Lotterispil eller skabelse?

„DER er ingen tvivl om at mange forskere følelsesmæssigt er imod enhver form for metafysiske, for slet ikke at tale om mystiske, argumenter. De har kun foragt tilovers for tanken om at der skulle findes en Gud eller blot et upersonligt skabende princip . . . Personligt deler jeg ikke deres foragt.“ Denne udtalelse fremsættes af Paul Davies, professor i matematisk fysik ved University of Adelaide, South Australia, i bogen The Mind of God.

Paul Davies siger endvidere: „Et omhyggeligt studium viser at universets love er en bemærkelsesværdig velegnet forudsætning for at der kunne opstå stor variation og righoldighed. Hvad de levende organismer angår, lader det til at de udelukkende eksisterer som følge af så mange vilkårlige tilfældigheder at nogle forskere og filosoffer har hyldet det som intet mindre end forbløffende.“

Han fortsætter: „Videnskabens søgen er en rejse ind i det ukendte. . . . Men gennem det hele løber der en rød tråd af rationalitet og orden. Vi vil se at denne kosmiske orden støttes af klare matematiske love der er vævet sammen til et fint og harmonisk hele. Lovene er i sig selv præget af en elegant enkelhed.“

 Paul Davies slutter med ordene: „Hvorfor netop Homo sapiens skulle være i besiddelse af den rationalitetens gnist der skal til for at forstå universet, er en dyb gåde. . . . Jeg kan ikke tro at vor eksistens i dette univers blot er en af skæbnens luner, en tilfældig hændelse, en vilkårlig variant i det store kosmiske drama. Dertil passer vi alt for godt ind i helheden. . . . Det var hensigten at vi skulle være her.“ Paul Davies når imidlertid ikke til den konklusion at der findes en Konstruktør, en Gud. Men hvilken konklusion når du frem til? Var det hensigten at vi mennesker skulle være her? I givet fald hvis hensigt?

Løsningen på ’gåden’

I Bibelen giver apostelen Paulus løsningen på det Paul Davies kalder „en dyb gåde“. Paulus forklarer hvordan Gud har åbenbaret sig: „For det som kan vides om Gud er kendt iblandt dem [„mennesker som undertrykker sandheden“]; Gud har jo gjort det kendt for dem. Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ (Romerne 1:18-20)a Ja, livsformernes uendelige variation, deres utrolige kompleksitet og deres uovertrufne udformning bør få ydmyge, fordomsfri og ærligt tænkende mennesker til at erkende at der findes en øverste kraft, intelligens eller hjerne som står langt over hvad mennesket nogen sinde har kendt til. — Salme 8:3, 4.

Det Paulus derefter siger om dem der afviser Gud, giver stof til eftertanke: „Skønt de hævdede at de var vise, blev de tåbelige . . . ja, dem der ombyttede Guds sandhed med løgnen og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste frem for Skaberen, som er velsignet for evigt. Amen.“ (Romerne 1:22, 25) De der synes at „naturen“ er enestående, men blankt afviser tanken om en Gud, er afgjort ikke vise set med Jehovas øjne. De hænger uhjælpeligt fast i et morads af indbyrdes modstridende evolutionære teorier, anerkender ikke Skaberen og ser overhovedet ikke hans skaberværks fint afstemte mønstre og planmæssighed.

„En uhyre mængde tilfældigheder“

Paulus skrev: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Tro der bygger på nøjagtig kundskab, ikke på lettroenhed, kan hjælpe os til at forstå hvorfor vi er til. (Kolossenserne 1:9, 10) Der er afgjort tale om lettroenhed når nogle forskere vil have os til at tro at livet er opstået ved et tilfælde der „kan sammenlignes med at man vandt en milliongevinst en million gange i træk“.

Den engelske forsker Fred Hoyle har peget på at de kernereaktioner der førte til dannelsen af de to grundstoffer som er en forudsætning for liv, nemlig kulstof og ilt, frembragte disse grundstoffer i en indbyrdes afvejet mængde. Var det ved et lykketræf?

Han nævner et andet eksempel: „Hvis protonens og elektronens samlede masse pludselig blev en lille smule større i stedet for en lille smule mindre end neutronens masse, ville virkningen være katastrofal. . . . Overalt i hele universet ville alle brintatomer øjeblikkelig nedbrydes og danne neutroner og neutrinoer. Berøvet sit kernebrændsel ville solen dø ud og kollapse.“ Det samme ville ske for resten af universets milliarder af stjerner.

Fred Hoyle konkluderede: „Mængden af . . . indlysende tilfældigheder af ikkebiologisk natur, uden hvilke de livsformer der er afhængige af kulstof, deriblandt menneskeliv, ikke ville kunne eksistere, er lang og imponerende.“ Han siger: „Sådanne forhold [der er nødvendige for livet] synes at løbe gennem naturens verden som en tråd af belejlige tilfældigheder. Men der findes så mange af disse mærkelige sammentræf som er nødvendige for livets opståen, at det kræver en eller anden forklaring.“ — Kursiveret af os.

Han har videre sagt: „Det der er problemet, er at afgøre om disse tilsyneladende tilfældige tilpasninger virkelig er tilfældige, og følgelig om livet er opstået ved et tilfælde eller ej. Ingen forsker ønsker at stille et sådant spørgsmål, men det må ikke desto mindre stilles. Kunne det tænkes at disse tilpasninger har været tilsigtede?“

Paul Davies skriver: „Hoyle var så imponeret af denne ’uhyre mængde tilfældigheder’ at han følte sig foranlediget til at sige at det var som om ’kernefysikkens love med velberåd hu var blevet udformet af hensyn til den virkning de frembringer inde i stjernerne’.“ Hvem eller hvad står bag denne „uhyre mængde [heldige] tilfældigheder“? Hvem eller hvad har frembragt vor lille planet, der myldrer med en næsten uendelig variation af millioner af fantastisk udformede planter og skabninger?

Bibelens svar

For cirka tre tusind år siden skrev salmisten: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt. Havet dér, stort og vidtstrakt, dér er et mylder uden tal, levende skabninger, små såvel som store.“ — Salme 104:24, 25.

Apostelen Johannes sagde: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Åbenbaringen 4:11) Livet er ikke et resultat af ren og skær tilfældighed, en slags kosmisk lotteri i hvilket det lykkedes millioner af livsformer at vinde.

Den enkle sandhed er at Gud ’skabte alle ting, og på grund af hans vilje var de til og blev de skabt’. Jesus Kristus sagde til farisæerne: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde.“ Jesus kendte Skaberen, for som Jehovas værkmester havde han været sammen med ham under skabelsen. — Mattæus 19:4; Ordsprogene 8:22-31.

Det kræver imidlertid tro og ydmyghed at fatte og acceptere denne grundlæggende sandhed om Skaberen. Der er ikke tale om lettroenhed, for troen bygger på konkrete, synlige vidnesbyrd. „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af.“ — Romerne 1:20.

Med vor nuværende begrænsede videnskabelige viden kan vi ikke forklare hvordan Gud skabte. Derfor må vi erkende at vi i øjeblikket ikke ved eller forstår alt om livets oprindelse. Det bliver vi mindet om når vi læser Jehovas ord: „For jeres tanker er ikke mine tanker, og mine veje er ikke jeres veje . . . For som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ — Esajas 55:8, 9.

Valget er dit. Du kan enten vælge at tro ukritisk på en blind og tilfældig evolution hvor det hævdes at utallige indsatser alle har givet gevinst, eller du kan vælge at tro på en Skaber, Jehova Gud, der har dannet alt med en hensigt. Den inspirerede profet sagde med rette: „Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider. Han bliver ikke træt eller mat. Ingen kan udforske hans forstand.“ — Esajas 40:28.

Hvad vælger du at tro? Dit valg vil få stor indflydelse på dine fremtidsperspektiver. Hvis evolutionsteorien er sand, vil døden betyde at man fuldstændig går i glemme, uanset hvilke besnærende og komplicerede argumenter der fremføres af katolske teologer der forsøger at indføre „sjælen“ i evolutionen.b Mennesket har ingen udødelig sjæl der kan gøre tanken om døden mere udholdelig. — 1 Mosebog 2:7; Ezekiel 18:4, 20.

Hvis vi accepterer at Bibelen er sand, og at den levende Gud er Skaberen, kan vi se frem til en opstandelse til et evigt liv i fuldkommenhed på en jord hvor naturens balance og harmoni er blevet genoprettet. (Johannes 5:28, 29) Hvad vælger du at tro på? På et ufatteligt lotterispil — Darwins evolutionsteori? Eller på en Skaber der har frembragt alt med en hensigt som han agter at gennemføre?c

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 14]

Nogle evolutionister siger i realiteten at vores eksistens på jorden „kan sammenlignes med at man vandt en milliongevinst en million gange i træk“.

