babylons tid til den dag i dag ville øve indflydelse på hans folk. — Daniel, kapitlerne 2, 7, 8 og 11.
13. (a) Hvorfor fastsatte Jehova, ifølge Moses’ sang, folkenes grænser? (b) Hvorfor lod Gud senere sit folk vende tilbage til dets land?
13 Moses sang om Jehova: „Da den Højeste gav nationerne en arvelod, da han skilte Adams sønner fra hinanden, fastsatte han folkenes grænser efter tallet på Israels sønner. For Jehovas del er hans folk; Jakob er hans arvelod.“ (5 Mosebog 32:8, 9; jævnfør Apostelgerninger 17:26.) Ja, for at gennemføre sine hensigter, gav Gud dengang påbud om hvilke myndigheder der skulle bestå og hvilke der skulle forgå. På denne måde tildelte han Abrahams afkom et land de skulle arve, og førte dem senere tilbage til dette land for at det lovede afkom til sidst kunne fremstå dér, nøjagtig som det var forudsagt. — Daniel 9:25, 26; Mika 5:2.
14. I hvilken forstand anbringer Jehova for det meste jordiske myndigheder i deres relative stillinger?
14 I de fleste tilfælde anbringer Jehova imidlertid herskerne i deres relative stillinger i den forstand at han tillader at mennesker udøver relativ myndighed over hinanden, dog altid underlagt Ham. Da Jesus stod over for Pontius Pilatus, sagde han til denne hersker: „Du havde slet ingen myndighed over mig hvis ikke den var blevet givet dig ovenfra.“ (Johannes 19:11) Dette betød ikke at Pilatus havde fået overdraget sin stilling personligt af Gud, men det betød at det kun var med Guds tilladelse at han havde magt over Jesu liv og død.
„Denne tingenes ordnings gud“
15. I hvilken forstand udøver Satan myndighed over denne verden?
15 Hvordan skal man se på det at Bibelen kalder Satan for denne verdens gud eller hersker? (Johannes 12:31; 2 Korinther 4:4) Og havde Satan ret da han viste Jesus alle verdens riger og pralende sagde: „Hele myndigheden . . . er blevet overgivet til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil.“ (Lukas 4:6) Jesus modsagde ikke Satan. Og Satans ord stemmer med det Paulus senere skrev til efeserne: „For os er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Åbenbaringens Bog skildrer desuden Satan som en stor drage der giver denne verdens politiske systemer, skildret ved et vilddyr, „sin magt og sin trone og stor myndighed“. — Åbenbaringen 13:2.
16. (a) Hvordan kan man se at Satans myndighed er begrænset? (b) Hvorfor tillader Jehova Satan at udøve myndighed over menneskeheden?
16 Bemærk imidlertid at Satan siger til Jesus: „Hele myndigheden . . . er blevet overgivet til mig.“ Dette viser at han kun udøver sin myndighed fordi han har fået tilladelse til det. Hvorfor har Gud indrømmet ham denne myndighed? Satans karriere som verdenshersker begyndte tilbage i Eden da han offentligt beskyldte Gud for at lyve og for at udøve sin suverænitet på en uretfærdig måde. (1 Mosebog 3:1-6) Adam og Eva fulgte Satan og var ulydige mod Jehova Gud. På dette tidspunkt ville det have været fuldkommen retfærdigt af Gud at henrette Satan og dennes to nye tilhængere. (1 Mosebog 2:16, 17) Men Satans ord var i virkeligheden en personlig udfordring til Jehova. I sin visdom lod Gud derfor Satan blive i live for en tid, og Adam og Eva fik lov til at sætte børn i verden før de døde. På denne måde sørgede Gud for at der både var tilstrækkelig tid til og mulighed for at bevise at Satans påstand var usand. — 1 Mosebog 3:15-19.
17, 18. (a) Hvorfor kan vi sige at Satan er denne verdens gud? (b) I hvilken forstand er der „ingen myndighed“ i denne verden „uden af Gud“?
17 De forhold der har hersket siden Eden har vist at Satans beskyldninger var ren og skær løgn. Adams efterkommere har hverken opnået lykke under Satans styre eller under menneskers styre. (Prædikeren 8:9) Derimod har Guds handlemåde med sit folk vist at Guds styre er langt at foretrække. (Esajas 33:22) Men eftersom flertallet af Adams efterkommere ikke anerkender Jehovas suverænitet, tjener de Satan som deres gud, hvad enten de erkender det eller ej. — Salme 14:1; 1 Johannes 5:19.
18 Inden længe vil de stridsspørgsmål der blev rejst i Eden blive afgjort. Guds rige vil fuldstændig overtage ledelsen af menneskehedens anliggender, og Satan vil blive kastet i afgrunden. (Esajas 11:1-5; Åbenbaringen 20:1-6) Indtil dette sker har det imidlertid været nødvendigt at menneskeheden har haft en samfundsordning eller samfundsstruktur der har gjort det muligt at leve et ordnet liv. Jehova „er ikke uordenens men fredens Gud“. (1 Korinther 14:33) Han har derfor tilladt at der er blevet dannet myndighedsorganer i de samfund der udviklede sig uden for Eden, og han har tilladt mennesker at udøve myndighed inden for denne ordning. I den forstand kan det derfor siges at ’der ingen myndighed er uden af Gud’.
