Hvem vil blive oprejst?
„I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29.
1. Hvilken usædvanlig erklæring hørte Moses ved den brændende tornebusk, og hvem gentog senere disse ord?
ENGANG for mere end 3500 år siden hændte der noget meget usædvanligt mens Moses vogtede patriarken Jetros får. I nærheden af Horebs Bjerg viste Jehovas engel sig for Moses i en ildflamme midt i en tornebusk. „Mens han så til, se, da brændte tornebusken nok med ilden, men tornebusken blev ikke fortæret,“ siger beretningen i Anden Mosebog. Derefter råbte en stemme til Moses ud fra tornebusken, og den erklærede: „Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.“ (2 Mosebog 3:1-6) Senere, i det første århundrede efter vor tidsregning, blev disse ord gentaget af ingen ringere end Guds egen søn, Jesus.
2, 3. (a) Hvilken fremtid venter der Abraham, Isak og Jakob? (b) Hvilke spørgsmål melder sig?
2 Det skete da Jesus diskuterede med nogle saddukæere, som ikke troede på opstandelsen. Han sagde til dem: „At de døde oprejses har også Moses angivet, i beretningen om tornebusken, når han kalder Jehova ’Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:27, 37, 38) Med disse ord bekræftede Jesus at Abraham, Isak og Jakob som længe havde været døde, stadig var levende i Guds erindring. Ligesom Job venter de på at deres „tvungne tjeneste“, dødens søvn, skal ende. (Job 14:14) I Guds nye verden vil de blive oprejst.
3 Men hvad så med de milliarder af andre som er døde op gennem menneskehedens historie? Vil de også blive oprejst? For at få et tilfredsstillende svar på det spørgsmål må vi finde ud af hvad Guds ord siger om de dødes tilstand.
Hvor er de døde?
4. (a) Hvor kommer man hen når man dør? (b) Hvad er Sheol?
4 Bibelen siger at de døde ’slet ingenting ved’. Efter døden er der ingen pine i helvede eller en kvalfuld ventetid i limbus; man vender ganske enkelt tilbage til støvet. Derfor giver Guds ord de levende dette råd: „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.“ (Prædikeren 9:5, 10; 1 Mosebog 3:19) „Sheol“ er et ukendt udtryk for mange. Ordet er hebraisk og af uvis oprindelse. Mange religioner lærer at de døde stadig er i live, men som Guds inspirerede ord viser, er de der befinder sig i Sheol, døde, uden bevidsthed. Sheol er menneskehedens fælles grav.
5, 6. Hvad skete der med Jakob da han døde, og hvem blev han begravet sammen med?
5 I Bibelen finder vi den første forekomst af ordet „Sheol“ i Første Mosebog 37:35. Da patriarken Jakob tilsyneladende havde mistet sin elskede søn Josef, nægtede han at lade sig trøste og sagde: „Jeg vil gå sørgende ned til min søn i Sheol!“ Jakob troede at hans søn var død, og ønskede derfor selv at dø og komme i Sheol. Senere ville Jakobs ni ældste børn gerne tage den yngste søn, Benjamin, med ned til Ægypten for at købe forsyninger der kunne afhjælpe hungersnøden. Men det afslog Jakob med ordene: „Min søn skal ikke rejse ned med jer, for hans broder er død og han alene er tilbage. Og skulle der hænde ham en dødelig ulykke på den vej som I rejser ad, så bringer I mine grå hår ned til Sheol med sorg.“ (1 Mosebog 42:36, 38) Disse to henvisninger forbinder Sheol med døden — og der siges intet om et liv efter døden.
6 Beretningen i Første Mosebog viser at Josef var blevet fødevareadministrator i Ægypten. Jakob kunne derfor rejse derned og blive genforenet med Josef. Herefter boede Jakob i landet indtil han døde i den meget høje alder af 147 år. Sønnerne opfyldte hans sidste ønske ved at bringe hans lig til Makpelas hule i Kana’ans land og begrave det der. (1 Mosebog 47:28; 49:29-31; 50:12, 13) Jakob blev således begravet samme sted som sin far, Isak, og sin farfar, Abraham.
