Ansvarsbevidst familieplanlægning i denne endens tid
’Lad en menighedstjener . . . på en god måde præsidere iblandt sine børn.’ — 1 TIMOTEUS 3:12.
1. Hvilket naturligt ønske nærer de fleste kvinder, og hvordan kommer det til udtryk allerede i barndommen?
GLÆDEN ved at have børn er ubestridelig. Moderinstinktet er naturligt, skønt stærkere hos nogle kvinder end hos andre. I mange lande i den vestlige verden er små drenge mest interesserede i at lege med mekanisk legetøj, mens små piger som regel foretrækker dukker, som legetøjsfabrikanterne forsøger at gøre så naturtro som muligt. Mange piger lever og ånder for den dag da det ikke længere er en dukke de pusler, men deres egen levende, varme, bløde, pludrende baby.
Glæder og ansvar
2. Hvordan bør forældrene betragte et nyfødt barn, og hvad må de være rede til?
2 Ansvarsbevidst familieplanlægning kræver at forældrene ikke bare betragter en nyfødt som et stykke legetøj, men som en skabning hvis liv og fremtid de er ansvarlige for over for Skaberen. Når de sætter et barn i verden, må de være rede til at påtage sig det store ansvar der følger med, og indrette deres liv efter det. At sørge for et barn med mad, tøj, undervisning og opdragelse og pasning når det er sygt er en tyveårsplan med et uforudsigeligt resultat.
3. Hvorfor kan Ordsprogene 23:24, 25 anvendes om mange kristne forældre?
3 Mange kristne forældre har, lykkeligvis, opdraget børn som er blevet trofaste, indviede tjenere for Jehova. Nogle har set deres børn vokse op og begynde i heltidstjenesten som pionerer, missionærer eller medlemmer af en betelfamilie. Om sådanne forældre kan det bestemt siges: „Den retfærdiges fader kan visselig juble; den der bliver fader til en vismand, ja, han fryder sig over ham. Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.“ — Ordsprogene 23:24, 25.
Sorger for forældrene
4, 5. (a) Hvilket bibelsk krav må ældste og menighedstjenere opfylde hvis de har børn? (b) Hvordan har nogle børn været ’til fortræd’ for deres fader?
4 Men sådan går det ikke altid, heller ikke for ældste som har børn. Apostelen Paulus skrev: „Tilsynsmanden bør derfor være ulastelig, én kvindes mand, . . . en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde og har børn der med al alvor underordner sig; (hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?)“ Paulus tilføjede: „Lad en menighedstjener være én kvindes mand, som på en god måde præsiderer iblandt sine børn og i sin egen husstand.“ — 1 Timoteus 3:2-5, 12.
5 Kristne ældste og menighedstjenere kan naturligvis ikke drages til ansvar for at deres børn holder op med at tjene Jehova når først de er blevet voksne. Men de er ansvarlige for deres mindreårige børn og for større børn som stadig bor hjemme. Ældste og menighedstjenere har mistet dyrebare tjenesteprivilegier fordi de var blevet efterladende eller i alvorlig grad havde forsømt at opfylde det bibelske krav om at ’præsidere på en god måde iblandt deres børn og i deres egen husstand’. For dem — og mange andre — gælder det at deres børn har voldt dem større sorg end glæde. Hvor ofte er det ikke gået som ordsproget siger: „En tåbelig søn er til megen fortræd for sin fader.“ — Ordsprogene 19:13.
Ansvarsbevidste fædre
6. Hvilke spørgsmål bør kristne ægtemænd stille sig selv?
6 Alle kristne ægtemænd bør desuden, hvad enten de har tjeneropgaver i menigheden eller ej, tænke på hvordan det kunne berøre deres kones åndelige sundhed at skulle passe et lille barn. Hvis hun ikke er åndeligt stærk, hvordan vil et barn, eller flere børn, da indvirke på hendes personlige studium og hendes muligheder for at deltage i forkyndelsen?
