Du kan gøre åndelige fremskridt

DET kan være svært at bestemme en tings sande værdi. Sådan er det for eksempel med diamanter. En sleben diamant funkler, men en usleben diamant har kun en svag glød. Under den uslebne diamants overflade gemmer der sig imidlertid en smuk smykkesten.

Kristne ligner på mange måder uslebne diamanter. Der er stadig lang vej til fuldkommenheden, men vi har noget i os som Jehova sætter pris på. Og ligesom diamanter har vi hver især nogle bestemte kvaliteter eller egenskaber. Vi kan alle uden undtagelse gøre yderligere åndelige fremskridt hvis vi ønsker det. Vores personlighed kan blive slebet så den bedre kan skinne til Jehovas ære. — 1 Korinther 10:31.

Når en diamant er blevet slebet og poleret, anbringes den i en indfatning som fremhæver dens glans. På samme måde kan Jehova bruge os i forskellige situationer eller opgaver hvis vi ifører os „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:20-24.

Sådanne åndelige fremskridt kommer ikke af sig selv, lige så lidt som en diamant i sin naturlige form af sig selv funkler som en smykkesten. Der er måske behov for at vi overvinder nogle svagheder, opdyrker et ønske om at tage imod ansvarsopgaver eller gør en ihærdig indsats for at komme ud af et åndeligt dødvande. Men hvis vi virkelig ønsker det, kan vi gøre fremskridt, for Jehova Gud kan give os „den kraft som er ud over det normale“. — 2 Korinther 4:7; Filipperne 4:13.

Jehova styrker sine tjenere

At være diamantsliber kræver en selvtillid der udspringer af nøjagtig kundskab, for når et stykke af den rå diamant først er slebet af, kan det ikke erstattes. Der slibes en del værdifuldt materiale væk for at frembringe den ønskede form, undertiden så meget som 50 procent af den uslebne sten. For at kunne forme vores personlighed og gøre åndelige fremskridt må vi også have en tillid der udspringer af nøjagtig kundskab. Vi må især have tillid til at Jehova vil give os styrke.

Men det kan være at vi føler os utilstrækkelige eller mener at vi ikke er i stand til at gøre mere. Sådan havde visse af fortidens trofaste tjenere for Gud det også til tider. (2 Mosebog 3:11, 12; 1 Kongebog 19:1-4) Da Gud gav Jeremias den opgave at være „profet for nationerne“, svarede han: „Jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ (Jeremias 1:5, 6) Trods sin tilbageholdenhed blev Jeremias en modig profet som overbragte meget direkte budskaber til et fjendtligt indstillet folk. Hvordan kunne det lade sig gøre? Han lærte at stole på Jehova. Jeremias skrev senere: „Velsignet er den våbenføre mand som sætter sin lid til Jehova, og som har gjort Jehova til sin fortrøstning.“ — Jeremias 17:7; 20:11.

Også i dag styrker Jehova dem der sætter deres lid til ham. Edward,a der er far til fire børn, var længe om at gøre åndelige fremskridt, men har fundet at dette er sandt. Han forklarer: „Jeg havde været et Jehovas vidne i ni år, men det var som om jeg stod stille i åndelig forstand. Problemet var manglende motivation og ringe selvtillid. Jeg flyttede til Spanien til en lille menighed som kun havde én ældste og én menighedstjener. På grund af behovet bad ældstebroderen mig om at klare forskellige opgaver. Jeg rystede da jeg holdt mine første foredrag og indlæg på møderne. Men jeg lærte at støtte mig til Jehova. Ældstebroderen roste mig altid og gav mig taktfuldt forslag til forbedringer.

Samtidig øgede jeg min indsats i tjenesten og blev bedre til at føre an i min familie i åndelig henseende. Sandheden kom derfor til at betyde mere for hele familien, og jeg blev mere tilfreds. Nu er jeg menighedstjener og bestræber mig for at opdyrke de egenskaber der kendetegner en kristen tilsynsmand.“

„Affør jer den gamle personlighed“

Som Edward opdagede, kræver det tillid til Jehova at gøre åndelige fremskridt. Det er også vigtigt at man opdyrker den kristne „nye personlighed“. Hvordan kan man gøre det? Først må man „aflægge“ de karaktertræk der hører den gamle personlighed til. (Kolossenserne 3:9, 10) Ligesom urenheder, måske i form af andre mineraler, må fjernes fra en rå diamant før den kan blive en funklende smykkesten, sådan må vi aflægge holdninger „der hører verden til“ for at vores nye personlighed kan skinne igennem. — Galaterne 4:3.