’Samlet til deres forfædre’
7, 8. (a) Hvor kom Abraham hen da han døde? Forklar. (b) Hvad viser at andre kom i Sheol da de døde?
7 Tidligere, da Jehova havde bekræftet sin pagt med Abraham og lovet at hans afkom ville blive talrigt, angav han hvad der ville ske med Abraham. Han sagde til ham: „Og du selv vil gå til dine forfædre i fred; du vil blive begravet i en god alderdom.“ (1 Mosebog 15:15) Dette var præcis hvad der skete. Første Mosebog 25:8 siger: „Så udåndede Abraham og døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage, og blev samlet til sit folk.“ Hvem var dette folk? Første Mosebog 11:10-26 opremser Abrahams forfædre så langt tilbage som til Noas søn Sem. De sov allerede i Sheol, og det var dem Abraham blev „samlet til“ ved sin død.
8 Udtrykket ’samlet til sit folk’ forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter. Vi kan derfor gå ud fra at både Abrahams søn Ismael og Moses’ bror, Aron, kom i Sheol da de døde, og at de dér venter på en opstandelse. (1 Mosebog 25:17; 4 Mosebog 20:23-29) Logisk nok kom også Moses i Sheol, selvom ingen vidste hvor hans grav var. (4 Mosebog 27:13; 5 Mosebog 34:5, 6) Også Josua, der efterfulgte Moses som leder for Israel, samt en hel generation af befolkningen kom ned i Sheol da de døde. — Dommerne 2:8-10.
9. (a) Hvordan fremgår det af Bibelen at det hebraiske ord „Sheol“ og det græske ord „Hades“ henviser til det samme sted? (b) Hvilken fremtid venter der dem som er i Sheol, eller Hades?
9 Flere hundrede år senere blev David konge over Israels 12 stammer. Da han døde, ’lagde han sig til hvile hos sine fædre’. (1 Kongebog 2:10) Kom han også i Sheol? Ja, det fremgår af det apostelen Peter sagde på pinsedagen år 33, hvor han interessant nok omtalte Davids død og i den forbindelse citerede Salme 16:10: „Du vil ikke efterlade min sjæl i Sheol.“ Efter at have nævnt at David stadig var i sin grav, anvendte Peter disse ord på Jesus og sagde at David „forudså . . . og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Hades eller så hans kød forrådnelse. Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.“ (Apostelgerninger 2:29-32) Peter brugte her det græske ord „Hades“, der modsvarer det hebraiske ord „Sheol“. De der er i Hades, er således i samme situation som de der befinder sig i Sheol. De sover i døden og venter på at få en opstandelse.
Er der nogen uretfærdige i Sheol?
10, 11. Hvorfor kan vi sige at nogle uretfærdige kommer i Sheol, eller Hades, når de dør?
10 Efter at Moses havde ført Israels nation ud af Ægypten, gjorde nogle blandt folket oprør i ørkenen. Moses sagde til israelitterne at de skulle skille sig ud fra oprørslederne — Kora, Datan og Abiram. De ville blive ramt af en voldsom død. Moses forklarede: „Hvis disse dør som alle mennesker dør, og de straffes som alle mennesker straffes, så er det ikke Jehova der har sendt mig. Men hvis det er noget usædvanligt Jehova skaber, og jorden åbner sit gab og opsluger dem og alt hvad der tilhører dem, og de farer levende ned i Sheol, så skal I vide at disse mænd har handlet respektløst over for Jehova.“ (4 Mosebog 16:29, 30) Uanset om disse oprørere døde ved at jorden åbnede sig og opslugte dem, eller ved at de blev fortæret af ild som det var tilfældet med Kora og de 250 levitter der stillede sig på hans side, så endte de alle i Sheol, eller Hades. — 4 Mosebog 26:10.
