’Ifør jer ydmyghed’
„Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — 1 PETER 5:5.
1, 2. Hvilke to modstridende egenskaber har stor indflydelse på menneskets adfærd?
BLANDT de egenskaber vi bliver gjort opmærksomme på i Guds ord, findes to diametrale modsætninger. Begge har stor indflydelse på menneskets adfærd. Den ene er „ydmyghed“. (1 Peter 5:5) Ydmyghed kan defineres som „det at være uden stolthed og hovmod; at have en beskeden opfattelse af sit eget værd“. Ydmyghed er en egenskab der har Guds behag.
2 Det modsatte er stolthed, der kan defineres som „en upassende selvfølelse der giver sig udslag i en hovmodig optræden“. Den er selvcentreret, og den søger materielle, egoistiske og andre fordele uden at tage hensyn til andre. Bibelen nævner hvad stolthed blandt andet har medført: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ Den siger at „indbyrdes skinsyge“ er „jag efter vind“ da man ved døden „slet intet kan . . . bære med sig“. En sådan stolthed er uantagelig i Guds øjne. — Prædikeren 4:4; 5:15; 8:9.
En fremherskende indstilling i verden
3. Hvad er den mest fremherskende indstilling i verden?
3 Hvilken af de to egenskaber kendetegner verden i dag? Hvad er den mest fremherskende indstilling i verden? I publikationen World Military and Social Expenditures 1996 hed det: „Intet andet århundrede kan konkurrere med det tyvende når det gælder brutal vold.“ Konkurrencen om politisk og økonomisk magt samt nationale, religiøse, stammemæssige og etniske stridigheder har kostet over 100 millioner menneskeliv i dette århundrede. Også på det individuelle plan er egoismen blevet mere udbredt. Avisen Chicago Tribune skrev: „Nogle af vor tids samfundssygdomme er meningsløs vold, børnemisbrug, skilsmisse, drukkenskab, aids, selvmord blandt teenagere, stofmisbrug, gadebander, voldtægt, børn født uden for ægteskab, abort, pornografi, . . . løgn, bedrageri, politisk korruption . . . Ret og uret som moralbegreber er blevet afskaffet.“ Tidsskriftet UN Chronicle har advarende skrevet: „Samfundet er ved at gå i opløsning.“
4, 5. Hvordan er verdens indstilling nøjagtigt beskrevet i Bibelens profetier om vor tid?
4 Disse tilstande er verdensomspændende. Forholdene er præcis som Bibelen har forudsagt at de ville være i vor tid: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste.“ — 2 Timoteus 3:1-4.
5 Dette er en rammende beskrivelse af den egoistiske indstilling der præger verden. Rivalisering mellem nationerne afspejler sig i rivalisering mellem enkeltpersoner. Inden for konkurrencesport, for eksempel, stræber mange efter at være den bedste, endda på bekostning af andres følelser eller helbred. Denne selviske indstilling opdyrkes hos børn og fortsætter på mange områder når de bliver voksne. Den resulterer i „fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser“. — Galaterne 5:19-21.
6. Hvem fremmer selviskheden, og hvordan ser Jehova på en sådan indstilling?
6 Bibelen viser at verdens selvcentrerede indstilling afspejler indstillingen hos den „der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Om Satans indflydelse på dem der lever i disse kritiske sidste dage, har Guds ord forudsagt: „Ve jorden . . . for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:9-12) Satan og hans dæmoner har intensiveret deres bestræbelser for at fremme en selvisk indstilling hos menneskene. Hvordan ser Jehova på en sådan indstilling? Hans ord siger: „Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova.“ — Ordsprogene 16:5.
Jehova er med de ydmyge
7. Hvordan betragter Jehova de ydmyge, og hvad lærer han dem?
7 Jehova velsigner derimod de ydmyge. I en sang til Jehova sagde kong David: „Det nødstedte folk frelser du, men dine øjne er imod de stolte; du ydmyger dem.“ (2 Samuel 22:1, 28) Guds ord giver derfor denne vejledning: „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden . . . Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ (Zefanias 2:3) Jehova lærer dem der ydmygt søger ham, at opdyrke en helt anden indstilling end verden har. „Han lærer de sagtmodige sin vej.“ (Salme 25:9; Esajas 54:13) Denne „vej“ er kærlighedens vej. Den er baseret på det der ifølge Guds normer er ret. Bibelen siger at denne principbetonede kærlighed ’ikke er brovtende, ikke bliver opblæst, . . . ikke søger sine egne interesser’. (1 Korinther 13:1-8) Den kommer også til udtryk i en ydmyg indstilling.
8, 9. (a) Hvem er kilden til den principbetonede kærlighed? (b) Hvor vigtigt er det at efterligne Jesu kærlighed og ydmyghed?
8 Paulus og andre kristne i det første århundrede lærte denne form for kærlighed at kende gennem Jesu undervisning. Og Jesus lærte det af sin Fader, Jehova, om hvem Bibelen siger: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Jesus vidste at Gud ønskede at han skulle leve efter kærlighedens lov, hvilket han også gjorde. (Johannes 6:38) Det er grunden til at han havde medfølelse med de underkuede, de fattige og synderne. (Mattæus 9:36) Han sagde til dem: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“ — Mattæus 11:28, 29.
