Vi holder trofast ud, skønt vi er dannet af støv!

„Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — SALME 103:14.

 1. Har Bibelen ret når den siger at vi mennesker er dannet af støv? Forklar.

I FYSISK forstand er vi støv. „Jehova Gud [dannede] mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mosebog 2:7) Denne enkle beskrivelse af menneskets skabelse er videnskabeligt korrekt. Alle de over 90 grundstoffer som menneskelegemet er sammensat af, kan findes i „støv fra jorden“. En kemiker anslog engang at et voksent legeme bestod af 65 procent ilt, 18 procent kulstof, 10 procent brint, 3 procent kvælstof, 1,5 procent kalcium og 1 procent fosfor, mens resten udgjordes af andre grundstoffer i små mængder. Det er ikke afgørende om dette skøn er fuldstændig nøjagtigt. Det væsentlige er at „vi er støv“.

 2. Hvordan påvirker det os at vide hvordan Gud har skabt os, og hvorfor?

² Hvem andre end Jehova kunne danne så sammensatte skabninger af simpelt støv? Guds værker er fuldkomne og fejlfri, så ingen kan med rette bebrejde Gud at han valgte at skabe mennesket på denne måde. Det indgyder ærefrygt at den store Skaber kunne frembringe mennesket af støv fra jorden på en så underfuld måde. Denne viden øger også vor værdsættelse af hans uindskrænkede magt, evner og praktiske visdom. — 5 Mosebog 32:4, fodnote; Salme 139:14.

Ændrede omstændigheder

 3, 4. (a) Hvad var ikke Guds hensigt da han dannede mennesket af støv? (b) Hvad henviser David til i Salme 103:14, og hvordan kan vi begrunde det ud fra sammenhængen?

³ Skabninger der er dannet af støv er underlagt begrænsninger. Det har imidlertid aldrig været Guds hensigt at disse begrænsninger skulle virke tyngende eller unødigt indskrænkende. De skulle ikke gøre os modløse eller ulykkelige. Men som hele Salme 103 viser, kan vi mennesker blive modløse og ulykkelige på grund af de begrænsninger vi er underlagt. Årsagen er at Adam og Eva trodsede Gud, og det fik langtrækkende virkninger for deres fremtidige efterkommere. Nu fik det en ny betydning at vi ’er dannet af støv’.a

⁴ David talte ikke om de naturlige begrænsninger som endog fuldkomne mennesker dannet af støv ville have været underlagt. Han hentydede til menneskelige skrøbeligheder der skyldes den nedarvede ufuldkommenhed. Ellers ville han ikke have sagt om Jehova: „Han som tilgiver al din brøde, som helbreder alle dine sygdomme, som genløser dit liv fra gravens dyb. . . . Han har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger.“ (Salme 103:2-4, 10) Hvis Adam og Eva var forblevet trofaste havde de aldrig begået nogen brøde eller synd til trods for at de var dannet af støv, og havde dermed heller ikke behøvet tilgivelse. De havde heller ikke haft sygdomme at blive helbredt for. Og frem for alt havde de aldrig behøvet at dø og gå i graven, hvorfra man kun kan vende tilbage ved en opstandelse.

 5. Hvorfor har vi ikke svært ved at forstå Davids ord?

⁵ Vi er alle ufuldkomne og har derfor erfaret det som David talte om. Vi bliver uafbrudt mindet om vore begrænsninger på grund af ufuldkommenheden. Vi bliver bedrøvede når ufuldkommenheden indimellem belaster vort forhold til Jehova og til vore kristne brødre. Vi er kede af det når vor ufuldkommenhed og presset fra Satans verden nu og da driver os til fortvivlelse. Eftersom Satans herredømme hastigt nærmer sig sin afslutning, udsætter hans verden folk i almindelighed og de kristne i særdeleshed for et stadig stærkere pres. — Åbenbaringen 12:12.

