FILIP

[som elsker heste; hesteelsker].

1. En af de tidligste disciple blandt Jesu 12 apostle. I Mattæus-, Markus- og Lukasevangeliet forekommer hans navn kun i apostellisterne. (Mt 10:3; Mr 3:18; Lu 6:14) Mere udførlige oplysninger om ham findes i Johannesevangeliet.

Filip var fra samme by som Peter og Andreas, nemlig Betsajda ved Galilæasøens nordlige bred. Da Filip hørte Jesu opfordring: „Følg mig,“ gjorde han som Andreas havde gjort dagen før. Andreas havde opsøgt sin broder Simon (Peter) og ført ham til Jesus, og nu opsøgte Filip Natanael (Bartolomæus) og sagde: „Vi har fundet den som Moses (i loven) og profeterne har skrevet om, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret. . . . Kom og se.“ (Joh 1:40, 41, 43-49) Den omstændighed at Jesus fandt Filip (v. 43), kunne tyde på at de kendte hinanden i forvejen, og det samme synes at fremgå af Filips ord til Natanael, eftersom Filip kunne oplyse både Jesu navn, hvem hans familie var, og hvor han kom fra. Om Filips forbindelse med Natanael (Bartolomæus) byggede på venskab alene, oplyses ikke, men i navnelisterne nævnes de som regel sammen, undtagen i Apostelgerninger 1:13.

Under Jesu indtog i Jerusalem fem dage før påsken i år 33 (Mr 11:7-11) ønskede nogle grækere, der måske var jødiske proselytter, at se Jesus. De rettede deres anmodning til Filip, muligvis på grund af hans græske navn, eller måske blot fordi han netop var i nærheden. Men åbenbart følte Filip sig ikke i stand til at svare på deres anmodning. Han rådførte sig først med Andreas, som han også nævnes sammen med et andet sted (Joh 6:7, 8), og som muligvis stod på en mere fortrolig fod med Jesus. (Jf. Mr 13:3.) Sammen forelagde de så anmodningen for Jesus. (Joh 12:20-22) Denne noget forsigtige holdning afspejler sig også i Filips svar på Jesu spørgsmål om bespisningen af folkemængden og ligeledes i hans anmodning (efter Peters og Thomas’ temmelig ligefremme spørgsmål) da han sagde: „Vis os Faderen, og det er nok for os.“ (Joh 6:5-7; 13:36, 37; 14:5-9) Hans taktfulde optræden står i modsætning til Peters ligefremhed. De korte beretninger hvori Filip omtales, fortæller således noget om de personlighedsforskelle der fandtes blandt Jesu apostle.

Eftersom Filip var nært knyttet til Natanael (Bartolomæus) og til Zebedæussønnerne, kan han have været en af de to unavngivne disciple der opholdt sig ved bredden af Galilæas Sø da den opstandne Jesus viste sig for dem dér. — Joh 21:2.

2. En evangelieforkynder og missionær i det 1. århundrede. Han hørte sammen med Stefanus til de syv mænd der havde „godt vidnesbyrd“ og var „fulde af ånd og visdom“, og som blev udpeget til at sørge for at den mad der daglig blev uddelt til de kristne enker i Jerusalem, blev fordelt ligeligt blandt de græsktalende og de hebraisktalende. (Apg 6:1-6) Beretningen om Filips (og om Stefanus’) virksomhed efter at denne særlige tjeneste var forbi, bekræfter at de mænd der blev udvalgt til at administrere maduddelingen, var mænd med gode åndelige egenskaber, for Filip kom til at udføre et arbejde som svarede til det der senere blev udført af apostelen Paulus, om end i mere begrænset omfang.

Da forfølgelsen spredte alle undtagen apostlene fra Jerusalem, tog Filip til Samaria, hvor han forkyndte den gode nyhed om Riget og ved den hellige ånds kraft uddrev dæmoner og helbredte lamme og halte. Der blev stor glæde i byen, og mange tog imod budskabet og blev døbt, deriblandt en vis Simon der havde øvet magi. (Apg 8:4-13) „Da apostlene i Jerusalem hørte at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem“ for at de der havde fået tro og var blevet døbt, også kunne få den hellige ånds frie gave. — Apg 8:14-17.

Ledet af Jehovas ånd traf Filip derefter den ætiopiske eunuk på vejen til Gaza, og efter en kort samtale fik denne mægtige mand hos ætiopiernes dronning, Kandake, tro på Jesus og bad Filip om at blive døbt. (Apg 8:26-38) Derfra drog Filip til Asdod og videre til Cæsarea idet han „fortsatte med at forkynde den gode nyhed i alle byerne“ undervejs. (Apg 8:39, 40) Disse korte glimt tegner billedet af en nidkær og aktiv evangelieforkynder. — Apg 21:8.

En snes år senere virkede Filip stadig i havnebyen Cæsarea og var stadig kendt som „en af de syv“ der var blevet udvalgt af apostlene. Omkring år 56 boede Lukas og Paulus nogen tid hos ham, og Lukas fortæller at han på det tidspunkt havde „fire døtre, jomfruer, som profeterede“. (Apg 21:8-10) At de fire døtre var gamle nok til at tale profetisk, kunne tyde på at Filip allerede var gift da han udførte sin første tjeneste.

3. Herodias’ mand og Salomes fader. Han boede i Rom da hans hustru forlod ham og giftede sig med hans halvbroder Herodes Antipas. (Mt 14:3, 4; Mr 6:17, 18; Lu 3:19, 20) Filip var søn af Herodes den Store og dennes tredje hustru, Mariamne II, ypperstepræsten Simons datter. Han var derfor halvt jøde og halvt idumæer. — Se HERODES, 5.

4. Landsdelsherskeren (tetrarken) i Ituræa og Trakonitis da Johannes Døber påbegyndte sin tjeneste i „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“, det vil sige år 29. (Lu 3:1-3) Han var en søn af Herodes den Store og Kleopatra fra Jerusalem og var således halvbroder til Herodes Antipas, Arkelaus og Filip (nr. 3). — Se HERODES, 6.