„En tid til fred“ er nær!

„Til alt er der en fastsat tid, . . . en tid til krig og en tid til fred.“ — PRÆDIKEREN 3:1, 8.

 1. Hvilken ironisk situation er opstået med hensyn til krig og fred i det 20. århundrede?

DE FLESTE længes efter fred — og med god grund. I det 20. århundrede har der været mindre fred end i noget andet århundrede i historien — ironisk nok, for aldrig er der blevet gjort så meget for at sikre freden. I 1920 blev Folkeforbundet oprettet. I 1928 blev Briand-Kellogg-pagten, som et opslagsværk kalder „den mest storslåede af en række bestræbelser på at bevare freden efter den første verdenskrig“, ratificeret af „næsten alle verdens lande . . . der enedes om at fordømme krig som et nationalpolitisk redskab“. I 1945 blev De Forenede Nationer oprettet som en erstatning for Folkeforbundet.

 2. Hvad er De Forenede Nationers erklærede mål, og er dette mål blevet nået?

² Ligesom Folkeforbundet har De Forenede Nationer det erklærede mål at sikre verdensfreden, men organisationens succes har været begrænset. Ganske vist er der i øjeblikket ingen krige som kan sammenlignes med de to verdenskrige, men snesevis af mindre konflikter betyder at hundredtusinder stadig berøves deres fred og ejendele, og mange mister livet. Er der grund til at tro at De Forenede Nationer kan gøre det 21. århundrede til „en tid til fred“?

Grundlaget for sand fred

 3. Hvorfor kan der ikke råde sand fred samtidig med had?

³ Fred mellem folk og nationer kræver mere end blot tolerance. Er det muligt at leve i sand fred med en man hader? Ikke ifølge Første Johannesbrev 3:15: „Enhver der hader sin broder er en manddraber.“ Som den nyere tids historie viser, kan indgroet had let eskalere til voldshandlinger.

 4. Hvem er de eneste der kan have fred, og hvorfor?

⁴ Eftersom Jehova er „den Gud som giver fred“, er det kun dem der elsker Gud og har dyb respekt for hans retfærdige principper, der ejer virkelig fred. Jehova giver tydeligvis ikke fred til alle og enhver. „’Der er ingen fred,’ har min Gud sagt, ’for de ugudelige.’“ Det skyldes at de ugudelige ikke vil lade sig lede af Guds hellige ånd, for fred er en frugt af denne ånd. — Romerne 15:33; Esajas 57:21; Galaterne 5:22.

 5. Hvad er utænkeligt for sande kristne?

⁵ Det er utænkeligt for sande kristne at føre krig mod deres medmennesker, som såkaldt kristne så ofte har gjort, navnlig i det 20. århundrede. (Jakob 4:1-4) Sande kristne fører ganske vist krig mod lærepunkter der giver et forkert billede af Gud, men formålet med denne krig er at hjælpe andre, ikke at skade dem. At forfølge andre på grund af religiøse uoverensstemmelser eller at skade andre af nationalistiske årsager er i fuldstændig modstrid med sand kristendom. „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker,“ skrev Paulus til de kristne i Rom. — Romerne 12:17-19; 2 Timoteus 2:24, 25.

 6. Hvor er det eneste sted man kan finde sand fred i dag?

⁶ I dag kan man kun finde fred fra Gud blandt Jehova Guds sande tilbedere. (Salme 119:165; Esajas 48:18) Ingen politiske stridigheder ødelægger deres enhed, for de holder sig politisk neutrale overalt i verden. (Johannes 15:19; 17:14) Eftersom de er „helt forenede i samme sind og i samme tankegang“, trues deres fred heller ikke af religiøse uoverensstemmelser. (1 Korinther 1:10) Jehovas vidners fred er et nutidigt mirakel som Jehova har udvirket i overensstemmelse med sit løfte: „Jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ — Esajas 60:17; Hebræerne 8:10.

Hvorfor „en tid til krig“?

 7, 8. (a) Hvad mener Jehovas vidner om vor tid, trods deres fredelige holdning? (b) Hvad er det vigtigste våben i den kristnes krigsførelse?

