Den gode nyhed skal først forkyndes
„Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ — MARKUS 13:10.
1, 2. Hvad er Jehovas vidners kendetegn, og hvordan kan vi sige det?
HVORFOR bliver Jehovas vidner ved med at forkynde så energisk? Over hele jorden er vor offentlige tjeneste, både fra hus til hus, på gaden og ved uformelle kontakter, velkendt. Ved enhver passende lejlighed gør vi opmærksom på at vi er Jehovas vidner og forsøger taktfuldt at fortælle om den gode nyhed vi sætter så højt. Man kan faktisk sige at forkyndelsen er vort kendetegn. — Kolossenserne 4:6.
2 Hvem tænker folk uvilkårligt på når de ser en gruppe pænt klædte mænd, kvinder og børn med tasker? Tænker de: ’Nå, det er protestanterne (eller katolikkerne) igen!’ eller: ’Der har vi baptisterne (eller pinsevennerne) igen!’? Nej. Folk ved at disse trossamfunds medlemmer ikke går fra hus til hus, hverken som enkeltpersoner eller som familier. Nogle trosretninger udsender missionærer til bestemte steder for et par år, men gennemsnitsmedlemmet er ikke med til at udbrede troen. Kun Jehovas vidner er alle vegne kendt for nidkært at delagtiggøre andre i deres budskab ved enhver passende lejlighed. Og deres blade Vagttårnet og Vågn op! har stor udbredelse. — Esajas 43:10-12; Apostelgerninger 1:8.
En modsætning til kristenhedens gejstlige
3, 4. Hvordan bliver kristenhedens gejstlige ofte omtalt i medierne?
3 Som en diametral modsætning hertil har medierne gang på gang afsløret gejstlige i nogle lande som pædofile eller som umoralske svindlere og bedragere. Det er tydeligt at mange af dem giver sig af med kødets gerninger og lever i luksus. En populær sangskriver har udtrykt det meget godt i en sang som han gav titlen: „Ville Jesus bære et Rolexur under sit tv-show?“ I sangen spurgte han: „Ville Jesus gå ind for politik hvis han kom tilbage til jorden? Ville han så have en ekstra bolig i Palm Springs [en velhaverby i Californien] og forsøge at lægge skjul på sin rigdom?“ Jakob siger meget træffende: „I har levet i luksus på jorden og er gået ind for sanselig nydelse. I har mæsket jeres hjerter på slagtedagen.“ — Jakob 5:5; Galaterne 5:19-21.
4 Gejstlighedens nære tilknytning til politikerne og en aktiv politisk karriere fra nogle præsters side røber at de er nutidens modstykke til de skriftlærde og farisæerne. Desuden tæres der hårdt på kirkernes midler som følge af de store sagsomkostninger og erstatningskrav i forbindelse med præsters seksualmisbrug af voksne og børn i lande som USA og Canada. — Mattæus 23:1-3.
5. Hvorfor er det ikke kristenhedens præsteskab der har vist sig at være den „trofaste og kloge træl“?
5 Fuldt berettiget sagde Jesus om sin tids præsteskab: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ Gud har derfor hverken givet de katolske, protestantiske, græsk-ortodokse eller frikirkelige gejstlige det hverv at forkynde den gode nyhed. De har ikke vist sig at være den forudsagte „trofaste og kloge træl“. — Mattæus 23:27, 28; 24:45-47.
Hvorfor skal den gode nyhed først forkyndes?
6. Hvad vil der snart ske?
6 Af evangelieberetningerne er Markus’ kortfattede gengivelse af Jesu befaling om at forkynde den gode nyhed blandt alle nationerne ene om at benytte ordet „først“. (Markus 13:10; jævnfør Mattæus 24:14.) J. B. Phillips’ oversættelse siger: „Før enden kommer [svarende til „først“] skal evangeliet forkyndes for alle nationerne.“ Brugen af biordet „først“ lader forstå at den verdensomspændende forkyndelse vil blive fulgt af andre begivenheder, deriblandt den forudsagte store trængsel og indførelsen af Kristi retfærdsstyre over den nye jord. — Mattæus 24:21-31; Åbenbaringen 16:14-16; 21:1-4.
