Hav tro og vind det evige liv
„[Hav] tro, så sjælen bevares i live.“ — HEBRÆERNE 10:39.
1. Hvad siger et katolsk opslagsværk om Bibelens brug af ordet „sjæl“?
BIBELEN taler ingen steder om at mennesker har en udødelig sjæl der lever evigt i åndeverdenen efter at legemet er dødt. Selv New Catholic Encyclopedia erkender: „Tanken om at sjælen lever videre efter døden fremgår ikke tydeligt af Bibelen. . . . Sjælen i Det Gamle Testamente hentyder ikke til en del af mennesket, men til hele mennesket — mennesket som et levende væsen. Også i Det Nye Testamente betegner det menneskeligt liv: livet som et individ.“ Mennesket har altså ikke en sjæl, det er en sjæl.
2. (a) Hvorfra stammer troen på den udødelige sjæl? (b) Hvad er sandheden om menneskets tilstand efter døden?
2 Som den foregående artikel har vist, er troen på den udødelige sjæl en hedensk opfattelse der kan spores helt tilbage til historiens begyndelse. Ophavsmanden til denne lære er den samme som modsagde Guds klare udsagn om at mennesket ’visselig ville dø’ hvis det var ulydigt. (1 Mosebog 2:17) Det var modstanderen, Satan Djævelen, der sagde: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 3:4) Men det var løgn. (Johannes 8:44) Senere fremmede Satan læren om menneskesjælens udødelighed. Sandheden om menneskets tilstand efter døden fremgår imidlertid af Guds ord i Prædikeren 9:5: „De døde ved slet ingen ting.“ — Se også Romerbrevet 5:12.
Håbet om evigt liv
3. Hvilket håb har Bibelen meget at sige om?
3 Bibelen viser tydeligt at der ikke findes en udødelig sjæl, men med hensyn til det evige liv har den meget at sige. Håbet om et liv uden ophør var en af Jesu grundlærdomme. Han sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Om dem der tror på Gud og Kristus, sagde Jesus: „Jeg giver dem evigt liv.“ (Johannes 10:28) Med fuld forvisning sagde han: „Den der tror, har evigt liv. . . . Han [skal] leve evigt.“ (Johannes 6:47, 51) Han erklærede desuden: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.
4. Hvad sagde Jesus om fremtidshåbet?
4 Hvordan vil Bibelens løfte om et evigt liv gå i opfyldelse når der ikke findes en udødelig sjæl der lever videre efter døden? Jesus uddybede dette da han besøgte Marta og Maria efter at deres broder Lazarus var død. Han sagde til Marta: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ Derefter spurgte han Marta: „Tror du dette?“ Hun svarede: „Ja, Herre; jeg har fået tro på at du er Messias, Guds søn.“ — Johannes 11:25-27.
5, 6. Hvad var dét at Jesus oprejste Lazarus et bevis for?
5 For at vise at han som Guds søn havde magt til at give de døde livet tilbage, gik han ud til Lazarus’ grav. Lazarus havde været død i fire dage, og hans legeme var begyndt at gå i forrådnelse. Men Jesus råbte med høj røst: „’Lazarus, kom ud!’ Manden som havde været død kom ud med fødderne og hænderne omvundet med tøjstrimler og ansigtet indhyllet i et tørklæde. Jesus sagde til dem: ’Løs ham og lad ham gå.’“ (Johannes 11:43, 44) Den døde Lazarus havde fået livet igen!
6 Lazarus var ikke blevet hentet tilbage fra himmelen eller et andet sted i åndeverdenen. Han var ikke steget op til åndeverdenen da han døde, men havde været uden bevidsthed i graven, det sted hvor alle døde befinder sig. (Salme 146:4; Johannes 3:13; Apostelgerninger 2:34) Det ville være ulogisk at mene at Lazarus’ udødelige sjæl nød himmelsk lyksalighed og så pludselig blev revet bort fra himmelen for igen at blive forenet med hans ufuldkomne legeme på jorden til et liv fyldt med lidelse, sygdom og død. Men eftersom han ikke befandt sig i himmelen vakte det stor glæde at han fik livet tilbage, for det betød at han kunne blive forenet med sine kære igen og leve yderligere nogle år. Senere hen ville han atter dø.