⁷ Trods Jehovas vidners fredelige holdning mener de at vor tid hovedsagelig er „en tid til krig“. Ikke bogstavelig krig, naturligvis; for at påtvinge andre Bibelens budskab med våbenmagt ville være i modstrid med Guds indbydelse: „Lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Der er altså ikke tale om tvangsomvendelse. Den krig Jehovas vidner fører, er udelukkende åndelig. Paulus skrev: „Vor krigsførelses våben er nemlig ikke kødelige, men mægtige ved Gud til nedrivning af fæstningsværker.“ — 2 Korinther 10:4; 1 Timoteus 1:18.

⁸ Det vigtigste af „vor krigsførelses våben“ er „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. (Efeserne 6:17) Dette sværd er meget virkningsfuldt. „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ (Hebræerne 4:12) Ved hjælp af dette sværd kan kristne nedrive „ræsonnementer og alt hvad der er hovmodigt og rejser sig imod kundskaben om Gud“. (2 Korinther 10:5) Det sætter dem i stand til at afsløre falsk lære, skadelige skikke og ideologier der afspejler menneskers og ikke Guds visdom. — 1 Korinther 2:6-8; Efeserne 6:11-13.

 9. Hvorfor må vi uafbrudt føre krig mod det syndige kød?

⁹ En anden form for åndelig krig er den vi fører mod det syndige kød. Vi følger Paulus’ eksempel. Han skrev ligefrem: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (1 Korinther 9:27) De kristne i Kolossæ blev tilskyndet til at ’gøre deres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse’. (Kolossenserne 3:5) Og bibelskribenten Judas formanede de kristne til at „kæmpe en hård kamp for den tro som én gang er blevet overgivet de hellige“. (Judas 3) Hvorfor er det nødvendigt? Paulus svarer: „Hvis I lever i overensstemmelse med kødet, er døden jer vis; men hvis I ved ånden bringer død over legemets forehavender, skal I leve.“ (Romerne 8:13) Disse klare ord viser at vi uafbrudt må føre krig mod forkerte tilbøjeligheder.

10. Hvad skete der i 1914, og hvilken begivenhed vil det inden længe føre frem til?

¹⁰ Endnu en grund til at vor tid kan betragtes som en tid til krig, er at „hævnens dag fra vor Gud“ er meget nær. (Esajas 61:1, 2) I 1914 var Jehovas fastsatte tid inde til at oprette det messianske rige og bemyndige det til at føre krig mod Satans ordning. På det tidspunkt udløb den tidsperiode som menneskene havde fået til at eksperimentere med menneskeligt herredømme uden indblanding fra Guds side. Men i stedet for at tage imod Guds messianske Hersker forkaster de fleste ham, ligesom det var tilfældet i det første århundrede. (Apostelgerninger 28:27) På grund af denne modstand mod Riget har Kristus måttet ’herske midt blandt sine fjender’. (Salme 110:2) Lykkeligvis lover Åbenbaringen 6:2 at han vil „fuldende sin sejr“. Det vil ske i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag . . ., der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. — Åbenbaringen 16:14, 16.

Nu er det „en tid til at tale“!

11. Hvorfor har Jehova vist stor tålmodighed, men hvad vil til sidst komme?

¹¹ Der er nu gået 85 år siden det vendepunkt i menneskenes anliggender der indtrådte i 1914. Jehova har vist menneskene overordentlig stor tålmodighed. Han har givet sine vidner en klar forståelse af at arbejdet haster. Millioner af liv står på spil. Alle disse mennesker fortjener at blive advaret, for Jehova ’ønsker ikke at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring’. (2 Peter 3:9) Ikke desto mindre vil „Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle“ snart indtræffe. Da vil alle de der med overlæg har forkastet budskabet om Guds rige, opleve den „hævn“ som Jesus vil bringe „over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. — 2 Thessaloniker 1:6-9.

12. (a) Hvorfor nytter det ikke noget at spekulere over hvornår den store trængsel vil bryde ud? (b) Hvilken fare advarede Jesus imod?