Retfærdige myndigheder
19. Styres alle jordiske herskere direkte af Satan?
19 Siden Eden har Satan haft stor handlefrihed blandt menneskeheden, og han har brugt denne frihed til at manøvrere begivenhederne på jorden, i overensstemmelse med det han sagde til Jesus. (Job 1:7; Mattæus 4:1-10) Dette betyder imidlertid ikke at hver eneste hersker på jorden er direkte underlagt Satans kontrol. Nogle har — ligesom Nero i det første århundrede og Adolf Hitler her i vor tid — lagt en direkte satanisk ånd for dagen. Men det gælder ikke alle. Sergius Paulus, prokonsulen på Cypern, var „en forstandig mand“ der ’søgte at høre Guds ord’. (Apostelgerninger 13:7) Gallio, der var prokonsul i Achaia, nægtede at lade sig presse af Paulus’ jødiske anklagere. (Apostelgerninger 18:12-17) Mange andre herskere har samvittighedsfuldt udøvet deres myndighed på retskaffen vis. — Jævnfør Romerbrevet 2:15.
20, 21. Hvilke begivenheder i det 20. århundrede viser at jordiske herskere ikke altid gør Satans vilje?
20 Åbenbaringens Bog har forudsagt at Jehova på „Herrens dag“, der begyndte i 1914, endog vil benytte jordiske myndigheder til at forpurre Satans planer. Åbenbaringen beskriver at Satan vil slippe en flod af forfølgelse løs mod de salvede kristne, men at denne flod ville blive opslugt af „jorden“. (Åbenbaringen 1:10; 12:16) Elementer på „jorden“, det menneskesamfund der i dag findes på jorden, ville beskytte Jehovas folk mod Satans forfølgelse.
21 Har dette virkelig fundet sted? Ja. I 1930’erne og 1940’erne, for eksempel, blev Jehovas vidner i De Forenede Stater udsat for et stort pres i form af pøbeloverfald og hyppige, uretfærdige arrestationer. Forholdene blev bedre da De Forenede Staters højesteret afsagde nogle kendelser der fastslog at deres arbejde var fuldt ud lovligt. Også andre steder er myndighederne kommet Guds folk til hjælp. For omkring 40 år siden overfaldt en pøbel af katolikker to Jehovas vidner i den irske by Cork. En lokal politibetjent kom forkynderne til hjælp, og i den efterfølgende retssag blev de implicerede kendt skyldige i overfald. Sidste år holdt de øverste høvdinger på Fijiøerne et møde hvor der blev fremsat et forslag om at forbyde Jehovas Vidners virksomhed. Men en af høvdingerne forsvarede frimodigt Vidnerne, og forslaget blev med stort flertal forkastet.
22. Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i de næste studieartikler?
22 Nej, verdslige myndigheder tjener ikke altid Satans interesser. Kristne kan godt underlægge sig de højere myndigheder uden at underlægge sig Satan, og det vil de gøre så længe Gud lader disse myndigheder eksistere. Men hvad indebærer en sådan underkastelse? Hvad kan kristne forvente af de højere myndigheder til gengæld? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de to følgende studieartikler i dette blad.
[Fodnoter]
a Se for eksempel hvordan det græske ord for „skat“ (foʹros) anvendes i Lukas 20:22. Se også hvordan det græske ord teʹlos, „afgift“, anvendes i Mattæus 17:25.
b Det græske navneord der her oversættes med „høje stillinger“, hyperochēʹ, kommer af udsagnsordet hypereʹchō, der betyder „at være (stå) over“. Det græske ord for „højere“ i udtrykket „højere myndigheder“ i Romerbrevet 13:1 er en form af dette græske udsagnsord. Brugen af dette ord her er et yderligere argument for at de højere myndigheder er de verdslige myndigheder. Det er ukorrekt når The New English Bible gengiver Romerbrevet 13:1 med: „Enhver person må underordne sig de højeste myndigheder.“ Mennesker „i høje stillinger“ er ikke de højeste myndigheder, selv om de står over andre.
Hvad vil du svare?
◻ Hvem er de højere myndigheder?
◻ Hvordan kan vi sige at ’der ingen myndighed er uden af Gud’?
◻ Hvorfor tillader Jehova at Satan udøver myndighed over verden?
◻ I hvilken forstand anbringer Gud de jordiske myndigheder „i deres relative stillinger“?
[Illustration på side 13]
Efter Roms brand lagde Nero en satanisk ånd for dagen
[Illustration på side 15]
Prokonsulen på Cypern, Sergius Paulus, søgte at høre Guds ord