Saulus — et udvalgt redskab for Herren

SAULUS fra Tarsus var en morderisk forfølger af Kristi disciple. Men Herren, Jesus, havde andre planer med ham. Saulus skulle blive en fremtrædende talsmand for den selv samme sag han så indædt havde bekæmpet. Jesus sagde om ham: „Denne mand er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“ — Apostelgerninger 9:15.

Da Saulus blev vist barmhjertighed, ændrede han sig fuldstændig. Fra at være „et uforskammet menneske“ blev han Herren Jesu Kristi udvalgte redskab. (1 Timoteus 1:12, 13) De indre kræfter som havde gjort ham meddelagtig i steningen af Stefanus og andre angreb på Jesu disciple, blev ledet i en helt anden retning da Saulus blev apostelen Paulus. Jesus havde tydeligvis set at Saulus var i besiddelse af nogle gode egenskaber. Hvilke? Hvem var Saulus egentlig? Hvordan var hans baggrund med til at gøre ham egnet til at fremme den sande tilbedelse? Kan vi lære noget af det der skete med ham?

Saulus’ slægt og familie

Mordet på Stefanus fandt sted umiddelbart efter pinsedagen år 33. På det tidspunkt var Saulus „en ung mand“. Da han skrev til Filemon omkring år 60-61, var han „en ældre mand“. (Apostelgerninger 7:58; Filemon 9) Bibelforskere mener at ifølge den måde man før i tiden beregnede alder på, var „en ung mand“ formodentlig mellem 24 og 40 år, mens „en ældre mand“ ville være fra 50 til 56 år gammel. Det er altså sandsynligt at Paulus blev født ganske få år efter Jesu fødsel.

Jøderne levede på den tid i mange forskellige dele af verden. Krige, slaveri, deportation, handel og frivillig udvandring var nogle af årsagerne til at de var blevet spredt til andre steder fra Judæa. Saulus’ familie var jøder som befandt sig i adspredelsen (diasporaen), men han understregede deres troskab mod Moseloven ved at sige at han var „omskåret på den ottende dag, af Israels slægt, af Benjamins stamme, hebræer født af hebræere; med hensyn til loven, farisæer“. Saulus, eller Saul, havde sit hebraiske navn tilfælles med et prominent medlem af sin stamme — Israels første konge. Eftersom Saulus fra Tarsus var romer af fødsel, havde han også et latinsk navn, Paulus. — Filipperne 3:5; Apostelgerninger 13:21; 22:25-29.

At Saulus var født romer, betød at han nedstammede fra en mand der havde fået tildelt romersk statsborgerskab med den særstilling det indebar. Hvordan havde vedkommende opnået det? Der kan peges på flere muligheder. Ud over at borgerretten kunne arves, kunne den også tildeles enkeltpersoner eller grupper, enten af politiske grunde eller som belønning for at have ydet staten en tjeneste ud over det sædvanlige. En slave der købte sin frihed af en romer, eller som blev frigivet af en romersk borger, blev selv romer. En romersk soldat fik ved sin afsked fra hæren automatisk romersk statsborgerskab hvis han ikke havde det i forvejen. Lokale indbyggere i romerske kolonier kunne med tiden blive romerske statsborgere. I nogle perioder kunne borgerretten efter sigende købes for et stort beløb. Hvordan var det gået til at nogen i Paulus’ familie havde fået romersk borgerret? Svaret må stå hen i det uvisse.

Vi ved at Saulus stammede fra Tarsus, den vigtigste by og hovedstaden i den romerske provins Kilikien (i dag en del af det sydlige Tyrkiet). I det område var der en ganske stor jødisk befolkning, men Paulus’ opvækst i byen havde også bragt ham i berøring med ikkejødisk kultur. Tarsus var en stor og velstående by samt et fremtrædende hellenistisk eller græsk lærdomscenter. Man anslår at byen i det første århundrede havde mellem 300.000 og 500.000 indbyggere. Den var et handelsknudepunkt idet den lå ved hovedlandevejen mellem Lilleasien, Syrien og Mesopotamien. Velstanden i Tarsus skyldtes blandt andet handelslivet og det frodige opland, hvor der hovedsagelig blev dyrket korn og fremstillet vin og linned. Den blomstrende tekstilindustri producerede blandt andet stof af gedehår, som blev brugt i fremstillingen af telte.

Saulus’ uddannelse

Saulus forsørgede sig selv som missionær ved at sy telte. (Apostelgerninger 18:2, 3; 20:34) Teltmagerfaget var udbredt i hans hjemby, og Saulus havde sandsynligvis som dreng lært dette fag af sin far.

Det var også til uvurderlig nytte for Saulus i hans missionærarbejde at han talte flere sprog, deriblandt græsk, det romerske riges fællessprog. (Apostelgerninger 21:37–22:2) Sprogkyndige har på baggrund af analyser af hans skrifter udtalt at hans græsk var fremragende. Hans ordforråd var ikke klassisk eller litterært græsk, men mindede om det sprog der er brugt i Septuaginta, den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter, som han ofte citerede ordret eller med en omskrivning. Det har fået flere sagkyndige til at antage at Saulus i hvert fald havde modtaget en god grundlæggende undervisning i græsk, sandsynligvis på en jødisk skole. „En god uddannelse i oldtiden var ikke gratis — slet ikke en græsk uddannelse. Den forudsatte i regelen økonomisk støtte,“ siger teologen Martin Hengel. At Saulus havde en sådan uddannelse, kunne tyde på at han kom fra en fremtrædende familie.