7, 8. (a) Ved hvilke andre lejligheder oprejste Jesus nogle fra de døde? (b) Hvorfor udførte han disse mirakler der gav mennesker livet tilbage?
7 Da Jesus oprejste en lille pige der var død, blev hendes forældre „ude af sig selv af stor henrykkelse“. (Markus 5:42) Men senere døde hun naturligvis. Og da Jesus oprejste enkens søn fra Nain, „blev de alle grebet af frygt, og de begyndte at herliggøre Gud“. (Lukas 7:16) Senere døde også denne mand. Om disse mirakler siger The New International Dictionary of New Testament Theology: „De der blev oprejst af Kristus under hans jordiske tjeneste måtte senere dø, eftersom disse opstandelser ikke indebar udødelighed.“
8 Hvorfor oprejste Jesus disse mennesker fra de døde? Ikke for på dette tidspunkt at give dem evigt liv, men for at vise at han var Messias, og for at vise hvad Gud havde givet ham magt til at udrette. Det var med til at styrke troen på opstandelseshåbet og det evige liv under Guds himmelske rige ved Kristus. — Mattæus 6:9, 10; Johannes 11:41, 42.
9. Hvilken rigtig forståelse havde Marta og Paulus af Jesu lære om opstandelsen?
9 Marta kendte til dette håb gennem Jesu undervisning, for hun havde tidligere sagt vedrørende Lazarus: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ (Johannes 11:24) Hun var altså klar over at der ville finde en opstandelse sted, ikke på hans (Lazarus’) yderste dag, men engang i fremtiden, „på den yderste dag“ — dommens dag, når de døde blev oprejst under Guds riges styre. Det var apostelen Paulus også klar over, for han sagde: „[Gud] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed.“ (Apostelgerninger 17:31) Paulus sagde endvidere: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Han sagde ikke at opstandelsen allerede fandt sted, men at den ’ville finde sted’ engang i fremtiden — under Rigets styre.
10. Hvad har en fransk professor sagt om kristenhedens forståelse af opstandelsen sammenholdt med Bibelens klare lære?
10 I bogen Immortalité de l’âme ou Résurrection des morts? (Sjælens udødelighed eller de dødes opstandelse?) skriver den franske protestant, professor Oscar Cullmann: „Der er en radikal forskel mellem den kristne forventning om de dødes opstandelse og den græske tro på sjælens udødelighed. . . . Selv om kristendommen senere knyttede en forbindelse mellem de to opfattelser, og den kristne lægmand i dag blander dem fuldstændig sammen, ser jeg ingen grund til at lægge skjul på det som jeg og de fleste teologer regner for at være sandheden. . . . Det Nye Testamentes liv og tankeverden er helt igennem domineret af troen på opstandelsen. . . . Hele mennesket, som i ordets egentligste forstand er dødt, føres tilbage til livet ved en ny skabelseshandling fra Guds side.“
En opstandelse — hvor?
11, 12. (a) Hvad er Guds hensigt med menneskene og jorden? (b) Hvordan viste Jesus at Guds hensigt med jorden ikke har forandret sig?
11 Da Gud skabte menneskene gav han dem Jorden som et evigt hjem for at de skulle fylde denne planet med en retfærdig menneskeslægt. (1 Mosebog 1:26-28; Salme 115:16) Bibelen omtaler Jehova som den „der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. — Esajas 45:18.