7. Hvordan er det gået nogle kristne hustruer, og hvad er ofte årsagen til denne situation?
7 Tænker ægtemænd mon altid på at en moder der har et lille barn at passe, ofte forhindres i at få det fulde udbytte af menighedsbogstudiet, rigssalsmøderne og kreds- og områdestævnerne? Denne situation kan vare i månedsvis, ja i årevis, hvis det ene barn følger efter det andet. Det ligger i sagens natur at byrden i dette tilfælde kommer til at hvile mere på moderen end på faderen. Det har somme tider vist sig at mens manden har gjort åndelige fremskridt, endda i den grad at han har fået tjeneropgaver i menigheden, er hustruen blevet åndeligt svag. Hvorfor? Fordi deres små børn meget ofte hindrer hende i at koncentrere sig ved møderne, foretage et grundigt bibelstudium eller deltage tilstrækkeligt i forkyndelsen. Vidner det om ansvarsbevidsthed at få børn hvis dét bliver resultatet?
8. Hvordan bærer mange fædre deres del af byrden med at passe børnene, og hvordan hjælper de derved deres kone?
8 Nu går det heldigvis ikke altid sådan. Mange kristne fædre gør deres bedste for at bære deres del af byrden med at passe børnene. De er for eksempel opmærksomme på om deres børn er stille under menighedens møder. Når et barn begynder at græde eller på anden måde forstyrrer mødet, vil forældrene på skift tage barnet med ud og give det den nødvendige tugt. Hvorfor skulle det altid være moderen der gik glip af en del af mødet? I hjemmet vil en hensynsfuld ægtemand hjælpe sin kone med de huslige pligter og med at få børnene lagt i seng så de begge kan få fred og ro til at koncentrere sig om de åndelige anliggender.
9. Hvad viser at børn ikke nødvendigvis er en hindring for pionertjeneste?
9 Når tingene er rigtigt organiseret i en menighed, kan unge mødre med småbørn være med i hjælpepionertjenesten. Nogle er oven i købet almindelige pionerer. Børn er ikke nødvendigvis en hindring. Mange kristne forældre lægger en god pionerånd for dagen.
Lykkelige uden børn
10. Hvad har nogle ægtepar besluttet, og hvordan er de blevet velsignet?
10 Nogle unge ægtepar har besluttet at forblive barnløse. Selv om hustruerne i disse tilfælde har haft lige så stærke moderfølelser som andre kvinder, har de, i samråd med deres mand, indstillet sig på at hellige sig heltidstjenesten for Jehova i stedet for at få børn. Mange af dem har tjent som pionerer eller missionærer. De kan nu med taknemmelighed se tilbage på deres år i heltidstjenesten. Sandt nok har de ikke fået kødelige børn, men de har fået mange åndelige børn, nye disciple som er fortsat med at tjene Jehova trofast. Disse ’ægte børn i troen’ vil aldrig glemme hvem der hjalp dem til at lære „sandhedens ord“ at kende. — 1 Timoteus 1:2; Efeserne 1:13; jævnfør Første Korintherbrev 4:14, 17; Første Johannesbrev 2:1.
11. (a) Hvordan tjener mange barnløse ægtepar Jehova, og hvorfor fortryder de ikke den livsform de har valgt? (b) Hvilket skriftsted kan anvendes på de ægtepar der er forblevet barnløse ’på grund af riget’?
11 Mange ægtepar rundt om i verden har givet afkald på forældreglæden for at kunne tjene Jehova i kredstjenesten, områdetjenesten eller på Betel. De ser også med tilfredshed tilbage på det liv de har brugt til at tjene Jehova og deres brødre på disse særlige måder. De fortryder ikke den livsform de har valgt. Selv om de ikke har haft den glæde at sætte børn i verden, har de haft en vigtig andel i at fremme Rigets interesser inden for de forskellige felter hvor de har virket. Med hensyn til alle sådanne ægtepar der er forblevet barnløse ’på grund af riget’, kan det i sandhed siges: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Mattæus 19:12; Hebræerne 6:10.
En personlig sag
12. (a) Hvorfor er det en enestående forret at kunne sætte børn i verden? (b) I hvilke perioder var dét at få børn en del af den opgave Gud pålagde sine tjenere?
