Spørgsmål fra læserne

◼ Hvem var „de tolv“ Jesus viste sig for, som nævnt i Første Korintherbrev 15:5?

Det ser ud til at den begivenhed Paulus hentyder til i Første Korintherbrev 15:5, er den der skildres i Johannes 20:26-29, hvor også Thomas var til stede. Betegnelsen „de tolv“ bruges her om apostlene som gruppe betragtet og indbefatter sandsynligvis Mattias.

Paulus taler om opstandelsen og nævner de tilfælde hvor Jesus viste sig for nogle efter at han var blevet oprejst. I den forbindelse siger han at Kristus „viste sig for Kefas, så for de tolv. Derefter viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang.“ — 1 Korinther 15:5, 6.

Jesus havde udvalgt sig 12 apostle blandt dem der fulgte ham som disciple. (Mattæus 10:2-5) Judas Iskariot var en af de 12, men viste sig at være en bedrager. Han forrådte Jesus, hvorefter han gik hen og hængte sig. (Mattæus 26:20-25; 27:3-10) I tiden omkring Jesu død og opstandelse var der således kun 11 trofaste apostle af de oprindelige 12. Jesus viste sig for flere af sine disciple efter at han var blevet oprejst og inden han blev optaget til himmelen. Derefter blev apostlene opmærksomme på at en anden måtte træde i stedet for Judas. Under guddommelig ledelse valgte de Mattias, „og han blev regnet med sammen med de elleve apostle“. — Apostelgerninger 1:6-26.

Nogle har derfor undret sig over at Paulus skrev at Jesus viste sig for „de tolv“, for Judas var på det tidspunkt død og Mattias var endnu ikke blevet valgt. Faktisk var der kun elleve af de apostle som Jesus oprindelig havde udvalgt og sendt ud. — Lukas 6:13-16.

Det er ganske almindeligt at omtale en gruppe kollektivt, selv om et af gruppens medlemmer er fraværende. („Det Styrende Råd har besluttet . . .“ „Ældsterådet har været samlet . . .“) Betegnelsen „de tolv“ kan altså udmærket have været brugt om hele gruppen af apostle, selv om en eller to af disse var fraværende ved en lejlighed. (Jævnfør Apostelgerninger 6:1-6.) Da Jesus viste sig første gang for sine disciple i et aflåst værelse, var „Thomas, en af de tolv . . . ikke sammen med dem“. Men det var han otte dage senere, og det han dér erfarede, gjorde ende på enhver tvivl hos ham. (Johannes 20:19-29) Ganske vist var Mattias endnu ikke blevet indsat i stedet for Judas, men han havde længe tjent som en trofast discipel. (Apostelgerninger 1:21, 22) Eftersom han var nært knyttet til de oprindelige apostle og kort efter den omtalte begivenhed „blev regnet med sammen med“ dem, har Paulus højst sandsynligt haft Mattias i tanke da han nævnte „de tolv“.