 6. Hvorfor kan nogle kristne føle sig mismodige, og hvordan udnytter Satan sådanne følelser?

⁶ Føler du at det bliver stadig sværere at føre et kristent liv? Man har hørt nogle kristne sige at jo længere de har været i sandheden, desto mere ufuldkomne bliver de tilsyneladende. Det er dog mere sandsynligt at de blot er blevet stadig mere bevidste om deres ufuldkommenheder og manglende evne til at efterleve Jehovas fuldkomne normer i så høj grad som de gerne ville. Dette er i de fleste tilfælde resultatet af deres vækst i kundskab om og værdsættelse af Jehovas retfærdige krav. Det er vigtigt at vi aldrig lader bevidstheden om vore ufuldkommenheder gøre os så mismodige at vi lader Djævelen få herredømme over os. Han har i århundredernes løb igen og igen benyttet mismod hos Jehovas tjenere i et forsøg på at lede dem bort fra den sande tilbedelse. Men flertallet af Jehovas tjenere har stået presset imod ved hjælp af ægte kærlighed til Gud og „fuldkomment had“ til Djævelen. — Salme 139:21, 22; Ordsprogene 27:11.

 7. I hvilken henseende kan vi nu og da have det som Job?

⁷ Jehovas tjenere kan dog fra tid til anden føle sig mismodige. Det kunne for eksempel skyldes utilfredshed med det vi udretter. Fysiske faktorer og et anstrengt forhold til familiemedlemmer, venner eller kolleger kan også spille ind. Den trofaste Job blev så mismodig at han bønfaldt Gud: „Gid du ville gemme mig i Sheol, skjule mig indtil din vrede har lagt sig, sætte mig en frist og huske mig!“ Hvis Job, der var ’en uangribelig og retskaffen mand som frygtede Gud og veg fra det onde’, kunne blive ramt af modløshed, er der ikke noget mærkeligt i at det samme kan ske for os. — Job 1:8, 13-19; 2:7-9, 11-13; 14:13.

 8. Hvorfor kan lejlighedsvis mismod være et positivt tegn?

⁸ Hvor er det trøstende at vide at Jehova ser ind i hjerterne og altid hæfter sig ved gode motiver! Han vil aldrig forkaste dem der oprigtigt bestræber sig for at behage ham. Det kan endog være et positivt tegn hvis vi en gang imellem bliver nedslåede, for det viser at vi ikke tager let på vor tjeneste for Jehova. Set under denne synsvinkel er den der aldrig kæmper med modløshed måske knap så opmærksom på sine svagheder som andre er på deres. Husk: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ — 1 Korinther 10:12; 1 Samuel 16:7; 1 Kongebog 8:39; 1 Krønikebog 28:9.

Også de var dannet af støv

 9, 10. (a) Hvis tro bør kristne efterligne? (b) Hvordan tog Moses mod sin opgave?

⁹ Hebræerbrevets 11. kapitel opregner en række førkristne vidner for Jehova som udviste en stærk tro. De kristne i det første århundrede og i nutiden har udvist den samme tro. Vi kan lære noget uvurderligt af dem. (Jævnfør Hebræerbrevet 13:7.) For eksempel: Kunne kristne vælge sig nogen bedre end Moses som forbillede med hensyn til tro? Han fik den opgave at formidle domsbudskaber til datidens mægtigste verdenshersker, Ægyptens Farao. I dag må Jehovas vidner på samme måde forkynde domsbudskaber over den falske religion og andre organisationer der modstår Kristi oprettede rige. — Åbenbaringen 16:1-15.

¹⁰ Som det fremgår af Moses’ tilfælde, er det ikke let at varetage en sådan opgave. Han spurgte: „Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao og at jeg skulle føre Israels sønner ud af Ægypten?“ Vi kan levende sætte os ind i hvor utilstrækkelig han må have følt sig. Han gruede også for hvordan hans landsmænd ville tage imod ham: „Sæt de ikke tror mig og ikke hører efter min røst.“ Jehova fortalte ham så hvordan han kunne vise sin bemyndigelse, men Moses havde endnu et problem. Han sagde: „Undskyld, Jehova, men jeg er ikke nogen veltalende mand; jeg var det ikke i går eller i forgårs, og er det heller ikke efter at du har talt til din tjener, for jeg har en langsom mund.“ — 2 Mosebog 3:11; 4:1, 10.

11. Hvordan kunne vi efterligne Moses’ holdning til teokratiske pligter, men hvad kan vi nære tillid til hvis vi udviser tro?