12 Som nævnt i indledningen til denne artikel er evnen til at sætte børn i verden en gave fra Gud. (Salme 127:3) Det er en enestående forret som Jehovas åndeskabninger ikke har. (Mattæus 22:30) Der har været perioder i historien hvor Guds tjenere på jorden direkte har fået påbud om at sætte børn i verden som en del af deres gudgivne opgave. Dette gjaldt Adam og Eva. (1 Mosebog 1:28) Det gjaldt de overlevende efter Vandfloden. (1 Mosebog 9:1) Og Jehova ønskede at Israels sønner skulle blive talrige gennem børnefødsler. — 1 Mosebog 46:1-3; 2 Mosebog 1:7, 20; 5 Mosebog 1:10.
13, 14. (a) Hvad er der at sige om det at sætte børn i verden i dag, og hvem skal derfor ikke kritiseres? (b) Hvilken vejledning gives der her, skønt det er en personlig sag om man vil have børn nu i endens tid?
13 I dag hører dét at sætte børn i verden ikke direkte med til den opgave Jehova har givet sit folk. Men det er stadig en forret som han tilstår de ægtepar der ønsker det. Kristne ægtepar skal derfor ikke kritiseres hvis de gerne vil have børn. Men det skal ægtepar som vælger at forblive barnløse heller ikke.
14 Familieplanlægning i endens tid er altså en personlig sag, noget som hvert ægtepar selv må tage stilling til. Men eftersom „den tid der er tilbage er begrænset“, gør alle ægtepar klogt i at tænke sig grundigt om og under bøn ydmygt overveje hvad der taler for og imod at få børn i vor tid. (1 Korinther 7:29) De der vælger at få børn bør ikke kun have øje for de glæder børnene kan bringe dem, men må også gøre sig klart hvilke forpligtelser der følger med og hvilke problemer der kan opstå for dem selv og for de børn de sætter i verden.
Når det ikke er planlagt
15, 16. (a) Hvilken holdning bør man undgå ved en uventet graviditet, og hvorfor? (b) Hvordan bør forældre betragte ethvert barn, og hvilket ansvar bør de påtage sig?
15 Nogle vil måske indvende: ’Det lyder alt sammen rigtigt nok, men hvad nu hvis man får et barn på et tidspunkt hvor det ikke var planlagt?’ Dette er sket for mange ægtepar som er helt på det rene med at vor tid ikke er den bedste at sætte børn i verden på. Nogle af disse ægtepar har i en årrække været i heltidstjenesten. Hvordan bør de se på den uventede familieforøgelse?
16 Også i denne situation må man være ansvarsbevidst. En graviditet er måske nok uventet, men kristne forældre kan ikke tillade sig at betragte barnet som uønsket. Hvilke forandringer fødselen end forårsager i deres tilværelse, bør de afgjort ikke lade deres irritation gå ud over barnet. Det er trods alt dem selv der bærer ansvaret for at det er blevet undfanget. Nu da det er blevet født, bør de acceptere deres ændrede situation i bevidstheden om at „tiden og tilfældet“ berører alle mennesker, på den ene eller den anden måde. (Prædikeren 9:11) Med eller mod deres vilje har de givet livet videre ved den proces Jehova Gud er ophavsmand til. De bør tage imod deres barn som en hellig gave og påtage sig deres ansvar som forældre „i samhørighed med Herren“. — Efeserne 6:1.
„Gør alt i Herren Jesu navn“
17. Hvilken vejledning gav apostelen Paulus kolossenserne, og hvordan kan den følges i dag?
17 Umiddelbart før apostelen Paulus gav en vejledning om familieanliggender, skrev han: „Hvad I end gør i ord eller i gerning, gør alt i Herren Jesu navn, idet I takker Gud, Faderen, gennem ham.“ (Kolossenserne 3:17-21) Hvilken situation en kristen end befinder sig i, bør han takke Jehova og ’gøre alt i Herren Jesu navn’.
18, 19. (a) Hvordan kan ugifte kristne og barnløse ægtepar ’gøre alt i Herren Jesu navn’? (b) Hvordan bør kristne forældre betragte deres børn, og hvilket mål bør de sætte sig?
