Frelse

Definition: Udfrielse fra eller beskyttelse mod en fare der truer med at tilintetgøre én. Det kan for eksempel være udfrielse fra undertrykkelse eller forfølgelse. Gennem sin søn udfrier Jehova alle sande kristne fra den nuværende onde tingenes ordning og frelser dem fra trældommen under synd og død. For en stor skare trofaste Guds tjenere som lever i „de sidste dage“ vil frelsen indebære beskyttelse under den store trængsel.

Vil Gud i sin store barmhjertighed til sidst frelse alle mennesker?

Viser Andet Petersbrev 3:9 at alle uden undtagelse vil blive frelst? Der siges her: „Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes [tilintetgøres, Se], men at alle skal nå til omvendelse.“ (DA) Gud ønsker barmhjertigt at alle Adams efterkommere skal omvende sig, og han har sørget for at alle som gør det, kan få deres synder tilgivet. Men han tvinger ingen. (Jævnfør Femte Mosebog 30:15-20.) Mange afviser hans tilbud. De er som en druknende der skubber redningskransen fra sig når den kastes ud til ham. Vi bør imidlertid bemærke at alternativet til omvendelse ikke er evig pine i et brændende helvede. Som det fremgår af Andet Petersbrev 3:9, skal de der ikke omvender sig, fortabes eller „tilintetgøres“. I vers 7 (Se) omtales den dag da „tilintetgørelse rammer de ugudelige mennesker“. Der siges intet om universel frelse her. — Se også emnet „Helvede“.

Beviser Første Korintherbrev 15:22 at alle mennesker til sidst vil blive frelst? Der siges her: „Ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus.“ (DA) Som det fremgår af de omgivende vers, er der tale om opstandelsen. Hvem vil opstå? Det vil alle som er døde på grund af den adamitiske synd (se vers 21) og som ikke i tilgift til denne synd har begået de forsætlige synder der er omtalt i Hebræerbrevet 10:26-29. Ligesom Jesus blev oprejst fra Hades (Apg. 2:31), sådan vil alle andre som befinder sig i Hades blive ’levendegjort’ som følge af opstandelsen. (Åb. 1:18; 20:13) Vil de alle opnå evig frelse? Muligheden vil stå åben for dem, men som det fremgår af Johannes 5:28, 29, er det ikke alle der vil benytte sig af den, for der siges at resultatet for nogle vil blive en ugunstig ’dom’.

Hvordan så med sådanne skriftsteder som Titus 2:11, hvor der i den autoriserede oversættelse er tale om „frelse for alle mennesker“? Den samme tanke findes ifølge DA, GD, R-L, Rø, Se m.fl. i skriftsteder som Johannes 12:32, Romerbrevet 5:18 og Første Timoteusbrev 2:3, 4. De græske ord der er gengivet med „alt“ og „alle“ i disse vers, er bøjningsformer af ordet pas. Som vist i Vines Expository Dictionary of New Testament Words (London, 1962, bd. 1, s. 46) kan pas også betyde „enhver slags eller varietet“. Så i stedet for „alle“ i ovennævnte skriftsteder kunne man sige „alle slags“, sådan som det er gjort i NV. Hvad er så rigtigt — „alle“ eller „alle slags“? Ja, hvilken gengivelse stemmer med resten af Bibelen? Det gør den sidstnævnte. Se Apostelgerninger 10:34, 35; Åbenbaringen 7:9, 10; Andet Thessalonikerbrev 1:9. (Bemærk: Andre oversættere anerkender også at det græske ord har denne betydning. Det fremgår af den måde de har gengivet det på i Mattæus 5:11: „allehaande“, Ka, Rø; „alle Haande“, GD; „alt muligt“, Sch.)

Er der skriftsteder som klart viser at nogle ikke vil blive frelst?

2 Thess. 1:9, DA: „De skal nemlig straffes med evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans vældes herlighed.“ (Kursiveret af os).

Åb. 21:8, DA: „De feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.“

Matt. 7:13, 14, DA: „Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“

Når man én gang er frelst, er man så altid frelst?

Jud. 5, DA: „Jeg [vil] minde jer om, at da Herren havde frelst sit folk ud af Ægyptens land, tilintetgjorde han dog senere dem, der ikke troede.“ (Kursiveret af os)

Matt. 24:13, DA: „Den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“ (Ens endelige frelse afgøres altså ikke i det øjeblik man begynder at tro på Jesus.)

Fil. 2:12, DA: „Ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven.“ (Som nævnt i Filipperbrevet 1:1 blev dette skrevet til „de hellige“ i Filippi. Paulus opfordrede dem til ikke at være for selvsikre men indse at de endnu ikke havde opnået den endelige frelse.)

