Bevar „et sundt sind“ nu hvor enden nærmer sig
„Alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet.“ — 1 PETER 4:7.
1. Hvad indebærer det at være ’sund i sindet’?
OVENSTÅENDE ord af apostelen Peter bør tydeligt præge kristnes livsførelse. Peter opfordrede imidlertid ikke sine læsere til at ophøre med at tage sig af dagliglivets anliggender og deres økonomiske forpligtelser. Han opfordrede heller ikke til at man blev grebet af en slags hysteri på grund af den forestående ødelæggelse. Nej, han opfordrede os til at være „sunde i sindet“. At være ’sund i sindet’ indebærer at man viser god dømmekraft, er taktfuld, rimelig og fornuftig i det man siger og gør. Det betyder at man lader Guds ord lede sine tanker og handlinger. (Romerne 12:2) Eftersom vi lever „midt i en forkvaklet og forvildet generation“, er det nødvendigt at være sund i sindet for at undgå problemer og vanskeligheder. — Filipperne 2:15.
2. Hvordan er Jehovas tålmodighed til gavn for kristne i dag?
2 Hvis vi er „sunde i sindet“, vil det også hjælpe os til at have et mådeholdent og realistisk syn på os selv. (Titus 2:12; Romerne 12:3) Dette er vigtigt i betragtning af det der siges i Andet Petersbrev 3:9: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ Læg mærke til at Jehova er tålmodig, ikke blot med ikketroende, men „med jer“, altså med medlemmer af den kristne menighed. Hvorfor? Fordi „han ikke ønsker at nogen skal lide undergang“. Måske er der stadig nogle der har brug for at gøre forandringer for at kunne modtage det evige livs gave. Lad os derfor se nærmere på hvilke forandringer der kunne være nødvendige.
Vær ’sund i sindet’ i indbyrdes forhold
3. Hvilke spørgsmål kan forældre stille sig selv vedrørende deres børn?
3 Hjemmet bør være et sted hvor der er fred. Men nogle steder er hjemmet „et hus fuldt af . . . strid“. (Ordsprogene 17:1) Hvordan er det i din familie? Er dit hjem fri for „vrede og skrigen og spot“? (Efeserne 4:31) Hvordan går det med dine børn? Føler de sig elskede og værdsat? (Jævnfør Lukas 3:22.) Tager du dig tid til at undervise og oplære dem? Tugter du dem „i retfærdighed“ og ikke i vrede? (2 Timoteus 3:16) Eftersom børn er „en arv fra Jehova“, er han stærkt interesseret i hvordan de behandles. — Salme 127:3.
4. (a) Hvad kan det medføre hvis man er grov over for sin hustru? (b) Hvordan kan hustruer bevare freden med Gud og bidrage til deres families lykke?
4 Hvordan har du det med din ægtefælle? „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden.“ (Efeserne 5:28, 29) En grov, kommanderende og urimelig mand ødelægger ikke blot freden i hjemmet, men undergraver også sit forhold til Gud. (1 Peter 3:7) Hvad hustruerne angår, siger Bibelen at de skal „underordne sig deres mænd som under Herren“. (Efeserne 5:22) Hvis hustruen hele tiden tænker på at behage Gud, kan det hjælpe hende til at se gennem fingre med ægtemandens fejl og uden modvilje underlægge sig ham. Hun vil sikkert nogle gange føle at hun er nødt til at sige sin mening. Ordsprogene 31:26 siger om den dygtige hustru: „Hun åbner sin mund med visdom, og den loyale hengivenheds lov er på hendes tunge.“ Ved at behandle sin mand venligt og respektfuldt bevarer hun freden med Gud og fremmer glæden i sin familie. — Ordsprogene 14:1.
5. Hvorfor bør unge følge Bibelens vejledning i den måde de behandler deres forældre på?
5 Hvordan behandler I, børn og unge, jeres forældre? Bruger I det sarkastiske og respektløse sprog som ofte tolereres i verden? Eller adlyder I det Bibelen siger: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden’“? — Efeserne 6:1-3.
6. Hvordan kan vi søge fred i forholdet til trosfæller?
6 Vi viser også at vi er „sunde i sindet“ når vi i forholdet til vore trosfæller ’søger fred og jager efter den’. (1 Peter 3:11) Fra tid til anden opstår der uoverensstemmelser og misforståelser. (Jakob 3:2) Hvis stridigheder får lov at udvikle sig, vil hele menighedens fred være i fare. (Galaterne 5:15) Få derfor hurtigt uoverensstemmelserne bragt ud af verden og søg en fredelig løsning. — Mattæus 5:23-25; Efeserne 4:26; Kolossenserne 3:13, 14.
