Der vidnes for „alle nationerne“
„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — MATTÆUS 24:14.
1. Hvorfor må Jesu ord i Mattæus 24:14 have overrasket hans disciple?
DISSE ord af Jesus må have overrasket hans jødiske disciple. Den blotte tanke om at de som jøder, Guds hellige folk, skulle henvende sig til ’urene’ hedninger, „folk fra nationerne“, var dem fremmed, ja frastødende.a Det kunne ikke falde en samvittighedsfuld jøde ind at besøge en ikkejødes hjem. Disse jødiske disciple havde stadig meget at lære om Jesus, hans kærlighed og det hverv han overdrog dem. Og de havde også meget at lære om Jehovas upartiskhed. — Apostelgerninger 10:28, 34, 35, 45.
2. (a) Hvor langt er Jehovas vidner nået omkring? (b) Nævn tre grunde til deres fremgang.
2 Jehovas vidner har forkyndt den gode nyhed blandt nationerne, også i vore dages Israel, og virker nu i cirka 230 lande, flere end nogen sinde. Her i 1994 findes der over fire og en halv million Jehovas vidner, og de leder omtrent det samme antal bibelstudier med interesserede. Det sker trods generel fordom, der ofte skyldes uvidenhed om Jehovas Vidners lære og bevæggrunde. Det samme som blev sagt om de første kristne, kan siges om dem: „Sandt nok, om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ (Apostelgerninger 28:22) Hvad må man da tilskrive æren for deres virkningsfulde tjeneste? Der er mindst tre grunde til deres fremgang — de lader sig lede af Jehovas ånd, de efterligner Kristi forkyndelsesmetoder, og de benytter sig af de redskaber som er nødvendige for at kunne kommunikere effektivt med folk.
Jehovas ånd og den gode nyhed
3. Hvorfor har vi ingen grund til at prale af det vi har udrettet?
3 Praler Jehovas vidner af det de har udrettet, som om det skyldtes særlige evner hos dem selv? Nej. Det forholder sig som Jesus sagde: „Når I har gjort alt det I har fået besked på, [skal I] sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ Som indviede, døbte kristne har Jehovas vidner frivilligt påtaget sig det ansvar at tjene Gud uanset deres omstændigheder. For nogles vedkommende betyder det heltidstjeneste som missionærer eller som frivillige medarbejdere på afdelingskontorer og trykkerier. Andre har af kristen villighed meldt sig som byggearbejdere ved betelbyggerier og lignende, mens andre igen er pionerer eller yder hvad de formår som forkyndere af den gode nyhed i deres respektive menigheder. Ingen af os har grund til at bryste sig af at vi gør vor pligt, ’det vi er skyldige at gøre’. — Lukas 17:10; 1 Korinther 9:16.
4. Hvordan er modstanden mod Jehovas vidners forkyndelse blevet overvundet i hele verden?
4 Alt hvad vi præsterer kan tilskrives Jehovas ånd, hans virkekraft. Profeten Zakarias’ ord har lige så stor gyldighed i dag: „Dette er Jehovas ord til Zerubbabel: ’Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ Derfor er modstanden mod Jehovas vidners forkyndelse blevet overvundet i hele verden, ikke ved menneskers bestræbelser, men ved Jehovas ledelse og beskyttelse. — Zakarias 4:6.
5. Hvilken andel har Jehova i udbredelsen af budskabet om Riget?
5 Om dem der tager imod budskabet om Riget sagde Jesus: „Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig. . . . Ingen kan komme til mig hvis ikke det er givet ham af Faderen.“ (Johannes 6:45, 65) Jehova kan læse hjerter og tanker, og han ved hvem der sandsynligvis vil føle sig tilskyndet af hans kærlighed selv om de ikke kender ham endnu. Han benytter også sine engle til at lede denne særlige virksomhed. Det fremgår af Johannes’ beskrivelse af følgende syn: „Jeg så en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk.“ — Åbenbaringen 14:6.
Retsindige må erkende deres åndelige behov
6. Hvilken holdning må man have for at tage imod den gode nyhed?
6 Jesus omtalte noget andet der er bestemmende for hvem Jehova giver lejlighed til at tage imod den gode nyhed: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:3) Er man selvtilfreds eller uinteresseret i at søge sandheden, erkender man ikke sit åndelige behov, men tænker kun i materielle, kødelige baner. Man lader sig hindre af sit selvbehag. Når vi går fra hus til hus og mange afviser vort budskab, må vi tage alle de forskellige grunde til denne holdning i betragtning.