¹² Hvornår vil Jehovas tålmodighed høre op? Det fører ikke til noget at spekulere over hvornår ’den store trængsel’ vil bryde ud. Jesus sagde klart og tydeligt: „Om den dag og time ved ingen noget.“ Han gav dog denne formaning: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer. . . . Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Mattæus 24:21, 36, 42, 44) Sagt med andre ord må vi hver dag opmærksomt følge verdensbegivenhederne og være indstillet på at den store trængsel kan bryde ud. (1 Thessaloniker 5:1-5) Det er farligt at tro at vi kan tage den med ro og leve et såkaldt normalt liv mens vi venter og ser hvordan tingene udvikler sig. Jesus sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ (Lukas 21:34, 35) Én ting kan vi være helt sikre på: Ødelæggelsens „fire vinde“ der i øjeblikket holdes tilbage af Jehovas „fire engle“, vil ikke blive holdt tilbage for evigt. — Åbenbaringen 7:1-3.

13. Hvad har næsten seks millioner mennesker indset?

¹³ I betragtning af at denne regnskabets dag hurtigt nærmer sig, får Salomons ord om at der er „en tid til at tale“, en særlig betydning. (Prædikeren 3:7) Næsten seks millioner Jehovas vidner der har indset at tiden nu er inde til at tale, forkynder ihærdigt Guds kongedømmes herlighed og advarer om hævnens dag fra ham. De stiller sig villigt til rådighed i Kristi kampstyrke. — Salme 110:3; 145:10-12.

De der taler om „fred, når der ikke er fred“

14. Hvilke falske profeter fandtes der i det syvende århundrede før vor tidsregning?

¹⁴ I det syvende århundrede før vor tidsregning fremholdt Guds profeter Jeremias og Ezekiel nogle domsbudskaber fra Gud mod Jerusalem på grund af dets egenrådighed og ulydighed mod Gud. Selv om fremtrædende og indflydelsesrige religiøse ledere modsagde Guds sendebud, indtraf den forudsagte ødelæggelse i 607 f.v.t. Disse religiøse ledere viste sig at være „uforstandige profeter“ som havde vildledt Guds folk ved at sige: „Der er fred,“ når der ikke var fred. — Ezekiel 13:1-16; Jeremias 6:14, 15; 8:8-12.

15. Findes der lignende falske profeter i dag? Forklar.

¹⁵ Ligesom det var tilfældet med datidens „uforstandige profeter“, forsømmer de fleste af vor tids religiøse ledere også at advare om Guds kommende domsdag. I stedet tegner de det optimistiske billede at de politiske grupper i sidste instans vil opnå fred og sikkerhed. Fordi de går mere op i at behage mennesker end Gud, fortæller de deres tilhængere det de ønsker at høre, i stedet for at forklare at Guds rige er oprettet, og at den messianske Konge snart vil fuldende sin sejr. (Daniel 2:44; 2 Timoteus 4:3, 4; Åbenbaringen 6:2) Som falske profeter taler de også om „fred, når der ikke er fred“. Men deres overbevisning vil snart vige for pludselig rædsel når de konfronteres med vreden hos Ham som de har givet et forkert billede af, og hvis navn de har bragt en uhørt forsmædelse over. Lederne af den falske religions verdensimperium, der i Bibelen beskrives som en utugtig kvinde, vil blive afbrudt midt i deres egne vildledende fredserklæringer og omkomme. — Åbenbaringen 18:7, 8.

16. (a) Hvad er Jehovas vidner kendt for? (b) Hvordan adskiller de sig fra dem der ’siger fred, når der ikke er fred’?

¹⁶ At de fleste fremtrædende og indflydelsesrige ledere bliver ved med at give hykleriske løfter om fred, får ikke dem der tror på Guds løfter om sand fred, til at miste deres tillid. I over hundrede år har Jehovas vidner været kendt for loyalt at forsvare Guds ord, modigt afsløre falsk religion og beslutsomt støtte Guds rige. I stedet for at lulle folk i søvn med tiltalende klichéer om fred arbejder de ihærdigt på at hjælpe dem til at indse at vor tid er en tid til krig. — Esajas 56:10-12; Romerne 13:11, 12; 1 Thessaloniker 5:6.