Vær ’sund i sindet’ hvad angår familieforpligtelser
7. (a) Hvilken opfordring gav Paulus til at være ’sund i sindet’ i dagliglivets gøremål? (b) Hvilken indstilling bør kristne mænd og hustruer have til huslige pligter?
7 Apostelen Paulus rådede de kristne til „at leve efter et sundt sind“. (Titus 2:12) Det er interessant at Paulus umiddelbart forinden tilskynder kvinder til at ’elske deres mænd, elske deres børn, være sunde i sindet, rene, huslige’. (Titus 2:4, 5) Paulus skrev sit brev til Titus omkring år 61-64 e.v.t., nogle få år før den jødiske tingenes ordning ophørte. Ikke desto mindre var det stadig vigtigt at tage sig af dagliglivets gøremål, såsom husligt arbejde. Både ægtemænd og hustruer bør derfor bevare et sundt og positivt syn på deres opgaver i hjemmet „så Guds ord ikke skal blive spottet“. Et familieoverhoved undskyldte over for en gæst at hans hjem var i en sørgelig forfatning. Han forklarede at det skyldtes at han var pioner. Det er rosværdigt at man bringer ofre for Riget, men man må passe på at det ikke går ud over familiens velfærd.
8. Hvordan kan familieoverhovedet vise at han er ligevægtig hvad angår det at sørge for sin families behov?
8 Bibelen tilskynder fædre til at give deres familie førsteprioritet og siger at den der ikke sørger for sin familie, har „fornægtet troen og er værre end én uden tro“. (1 Timoteus 5:8) Levestandarden er forskellig alt efter hvor i verden man bor, og det er godt at have et beskedent syn på det materielle. „Giv mig hverken fattigdom eller rigdom,“ siges der i Ordsprogene 30:8. Forældre må imidlertid ikke ignorere deres børns materielle behov. Ville det for eksempel være klogt hvis man med vilje undlod at sørge for sin families grundlæggende behov fordi man ønskede at have visse teokratiske forrettigheder? Kunne det ikke gøre ens børn forbitrede? På den anden side siges der i Ordsprogene 24:27: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus [eller: „opbygge din husstand“].“ Det er nødvendigt at sørge for det materielle, men det har også stor betydning at man ’opbygger sin husstand’ åndeligt og følelsesmæssigt.
9. Hvorfor er det klogt at familieoverhoveder forudser at de kan blive ramt af sygdom eller død?
9 Har du truffet foranstaltninger til at der kan blive sørget for din familie i tilfælde af at du pludselig skulle dø? Ordsprogene 13:22 siger: „Den gode efterlader en arv til sønners sønner.“ Foruden at forældre giver deres børn kundskab om Jehova og et forhold til ham, vil de ønske at dække deres materielle behov. I mange lande vil ansvarsbevidste familieoverhoveder forsøge at spare penge op, udfærdige et testamente og tegne en forsikring. Guds folk er jo som alle andre underlagt „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) Penge er „en beskyttelse“, og omhyggelig planlægning kan ofte hindre trængsler. (Prædikeren 7:12) I lande hvor staten ikke betaler for lægebehandling, vil nogle måske vælge at lægge penge til side til dette eller sørge for at tegne en sygeforsikring.a
10. Hvordan kan kristne forældre „spare sammen“ til deres børn?
10 Bibelen siger endvidere: „Børnene bør jo ikke spare sammen til forældrene, men forældrene til børnene.“ (2 Korinther 12:14) I verden er det almindeligt at forældre sparer penge sammen til deres børns uddannelse og bryllup for at give dem en god start i livet. Men har du også tænkt på at lægge noget til side til dit barns åndelige fremtid? Lad os for eksempel antage at et voksent barn har valgt at være i heltidstjenesten. En heltidstjener bør hverken kræve eller forvente økonomisk støtte fra andre, men kærlige forældre vil måske vælge at ’dele med ham efter hans behov’ for at hjælpe ham til at forblive i heltidstjenesten. — Romerne 12:13; 1 Samuel 2:18, 19; Filipperne 4:14-18.