7. Hvorfor ønsker mange ikke at lytte til os?
7 Mange vil ikke lytte fordi de har lagt sig fast på deres barnetro og ikke ønsker at nyvurdere den. Andre har ladet sig tiltrække af trosretninger der appellerer til deres personlige smag. Nogle kan godt lide mysticisme, andre foretrækker en følelsesbetonet gudsdyrkelse, og atter andre står i en kirke for selskabs skyld. Mange ignorerer i dag Guds normer, for eksempel moralnormerne, og siger af den grund at budskabet ikke har nogen interesse. Endelig er der dem som forkaster Bibelen med den begrundelse at den er for enkel til at harmonere med deres oplyste, videnskabelige tænkemåde. — 1 Korinther 6:9-11; 2 Korinther 4:3, 4.
8. Hvorfor bør vi ikke lade afvisning kølne vor nidkærhed? (Johannes 15:18-20)
8 Bør vi lade flertallets afvisning svække vor tro og kølne vor nidkærhed i den livreddende tjeneste? Nej; vi kan hente fornyet mod i Paulus’ ord til romerne: „Hvordan så? Når nogle ikke troede, vil deres mangel på tro da ophæve Guds trofasthed? Måtte det aldrig ske! Men lad Gud blive fundet sandfærdig, selv om hvert menneske bliver fundet at være en løgner, sådan som der står skrevet: ’For at du må kendes retfærdig i dine ord og vinde når du dømmes.’“ — Romerne 3:3, 4.
9, 10. Hvilke vidnesbyrd har vi om at modstanden er blevet overvundet i mange lande?
9 Vi kan også føle os opmuntrede ved tanken om de mange lande hvor der engang kun var få som ville lytte, men hvor det nu forholder sig lige omvendt. Jehova og englene har vidst at der fandtes retsindige — men Jehovas vidner har måttet arbejde tålmodigt og udholdende. Tag for eksempel nogle af de lande hvor katolicismen for 50 år siden syntes at være en uoverstigelig hindring — Argentina, Brasilien, Colombia, Irland, Italien, Mexico, Portugal og Spanien. I 1943 var der kun 126.000 Jehovas vidner i hele verden, hvoraf de 72.000 befandt sig i USA. Folks uvidenhed om og fordomme mod Jehovas vidner tog sig ud som en uigennembrydelig mur. Men det er i nogle af disse lande at forkyndelsen har haft størst virkning. Det samme gælder mange tidligere kommunistlande. Dette ses blandt andet af at der i 1993 blev døbt 7402 ved et stævne i Ukraines hovedstad Kiev.
10 Hvilke metoder har Jehovas vidner benyttet for at få deres medmennesker i tale med den gode nyhed? Har de lokket folk til sig med udsigten til materiel gevinst, sådan som nogle har påstået? Har de kun opsøgt de fattige og uvidende, sådan som andre har hævdet?
Virkningsfulde metoder til udbredelse af den gode nyhed
11. Hvilket godt eksempel satte Jesus for os i sin tjeneste? (Se Johannes 4:6-26.)
11 Jesus og hans disciple fastlagde det mønster som Jehovas vidner den dag i dag følger når de gør disciple. Jesus opsøgte folk, rige som fattige, dér hvor de færdedes — i deres hjem, på offentlige steder, ved søbredden, på bjergskråningerne og tilmed i synagogerne. — Mattæus 5:1, 2; 8:14; Markus 1:16; Lukas 4:15.
12, 13. (a) Hvilket eksempel satte Paulus for de kristne? (b) Hvordan har Jehovas vidner fulgt Paulus’ fremgangsmåde?
12 Apostelen Paulus kunne med rette sige om sin tjeneste: „I ved god besked med hvordan jeg fra den første dag da jeg kom til provinsen Asien var hos jer hele tiden, idet jeg trællede for Herren . . . mens jeg ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.“ — Apostelgerninger 20:18-20.
13 Jehovas vidner er i hele verden kendt for at følge apostlenes fremgangsmåde, at forkynde fra hus til hus. De satser ikke på dyre, indholdsløse og upersonlige tv-prædikener, men opsøger rige som fattige og henvender sig direkte til den enkelte. De forsøger at få en samtale om Gud og hans ord.b De uddeler ikke gaver, hvilket kunne gøre folk til „riskristne“. De fortæller dem der gerne vil ræsonnere, at den eneste virkelige løsning på menneskehedens problemer er Guds riges styre, som vil forandre forholdene på jorden til det bedre. — Esajas 65:17, 21-25; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1-4.
14. (a) Hvordan har mange missionærer og pionerer lagt en solid grundvold? (b) Hvad kan vi lære af Jehovas vidners erfaring i Japan?