9 Jesus viste sine disciple vigtigheden af at efterligne hans kærlighed og ydmyghed da han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) De måtte skille sig ud fra denne selvcentrerede verden. Derfor kunne Jesus sige om sine disciple: ’De er ikke en del af verden.’ (Johannes 17:14) De efterligner ikke den stolte, selviske indstilling der præger Satans verden. De søger i stedet at efterligne Jesu kærlige og ydmyge indstilling.
10. Hvad gør Jehova i dag i forbindelse med de ydmyge?
10 Guds ord har forudsagt at ydmyge mennesker i disse sidste dage ville blive indsamlet i et verdensomspændende samfund grundlagt på kærlighed og ydmyghed. Midt i en verden der bliver mere og mere stolt, viser Jehovas folk en helt anden indstilling, nemlig ydmyghed. De siger: „Lad os gå op til Jehovas bjerg [den ophøjede, sande tilbedelse af ham], . . . og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ (Esajas 2:2, 3) Jehovas vidner udgør dette verdensomspændende samfund der vandrer på Guds stier. De omfatter en voksende „stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:9) Denne store skare tæller nu millioner af mennesker. Hvordan oplærer Jehova dem til at være ydmyge?
Oplæring i ydmyghed
11, 12. Hvordan viser Guds tjenere ydmyghed?
11 Guds ånd virker på hans villige folk og hjælper dem til at lære at modstå verdens nedbrydende ånd og at bære Guds ånds frugt — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Som en hjælp til at opdyrke disse egenskaber tilskyndes Guds tjenere til ikke at være „selvoptagne, så [de] udfordrer hinanden og misunder hinanden“. (Galaterne 5:26) Apostelen Paulus sagde også: „[Jeg siger] til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind.“ — Romerne 12:3.
12 Guds ord giver de sande kristne denne formaning: ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv, og hav ikke hver især blot øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.’ (Filipperne 2:3, 4) „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ (1 Korinther 10:24) Ja, „kærligheden opbygger“ andre gennem uselviske ord og handlinger. (1 Korinther 8:1) Den fremmer samarbejde, ikke kappestrid. Mig-først-mentaliteten hører ikke hjemme blandt Guds tjenere.
13. Hvorfor er ydmyghed noget der må læres, og hvordan kan man lære det?
13 Men på grund af vores nedarvede ufuldkommenhed er vi ikke født med ydmyghed. (Salme 51:5) Det er en egenskab der må læres. Det kan især være svært for dem der ikke er blevet oplært i Jehovas vej fra barndommen, men har lært sandheden at kende senere i livet. Deres personlighed er allerede blevet formet af den gamle verdens holdninger. De må derfor lære at „aflægge den gamle personlighed som svarer til [deres] tidligere adfærd“ og „iføre [sig] den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:22, 24) Med Guds hjælp kan retsindige gøre det han beder dem om: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ — Kolossenserne 3:12.
14. Hvordan talte Jesus imod at man ønskede at ophøje sig selv?
14 Det var noget Jesu disciple måtte lære. De var voksne da de blev hans disciple, og de havde et vist mål af kappestridens ånd i sig. Da moderen til to af dem bad Jesus om at begunstige hendes sønner, sagde han: „Nationernes herskere spiller herrer over [folket], og de store udøver myndighed over dem. Sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl. Ligesom Menneskesønnen [Jesus] ikke er kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:20-28) Da Jesus fortalte sine disciple at de ikke måtte bruge titler for at ophøje sig selv, tilføjede han: „I er alle brødre.“ — Mattæus 23:8.
15. Hvilken indstilling bør de der ønsker et tilsynshverv, have?
15 En sand discipel af Jesus er en tjener, ja, en træl for sine trosfæller. (Galaterne 5:13) Det gælder især dem der ønsker at kvalificere sig til at varetage et tilsynshverv i menigheden. De må aldrig kappes om magt eller position, og de må ikke ’spille herrer over dem der udgør Guds arv, men være eksempler for dem’. (1 Peter 5:3) En mand der er selvoptaget, er uegnet til at få betroet et tilsynshverv. Han vil være til skade for menigheden. Det er helt på sin plads at ’tragte efter et tilsynshverv’, men det bør udspringe af ønsket om at betjene sine trosfæller. Denne opgave er ikke en betydningsfuld og fremtrædende stilling, for de der fører tilsyn, bør være blandt de mest ydmyge i menigheden. — 1 Timoteus 3:1, 6.
16. Hvorfor fordømmes Diotrefes i Guds ord?
16 Apostelen Johannes henleder vores opmærksomhed på en der havde en forkert indstilling. Han siger: „Jeg skrev noget til menigheden, men Diotrefes, som gerne vil være først iblandt dem, tager ikke imod noget fra os med respekt.“ Diotrefes behandlede andre respektløst for at fremme sin egen position. Men på grund af hans selvhævdende indstilling bevægede Guds ånd Johannes til at indlemme en fordømmelse af ham i Bibelen. — 3 Johannes 9, 10.