11. Er det at have et realistisk syn på penge et udtryk for manglende tro? Forklar.
11 At man har et realistisk syn på penge, er ikke ensbetydende med at man mangler tro på at afslutningen for Satans onde tingenes ordning er nært forestående. Det er blot et spørgsmål om at eje „praktisk visdom“ og sund dømmekraft. (Ordsprogene 2:7; 3:21) Jesus sagde ved en lejlighed at ’denne tingenes ordnings sønner på en praktisk måde er visere end lysets sønner er’ i pengesager. (Lukas 16:8) Det er derfor ikke så mærkeligt at nogle har indset behovet for at foretage justeringer i den måde de bruger deres aktiver på, sådan at de bedre kan sørge for deres families behov.
Vær ’sund i sindet’ i forbindelse med uddannelse
12. Hvordan lærte Jesus sine disciple at tilpasse sig nye omstændigheder?
12 „Denne verdens scene skifter“, hvilket medfører omfattende økonomiske forandringer og teknologiske fremskridt. (1 Korinther 7:31) Jesus lærte imidlertid sine disciple at de skulle være gode til at tilpasse sig. Da han sendte dem ud på deres første forkyndertur, sagde han til dem: „I skal ikke skaffe jer guldpenge eller sølvpenge eller kobberpenge til jeres bælter, eller en madpose til rejsen, eller to underklædninger, eller sandaler eller en stav; for den der arbejder, er sin føde værd.“ (Mattæus 10:9, 10) Men ved en senere lejlighed sagde han: „Lad den der har en pengepung tage den med, ligeså også en madpose.“ (Lukas 22:36) Omstændighederne havde ændret sig. Det religiøse klima var blevet mere fjendtligt, og nu måtte de sørge for sig selv.
13. Hvad er hovedformålet med at uddanne sig, og hvordan kan forældre støtte deres børn i denne forbindelse?
13 I dag må forældre også se de økonomiske realiteter i øjnene. Sørger I for at jeres børn får tilstrækkelig skoleundervisning? Hovedformålet med en uddannelse bør være at udruste unge til at kunne tjene Jehova som dygtige ordets tjenere. Den vigtigste uddannelse er af åndelig art. (Esajas 54:13) Forældre ønsker imidlertid også at deres børn skal kunne forsørge sig selv økonomisk. Det er derfor vigtigt at forældre vejleder deres børn og hjælper dem til at vælge passende fag i skolen og taler med dem om hvorvidt det vil være klogt at uddanne sig yderligere eller ej. Hvad man vælger i den enkelte familie, er en privat afgørelse, og andre bør ikke kritisere familiens valg. (Ordsprogene 22:6) Hvad med dem der har valgt at undervise deres børn i hjemmet?b Nogle gør en rosværdig indsats, men andre har opdaget at det var sværere end de havde forestillet sig, og det er gået ud over børnene. Hvis du overvejer selv at undervise dit barn, bør du først beregne omkostningerne og realistisk vurdere om du har de evner og den selvdisciplin der skal til for at gennemføre det. — Lukas 14:28.
’Søg ikke store ting’
14, 15. (a) Hvordan mistede Baruk sin åndelige ligevægt? (b) Hvorfor var det tåbeligt af ham at ’søge store ting’?
14 Eftersom afslutningen for denne tingenes ordning endnu ikke er kommet, vil nogle måske være tilbøjelige til at søge det verden har at tilbyde — en prestigefyldt karriere, et lukrativt job og stor velstand. Jeremias’ sekretær, Baruk, sagde beklagende: „Ve mig nu, for Jehova har føjet sorg til min lidelse! Jeg er blevet udmattet på grund af min sukken, og et hvilested har jeg ikke fundet.“ (Jeremias 45:3) Baruk var træt. Det var vanskeligt og stressende at tjene som Jeremias’ sekretær. (Jeremias 36:14-26) Det lod desuden ikke til at presset ville lette. Der ville gå 18 år før Jerusalem blev ødelagt.
15 Jehova sagde til Baruk: „Se! Hvad jeg har opbygget, river jeg ned, og hvad jeg har plantet, rykker jeg op, ja hele landet. Men du søger dig store ting. Søg dem ikke.“ Baruk havde mistet ligevægten. Han var begyndt at ’søge sig store ting’, måske rigdom, ære eller materiel tryghed. Men eftersom Jehova stod i begreb med at ’rykke hele landet op’, hvor fornuftigt var det så at søge disse ting? Jehova gav derfor Baruk følgende tankevækkende påmindelse: „For se, jeg bringer ulykke over alt kød, . . . men jeg vil give dig din sjæl som bytte alle de steder hvor du måtte gå hen.“ Materielle ejendele ville ikke blive bevaret gennem Jerusalems ødelæggelse! Det eneste Jehova garanterede Baruk, var at han ville få sin „sjæl som bytte“. — Jeremias 45:4, 5.