¹¹ Nu og da kan vi have det ligesom Moses. Vi kender vore teokratiske forpligtelser, men har måske svært ved at overbevise os selv om at vi kan leve op til dem. ’Hvem er jeg at jeg skulle henvende mig til folk, også dem der er ansete, velhavende eller veluddannede, og tilbyde at undervise dem i Guds budskab? Hvordan vil mine åndelige brødre opfatte det når jeg kommenterer ved de kristne møder eller holder elevopgaver på den teokratiske skole? Ser de så ikke alle mine mangler?’ Husk så på at det var fordi Moses udviste tro at Jehova var med ham og udrustede ham til opgaven. (2 Mosebog 3:12; 4:2-5, 11, 12) Hvis vi efterligner Moses’ tro, vil Jehova også være med os og udruste os til vor gerning.

12. Hvordan kan Davids tro opmuntre os når vi er modfaldne på grund af synder og ufuldkommenheder?

¹² Alle der føler sig frustrerede eller modløse på grund af deres synder og ufuldkommenheder kan sætte sig i Davids sted. Han sagde: „Mine overtrædelser kender jeg jo, og min synd har jeg til stadighed for øje.“ Han tryglede også Jehova: „Skjul dit ansigt for mine synder, og slet alle mine misgerninger.“ Men han lod aldrig sit ønske om at tjene Jehova svækkes af mismod. Han bad: „Kast mig ikke bort fra dit ansigt; og tag ikke din hellige ånd fra mig.“ David var tydeligvis ’dannet af støv’, men eftersom han troede på Jehovas løfte om ikke at ringeagte „et sønderbrudt og knust hjerte“, blev han ikke forkastet. — Salme 38:1-9; 51:3, 9, 11, 17.

13, 14. (a) Hvorfor bør vi ikke følge mennesker? (b) Hvordan fremgår det af Paulus’ og Peters eksempel at også de var dannet af støv?

¹³ Vi bør betragte denne ’store sky af vidner’ som en opmuntring til „med udholdenhed [at] løbe det væddeløb der ligger foran os“, men vi bør lægge mærke til at vi ikke skal være efterfølgere af disse vidner. Vi skal ikke følge ufuldkomne mennesker, end ikke de trofaste apostle i det første århundrede, men derimod „vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus“. — Hebræerne 12:1, 2; 1 Peter 2:21.

¹⁴ Apostlene Paulus og Peter, der begge var søjler i den kristne menighed, snublede til tider. „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg,“ skrev Paulus. „Jeg elendige menneske!“ (Romerne 7:19, 24) Og i et øjebliks overmod sagde Peter til Jesus: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“ Da Jesus forudsagde at Peter tre gange ville nægte at kendes ved ham, modsagde Peter selvsikkert sin Herre: „Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ Men han fornægtede Jesus og måtte bittert begræde sin fejl. Ja, Paulus og Peter var også støv. — Mattæus 26:33-35.

15. Hvad kan motivere os til at holde ud trods den omstændighed at vi er dannet af støv?

¹⁵ Trods deres skrøbeligheder kom Moses, David, Paulus, Peter og andre som de, sejrrigt ud af deres prøvelser. Hvordan? Ved at de udviste stærk tro på, og urokkelig tillid til, Jehova, og holdt sig nær til ham trods de tilbageslag de kom ud for. De stolede på at han ville give dem „den kraft som er ud over det normale“. Det gjorde han, og derfor kunne de komme på fode igen efter deres synder. Hvis vi fastholder troen, kan vi være sikre på at den dom der bliver afsagt over os vil være afstemt efter følgende ord: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ Hvilken opmuntring til at holde trofast ud skønt vi er dannet af støv! — 2 Korinther 4:7; Hebræerne 6:10.

Hvad betyder det for os hver især at vi er dannet af støv?

16, 17. Hvordan tager Jehova hensyn til princippet i Galaterbrevet 6:4 når han afsiger dom?

¹⁶ Mange forældre og lærere ved af erfaring at man bør bedømme børn og elever efter deres individuelle færdigheder og ikke sammenligne dem med deres søskende eller klassekammerater. Dette stemmer overens med et bibelsk princip som kristne har fået befaling til at følge: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Galaterne 6:4.