18 En kristen der har valgt at forblive ugift vil ikke bruge sin frihed til selviske formål, men vil ’arbejde med hele sin sjæl som for Jehova’, om muligt i en eller anden form for heltidstjeneste. (Kolossenserne 3:23; 1 Korinther 7:32) Et ægtepar der vælger at undlade at få børn vil heller ikke selvisk ’bruge verden fuldt ud’, men vil give tjenesten for Riget den størst mulige plads i deres tilværelse. — 1 Korinther 7:29-31.
19 Hvad kristne forældre angår, bør de være sig deres ansvar bevidst. I stedet for at betragte deres børn som en hindring for at de kan tjene Jehova, bør de betragte dem som en særlig opgave. Hvad vil det sige? Jo, når en døbt kristen møder en i forkyndelsen der viser interesse for sandheden, forsøger han at få et regelmæssigt bibelstudium i gang med vedkommende. Han vender nidkært tilbage uge efter uge for at hjælpe den interesserede til at gøre åndelige fremskridt. En kristens børn har behov for en lige så omfattende hjælp. Et regelmæssigt, velforberedt bibelstudium der oprettes så tidligt som muligt, er en nødvendighed for at børn kan vokse åndeligt og lære at elske deres Skaber. (2 Timoteus 3:14, 15) Desuden bør forældrene bestræbe sig for at sætte et godt eksempel for deres børn ved at lægge en kristen adfærd for dagen i hjemmet, ligesom i rigssalen. Hvis det er muligt vil de også påtage sig ansvaret for at oplære deres børn i forkyndelsen. På denne måde vil forældrene med Jehovas hjælp søge at ’gøre disciple’ af deres egne børn, foruden at de forkynder for andre. — Mattæus 28:19.
Børn under ’den store trængsel’
20. (a) Hvad ligger foran os, og hvilke vanskeligheder advarede Jesus om? (b) Hvad viser Jesu ord om det at opdrage børn i endens tid?
20 Foran os ligger „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:21) Det bliver en svær tid for både voksne og børn. I sin profeti om afslutningen på tingenes ordning forudsagde Jesus at sandheden ville splitte familier. Han sagde: „Endvidere vil broder overgive broder til døden, og en fader sit barn, og børn vil sætte sig op imod forældre og bringe død over dem.“ (Markus 13:12) Det ville åbenbart ikke altid være en udelt glæde at opdrage børn i endens tid. Det kunne, som Jesu ord viser, medføre skuffelser og hjertesorger, ja oven i købet farer.
21. (a) Hvorfor bør forældre ikke være unødigt bekymrede for fremtiden? (b) Hvad kan de nære håb om for sig selv og for deres børn?
21 Men selv om vi må se realistisk på de vanskeligheder der ligger forude, skal de der har små børn ikke være unødigt bekymrede for fremtiden. Hvis de selv forbliver trofaste og gør deres bedste for at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“, kan de være sikre på at deres lydige børn vil få en gunstig dom. (Efeserne 6:4; jævnfør Første Korintherbrev 7:14.) Som en del af ’den store skare’ har disse forældre og deres små børn håb om at overleve „den store trængsel“. Og hvis børnene bliver trofaste tjenere for Jehova når de bliver voksne, vil de til evig tid takke ham for at de havde ansvarsbevidste forældre. — Åbenbaringen 7:9, 14; Ordsprogene 4:1, 3, 10.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilken tyveårsplan tager sin begyndelse når et barn fødes?
◻ Hvorfor har nogle ældste og menighedstjenere mistet deres tjenesteprivilegier?
◻ Hvilke faktorer bør en kristen ægtemand overveje før han og hans kone beslutter sig til at få et barn?
◻ Hvad viser at barnløse kristne ægtepar kan være lykkelige?
◻ Hvordan bør forældrene betragte et barns fødsel, og hvorfor behøver de ikke at bekymre sig unødigt for fremtiden?
[Illustration på side 24]
Fædre kan påtage sig en del af ansvaret for at børnene er stille under møderne