En af disse holdninger er at man tøver med at tage imod ansvar af frygt for at der så vil blive krævet for meget af en. Sandt nok er ansvar ensbetydende med arbejde, men det er et tilfredsstillende arbejde. (Jævnfør Apostelgerninger 20:35.) Paulus indrømmede at gudhengivenhed kræver at vi ’slider i det og kæmper energisk’. Det gør vi med glæde, sagde han, „fordi vi har sat vort håb til en levende Gud“, en som aldrig glemmer det arbejde vi gør for vore medkristne og andre. — 1 Timoteus 4:9, 10; Hebræerne 6:10.

Nogle diamanter har svage punkter eller indre spændinger fra de blev dannet og må behandles med stor forsigtighed. Med et polariskop kan diamantsliberen imidlertid lokalisere de svage steder og få et godt resultat ud af stenen. Måske har vi visse indre spændinger, svagheder i vores personlighed, som skyldes vores baggrund eller en eller anden traumatisk oplevelse. Hvad kan vi gøre? Vi må først erkende problemet og så beslutte os for at overvinde det så godt vi kan. Desuden bør vi kaste vore byrder på Jehova i bøn og måske søge åndelig hjælp hos en kristen ældste. — Salme 55:22; Jakob 5:14, 15.

Nicholas havde sådanne indre spændinger. „Min far var alkoholiker, og min søster og jeg led meget af den grund,“ forklarer han. „Da jeg gik ud af skolen, søgte jeg ind i hæren, men min oprørske indstilling skabte snart problemer for mig. Hærkommandoen fik mig fængslet for at handle med stoffer, og på et tidspunkt stak jeg af. Til sidst forlod jeg hæren, men havde stadig problemer. Mit liv var meget rodet på grund af stofmisbrug og druk, men jeg var interesseret i Bibelen og længtes efter at finde en mening med livet. Til sidst kom jeg i kontakt med Jehovas vidner, ændrede min måde at leve på og tog imod sandheden.

Men det tog flere år før jeg fik bugt med en brist i min personlighed. Jeg nærede dyb afsky for myndighed og stejlede hver gang nogen forsøgte at vejlede mig. Jeg ønskede at blive brugt fuldt ud af Jehova, men denne svaghed holdt mig tilbage. Med hjælp fra to forstående ældstebrødre erkendte jeg omsider mit problem og begyndte at følge deres kærlige bibelske vejledning. Indimellem kan jeg godt føle vreden stige op i mig, men jeg har nu kontrol over min oprørske natur. Jeg er meget taknemmelig over at Jehova så tålmodigt har hjulpet mig, og for den kærlige hjælp de ældste har ydet. På grund af mine fremskridt i åndelig henseende er jeg for nylig blevet udnævnt til menighedstjener.“

Som Nicholas erfarede, er det ikke let at ændre dybt indgroede holdninger. Vi står måske over for lignende udfordringer. Måske er vi lidt for nærtagne. Vi går måske og ruger over en forurettelse eller lægger for stor vægt på at ville være uafhængige. I så fald kan det hæmme vore fremskridt som kristne. Diamantslibere oplever noget lignende med sten de kalder naats. Det er i virkeligheden to sten der under diamantens dannelse er smeltet sammen til én. Derfor har naats to modsatrettede strukturer der gør det svært at slibe dem. I vort tilfælde finder vi en „struktur“ i form af en villig ånd der kæmper mod vort faldne køds „struktur“. (Mattæus 26:41; Galaterne 5:17) Til tider har vi måske allermest lyst til at opgive kampen og kan få den tanke at vore dårlige personlighedstræk nok ikke har så stor betydning. Vi tænker måske: ’Når alt kommer til alt, holder min familie og mine venner jo af mig alligevel.’

Men hvis vi skal betjene vore brødre og ære vores himmelske Fader, er det nødvendigt at vi ’gøres nye i vort sinds drivkraft’ ved at iføre os den nye personlighed. Det er alle anstrengelserne værd, hvilket Nicholas og utallige andre kan bevidne. En diamantsliber ved at én uregelmæssighed kan skæmme en hel diamant. Hvis vi ignorerer blot én svag side af vores personlighed, vil denne brist også så at sige skæmme vort åndelige udseende. Og hvad værre er, en alvorlig svaghed kan føre til vort åndelige fald. — Ordsprogene 8:33.

Som en „ild“ i os

Diamantsliberen prøver at fange „ilden“ i diamanten. Det gør han ved at slibe facetterne sådan at de forårsager den såkaldte regnbueeffekt. Det mangefarvede lys reflekteres frem og tilbage inde i diamanten og skaber den ild der får diamanten til at funkle. Guds ånd kan også sammenlignes med en „ild“ inden i os. — 1 Thessaloniker 5:19; Apostelgerninger 18:25; Romerne 12:11.