14 Arbejdet skal udføres i så mange lande som muligt, og derfor har missionærer og pionerer åbnet nye distrikter mange steder. De har lagt grundvolden, og senere har de lokale forkyndere kunnet føre an. Forkyndelsen har derfor kunnet holdes i gang og forblive velorganiseret uden særligt behov for hjælp fra udenlandske forkyndere. Et talende eksempel er Japan. Sidst i 40’erne rejste missionærer, hovedsagelig austral-asiater og briter, til Japan, lærte sig sproget, tilpassede sig efterkrigstidens noget primitive forhold, og gik i gang med at forkynde fra hus til hus. Under den anden verdenskrig havde Jehovas Vidner været forbudt og forfulgt i Japan, og missionærerne fandt derfor kun ganske få virksomme japanske forkyndere. Men i dag er deres tal vokset til over 187.000, fordelt på flere end 3000 menigheder! Hvad var hemmeligheden ved den vellykkede start? Det forklarer en missionær der har over 25 års tjeneste i Japan bag sig: „Det var af største vigtighed at vi lærte at tale med folk. Når vi kendte sproget kunne vi bedre identificere os med dem og leve os ind i deres livsform. Vi måtte vise at vi holdt af japanerne. Vi forsøgte ydmygt at glide ind i lokalsamfundet, naturligvis uden at krænke vore kristne principper.“
Kristen adfærd — også et vidnesbyrd
15. Hvordan har Jehovas vidner udvist en kristen adfærd?
15 Det er imidlertid ikke kun Bibelens budskab der har påvirket folk. De har også set kristendommen omsat i handling. De har iagttaget Jehovas vidners kærlighed, harmoni og enhed selv under de værste forhold, for eksempel under borgerkrige, stammefejder og etniske fjendtligheder. Jehovas vidner har åbenlyst bevaret deres kristne neutralitet i alle konflikter og efterlevet Jesu ord: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35.
16. Hvilken erfaring viser hvordan kristen kærlighed kommer til udtryk i praksis?
16 En ældre mand skrev for nogen tid siden til sin lokalavis om sine naboer, „hr. og fru Flink“, og deres eksempel i næstekærlighed. De havde vist ham stor betænksomhed da hans kone lå for døden. „Efter hendes bortgang . . . har de været overvældende hjælpsomme,“ skrev han. „De har ’adopteret’ mig . . . De gør mig alle slags tjenester og hjælper med at løse en 74-årig pensionists problemer. Det endnu mere usædvanlige er at de er sorte og jeg er hvid, og at de er Jehovas vidner, mens jeg er eks-katolik.“
17. Hvad bør vi undgå?
17 Denne erfaring viser at vi kan aflægge et vidnesbyrd på mange måder, deriblandt ved vor adfærd i hverdagen. Faktisk vil vor tjeneste være forgæves ligesom farisæernes medmindre vi efterligner Kristi adfærd. Vi bryder os ikke om at være som dem Jesus beskrev med ordene: „Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ — Mattæus 22:37-39; 23:3.
Trælleskaren forsyner os med egnede redskaber
18. Hvordan udruster de bibelske publikationer os til at hjælpe de retsindige?
18 Den gode nyhed kunne heller ikke være blevet forkyndt for alle nationerne uden de bibelske publikationer som Vagttårnsselskabet har fremstillet. Vi råder over bøger, brochurer, traktater og blade der kan besvare snart sagt ethvert oprigtigt spørgsmål. Hvis vi træffer en muslim, en hindu, en buddhist, en taoist eller en jøde, kan vi benytte bogen Menneskets søgen efter Gud eller en af de mange traktater og brochurer til at indlede en samtale og måske som en hjælp til at oprette et bibelstudium. Hvis en evolutionstilhænger stiller spørgsmål angående skabelsen, kan vi benytte bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Hvis et ungt menneske spørger hvad meningen med livet er, kan vi vise ham eller hende bogen Unge spørger — Svar der duer. Hvis en besøgt er tynget af alvorlige personlige problemer — depression, skilsmisse eller sygelig træthed, eller har været udsat for voldtægt — har vi blade der har behandlet disse emner under en praktisk synsvinkel. Ja, den trofaste trælleskare har virkelig levet op til Jesu profeti om at den ville sørge for „mad i rette tid“. — Mattæus 24:45-47.
19, 20. Hvordan har arbejdet haft hurtig vækst i Albanien?