¹⁷ I harmoni med dette princip bedømmer Jehova sine tjenere som enkeltpersoner samtidig med at han handler med dem kollektivt som sit folk. I Romerbrevet 14:12 siges der: „Hver enkelt af os [skal] aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ Jehova kender den genetiske sammensætning hos hver enkelt af sine tjenere. Han er klar over deres fysiske og mentale indretning, deres evner, deres nedarvede stærke og svage sider og deres potentiale. Han ved også i hvilken udstrækning de drager nytte af deres muligheder for at bære frugt som kristne. Det Jesus sagde om den enke der lagde to småmønter i tempelbøssen, og hans billedtale om sæden der blev sået i den gode jord, kan opmuntre kristne der er deprimerede fordi de uklogt sammenligner sig selv med andre. — Markus 4:20; 12:42-44.

18. (a) Hvorfor bør vi være klar over hvad det betyder for vort personlige vedkommende at vi er dannet af støv? (b) Hvorfor bør vi ikke fortvivle når vi ærligt ransager os selv?

¹⁸ Vi bør tjene Jehova efter bedste evne, og det kan vi kun hvis vi er klar over hvad det betyder for vort personlige vedkommende at vi er dannet af støv. (Ordsprogene 10:4; 12:24; 18:9; Romerne 12:1) Kun hvis vi nøje kender vore personlige skrøbeligheder kan vi være opmærksomme på vort behov og vore muligheder for at gøre fremskridt. Og under vor selvransagelse bør vi aldrig glemme hvor magtfuldt den hellige ånd kan hjælpe os til at gøre fremskridt. Ved den hellige ånd blev universet til og Bibelen skrevet, og midt i en døende verden er den nye verdens samfund af fredselskende mennesker blevet frembragt. Guds hellige ånd er derfor virkningsfuld nok til at opfylde enhvers bøn om den fornødne visdom og styrke til at bevare sin uangribelighed. — Mika 3:8; Romerne 15:13; Efeserne 3:16.

19. Hvad kan vi ikke undskylde med at vi er dannet af støv?

¹⁹ Hvor er det en trøstende forvisning at Jehova husker hvad vi er — nemlig støv! Vi bør dog aldrig få den tanke at det kan bruges som undskyldning for at være efterladende eller endog for at synde — for det kan det ikke! Det er et udtryk for ufortjent godhed at Jehova husker at vi er støv. Vi bør derfor ikke ønske at være „ugudelige, der forvandler vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed og som fornægter vor eneste Ejer og Herre, Jesus Kristus“. (Judas 4) At vi er dannet af støv er ingen undskyldning for at være ugudelige. En kristen bekæmper urette tilbøjeligheder idet han banker løs på sit legeme og behandler det som en træl, så han undgår at ’bedrøve Guds hellige ånd’. — 1 Korinther 9:27; Efeserne 4:30.

20. (a) På hvilke to områder har vi „rigeligt at gøre i Herrens gerning“? (b) Hvorfor kan vi se fremtiden i møde med fortrøstning?

²⁰ Satans verdensordning er i sine sidste år, og tiden er derfor ikke inde til at slække tempoet — ikke hvad angår forkyndelsen af Riget og vor indsats for at opdyrke Guds ånds frugt i større mål. På begge områder har vi „rigeligt at gøre“. Tiden kræver at vi holder trofast ud, i forvisningen om at vort arbejde „ikke er forgæves i forbindelse med Herren“. (1 Korinther 15:58) Jehova vil opretholde os, for David sagde om ham: „Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 55:22) Hvor kan vi være glade for at Jehova lader os hver især have en andel i det mest storslåede projekt som ufuldkomne mennesker nogen sinde er blevet sat til — og dét til trods for at vi er dannet af støv!

[Fodnote]

Kan du svare på dette?

◻ Hvilken forskel er der på hvad der i Første Mosebog 2:7 og Salme 103:14 menes med at mennesker er dannet af støv?

◻ Hvilken opmuntring kan nutidens kristne finde i Hebræerbrevets 11. kapitel?

◻ Hvorfor er det klogt at følge princippet i Galaterbrevet 6:4?

◻ Hvordan kan Hebræerbrevet 6:10 og Første Korintherbrev 15:58 modvirke mismod?

[Illustration på side 10]

Kristne efterligner hinandens tro, men de følger deres tros hovedformidler, Jesus