12 Til trods for de tusinder af år med ufuldkommenhed og død der er gået siden mennesket gjorde oprør, er det stadig Guds hensigt at jorden skal være menneskets evige hjem: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Når Jesus gav døde livet igen, oprejste han dem til liv her på jorden, og andre kunne med det samme genkende dem der havde været døde. Dette er en forsikring om at de der oprejses under Rigets styre vil blive ført tilbage til liv på jorden, hvor de vil få mulighed for at leve evigt. (Åbenbaringen 20:12, 13) Dermed vil Guds hensigt med menneskene og jorden blive opfyldt. — Esajas 46:9-11; 55:11; Titus 1:1, 2.
13. Hvilket dilemma står kristenhedens kirker i, og hvordan forsøger de at løse det?
13 Troen på sjælens udødelighed frembyder et dilemma for kristenhedens kirker: Hvordan kan de forene oprejsningen af „hele mennesket“, som Jesus udførte, med troen på en udødelig sjæl der befinder sig i himmelen eller i helvede? The Catholic Encyclopedia hævder: „Den fjerde Lateransynode lærer at alle mennesker, hvad enten de er udvalgte eller fortabte, ’vil opstå igen i deres eget legeme som de nu går omkring i’.“ Der siges videre: „Da legemet er parthaver i sjælens synder og dyder, synes Guds retfærdighed at kræve at også legemet får del i sjælens straf og belønning.“ Ifølge denne opfattelse vil legemet blive forenet med sjælen i himmelen eller i helvede. Hvor længe? „De opstandne legemer af både de hellige og synderne vil få tildelt udødelighed,“ hedder det i dette leksikon.
14. Hvordan forsøger en jesuitisk forfatter at forklare kristenhedens opfattelse af legemets opstandelse?
14 I bogen The Future Life af jesuitten J. C. Sasia læser vi: „Livet i himmelen vil derfor også blive glædesfyldt på grund af de herliggjorte sanser [når legemet forenes med sjælen].“ Om de legemer der forenes med sjælene i helvede, hedder det: „Efter at [legemet] er blevet oprejst til liv i helvede, vil hver eneste af de menneskelige sanser få sin egen særlige straf . . . Især følesansen vil blive straffet, da det især er ved kødets synder at de fortabte har forbrudt sig mod Gud. . . . At de igen forenes med deres legemer vil påføre dem øgede smerter og lidelser.“
15. Hvorfor er det blasfemisk at sige at Gud piner mennesker i helvede for evigt?
15 Ved at kristenheden antog den hedenske forestilling om sjælens udødelighed banede den også vej for den hedenske lære om at nogle sjæle — samt deres legemer — i al evighed ville blive påført ulidelige smerter i helvede. Men da nogle af fortidens folkeslag brændte deres børn som ofre til falske guder, sagde Jehova: „[De brænder] deres sønner i ilden som brændofre til Ba’al, noget som jeg ikke har påbudt eller talt om, og som ikke er opkommet i mit hjerte.“ (Jeremias 19:5) Det er derfor blasfemi at lære at Gud piner mennesker i al evighed, når hans eget ord tydeligt viser at syndere der ikke angrer vil blive udslettet. „For enhver sjæl der ikke hører på den profet [Jesus], vil blive fuldstændig udryddet af folket.“ — Apostelgerninger 3:23; se også Mattæus 10:28; Lukas 17:27; Johannes 3:16; Andet Petersbrev 2:12; Judas 5.
Udødelighed
16. Hvad lærer Bibelen om udødelighed?
16 Men lærer Bibelen ikke at mennesker ville blive oprejst til evigt liv i himmelen? Jo, det gør den. Men dette har intet med en udødelig sjæl at gøre. En person opnår udødelighed ved at blive oprejst som en åndeskabning (sådan som Jesus blev), og ikke ved at en udødelig sjæl lever videre efter at man er død. Udødelighed var en fremtidig belønning der blev stillet nogle trofaste kristne mennesker i udsigt. Dette løfte skulle først blive til virkelighed når Kristus kom i Rigets magt i himmelen, og altså ikke umiddelbart efter at Kristus steg til himmelen i det første århundrede. — Salme 110:1; 1 Korinther 15:53, 54.