Den rette indstilling
17. Hvordan viste Peter, Paulus og Barnabas ydmyghed?
17 Der er mange bibelske eksempler på nogle der havde den rette indstilling og var ydmyge. Da Peter trådte ind i Kornelius’ hjem, kastede denne mand sig ned for Peters fødder „og bøjede sig ærbødigt for ham“. Men i stedet for at tage imod ære, „rejste [Peter] ham op idet han sagde: ’Rejs dig; jeg er også selv et menneske.’“ (Apostelgerninger 10:25, 26) Da Paulus og Barnabas var i Lystra, helbredte Paulus en mand der havde været vanfør fra fødselen. Af den grund mente folkeskarerne at disse apostle var guder. Men Paulus og Barnabas „sønderrev . . . deres yderklæder og sprang ind i folkemængden idet de råbte og sagde: ’Mænd, hvorfor gør I dette? Vi er også mennesker og har de samme svagheder som I.’“ (Apostelgerninger 14:8-15) Disse ydmyge kristne ville ikke tage imod ære fra mennesker.
18. Hvordan var dét en mægtig engel sagde til Johannes, et udtryk for ydmyghed?
18 Da apostelen Johannes fik „en åbenbaring ved Jesus Kristus“, blev den formidlet af en engel. (Åbenbaringen 1:1) Eftersom en enkelt engel kunne dræbe 185.000 assyrere på en nat, er det forståeligt at Johannes blev grebet af ærefrygt. (2 Kongebog 19:35) Johannes skriver: „Da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for fødderne af den engel som havde vist mig disse ting. Men han siger til mig: ’Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres . . . Tilbed Gud.’“ (Åbenbaringen 22:8, 9) Denne mægtige engel viste sand ydmyghed.
19, 20. Forklar kontrasten mellem Jesu ydmyghed og de sejrende romerske hærføreres hovmod.
19 Jesus har sat det største eksempel med hensyn til at vise ydmyghed. Han var Guds enestefødte søn, den fremtidige konge i Guds himmelske rige. Men i sin optræden over for folket efterlignede han ikke de sejrende romerske hærførere. Deres sejre blev fejret med imponerende triumftog. De kørte i stridsvogne der var udsmykket med guld og elfenben og trukket af hvide heste eller, i nogle tilfælde, af elefanter, løver eller tigre. I processionen var der musikere som sang sejrssange. Dernæst fulgte åbne kærrer læsset med bytte og store fladvogne med modeller eller afbildninger af kampscener. Der var også konger, fyrster og hærførere der var blevet taget til fange, samt deres familier, og ofte blev de ydmyget ved at man klædte dem nøgne. Hele begivenheden var præget af stolthed og hovmod.
20 Hvilken skærende kontrast til den måde Jesus optrådte på. Han var villig til ydmygt at opfylde den profeti om ham der forudsagde: „Se, din konge kommer til dig. Han er retfærdig og frelses, sagtmodig og rider på et æsel.“ Han kom ikke i en stridsvogn trukket af prægtige dyr, men ydmygt ridende på et lastdyr. (Zakarias 9:9; Mattæus 21:4, 5) Ydmyge mennesker er lykkelige for at Jehova har udnævnt Jesus som er ydmyg, kærlig, medfølende og barmhjertig, til at være konge over hele jorden i den nye verden. — Esajas 9:6, 7; Filipperne 2:5-8.
21. Hvad er ydmyghed ikke et udtryk for?
21 At Jesus, Peter, Paulus og andre af troens mænd og kvinder på Bibelens tid var ydmyge, modbeviser den opfattelse at ydmyghed er svaghed. Ydmyghed er derimod et udtryk for karakterstyrke, for disse mennesker var modige og nidkære. Med stor mental og moralsk styrke gennemgik de svære prøvelser. (Hebræerbrevet, kapitel 11) Også i dag kan Jehovas ydmyge tjenere have en sådan styrke idet Gud støtter de ydmyge med sin hellige ånd. Derfor får vi denne tilskyndelse: „I skal alle iføre jer ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed. Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer.“ — 1 Peter 5:5, 6; 2 Korinther 4:7.
22. Hvad vil vi komme ind på i den efterfølgende artikel?
22 Der er en anden positiv side af ydmyghed som Guds tjenere må vise. Det er noget der i høj grad bidrager til at styrke kærligheden og samarbejdet i menigheden. Ja, det er en vigtig bestanddel af ydmyghed. Det vil vi komme ind på i den efterfølgende artikel.
Til repetition
◻ Beskriv denne verdens fremherskende indstilling.
◻ Hvordan begunstiger Jehova de ydmyge?
◻ Hvorfor er ydmyghed noget der må læres?
◻ Nævn nogle bibelske personer der viste ydmyghed.
[Illustration på side 15]
Engelen sagde til Johannes: „Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl“