Hvordan vil din stilling være foran dommersædet?

„Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone.“ — MATTÆUS 25:31.

 1-3. Hvorfor har vi grund til at være optimistiske hvad angår det at opnå retfærdighed?

’SKYLDIG ELLER IKKE SKYLDIG?’ Det er noget mange spekulerer på når de hører om en retssag. Dommere og nævninge forsøger sikkert at være redelige, men er det altid retfærdigheden der sker fyldest? Har du nogen sinde hørt om uretfærdigheder og justitsmord i forbindelse med retssager? Sådanne uretfærdigheder er ikke noget nyt, hvilket fremgår af Jesu billedtale i Lukas 18:1-8.

² Uanset hvilke erfaringer du har gjort med menneskers form for retfærdighed, er det værd at bemærke Jesu konklusion: „Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret, dem som råber til ham dag og nat . . .? Jeg siger jer: Han vil sørge for at der skaffes dem ret i hast. Dog, når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“

³ Ja, Jehova vil sørge for at der til sidst ydes hans tjenere retfærdighed. Jesus vil også spille en rolle i den forbindelse, især nu hvor vi lever i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. Jehova vil inden længe lade sin søn bruge sin magt til at fjerne ondskaben fra jorden. (2 Timoteus 3:1; 2 Thessaloniker 1:7, 8; Åbenbaringen 19:11-16) En af de sidste billedtaler Jesus fremsatte, ofte kaldet lignelsen om fårene og gederne, kaster lys over den stilling Jesus indtager.

 4. Hvornår har vi hidtil ment at lignelsen om fårene og gederne fik sin opfyldelse, og hvorfor vil vi nu betragte den nærmere? (Ordsprogene 4:18)

⁴ Vi har længe ment at lignelsen skildrede hvorledes Jesus indtog sin plads som konge i 1914 og siden har afsagt domme — evigt liv til mennesker der er som symbolske får, og evig død til de symbolske geder. Men et fornyet studium af lignelsen har ført til en korrigeret forståelse af hvornår lignelsen får sin opfyldelse og hvad den skildrer. Denne klarere forståelse understreger vigtigheden af vort forkyndelsesarbejde og betydningen af folks reaktion. For at forstå baggrunden for denne øgede forståelse af lignelsen vil vi betragte hvad Bibelen fortæller os om Jehova og Jesus, både som konger og som dommere.

Jehova som den øverste Dommer

 5, 6. Hvorfor er det på sin plads at betragte Jehova både som Konge og som Dommer?

⁵ Jehova, universets Hersker, har magt over alt og alle. Da han er uden begyndelse og uden ende, er han „evighedens Konge“. (1 Timoteus 1:17; Salme 90:2, 4; Åbenbaringen 15:3) Han har myndighed til at udstede love og til at håndhæve dem. Hans myndighed indbefatter det at være Dommer. I Esajas 33:22 læser vi: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge; han er den der frelser os.“

⁶ Guds tjenere har længe anerkendt Jehova som Dommer i retssager og i stridsspørgsmål. Efter at „den der dømmer hele jorden“ havde vurderet vidnesbyrdene om ondskaben i Sodoma og Gomorra, lød hans dom på at indbyggerne fortjente at blive udslettet, og han eksekverede også denne retfærdige dom. (1 Mosebog 18:20-33; Job 34:10-12) Det er betryggende at vide at Jehova er en retfærdig Dommer, der altid kan eksekvere sine domme.

 7. Hvordan optrådte Jehova som Dommer i Israel?

⁷ I fortidens Israel var det i nogle tilfælde Jehova selv der afsagde dommene. Det må have været betryggende for dem der levede dengang at vide at det var en fuldkommen Dommer der afgjorde sagen. (3 Mosebog 24:10-16; 4 Mosebog 15:32-36; 27:1-11) Gud opstillede også „lovbud“ der hver og et var gode normer at dømme efter. (3 Mosebog 25:18, 19; Nehemias 9:13; Salme 19:9, 10; 119:7, 75, 164; 147:19, 20) Han er „den der dømmer hele jorden“, hvilket betyder at vi alle er berørt. — Hebræerne 12:23.

 8. Hvilket syn fik Daniel?

⁸ Vi har en øjenvidneskildring der bekræfter dette. Profeten Daniel fik et syn af nogle glubske vilddyr der skildrede verdensriger. (Daniel 7:1-8, 17) Derefter så han følgende: „Troner blev sat frem og den gamle af dage satte sig. Hans klædning var hvid som sne.“ (Daniel 7:9) Vi lægger mærke til at Daniel så troner og at „den gamle af dage [Jehova] satte sig“. Man kan spørge sig selv: ’Blev Daniel her vidne til Guds indsættelse som konge?’

 9. Hvilken betydning ligger der blandt andet i det at ’sætte sig’ på en trone? Giv eksempler.

⁹ Når vi læser om at nogen ’sætter sig’ på en trone, kan man godt forbinde det med vedkommendes indsættelse som konge, for Bibelen bruger nogle steder en sådan formulering. Vi læser for eksempel: „Så snart [Zimri] var blevet konge og havde sat sig på tronen, . . .“ (1 Kongebog 16:11; 2 Kongebog 10:30; 15:12; Jeremias 33:17) En messiasprofeti lyder: „Han skal sidde og herske på sin trone.“ At ’sætte sig’ eller „sidde“ på en trone kan derfor godt betyde at man bliver indsat eller er begyndt at herske som konge. (Zakarias 6:12, 13) Jehova beskrives som en konge der sidder på en trone. (1 Kongebog 22:19; Esajas 6:1; Åbenbaringen 4:1-3) Han er „evighedens Konge“. Men nu hvor han gjorde et nyt aspekt ved sin suverænitet gældende, kunne det siges at han blev konge, som om han på ny satte sig på tronen. — 1 Krønikebog 16:1, 31; Esajas 52:7; Åbenbaringen 11:15-17; 15:3; 19:1, 2, 6.

10. Hvad var en af de israelitiske kongers hovedfunktioner? Belys med et eksempel.

¹⁰ Vi er nu fremme ved et hovedpunkt: En af de hovedfunktioner fortidens israelitiske konger havde, var at behandle retssager og afsige domme. (Ordsprogene 29:14) Vi husker Salomons vise dom da to kvinder gjorde krav på det samme barn. (1 Kongebog 3:16-28; 2 Krønikebog 9:8) En af hans regeringsbygninger var „Tronhallen hvor han skulle dømme“, også kaldet „domshallen“. (1 Kongebog 7:7) Jerusalem blev beskrevet som det sted hvor „domstronerne [har] deres plads“. (Salme 122:5) Når der siges at nogen ’sætter sig på en trone’ kan det altså også betyde at de udøver deres myndighed til at dømme. — 2 Mosebog 18:13; Ordsprogene 20:8.

11, 12. (a) Hvad ligger der i det at Jehova satte sig, som der siges i Daniel, kapitel 7? (b) Hvordan bekræfter andre skriftsteder at Jehova sætter sig for at dømme?

¹¹ Lad os nu vende tilbage til det syn hvor Daniel så ’den gamle af dage sætte sig’. Der siges videre i Daniel 7:10: „Retten blev sat, og bøger blev åbnet.“ Den gamle af dage havde taget sæde for at afsige dom vedrørende verdensherredømmet og for at erklære Menneskesønnen værdig til at herske. (Daniel 7:13, 14) Senere læser vi at „den gamle af dage kom og dommen blev afsagt til fordel for den Allerhøjestes hellige“, dem der dømmes egnede til at herske sammen med Menneskesønnen. (Daniel 7:22) Til sidst ’blev retten sat’, og der blev afsagt en ugunstig dom over den sidste verdensmagt. — Daniel 7:26.a

¹² Det at Daniel så Gud ’sidde på en trone’ betyder altså at han kommer for at fælde dom. På et tidligere tidspunkt sang David: „Du [Jehova] har taget dig af min ret og min sag; du har sat dig på tronen og dømt retfærdigt.“ (Salme 9:4, 7) Og Joel skrev: „Lad nationerne sætte sig i bevægelse og drage op til Josafats Lavning; for dér vil jeg [Jehova] sidde og dømme alle nationerne.“ (Joel 3:12; jævnfør Esajas 16:5.) Både Jesus og Paulus oplevede at blive stillet for en domstol hvor mennesker satte sig på et dommersæde for at behandle deres sag og afsige en dom.b — Johannes 19:12-16; Apostelgerninger 23:3; 25:6.

Jesu stilling

13, 14. (a) Hvordan kunne Guds folk være forvisset om at Jesus ville blive konge? (b) Hvornår satte Jesus sig på sin trone, og i hvilken forstand herskede han fra år 33 e.v.t. og fremefter?

¹³ Jehova er både Konge og Dommer. Hvordan forholder det sig med Jesus? Engelen der forkyndte hans fødsel sagde: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, . . . og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:32, 33) Jesus ville være evig arving til Davids kongedømme. (2 Samuel 7:12-16) Han skulle herske fra himmelen, for David sagde: „Jehovas udsagn til min Herre [Jesus] lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’ Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’“ — Salme 110:1-4.