11 Sjim’i, som nedkaldte ondt over kong David, fik sin straf af Davids efterfølger, Salomon. „Lad ham ikke gå ustraffet, for du er en vís mand og ved hvad du skal gøre med ham, så du bringer hans grå hår ned til Sheol med blod.“ Salomon fik Benaja til at eksekvere straffen. (1 Kongebog 2:8, 9, 44-46) En anden der faldt for Benajas henrettelsessværd, var Israels tidligere hærfører Joab. Hans grå hår ’gik ikke ned i Sheol med fred’. (1 Kongebog 2:5, 6, 28-34) Begge disse eksempler bevidner sandheden i Davids inspirerede sang: „De ugudelige skal vende tilbage til Sheol, alle de nationer som glemmer Gud.“ — Salme 9:17.
12. Hvem var Akitofel, og hvor kom han hen da han døde?
12 Akitofel var Davids personlige rådgiver. Hans råd var værdsat som kom de fra Jehova selv. (2 Samuel 16:23) Men sørgeligt nok blev denne betroede tjener en forræder der sluttede sig til Davids søn Absalom i et kup. Sandsynligvis var det dette forræderi David hentydede til da han skrev: „Det var ikke en fjende der gav sig til at smæde mig; ellers kunne jeg bære det. Det var ikke en som hadede mig der hoverede over mig; ellers kunne jeg skjule mig for ham.“ Og David fortsatte: „Ødelæggelser komme over dem! Lad dem gå levende ned i Sheol; for i deres udlændighed har der været lutter ondskab i deres indre.“ (Salme 55:12-15) Da Akitofel og hans fæller døde, kom de altså i Sheol.
Hvem er i Gehenna?
13. Hvorfor kaldes Judas „undergangens søn“?
13 Lad os sammenligne Davids situation med det den større David, Jesus, kom ud for. En af Jesu 12 apostle, Judas Iskariot, blev en forræder ligesom Akitofel. Men Judas’ troløse handling var langt mere alvorlig end Akitofels. Judas handlede ondt imod Guds enestefødte søn. Ved slutningen af sin jordiske tjeneste henvendte Jesus sig i en bøn til Gud og sagde følgende om sine disciple: „Da jeg var hos dem plejede jeg at våge over dem for dit eget navns skyld, det du har givet mig; og jeg har bevaret dem, og ingen af dem har lidt undergang undtagen undergangens søn, for at skriftstedet kunne opfyldes.“ (Johannes 17:12) Jesus omtalte her Judas som „undergangens søn“ og viste dermed at der ikke var noget håb om en opstandelse for ham da han døde. Han levede ikke videre i Guds hukommelse. Han kom ikke i Sheol, men i Gehenna. Hvad er Gehenna?
14. Hvad står Gehenna for?
14 Jesus fordømte de religiøse ledere på sin tid fordi de gjorde hver eneste af deres disciple til „et emne for Gehenna“. (Mattæus 23:15) På den tid var folk kendt med Hinnoms Dal, et område der blev brugt som losseplads, og hvor ligene af henrettede forbrydere der ikke ansås for værdige til en ordentlig begravelse, blev kastet hen. Tidligere havde Jesus selv nævnt Gehenna i sin bjergprædiken. (Mattæus 5:29, 30) Den symbolske betydning var tydelig for hans tilhørere. Gehenna stod for fuldstændig ødelæggelse uden håb om en opstandelse. Er der andre end Judas Iskariot der ved deres død er kommet i Gehenna i stedet for i Sheol, eller Hades?
15, 16. Hvem kom i Gehenna da de døde, og hvorfor kom de der?
15 De første to mennesker, Adam og Eva, blev skabt fuldkomne. De syndede med overlæg. Foran dem lå valget mellem det evige liv og døden. De valgte at være ulydige mod Gud og stille sig på Satans side. Da de døde, havde de derfor ingen mulighed for at få gavn af Kristi genløsningsoffer. Tværtimod kom de i Gehenna.