Hebr. 10:26, 27, DA: „Synder vi med vilje efter at have lært sandheden at kende, gives der ikke mere noget offer for vore synder, men en frygtelig forventning om dom og en nidkærheds brand, som skal fortære de genstridige.“ (Bibelen går altså ikke ind for den opfattelse at man efter at være „frelst“ kan begå hvilke synder det skal være uden at miste sin frelse. Den tilskynder til trofasthed. Se også Hebræerbrevet 6:4-6, hvoraf det fremgår at selv en kristen som er blevet salvet med den hellige ånd kan falde fra og miste håbet om frelsen.)

Kræves der mere end tro for at blive frelst?

Ef. 2:8, 9, DA: „Af nåden [ved denne ufortjente godhed, NV] er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig.“ (Hele frelsesforanstaltningen er et udtryk for Guds ufortjente godhed. Ingen efterkommer af Adam har mulighed for at opnå frelse i egen kraft, uanset hvor gode gerninger han gør. Frelsen er en gave fra Gud til dem der tror på værdien af hans søns offer, dem der tror at dette offer er i stand til at sone synder.)

Hebr. 5:9, DA: „[Jesus] blev . . . ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham.“ (Kursiveret af os) (Er dette i strid med ovennævnte udtalelse om at de kristne er „frelst ved tro“? Nej. Lydighed er blot et udtryk for at deres tro er ægte.)

Jak. 2:14, 26, DA: „Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger.“ (Man kan ikke med gerninger gøre sig fortjent til frelse. Men enhver som har sand tro vil også handle i overensstemmelse med troen — gøre gerninger der afspejler lydighed mod Guds og Kristi bud, gerninger der vidner om tro og kærlighed. Uden sådanne gerninger er troen død.)

Apg. 16:30, 31: „’I herrer! hvad skal jeg gøre for at blive frelst?’ De [Paulus og Silas] svarede: ’Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus!’“ (Hvis denne mand og hans husstand havde sand tro, ville de naturligvis handle i overensstemmelse med deres tro.)

Hvis nogen siger . . .

’Jeg er frelst’

Hertil kunne man svare: ’Det er jeg glad for at høre, for det siger mig at du tror på Jesus. Det arbejde jeg deltager i, er et arbejde som Jesus pålagde sine disciple at udføre, nemlig at fortælle andre om oprettelsen af hans rige. (Matt. 24:14)’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Hvori består dette rige? Hvad vil dets komme betyde for verden? (Dan. 2:44)’ (2) ’Hvilke forhold vil der være på jorden under denne himmelske regering? (Sl. 37:11; Åb. 21:3, 4)’

Eller man kunne sige: ’Så er du sikkert enig med apostelen Peter i det han siger her i Apostelgerninger 4:12, ikke sandt? . . . Har du nogen sinde tænkt på hvem der har givet os navnet Jesus for at vi skulle tro på det?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Jesus forklarer det selv. (Joh. 17:3)’ (2) ’Læg mærke til at Jesus sagde at han havde gjort sin Faders navn kendt. (Joh. 17:6) Hvad er Faderens navn? Hvad forbinder du det med? (2 Mos. 3:15; 34:5-7)’

’Er du frelst?’

Hertil kunne man svare: ’Ja, indtil nu, så er jeg frelst. Jeg svarer på den måde fordi jeg også er klar over at Bibelen siger at man ikke skal være for selvsikker. Kender du det skriftsted? (1 Kor. 10:12)’ Og man kunne fortsætte: ’Hvad er grunden til at Paulus skriver sådan? Til nogle kristne der var født på ny og havde håb om liv i himmelen (Hebr. 3:1) skrev han . . . (Hebr. 3:12-14) Man styrker sin tro ved hele tiden at tilegne sig større kundskab fra Guds ord.’

Eller man kunne sige: ’Jeg kunne svare ved simpelt hen at sige ja. Men er du klar over at Bibelen taler om mere end én form for frelse? Har du for eksempel tænkt på det der står i Åbenbaringen 7:9, 10, 14? . . . Der vil altså være nogle som føres frelst igennem den store trængsel og skal leve her på jorden. (Matt. 5:5)’

’Har du taget imod Jesus som din frelser?’

Se side 199, under emnet „Jesus Kristus“.

’I siger jo at det kun er 144.000 der bliver frelst’

Hertil kunne man svare: ’Jeg er glad for at du nævner det, for det giver mig lejlighed til at forklare hvad vi egentlig tror. Vi mener at alle der virkelig tror på den genløsning Gud har forordnet ved Jesus, kan blive frelst. Men Bibelen siger at det kun er 144.000 der kommer i himmelen sammen med Kristus. Har du nogen sinde set det i Bibelen? . . . Det står her i Åbenbaringen 14:1, 3.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Hvad skal de foretage sig i himmelen? (Åb. 20:6)’ (2) ’Det er klart at der så også må være nogle de skal herske over. Hvem kan det mon være? . . . (Matt. 5:5; 6:10)’