Jehova bryder sin tavshed

17. Hvad indebærer det at Jehova snart vil bryde sin tavshed?

¹⁷ Salomon sagde desuden: „Den sande Gud vil dømme både den retfærdige og den ugudelige, for der er en tid til hvert et forehavende.“ (Prædikeren 3:17) Ja, Jehova har en fastsat tid til at eksekvere dom over falsk religion og over „jordens konger [der] tager opstilling . . . imod Jehova og imod hans salvede“. (Salme 2:1-6; Åbenbaringen 16:13-16) Når den tid er inde, vil Jehova ikke længere forholde sig „tavs“. (Salme 83:1; Esajas 62:1; Jeremias 47:6, 7) Gennem den messianske Konge, Jesus Kristus, som han har indsat, vil han „tale“ på det eneste sprog hans modstandere åbenbart forstår: „Jehova drager ud som en vældig kriger. Som en stridsmand vil han vække sin nidkærhed. Han vil udstøde sejrsråb, ja han vil udstøde krigsråb; han vil vise sig stærkere end sine fjender. ’Jeg har tiet i lang tid. Jeg forblev tavs. Jeg beherskede mig. Nu stønner jeg som en kvinde der føder, gisper og snapper samtidig efter vejret. Jeg vil afsvide bjerge og høje, og alle deres planter vil jeg udtørre. Og jeg vil forvandle floder til øer, og rørbevoksede damme vil jeg udtørre. Og jeg vil lade de blinde vandre på en vej de ikke har kendt; en sti de ikke har kendt, lader jeg dem betræde. Jeg forvandler mørket foran dem til lys, og det knudrede terræn til fladt land. Dette er hvad jeg vil gøre for dem, og jeg vil ikke forlade dem.’“ — Esajas 42:13-16.

18. I hvilken forstand vil Guds tjenere snart „tie“?

¹⁸ Når Jehova ’taler’ til forsvar for sin guddommelighed, vil det ikke længere være nødvendigt at hans tjenere siger noget til deres forsvar. Så er det deres tur til at „tie“. Følgende ord vil gælde dem, ligesom de gjaldt Guds tjenere i fortiden: „I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde. Stil jer op, bliv stående og se at Jehova frelser jer.“ — 2 Krønikebog 20:17.

19. Hvilken forret vil Kristi åndelige brødre snart få?

¹⁹ Satan og hans organisation vil lide et knusende nederlag! Kristi herliggjorte brødre vil være med til at kæmpe for retfærdigheden, i overensstemmelse med løftet: „Den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder.“ (Romerne 16:20) Den længe ventede tid til fred er omsider kommet.

20. Hvad vil tiden snart være inde til?

²⁰ Alle på jorden der overlever denne storslåede manifestation af Jehovas magt, vil få et lykkeligt liv. Inden længe, når den fastsatte tid er inde til at opstandelsen skal finde sted, vil trofaste mænd og kvinder fra fortiden slutte sig til dem. Kristi tusindårsrige vil blive „en tid til at plante . . . en tid til at helbrede . . . en tid til at bygge op . . . en tid til at le . . . en tid til at danse omkring . . . en tid til at omfavne og . . . en tid til at elske“. Det vil for evigt være „en tid til fred“! — Prædikeren 3:1-8; Salme 29:11; 37:11; 72:7.

Hvad vil du svare?

◻ Hvad er grundlaget for varig fred?

◻ Hvorfor betragter Jehovas vidner vor tid som „en tid til krig“?

◻ Hvornår skal Guds folk „tale“ og hvornår skal de „tie“?

◻ Hvordan og hvornår vil Jehova bryde sin tavshed?

[Ramme/illustrationer på side 13]

Jehova har en fastsat tid:

◻ til at trække Gog frem til et angreb på Guds folk. — Ezekiel 38:3, 4, 10-12

◻ til at indgive i de jordiske herskeres hjerte at de skal tilintetgøre Babylon den Store. — Åbenbaringen 17:15-17; 19:2

◻ til at afholde Lammets bryllup. — Åbenbaringen 19:6, 7

◻ til at indlede Harmagedonkrigen. — Åbenbaringen 19:11-16, 19-21

◻ til at binde Satan som begyndelsen til Jesu tusindårsrige. — Åbenbaringen 20:1-3

Disse begivenheder nævnes her i den rækkefølge Bibelen omtaler dem. Vi kan være sikre på at de fem begivenheder vil indtræffe i den rækkefølge og nøjagtig på det tidspunkt Jehova har fastsat.

[Illustrationer på side 15]

Kristi tusindårsrige vil blive en tid . . .

til at le . . .

til at omfavne . . .

til at elske . . .

til at plante . . .

til at danse omkring . . .

til at bygge op . . .