Men hvad kan vi gøre hvis ikke vi føler at det er nødvendigt at gøre åndelige fremskridt? Vi må ’tænke over vore veje’. (Salme 119:59, 60) Det indebærer at vi finder ud af hvad der hæmmer vores åndelige vækst, og derefter beslutter hvilke åndelige aktiviteter vi må gøre mere ved. Vi kan øge vores værdsættelse af det åndelige gennem regelmæssigt personligt studium og inderlig bøn. (Salme 119:18, 32; 143:1, 5, 8, 10) Ved desuden at være sammen med dem der flittigt virker for troen, kan vi yderligere styrke vores beslutning om nidkært at tjene Jehova. — Titus 2:14.

Louise, en ung kristen kvinde, indrømmer: „Jeg gik i to år og overvejede at blive almindelig pioner, eller heltidsforkynder, før jeg rent faktisk ansøgte om det. Der var ikke noget der hindrede mig, men jeg havde en behagelig rutine som jeg ikke gjorde noget for at ændre. Så døde min far pludselig. Jeg indså hvor skrøbeligt livet er, og at jeg ikke brugte mit eget liv på den bedste måde. Jeg ændrede derfor mit syn på de åndelige værdier, forøgede min tjeneste og blev almindelig pioner. En særlig hjælp for mig i denne henseende var de åndelige brødre og søstre som altid havde sluttet op om tjenesten og taget mig med. Jeg har lært at man i både godt og ondt har de samme mål og værdinormer som dem man omgås.“

Skærpet som af jern

Diamanter er det hårdeste naturligt forekommende stof på jorden. Derfor kan man kun slibe en diamant med en anden diamant. Dette minder måske bibelkyndige om det ordsprog der siger: „Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ (Ordsprogene 27:17) Hvordan bliver en persons ansigt ’skærpet’? Man kan skærpe en anden åndeligt og mentalt ligesom et stykke jern kan bruges til at skærpe en klinge af samme metal. Hvis vi for eksempel er nedtrykte eller skuffede, kan en andens opmuntrende ord virke opløftende. Vort humør bliver bedre, og vi kan tage fat med fornyet styrke. (Ordsprogene 13:12) Ved at give bibelsk opmuntring og gavnlige råd kan især menighedens ældste være med til at skærpe os. De følger det princip som Salomon fremsatte: „Giv til den vise, og han vil blive visere; lær den retfærdige, og han vil øge sin lærdom.“ — Ordsprogene 9:9.

Det tager selvfølgelig tid at blive oplært i åndelig henseende. I mere end ti år gav apostelen Paulus Timoteus indsigt i sin erfaring og sine undervisningsmetoder. (1 Korinther 4:17; 1 Timoteus 4:6, 16) Den omfattende oplæring Moses gav Josua gennem 40 år, gavnede nationen Israel lang tid efter. (Josua 1:1, 2; 24:29, 31) Elisa færdedes sammen med profeten Elias i omkring 6 år og fik derved et godt grundlag for sin egen tjeneste, som skulle vare i cirka 60 år. (1 Kongebog 19:21; 2 Kongebog 3:11) Når ældste tålmodigt bliver ved med at oplære andre, følger de det eksempel som Paulus, Moses og Elias satte.

At give ros er en vigtig del af det at oplære andre. Hvis man oprigtigt giver udtryk for værdsættelse når en opgave er udført tilfredsstillende, eller når der er ydet en god tjeneste, kan det give andre ønske om at gøre mere i tjenesten for Gud. Ros giver selvtillid, så man får lyst til at arbejde på sine svagheder. (Jævnfør Første Korintherbrev 11:2.) Man føler sig også tilskyndet til at gøre fremskridt i sandheden når man er stærkt optaget af forkyndelsen og andre menighedsaktiviteter. (Apostelgerninger 18:5) Når ældste tildeler brødre ansvarsopgaver i overensstemmelse med deres åndelige fremskridt, får disse brødre en værdifuld erfaring, og det vil sikkert give dem et stærkere ønske om fortsat at gøre fremskridt i åndelig henseende. — Filipperne 1:8, 9.

God grund til at gøre åndelige fremskridt

Diamanter anses for at være værdifulde. Sådan betragter vi også dem der i dag slutter sig til den verdensomspændende familie af Jehovas vidner. Gud omtaler dem som „nationernes kostbare skatte“. (Haggaj 2:7) Sidste år blev 375.923 døbt som vidner for Jehova. Denne vækst gør det nødvendigt at ’udvide teltet’. Ved at gøre fremskridt og række ud efter kristne tjenesteprivilegier kan vi hver især have en andel i denne udvidelse. — Esajas 54:2; 60:22.

I modsætning til de mange værdifulde diamanter som opbevares i bankbokse og sjældent ses, kan vi lade vore åndelige værdier skinne klart. Og mens vi regelmæssigt „sliber“ vore kristne egenskaber så de „skinner“ til gavn for andre, herliggør vi Jehova Gud. Jesus tilskyndede sine disciple: „[Lad] jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:16) Der er derfor al mulig grund til at gøre åndelige fremskridt.

[Fodnote]