GUDS ISRAEL

Dette udtryk forekommer kun én gang i Bibelen, nemlig i Galaterne 6:16, hvor det står for det åndelige Israel og ikke de kødelige efterkommere af patriarken Jakob, hvis navn blev ændret til Israel. (1Mo 32:22-28) Bibelen taler både om „Israel efter kødet“ (1Kor 10:18) og om det åndelige Israel bestående af mennesker der ikke nødvendigvis stammer fra Abraham. (Mt 3:9) Samtidig med at apostelen Paulus bruger udtrykket „Guds Israel“, viser han at det ikke har noget at gøre med om man er en omskåren efterkommer af Abraham eller ej. — Ga 6:15, 16.

Profeten Hoseas forudsagde at Gud ville forkaste det kødelige Israel til fordel for denne åndelige nation, der også omfattede ikkejøder, idet han ville sige ’til ham som ikke var hans folk: „Du er mit folk!“’ (Ho 2:23; Ro 9:22-25) Da tiden var inde, blev Guds rige taget fra det jødiske folk og givet til en åndelig nation der frembragte dets frugter. (Mt 21:43) Der blev naturligvis også optaget kødelige jøder i det åndelige Israel. Apostlene og andre der fik den hellige ånd på pinsedagen i år 33 (omtrent 120), samt de der blev føjet til den dag (omkring 3000), og de der senere bragte antallet op på omkring 5000, var alle jøder og jødiske proselytter. (Apg 1:13-15; 2:41; 4:4) Men det var trods alt, som Esajas havde forudsagt, „kun en rest“ af den forkastede nation der blev frelst. — Es 10:21, 22; Ro 9:27.

Dette forhold skildres andre steder i Bibelen. Da det symbolske oliventræs „naturlige grene“ blev brudt af, blev der indpodet ’vilde’ ikkeisraelitiske grene i stedet for, så der ikke var nogen race- eller klasseskel mellem dem der var „Abrahams afkom, arvinger ifølge et løfte“. (Ro 11:17-24; Ga 3:28, 29) „Ikke alle som stammer fra Israel er virkelig ’Israel’.“ „For jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. Men jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd.“ (Ro 9:6; 2:28, 29) Det kødelige Israel frembragte ikke det nødvendige antal, så derfor „vendte [Gud] sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn“. (Apg 15:14) Om dette folk blev der sagt: „Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk.“ (1Pe 2:10) Apostelen Peter citerede en udtalelse der var blevet henvendt til det kødelige Israel, og møntede den på Guds åndelige Israel idet han sagde at det i virkeligheden var dette åndelige Israel der var „en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom“. — 2Mo 19:5, 6; 1Pe 2:9.

De 12 stammer der nævnes i Åbenbaringen, kapitel 7, må af flere grunde være dette åndelige Israel. Listen svarer ikke til listen over det kødelige Israels 12 stammer i Fjerde Mosebog, kapitel 1. Desuden var både templet og præsteskabet i Jerusalem og alle de israelitiske slægtsregistre med fortegnelser over hvem der tilhørte hvilken stamme, blevet ødelagt og var gået tabt for evigt længe før Johannes i år 96 fik de syner der er skildret i Åbenbaringens Bog. Tungest vejer dog den omstændighed at Johannes fik sine syner på baggrund af føromtalte udvikling der havde fundet sted fra og med pinsedagen i år 33. I lyset af disse begivenheder må Johannes’ syn af dem der stod på det himmelske Zions Bjerg sammen med Lammet (som det kødelige Israel havde forkastet), være en åbenbaring af tallet på Guds åndelige Israel, nemlig 144.000, som er „blevet købt fra menneskeslægten“. — Åb 7:4; 14:1, 4.