16 Adams førstefødte søn, Kain, myrdede sin bror Abel og levede derefter som flygtning. Apostelen Johannes sagde om Kain at han „var af den onde“. (1 Johannes 3:12) Det er logisk at slutte at han, ligesom sine forældre, kom i Gehenna da han døde. (Mattæus 23:33, 35) Han står i skarp kontrast til den retfærdige Abel. „Ved tro frembar Abel et offer for Gud af større værdi end det Kain bragte, ved hvilken tro han fik det vidnesbyrd at han var retfærdig, idet Gud aflagde vidnesbyrd om hans offergaver,“ forklarede Paulus og tilføjede: „Og ved den taler han endnu, skønt han er død.“ (Hebræerne 11:4) Ja, Abel befinder sig nu i Sheol hvor han venter på en opstandelse.
En „første“ og „bedre“ opstandelse
17. (a) Hvem vil komme i Sheol i denne ’endens tid’? (b) Hvad vil der ske med dem der befinder sig i Sheol, og med dem der er i Gehenna?
17 Med det foregående i tanke vil mange spekulere på hvordan det forholder sig med dem der dør her i ’endens tid’. (Daniel 8:19) Det sjette kapitel i Åbenbaringens Bog beskriver fire rytteres ridt, et ridt der ville finde sted i denne tidsperiode. Det er interessant at bemærke at den sidste af dem har navnet Døden, og at han bliver efterfulgt af Hades. Mange der dør en for tidlig død på grund af de begivenheder og tilstande der skildres ved de foregående ryttere, ender således i Hades. (Åbenbaringen 6:8) Hvad vil der så ske med dem der befinder sig i Sheol (Hades) og Gehenna? Enkelt sagt vil de der er i Sheol, få en opstandelse i Guds nye verden, mens de der er i Gehenna, vil være tilintetgjort for evigt.
18. Hvilke fremtidsudsigter rummer „den første opstandelse“?
18 Apostelen Johannes skrev: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ De der skal være Kristi medregenter, får del i „den første opstandelse“, men hvilket håb er der for resten af menneskeheden? — Åbenbaringen 20:6.
19. Hvordan får nogle gavn af „en bedre opstandelse“?
19 Helt fra Guds tjenere Elias’ og Elisas tid bragte opstandelsens mirakel mennesker tilbage til livet. „Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse,“ berettede Paulus, „men andre mænd blev torteret, idet de ikke tog imod udfrielse ved en løsesum, for at de kunne opnå en bedre opstandelse.“ Ja, disse trofaste og uangribelige tjenere for Gud så frem til en opstandelse der ikke blot ville gøre det muligt for dem at leve nogle få år mere og så dø, men ville give dem mulighed for at opnå evigt liv! Det vil i sandhed være „en bedre opstandelse“. — Hebræerne 11:35.
20. Hvad vil den næste artikel komme ind på?
20 Hvis vi dør inden Jehova bringer denne onde tingenes ordning til ophør, har vi et sikkert håb om „en bedre opstandelse“. Den er bedre i den forstand at den giver os mulighed for at opnå evigt liv. Jesus gav dette løfte: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Den næste artikel vil beskrive formålet med opstandelsen. Den vil vise hvordan opstandelseshåbet styrker os til at bevare vores integritet og hjælper os til at opdyrke en selvopofrende indstilling.
Husker du?
• Hvorfor beskrives Jehova som „levendes Gud“?
• Hvilken tilstand befinder de der er i Sheol, sig i?
• Hvilke udsigter er der for dem der befinder sig i Gehenna?
• I hvilken forstand vil nogle få „en bedre opstandelse?
[Illustration på side 15]
De der kommer i Sheol, vil ligesom Abraham have udsigt til at få en opstandelse
[Illustrationer på side 16]
Hvorfor kom Adam og Eva, Kain og Judas i Gehenna?