¹⁴ Hvornår ville dette ske? Jesus herskede ikke som konge mens han var menneske. (Johannes 18:33-37) Han døde i år 33 e.v.t., blev oprejst og steg til himmelen. I Hebræerbrevet 10:12 læser vi: „Denne mand har frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig og taget sæde ved Guds højre hånd.“ Hvilken myndighed sad Jesus inde med? „[Gud] gav ham sæde ved sin højre hånd i det himmelske, højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme . . . og han gav ham som hoved over alle ting til menigheden.“ (Efeserne 1:20-22) Eftersom Jesus på det tidspunkt fik kongelig myndighed over de kristne, kunne Paulus skrive at Jehova „har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige“. — Kolossenserne 1:13; 3:1.

15, 16. (a) Hvorfor siger vi at Jesus ikke blev konge i Guds rige i år 33 e.v.t.? (b) Hvornår begyndte Jesus at herske i Guds rige?

¹⁵ Men på dette tidspunkt optrådte Jesus ikke som Konge og Dommer over nationerne. Han satte sig ved siden af Gud og ventede på den tid hvor han skulle optræde som konge i Guds rige. Paulus skrev om ham: „Med henblik på hvilken af englene har han nogen sinde sagt: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder’?“ — Hebræerne 1:13.

¹⁶ Jehovas Vidner har fremlagt mange vidnesbyrd om at den tid hvor Jesus skulle vente udløb i 1914, da han blev hersker i Guds rige i de usynlige himle. Åbenbaringen 11:15, 18 siger: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ „Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom.“ Ja, nationernes vrede mod hinanden kom til udtryk i den første verdenskrig. (Lukas 21:24) De krige, jordskælv, tilfælde af pest og hungersnød og lignende som vi har oplevet siden 1914, bekræfter at Jesus nu hersker i Guds rige, og at verdens absolutte ende er nær. — Mattæus 24:3-14.

17. Hvad har vi indtil nu slået fast?

¹⁷ Lad os kort repetere det vi har lært: Man kan sige at Gud sidder på sin trone for at herske som konge; men man kan også sige at han sætter sig på sin trone med et andet formål: at dømme. I år 33 e.v.t. satte Jesus sig ved Guds højre hånd, og han er nu konge i Riget. Men optræder Jesus, der nu regerer som konge, også som dommer? Og hvorfor bør dette især interessere os der lever i dag?

18. Hvilke vidnesbyrd findes der om at Jesus også ville være dommer?

¹⁸ Jehova, der har ret til at udnævne dommere, har udpeget Jesus som en dommer der lever op til Hans normer. Dette viste Jesus da han talte om folk der blev åndeligt levende: „Faderen dømmer nemlig slet ingen, men han har overgivet al dom til Sønnen.“ (Johannes 5:22) Men Jesu stilling som dommer begrænser sig ikke til denne form for dom, for han er også den der dømmer levende og døde. (Apostelgerninger 10:42; 2 Timoteus 4:1) Paulus erklærede ved en lejlighed: „[Gud] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand [Jesus] som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham.“ — Apostelgerninger 17:31; Salme 72:2-7.

19. Hvorfor er det korrekt at sige at Jesus vil sætte sig for at dømme?

¹⁹ Kan vi deraf slutte at Jesus sætter sig på sin herligheds trone i sin særlige egenskab af dommer? Ja. Jesus sagde til apostlene: „I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Mattæus 19:28) Jesus er allerede nu konge i Riget, men den virksomhed der er omtalt i Mattæus 19:28 vil omfatte at han sidder på en trone for at dømme i tusindårsriget. Til den tid vil han dømme hele menneskeheden, både de retfærdige og de uretfærdige. (Apostelgerninger 24:15) Lad os med dette i tanke betragte en af Jesu lignelser der gælder vor tid og vor tilværelse.

Hvad siger lignelsen?

20, 21. Hvilke spørgsmål stillede Jesu apostle vedrørende vor tid, og hvilket spørgsmål afføder dette?

²⁰ Kort før Jesu død spurgte apostlene ham: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Jesus forudsagde nogle betydningsfulde ting der ville finde sted på jorden før ’enden ville komme’. Umiddelbart før enden skulle nationerne „se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed“. — Mattæus 24:14, 29, 30.

²¹ Men hvordan vil det gå folk i disse nationer når Menneskesønnen kommer i sin herlighed? Lad os finde svaret på dette spørgsmål ved at betragte lignelsen om fårene og gederne, der indledes med følgende ord: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham.“ — Mattæus 25:31, 32.

