Kærlige hyrder og tillidsfulde får
PÅ BIBELENS TID var den nære tilknytning mellem hyrden og hans får nærmest legendarisk. Ofte var det enten hyrden selv der ejede fårene, eller også var han i familie med ejeren. Om morgenen gik han ud til fårefolden og kaldte sin hjord frem blandt de andre fåreflokke der måske fandtes i samme fold. Han kendte sine får, og de kendte hans stemme. Han drev dem ikke ud; han førte dem blot. Og de fulgte ham. Han ledte dem til enge med frisk græs og kølige bække. Var det uvejr ved mørkets frembrud, kunne han enten føre dem tilbage til folden eller lede dem i læ i en klippehule. I mildere vejr tilbragte han nætterne sammen med dem under åben himmel — som det var tilfældet i efteråret år 2 f.v.t., da hyrderne „levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten“. — Lukas 2:8.
Hvis et får var kommet på afveje blev hyrden ved med at lede efter det indtil han havde fundet det. (Lukas 15:4) Selv om han havde 99 andre, var han ikke tilfreds før han havde fået det mistede får tilbage.
Den orientalske hyrde havde en stærk følelsesmæssig tilknytning til sin hjord. En hyrde udtrykker det således: „Det voldte mig stor sorg at miste et får. Når et af dem blev sygt eller skulle sælges, græd jeg fordi jeg nu mistede en ven jeg holdt af og som holdt af mig. Under den klare og brændende himmel i Bibelens lande knyttes der mellem hyrden og hans hjord et ømt samhørighedsbånd, som det skete hos mig. Helt alene i deres ensomhed og uden et menneske i nærheden, i såvel fredelige som farefyldte stunder, levede hyrden og fårene deres liv sammen.“
Den trofaste hyrde var frygtløs som fårenes beskytter. Han tog kampen op med røvere der kom for at stjæle, og jog rovdyr på flugt. Som den unge hyrde David var han med sin slynge i stand til at ramme på en hårsbredde. (1 Samuel 17:34-36, 49; se også Dommerne 20:16.) Hvis et får blev angrebet og ædt, forsøgte hyrden at redde noget af skindet eller knoglerne for at kunne aflægge regnskab for det tabte dyr. Dette gjaldt i særlig grad hvis hyrden var en lejet mand — uden sådanne beviser kunne han nemlig blive mistænkt for at have stjålet fåret. — 2 Mosebog 22:12-15; jævnfør Amos 3:12.
Fårene havde tillid til deres hyrder, som ofte gav dem beskrivende kælenavne — Pletøre, Tykhale, Sortsnude, Hvidtot. Når hyrden brugte deres navne, reagerede de på det. En forsker ville kontrollere dette da han engang kom forbi en fåreflok. Han beretter: „Jeg bad hyrden kalde på et af sine får. Det gjorde han, og straks forlod fåret sin græsgang og sine artsfæller og løb glad hen til hyrden, med en villighed til at adlyde som jeg aldrig har iagttaget hos noget andet dyr. Her i dette land gælder det også at ’en fremmed vil de ikke følge, men de vil flygte fra ham’.“
Jesus bekræftede mange af disse forhold da han påpegede at han var „den rigtige hyrde“ for de symbolske får, disciplene: „Fårene hører hans stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud [af folden]. Når han har ført alle sine egne ud, går han foran dem, og fårene følger ham, for de kender hans stemme. En fremmed vil de ikke følge, men de vil tværtimod flygte fra ham, for de kender ikke de fremmedes stemme. Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen; og jeg sætter min sjæl [mit liv] til for fårene.“ — Johannes 10:3-5, 14, 15.
Ikke blot Kristus Jesus men også Jehova Gud kaldes en hyrde. „Jehova er min hyrde,“ sagde salmisten. I denne egenskab viser han på samme måde som Jesus kærlig omsorg for ’sin græsgangs hjord’. Der siges om ham: „Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“ — Salme 23:1; 100:3; Esajas 40:11.
Men henvendt til de falske hyrder der vanrøgter hans hjord, siger Jehova: „Jeg vil udfri mine får af deres mund, og de skal ikke blive til føde for dem.“ — Ezekiel 34:10.
Når man ser hvordan vor tids religiøse hyrder bærer sig ad, og hvilken undervisning de giver, kan man meget vel spørge sig selv: Hvordan betragtes disse hyrder mon af Jehova Gud? Dette spørgsmål vil vi komme ind på i den følgende artikel.