Da Saulus var 13 år eller muligvis yngre, fortsatte han sin oplæring i Jerusalem, som lå cirka 840 kilometer fra hans hjem. Han blev ’opdraget ved Gamaliels fødder’, undervist af denne velkendte og højt agtede lærer i farisæernes overleveringer. (Apostelgerninger 22:3; 23:6) Disse studier ville i dag svare til en universitetsuddannelse, og de gav ham mulighed for at opnå en fremtrædende stilling inden for jødedommen.a

Gør god brug af dine evner ligesom Saulus

Saulus blev født ind i en jødisk familie i en hellenistisk og romersk by og tilhørte derfor tre verdener. Den kosmopolitiske og flersprogede baggrund hjalp ham uden tvivl til ’at blive alt for alle slags mennesker’. (1 Korinther 9:19-23) Hans romerske borgerret gjorde det senere muligt for ham at forsvare sin tjeneste juridisk og at bringe den gode nyhed for den højeste myndighed i det romerske rige. (Apostelgerninger 16:37-40; 25:11, 12) Den opstandne Jesus var selvfølgelig kendt med Saulus’ baggrund, uddannelse og personlighed, og han sagde til Ananias: „Gå, for denne mand er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner. For jeg skal klart vise ham hvor meget han skal lide for mit navn.“ (Apostelgerninger 9:13-16) Da Saulus’ nidkærhed blev ledet i den rigtige retning, var den medvirkende til at Rigets budskab kunne blive udbredt til fjerntliggende egne.

Det var en enestående begivenhed i kristendommens historie da Jesus valgte Saulus til denne særlige opgave. Alle kristne har imidlertid individuelle evner og egenskaber som kan bruges til effektivt at udbrede den gode nyhed. Da Saulus forstod hvad Jesus ønskede af ham, tøvede han ikke. Han gjorde alt for at fremme Rigets sag. Gælder det også dig?

[Fodnote]

[Ramme på side 30]

Hvordan den romerske borgerret blev registreret og attesteret

Kejser Augustus havde ved lov indført at ægte børn af romerske borgere skulle registreres. Det drejer sig om to love der blev vedtaget i år 4 og i år 9 e.v.t. Registreringen skulle foretages inden 30 dage efter at barnet var født. En familie der boede i en af provinserne, skulle bekendtgøre for en højtstående embedsmand på det stedlige officielle arkiv at barnet var ægte og havde romersk statsborgerskab. Forældrenes navne, barnets navn og køn samt fødselsdatoen blev også registreret. Før indførelsen af disse love foretog man en ny registrering af borgerne i alle romerske byer, kolonier og præfekturer ved en folketælling hvert femte år.

Man kunne føre bevis for sin stand med henvisning til de velordnede arkiver. Bekræftede kopier af disse optegnelser kunne fås som diptychoner (sammenfoldelige skrivetavler af træ) man kunne have på sig. Nogle forskere mener at Paulus måske har været i stand til at fremvise en attest der bekræftede at han havde romersk borgerret, de gange hvor det har været nødvendigt. (Apostelgerninger 16:37; 22:25-29; 25:11) At forfalske sådanne dokumenter var en meget alvorlig forbrydelse eftersom den romerske borgerret blev betragtet som noget næsten helligt og gav adgang til mange privilegier. Straffen for at forfalske sin stand var døden.

[Kildeangivelse]

Historic Costume in Pictures/Dover Publications, Inc., New York

[Ramme på side 31]

Saulus’ romerske navn

Hver mandlig romersk borger havde et navn som bestod af mindst tre led. Han havde et fornavn, et slægtsnavn (der var knyttet til ens stamme eller gens) og et tilnavn. Et berømt eksempel på dette er Gajus Julius Cæsar. I Bibelen bliver de romerske navne ikke angivet fuldt ud, men andre kilder oplyser at Agrippas fulde navn var Marcus Julius Agrippa, og Gallios var Lucius Junius Gallio. (Apostelgerninger 18:12; 25:13) Nogle personer i Bibelen nævnes med de sidste to af deres tre navne, som for eksempel Pontius Pilatus (se inskriptionen herunder), Sergius Paulus, Claudius Lysias og Porkius Festus. — Apostelgerninger 4:27; 13:7; 23:26; 24:27.

Der kan ikke siges noget sikkert om hvorvidt Paulus var Saulus’ fornavn, efternavn eller tilnavn. Dengang var det ikke usædvanligt at en person var kendt under et andet navn af familie og bekendte. Et navn som Saulus, der ikke var romersk, kunne bruges som et alternativt navn. „[Saulus] passede sig ikke som et romersk navn, men det var særligt egnet som et signum, et navn som en romersk borger kunne være kendt under blandt landsmænd,“ siger en bibelforsker. I områder hvor der blev talt flere sprog, lod man omstændighederne være afgørende for hvilket af ens navne man ville kaldes ved.

[Kildeangivelse]

Fotografi fra Israel-museet, ©Israel Antiquities Authority