7. Hvorfor ønsker Gud at den gode nyhed først skal forkyndes?
7 Hvorfor ønsker Gud at den gode nyhed først skal forkyndes? En af grundene er at han er kærlighedens, retfærdighedens, visdommens og magtens Gud. Opfyldelsen af Jesu profeti i Mattæus 24:14 og Markus 13:10 er for os en betagende manifestation af disse egenskaber hos Jehova. Lad os kort undersøge disse egenskaber enkeltvis og sætte dem i forbindelse med forkyndelsen af den gode nyhed.
Den gode nyhed og Jehovas kærlighed
8. Hvordan er forkyndelsen af den gode nyhed et udtryk for Guds kærlighed? (1 Johannes 4:7-16)
8 Hvordan genspejler forkyndelsen af den gode nyhed Guds kærlighed? Det gør den først og fremmest derved at den er for „alle nationerne“, ikke kun for én race eller befolkningsgruppe. Gud elsker menneskene så højt at han sendte sin enestefødte søn til jorden som genløsningsbetaling for den synd som hele menneskeheden, ikke kun én race, har båret på. Apostelen Johannes skrev: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv. Gud har nemlig ikke sendt sin søn til verden for at han skal dømme verden, men for at verden skal frelses gennem ham.“ (Johannes 3:16, 17) Den gode nyhed, et budskab der lover en ny verden præget af fred, harmoni og retfærdighed, er et vidnesbyrd om Guds kærlighed. — 2 Peter 3:13.
Den gode nyhed og Jehovas magt
9. Hvorfor har Jehova ikke benyttet kristenhedens magtfulde kirker til at forkynde den gode nyhed?
9 Hvordan kommer Jehovas magt til udtryk i forkyndelsen af den gode nyhed? Ja, hvem har han ladet udføre dette hverv? Kristenhedens mest magtfulde kirker, for eksempel den katolske kirke eller de fremtrædende protestantiske retninger? Nej, for deres indblanding i politik diskvalificerer dem til denne opgave. (Johannes 15:19; 17:14; Jakob 4:4) Deres anselige rigdom og deres indflydelsesrige forbindelse med de herskende har ikke gjort indtryk på Jehova Gud, og det har deres traditionsbundne teologi heller ikke. Gennemførelsen af Guds vilje har aldrig beroet på menneskers magt. — Zakarias 4:6.
10. Hvem har Gud udvalgt til at forkynde?
10 Det forholder sig sådan som apostelen Paulus skrev i sit brev til Korinthermenigheden: „I ser på hans kaldelse af jer, brødre, at ikke mange vise efter kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange af fornem herkomst; men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme; og Gud har valgt det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme; og Gud har valgt det ringe i verden og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at han kunne gøre det der er noget til intet, så at intet kød skulle rose sig over for Gud.“ — 1 Korinther 1:26-29.
11. Hvorved adskiller Jehovas Vidner sig fra alle andre trossamfund?
11 Kun få Jehovas vidner er rige, og ikke én har politisk indflydelse. Det sidste afskærer deres konsekvente neutralitet i politiske anliggender dem fuldstændig fra. Tværtimod er de ofte blevet nedrigt forfulgt på foranledning af religiøse og politiske magthavere i dette århundrede. Men trods den hårde modstand fra nazismens, fascismens, kommunismens, nationalismens og den falske religions følgesvende forkynder Jehovas vidner den gode nyhed i hele verden, og de har tilmed haft en forbløffende vækst. — Esajas 60:22.