17. Hvor mange vil opnå udødelighed, og hvilken rolle spiller de i Guds hensigt med jorden?
17 Desuden var det kun relativt få mennesker der fik dette håb stillet i udsigt. Jesus omtaler dem som en „lille hjord“. (Lukas 12:32) Denne gruppe, der består af 144.000, bliver oprejst til himmelsk liv som udødelige åndeskabninger der skal herske over jorden sammen med Kristus i hans himmelske rige. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 7:4; 14:1, 4; 20:4) Den jord de hersker over vil uden tvivl med tiden blive fyldt med milliarder af fuldkommengjorte mennesker. Mange af disse vil være nogle som har været døde men som oprejses når der finder „en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) Ud over dem der bliver oprejst fra de døde vil der imidlertid også være andre der kommer til at leve i den nye verden. Hvem?
„Aldrig i evighed dø“
18. Hvilken forbløffende forudsigelse fremsatte Jesus, foruden opstandelseshåbet?
18 Foruden det sikre håb om at de døde vil få en opstandelse, findes der et andet fantastisk håb i vor tid. Det har at gøre med det som Jesus sagde til Marta. Efter ordene: „Den der tror på mig, skal komme til live [i opstandelsen],“ fortsætter Jesus med at sige: „Og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ (Johannes 11:25, 26) Med disse ord forudsagde Jesus at der ville komme en tid hvor mennesker der levede, aldrig ville behøve at dø! Men hvornår ville dette ske?
19. (a) På hvilket tidspunkt i historien ville der leve mennesker som aldrig behøvede at dø? (b) Hvordan beskriver Bibelen dem der har håb om aldrig at dø?
19 Dette løfte vil gå i opfyldelse i vor tid! Alle vidnesbyrd peger på at afslutningen for denne onde verden er meget nær. (Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5, 13) De der i dag tror på Gud og på hans søn, har det betagende håb at kunne komme til at overleve afslutningen på denne ordning og komme ind i Guds nye verden — uden nogen sinde at dø! De omtales i Åbenbaringen 7:9, 14 som „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål . . . der kommer ud af den store trængsel“, og som Gud bevarer i live på grund af deres tro. Jesus omtalte den kommende ødelæggelse af den nuværende onde ordning som „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. — Mattæus 24:21; se også Ordsprogene 2:21, 22; Salme 37:10, 11, 34.
20, 21. Hvordan viser millioner af mennesker i dag at de tror på Gud og Kristus, og hvad vil mange af dem ikke behøve?
20 Ud over hele jorden udgør denne store skare allerede millioner som ønsker at leve evigt på jorden. De tror på Guds løfter og på den som Gud har bemyndiget til at være „opstandelsen og livet“, Jesus Kristus. De har indviet sig til Gud og symboliseret dette ved vanddåben, og de erkender at deres frelse helt og holdent skyldes „Gud, som sidder på tronen, og Lammet,“ Jesus Kristus. — Mattæus 28:19, 20; Åbenbaringen 7:10.
21 De der tilhører den store skare som overlever afslutningen på denne verden, behøver ingen opstandelse fra de døde, for de skal „aldrig i evighed dø“! Er du i færd med at slutte dig til denne skare? I givet fald har du udsigt til at få del i dette helt enestående og storslåede privilegium at overleve afslutningen på Satans onde ordning, og blive ført ind i en retfærdig ny æra hvor du vil opnå et fuldkomment helbred og evigt liv i et jordisk paradis! (Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:4, 5) Ved at lære hvad der er Guds vilje og blive ved med at gøre den, viser du at du ikke hører til „dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live“. — Hebræerne 10:39; 1 Johannes 2:15-17; Åbenbaringen 7:15.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilket håb er der for de døde?
◻ Hvorfor er kristenhedens tro på legemets opstandelse krænkende over for Gud?
◻ Hvad lærer Bibelen om udødelighed?
◻ Hvilket enestående håb kan mennesker i dag få del i?