22, 23. Hvad viser at lignelsen om fårene og gederne ikke begyndte at gå i opfyldelse i 1914?

²² Tales der i denne lignelse om at Jesus i 1914 satte sig i kongemagt, sådan som vi længe har forstået det? Mattæus 25:34 taler ganske rigtigt om Jesus som konge, så lignelsen må gælde tiden siden han blev konge i 1914. Men hvem var det han dømte kort tid efter? Det var ikke „alle nationerne“. Han vendte derimod sin opmærksomhed mod dem der hævdede at udgøre „Guds hus“. (1 Peter 4:17) I overensstemmelse med Malakias 3:1-3 inspicerede Jesus, som Jehovas sendebud, de salvede kristne der befandt sig på jorden, for at dømme dem. Tiden var også inde til at dømme kristenheden, der falskeligt hævdede at udgøre „Guds hus“.c (Åbenbaringen 17:1, 2; 18:4-8) Der er dog intet der tyder på at Jesus på det tidspunkt, eller for den sags skyld på et senere tidspunkt, satte sig på sin trone for at dømme folk af alle nationerne som enten får eller geder.

²³ Hvis vi analyserer hvad Jesus foretager sig i lignelsen, lægger vi mærke til at han til slut afsiger dom over alle nationerne. Lignelsen siger ikke at denne dom ville foregå over en periode på mange år, sådan at alle der er døde i de forløbne årtier enten er blevet dømt til evig død eller har fået tilkendt evigt liv. Det lader til at flertallet af dem der er døde i de forløbne årtier nu befinder sig i menneskehedens fælles grav. (Åbenbaringen 6:8; 20:13) Lignelsen skildrer imidlertid det tidspunkt hvor Jesus dømmer de folk af ’alle nationer’ der lever på det tidspunkt og vil erfare eksekveringen af den dom han afsiger.

24. Hvornår vil lignelsen om fårene og gederne få sin opfyldelse?

²⁴ Lignelsen peger med andre ord frem til den tid hvor Menneskesønnen vil komme i sin herlighed. Han vil sætte sig på tronen for at dømme dem der lever til den tid. Hans dom vil bygge på hvad de har vist sig at være. Til den tid vil man tydeligt kunne „se forskel på en retfærdig og en ugudelig“. (Malakias 3:18) Afsigelsen og eksekveringen af dommen vil finde sted i et begrænset tidsrum. Jesus vil afsige retfærdige domme der bygger på det der står klart om den enkelte. — Se også Andet Korintherbrev 5:10.

25. Hvad skildres i Mattæus 25:31 hvor der tales om at Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone?

²⁵ Når der i Mattæus 25:31 siges at Jesus ’sætter sig på sin herligheds trone’ for at dømme, hentydes der altså til et tidspunkt i fremtiden hvor denne mægtige Konge sætter sig på tronen for at afsige og eksekvere dommen over nationerne. Den domsscene hvori Jesus skildres i Mattæus 25:31-33, 46, er altså et sidestykke til det som er beskrevet i Daniel, kapitel 7, hvor den regerende konge, den gamle af dage, satte sig i den hensigt at varetage sit hverv som Dommer.

26. Hvilken ny forståelse af lignelsen tegner der sig nu?

²⁶ Denne forståelse af lignelsen om fårene og gederne viser at afsigelsen af dommen over disse endnu ligger ude i fremtiden. Den vil finde sted efter at den „trængsel“ der omtales i Mattæus 24:29, 30, bryder løs og Menneskesønnen ’kommer i sin herlighed’. (Jævnfør Markus 13:24-26.) Når hele den onde tingenes ordning da befinder sig ved sin afslutning, vil Jesus holde dom og afsige og eksekvere sine domme. — Johannes 5:30; 2 Thessaloniker 1:7-10.

27. Hvad bør vi være interesserede i at vide om Jesu sidste lignelse?

²⁷ Dette er med til at klargøre tidsmomentet i Jesu lignelse og vise hvornår fårene og gederne vil blive dømt. Men hvordan berører det os der nidkært forkynder den gode nyhed om Riget? (Mattæus 24:14) Er vort arbejde nu mindre betydningsfuldt, eller pålægger det os et større ansvar? I den næste artikel vil vi se hvordan det berører os.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan tjener Jehova både som Konge og som Dommer?

◻ Hvilke to betydninger kan der ligge i det at ’sætte sig på en trone’?

◻ Hvad har vi tidligere sagt om tidsmomentet i Mattæus 25:31, og hvad ligger til grund for den nye forståelse?

◻ Hvornår sætter Menneskesønnen sig på sin trone, som nævnt i Mattæus 25:31?