Hvad siger Bibelen?

Bør kristne fejre påske?

HVORDAN betragter du påsken? Seksårige Alexandra fra Canada synes at den er festlig. ’Man besøger sine venner og får kage,’ siger hun. ’Man skriver gækkebreve og får påskeæg.’ Andre forbinder ikke påsken med andet end et par ekstra fridage fra arbejdet eller skolen, eller med en lang weekend. Og dog er påsken i manges øjne årets vigtigste religiøse højtid, en højtid til minde om Jesu opstandelse tre dage efter hans død. Men hvordan ser Gud på påsken? Er den andet og mere end en højtid til minde om Kristi opstandelse? Hvis vi ønsker at have Guds godkendelse er det vigtigt at vi kender svaret.

Der er ingen tvivl om at Kristi opstandelse indtager en central plads i den kristne tro. Apostelen Paulus understregede dette med ordene: „Hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er det vi forkynder jo forgæves, og vor tro forgæves. Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, så er jeres tro forgæves; så er I stadig i jeres synder.“ (1 Korinther 15:14, 17) Hvis vor tilbedelse skal være Gud til behag, må vi altså tro på Jesu opstandelse.

Men påsken er ikke blot en højtid til minde om Kristi opstandelse. Mennesker har blandet påskens bibelske betydning med symboler og skikke der stammer fra fortidige, afgudsdyrkende folk. Tænk for eksempel på et påskesymbol der er velkendt i mange lande — kaninen. „For fortidens hedninger var kaninen et symbol på forårets overflod af spirende liv. . . . Det første vidnesbyrd om kaninen som påskesymbol findes i Tyskland omkring år 1572,“ oplyser The Catholic Encyclopedia for School and Home. Også påskeægget har rod i hedensk religion. Hvordan er det gået til at denne højtid er blevet så gennemsyret af hedenskab? Bogen Danske Højtidsskikke oplyser: „Ved Kristendommens Indførelse bestræbte de første kristne Konger i Norden, Mænd som Harald Blaatand og Olav Trygvesøn, sig for at lade de gamle hedenske Fester erstatte af i Tid nærliggende kristne Fester. Den hedenske Vaarfest skulde saaledes efter Kong Olav Trygvesøns Opfattelse passende kunne erstattes af den oldkristne Paaskefest. Det medførte, at den kristne Paaskefest optog ikke helt saa faa af den gamle hedenske Vaarfests Skikke og har ført dem med ned til vor egen Tid.“

Mange påskeskikkes hedenske oprindelse er veldokumenteret og almindeligt anerkendt. Spørgsmålet er nu: Har det nogen betydning? Da man giver udtryk for at påsken fejres til ære for Kristus, vil Gud da ikke se gennem fingre med at dens symboler og skikke er forbundet med tilbedelse af andre guder?

Guds syn på påsken

De to første af de ti bud som Gud gav sit folk gennem Moses, lyder: „Jeg er Jehova din Gud . . . Du må ikke have andre guder i trods mod mig . . . for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ (5 Mosebog 5:6-9) Jehova ville ikke acceptere den mindste antydning af afgudsdyrkelse, hvilket han gentagne gange viste over for Israels folk.

Mens Moses endnu befandt sig på Sinaj bjerg hvor han modtog disse bud på to stentavler, begyndte israelitterne for eksempel at blande symboler fra ægyptisk religion ind i deres tilbedelse af Jehova. Man indsamlede folkets guldøreringe og omsmeltede dem til et støbt billede af en kalv. Dernæst proklamerede man: „Dette, Israel, er din Gud som førte dig op fra Ægyptens land.“ Den bibelske beretning fortsætter: „Derpå råbte Aron [Moses’ broder] og sagde: ’Det er højtid for Jehova i morgen.’ Så stod de tidligt op den følgende dag og gav sig til at ofre brændofre og frembære fællesskabsofre. Derpå satte folket sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.“ — 2 Mosebog 32:1-6.

Ligesom de der i dag fejrer påsken, foregav israelitterne at tilbede den sande Gud. Husk at de kaldte det ’en højtid for Jehova’. Det var deres mening at forbinde guldkalven med Jehova, men deres handlinger og den højtid de fejrede, rummede i virkeligheden mindelser om en ægyptisk guddom, måske Apis, der blev fremstillet som en tyrekalv. Havde Gud behag i dette? Nej, bestemt ikke. Han var nær ved at udslette folket på grund af det! — 2 Mosebog 32:7-10.

Også af de kristne kræver Gud at de bevarer deres tilbedelse ren og uplettet, og at de intet har at gøre med skikke, symboler eller højtider der kan sættes i forbindelse med afguder. Lad os drage en sammenligning: Hvis du vidste at en kniv havde været benyttet til et skændigt formål, ville du da ganske uanfægtet bruge den til at skære din mad i stykker med? Gud har været øjenvidne til de afskyelige, hedenske religiøse skikke som påsken har sine rødder i. Bør det ikke være hans syn på denne højtid der har størst betydning for os?

Apostelen Paulus skrev: „Hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikke-troende? Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder?“ Svaret er indlysende. Paulus fortsætter: „’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene.’“ — 2 Korinther 6:14-17.

Gud har fra de tidligste tider gjort klart at hans folk ikke måtte tilbede andre guder end ham eller have noget som helst at gøre med falsk religion. Sande kristne vil ikke vise værdsættelse af Kristi opstandelse ved at fejre en højtid der har sine rødder i hedenskaben, men ved, i overensstemmelse med Jesu befaling, at mindes hans død, og blive ved med at søge at være Gud til behag ved at tilbede ham i ånd og sandhed, som også Jesus gjorde. — Lukas 22:19; Johannes 4:24.

[Tekstcitat på side 25]

Da man giver udtryk for at påsken fejres til ære for Kristus, vil Gud da ikke se gennem fingre med at dens symboler og skikke er forbundet med tilbedelse af andre guder?

[Illustration på side 24]

Hvad har dette med Jesus at gøre?