12. Hvad er grunden til Jehovas vidners resultater?
12 Hvem giver Jehovas vidner æren for deres fremgang? Svaret fremgår af Jesu løfte til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ Deres resultater skyldes altså kraften fra den hellige ånd. Også i dag er det kraften fra Gud, ikke menneskers formåen, der ligger bag Jehovas vidners vellykkede forkyndelse. Ved hjælp af det tilsyneladende svageste folk i verden udfører Gud det største undervisningsarbejde i historien. — Apostelgerninger 1:8; Esajas 54:13.
Den gode nyhed og Jehovas visdom
13. (a) Hvorfor tjener Jehovas vidner frivilligt og ulønnet? (b) Hvordan har Jehova besvaret Satans forsmædelse?
13 Den gode nyhed forkyndes af frivillige. Jesus sagde: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Mattæus 10:8) Derfor modtager ingen Jehovas vidner løn for at tjene Gud, og de anmoder heller ikke om det. Der optages ikke engang kollekt ved deres møder. De er glade for at yde deres hengivne, uselviske tjeneste som Gud kan henvise til over for sin anklager, Satan Djævelen. Denne modstander blandt åndeskabningerne har antydet at ingen mennesker vil tjene Gud af uselviskhed. I sin visdom har Jehova frembragt et uigendriveligt svar på Satans forsmædelse — i skikkelse af loyale kristne vidner der i milliontal forkynder den gode nyhed fra hus til hus, på gaderne og ved uformelle anledninger. — Job 1:8-11; 2:3-5; Ordsprogene 27:11.
14. Hvad er „den skjulte visdom“ som Paulus omtaler?
14 Der findes endnu et vidnesbyrd om den visdom Gud gør kendt i kraft af forkyndelsen. Selve løftet om Riget er nemlig et udtryk for Guds visdom. Apostelen Paulus skrev: „Dog taler vi visdom blandt dem som er modne, men ikke den visdom der kommer fra denne tingenes ordning, heller ikke fra denne tingenes ordnings ledere, som vil blive til intet. Men vi taler Guds visdom i en hellig hemmelighed, den skjulte visdom, som Gud før tingenes ordninger forudbestemte til vor herlighed.“ Med denne „skjulte visdom“ menes der Guds vise middel til at standse det oprør der begyndte i Edens have. Visdommen i denne hellige hemmelighed blev åbenbaret i Jesus Kristus, der er en hovedskikkelse i den gode nyhed om Guds rige.a — 1 Korinther 2:6, 7; Kolossenserne 1:26-28.
Den gode nyhed og Guds retfærdighed
15. Hvoraf fremgår det at Jehova er en retfærdig Gud? (5 Mosebog 32:4; Salme 33:5)
15 Markus’ brug af ordet „først“ har særlig betydning i forbindelse med Guds retfærdighed. Jehova er retfærdighedens Gud, men hans retfærdighed afvejes med loyal hengivenhed. Gennem sin profet Jeremias siger han: „’Lad den der roser sig, rose sig af dette: At have indsigt og at have kundskab om mig, at jeg er Jehova, som øver loyal hengivenhed, ret og retfærdighed på jorden; for disse ting har jeg virkelig behag i,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Jeremias 9:24.
16. Hvormed kan man belyse at retfærdighed er betinget af en forudgående advarsel?
16 Hvordan er forkyndelsen af den gode nyhed et udtryk for Jehovas retfærdighed? Man kan sammenligne det med den situation at en moder bager en lækker chokoladekage fordi der ventes gæster. Hvis hun lader kagen stå fremme på køkkenbordet uden at fortælle børnene hvornår den skal serveres, kan man næsten gætte sig til hvad børnene vil finde på. Vi har alle været børn engang! Før eller siden piller en barnefinger ved kagen. Hvis moderen ikke har sagt at den ikke må røres, kan hun dårligt bebrejde barnet noget. Men hvis hun tydeligt har sagt at kagen først skal spises når der kommer gæster, har der ikke været noget at misforstå, og hun kan med rette gribe ind over for det ulydige barn. — Ordsprogene 29:15.