19 Men disse publikationer må fremstilles på mange sprog for at „alle nationerne“ kan blive nået. Hvordan har det kunnet lade sig gøre at oversætte Bibelen og de bibelske publikationer til over 200 sprog? Eksemplet med Albanien vil vise os hvordan den trofaste og kloge træl har kunnet fremme den gode nyhed trods store vanskeligheder og uden mirakuløst kendskab til fremmede sprog som på pinsedagen i år 33. — Apostelgerninger 2:1-11.
20 For kun nogle få år siden blev Albanien betragtet som det eneste virkelig ateistiske kommunistland. Tidsskriftet National Geographic skrev i 1980: „I Albanien er [religion] forbudt, og landet erklærede i 1967 sig selv for ’den første ateistiske stat i verden’. . . . Den nye generation af albanere kender kun til ateisme.“ Med kommunismens fald er albanere der erkender deres åndelige behov begyndt at reagere på Jehovas vidners forkyndelse. En lille gruppe oversættere bestående af unge Jehovas vidner med kendskab til italiensk og engelsk blev sammensat i Tirana i 1992. Kvalificerede brødre aflagde besøg i landet og lærte dem at anvende laptop-datamater til tekstbehandling på albansk. De begyndte med at oversætte nogle traktater samt Vagttårnet. Efterhånden som de får erfaring går de i gang med at oversætte andre værdifulde bibelske publikationer. For øjeblikket er der cirka 200 aktive forkyndere i dette lille land (med en befolkning på 3.262.000), og 1984 overværede mindehøjtiden i år.
Vi har hver især et ansvar
21. Hvad kendetegner vor tid?
21 Verdensbegivenhederne nærmer sig deres klimaks. Verden bliver øjensynlig mere og mere uregerlig og anarkistisk, som det fremgår af den omsiggribende kriminalitet, den tiltagende vold, massemyrderierne og de mange voldtægter i lokale krige, den fremherskende umoralitet og dens frugt i form af seksuelt overførte sygdomme, foruden den manglende respekt for lovlig myndighed. Vor tid udgør en parallel til tiden før Vandfloden, som beskrevet i Første Mosebog: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang. Og Jehova fortrød at han havde frembragt menneskene på jorden, og han følte sig såret i sit hjerte.“ — 1 Mosebog 6:5, 6; Mattæus 24:37-39.
22. Hvilket kristent ansvar påhviler alle Jehovas vidner?
22 Ligesom på Noas tid vil Jehova gribe ind. Men i sin retfærdighed og kærlighed ønsker han at den gode nyhed og advarselen først bliver forkyndt for alle nationerne. (Markus 13:10) Det har Jehovas vidner ansvaret for at gøre — de skal finde dem der fortjener Guds fred og undervise dem i hans fredsbudskab. Snart, til Guds fastsatte tid, vil hvervet med at forkynde være tilendebragt med gode resultater — „og så vil enden komme“. — Mattæus 10:12, 13; 24:14; 28:19, 20.
[Fodnoter]
a Yderligere oplysninger om ikkejøderne findes i Hjælp til forståelse af Bibelen under emnet „Nationer“, side 934, 935. (Udgivet af Vagttårnets Selskab.)
b Praktiske forslag til brug i den kristne forkyndelse findes i Vagttårnet for 15. november 1984, artiklerne „Bliv en dygtig ordets tjener“ (side 15) og „Virkningsfuld tjeneste fører til flere disciple“ (side 21).
Husker du?
◻ Hvor vellykket har Jehovas vidners gerning været i vor tid?
◻ Hvorfor afviser mange det kristne budskab?
◻ Hvordan efterligner Jehovas vidner apostlenes metode i forkyndelsen?
◻ Hvilke redskaber sætter os i stand til at udføre en virkningsfuld tjeneste?
◻ Hvad pålægger Markus 13:10 os alle at gøre?
[Ramme på side 19]
LAND ANTAL AKTIVE FORKYNDERE I 1943 I 1993
Argentina 374 102.043
Brasilien 430 366.297
Chile 72 44.668
Colombia ?? 60.854
Filippinerne 2. verdenskrig, ingen rapport 116.576
Frankrig 2. verdenskrig, ingen rapport 122.254
Irland 150? 4.224
Italien 2. verdenskrig, ingen rapport 201.440
Mexico 1.565 380.201
Peru Ingen virksomhed rapporteret 45.363
Polen 2. verdenskrig, ingen rapport 113.551
Portugal Ingen virksomhed rapporteret 41.842
Spanien Ingen virksomhed rapporteret 97.595
Uruguay 22 9.144
Venezuela Ingen virksomhed rapporteret 64.081
[Illustration på side 17]
Jehovas Vidner har stor tilgang i mange katolske lande, for eksempel Spanien
[Illustrationer på side 18]
Jehovas vidner er aktive i mange lande over hele jorden