[Ramme/illustration på side 15]

Talrige eksempler på variation og formgivning

Insekter „Hvert år opdager forskerne mellem 7000 og 10.000 nye insektarter,“ hedder det i The World Book Encyclopedia. Men „der findes måske mellem en og ti millioner arter der endnu ikke er opdaget“. Den franske avis Le Monde er blevet citeret i en artikel af Catherine Vincent i Guardian Weekly hvori det fremgår at de arter man har registreret er et „rørende lille antal i sammenligning med det virkelige tal . . . der skønnes at ligge et sted mellem 5 og, utroligt nok, 50 millioner“.

Tænk på hele den forbløffende insektverden — bier, myrer, hvepse, sommerfugle, kakkerlakker, mariehøns, ildfluer, termitter, møl, husfluer, guldsmede, myg, sølvfisk, græshopper, lus, fårekyllinger, lopper — for blot at nævne nogle få. Listen synes uendelig.

Fugle Hvad er der at sige om en fugl der vejer mindre end 15 gram? „Hvert år trækker den over 16.000 kilometer fra Alaskas trægrænse til Sydamerikas regnskove og tilbage igen idet den passerer hen over træklædte bjergtoppe, byernes skyskrabere og store strækninger med åbent vand over Atlanterhavet og Den Mexicanske Golf.“ Hvilken forbløffende fugl er der tale om? „Den nordamerikanske stribede skovsanger [Dendroica striata], en dynamo hvis overlegne fugletræk faktisk ikke overgås af nogen anden af Nordamerikas landfugle.“ (Book of North American Birds) Igen spørger vi: Er dette et resultat af naturens utallige tilfældigheder der blot er faldet heldigt ud? Eller har nogen på forunderlig vis udtænkt og dannet denne fugl?

Desuden kan nævnes de fugle der tilsyneladende har et uudtømmeligt repertoire af sange; nattergalen der i Europa og visse dele af Afrika og Asien er kendt for sin smukke sang; den nordamerikanske spottedrossel der er „en dygtig imitator som indlægger udenadlærte fraser i sin sang“; den prægtige pragtlyrehale i Australien, med dens „højt udviklede sang der indeholder elementer af overraskende sindrige efterligninger“. — Birds of the World.

Dertil kommer fuglenes fuldendte farvesammensætning og den højst forbløffende måde vingerne og fjerene er udformet på. Eller hvad med deres evne til at væve og lave reder, det være sig på jorden, på klipper eller i træer? Disse medfødte evner kan ikke andet end gøre indtryk på et ydmygt sind. Hvordan er disse skabninger blevet til? Skyldes det et tilfælde, eller er de blevet udtænkt?

Menneskets hjerne „Hjernen kan indeholde mellem ti billioner og hundrede billioner synapser, og de fungerer hver og en som en lille regnemaskine der holder regnskab med de signaler den modtager som elektriske impulser.“ (The Brain) Vi er tilbøjelige til at tage hjernen for givet, men der er tale om et kompliceret univers indkapslet og beskyttet i kraniet. Hvordan fik vi dette organ der gør det muligt for menneskene at tænke, ræsonnere og tale tusinder af sprog? Skyldes det millioner af lykketræf? Eller har nogen udtænkt og formgivet det?

[Diagram på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Forenklet diagram af hjernen

Den sensoriske hjernebark

Analyserer sanseimpulser fra hele legemet

Nakkelap

Bearbejder synsindtryk

Lillehjerne

Kontrollerer balance og koordination

Den præmotoriske hjernebark

Kontrollerer muskelkoordination

Den motoriske hjernebark

Kontrollerer bevidste bevægelser

Pandelap

Styrer tanker, følelser, tale og bevægelse

Tindingelap

Bearbejder lyde; styrer visse indlæringsprocesser, hukommelse, sprog og følelser

[Diagram på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Nerveendeplade

Transmitterstoffer

Dendrit

Synaps

[Diagram på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Neuron

Dendritter

Axon

Dendritter

Synaps

Neuron

Axon

„Hjernen kan indeholde mellem ti billioner og hundrede billioner synapser, og de fungerer hver og en som en lille regnemaskine der holder regnskab med de signaler den modtager som elektriske impulser.“ — THE BRAIN

[Kildeangivelse på side 13]

Måne og planeter: NASA-foto