17. Hvordan har Jehova vist særlig retfærdighed siden 1919?
17 Jehova vil i sin retfærdighed ikke gribe ind over for denne onde tingenes ordning uden forudgående advarsel. Derfor har han især siden 1919, efter at den første verdenskrig havde forårsaget „veer“, ladet sine vidner forkynde den gode nyhed nidkært over hele jorden. (Mattæus 24:7, 8, 14) Nationerne kan derfor ikke med rette hævde at de ikke har hørt denne særlige advarsel.
Hvor langt omkring er forkynderne nået?
18. (a) Hvad viser at Jehovas vidner forkynder selv i fjerne egne? (b) Hvilke andre eksempler kender du?
18 Man får et fingerpeg om hvor virkningsfuld denne verdensomspændende forkyndelse har været når man læser en bog som Last Places — A Journey in the North. Forfatteren beretter at han engang granskede søkortet over farvandet omkring den afsidesliggende ø Foula, en af Shetlandsøerne nord for Skotland, og så at der var markeret vrag, skær, klipperev og forhindringer rundt om hele øen. Disse „advarede eventuelle søfarende mod at vove sig nærmere. Farvandet omkring Foula er et sydende minefelt som har fået øen til at virke ugæstmild på sejlsportsfolk og endagsrejsende, ja, selv repræsentanter for det offentlige — men ikke Jehovas vidner, hvilket jeg i løbet af nogle dage blev klar over.“ Længere fremme står der: „Ligesom de gennemtrawler storbyernes slumkvarterer og ulandene for at omvende folk, søger de at hverve proselytter på det fjerne Foula.“ Forfatteren nævner at Andrew, en af øboerne, havde fundet et eksemplar af Vagttårnet på sit dørtrin nogle måneder forinden, og tilføjer: „En uge senere skulle jeg komme til at se et [dansk nummer af Vågn op!] på Færøerne, og to måneder efter et eksemplar af [Vagttårnet på dansk] i Nuuk i Grønland.“ Et talende vidnesbyrd om hvor nidkære Jehovas vidner på disse nordlige breddegrader er!
Hvad holder forkynderne i gang?
19, 20. (a) Hvad motiverer Jehovas vidner til at blive ved med at forkynde? (b) Hvilke spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel?
19 Naturligvis er det ikke den letteste sag at forkynde fra hus til hus for fremmede, uanset hvor mange år man har været et Jehovas vidne. Hvad er det da der holder forkynderne i gang? Det er deres kristne indvielse og deres ansvarsfølelse. Paulus skrev: „Når jeg nu forkynder den gode nyhed, giver det mig ingen grund til at rose mig, for det er pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ Sande kristne har et livsvigtigt budskab at forkynde. Hvordan skulle de så kunne holde det for sig selv? Princippet om at man pådrager sig blodskyld hvis man ikke advarer andre mod overhængende farer er for dem en tvingende grund til at forkynde den gode nyhed. — 1 Korinther 9:16; Ezekiel 3:17-21.
20 Hvordan forkynder de? Hvad er hemmeligheden ved deres fremgang? Hvordan kan man ved at iagttage deres tjeneste og organisation kende deres tro som den sande? Det vil den følgende artikel svare på.
[Fodnote]
a En uddybende forklaring af Guds visdom i forbindelse med den ’hellige hemmelighed’ findes på side 1366 i Hjælp til forståelse af Bibelen. (Udgivet af Vagttårnets Selskab.)
Husker du?
◻ Hvad er forskellen på Jehovas vidner og gejstligheden?
◻ Hvordan afspejler forkyndelsen Jehovas kærlighed, magt og visdom?
◻ Hvilken forbindelse er der mellem Guds retfærdighed og forkyndelsen?
◻ Hvad holder Jehovas vidner i gang i forkyndelsen?
[Illustrationer på side 15]
Uanset hvor isoleret folk bor, ønsker Jehovas vidner at nå ud til dem