16. Hvad kan Jehovas folk i dag lære af Baruks eksempel?
16 Baruk lyttede til vejledningen fra Jehova, og som Jehova havde lovet, undslap han med livet i behold. (Jeremias 43:6, 7) Dette er en magtfuld belæring for Jehovas folk i dag. Det er ikke tiden at ’søge store ting for sig selv’, for „verden forsvinder, og det gør dens begær også“. — 1 Johannes 2:17.
Hvordan man gør bedst brug af den resterende tid
17, 18. (a) Hvordan reagerede Jonas da ninevitterne omvendte sig? (b) Hvad ønskede Jehova at lære Jonas?
17 Hvordan kan vi bruge den resterende tid bedst muligt? Vi kan tage ved lære af profeten Jonas’ eksempel. Han „gik til Nineve . . . mens han råbte og sagde: ’Kun fyrre dage til, så skal Nineve omstyrtes’“. Til Jonas’ overraskelse lyttede ninevitterne til hans budskab og vendte om. Jehova undlod derfor at ødelægge byen. Hvordan reagerede Jonas? „Så tag dog, Jehova, nu min sjæl fra mig, for det er bedre for mig at dø end at leve.“ — Jonas 3:3, 4; 4:3.
18 Jehova lærte dernæst Jonas en vigtig lektie. Han ’sørgede for at en flaskegræskarplante voksede op over Jonas til at kaste skygge over hans hoved. . . . Og Jonas frydede sig højligt over flaskegræskarplanten.’ Men Jonas’ glæde varede kun kort, for planten tørrede hurtigt ud. Jonas blev „optændt af vrede“ fordi han havde det ubehageligt. Jehova understregede det han ville lære Jonas, med ordene: „Du ynkedes over flaskegræskarplanten. . . . Skulle jeg så ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre — foruden mange husdyr?“ — Jonas 4:6, 7, 9-11.
19. Hvilken selvisk tankegang søger vi at undgå?
19 Jonas’ tankegang var meget selvisk. Han havde ondt af en plante, men havde ikke den mindste medfølelse med folk i Nineve — folk der åndeligt talt ’ikke kendte forskel på højre og venstre’. Vi længes måske også efter at denne onde verden skal udslettes, og det med rette! (2 Thessaloniker 1:8) Mens vi venter, har vi imidlertid ansvar for at hjælpe retsindige der åndeligt talt „ikke kender forskel på højre og venstre“. (Mattæus 9:36; Romerne 10:13-15) Vil du bruge den korte tid der er tilbage, til at hjælpe så mange som muligt til at opnå den dyrebare kundskab om Jehova? Hvilket arbejde kan måle sig med den glæde der er forbundet med at hjælpe nogle til at opnå livet?
Fortsæt med at være „sunde i sindet“
20, 21. (a) På hvilke områder kan vi vise at vi er „sunde i sindet“ i tiden der kommer? (b) Hvilke velsignelser vil det medføre at være ’sund i sindet’?
20 Mens Satans verden går sin undergang i møde, vil vi helt sikkert møde nye udfordringer. Andet Timoteusbrev 3:13 forudsiger: „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre.“ Men bliv ikke ’trætte og giv ikke tabt i jeres sjæle’. (Hebræerne 12:3) Hent styrke hos Jehova. (Filipperne 4:13) Lær at være fleksibel og at tilpasse dig de stadig dårligere forhold frem for at dvæle ved fortiden. (Prædikeren 7:10) Gør brug af praktisk visdom, og følg vejledningen fra „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.
21 Vi ved ikke hvor lang tid der endnu er tilbage. Men vi kan med fuld forvisning sige at „alle tings ende er kommet nær“. Lad os forblive „sunde i sindet“ indtil enden, både i vore indbyrdes forhold, i den måde hvorpå vi sørger for vores familie, og hvad angår vores verdslige forpligtelser. Så vil vi alle til sidst blive fundet „uplettede og dadelfri og i fred“. — 2 Peter 3:14.
[Fodnoter]
a I USA har mange en sygeforsikring selv om den som regel er dyr. Nogle Jehovas vidner har erfaret at visse læger er mere villige til at behandle dem uden blod hvis de har en sygeforsikring. Mange læger vil være villige til at nøjes med det beløb der udbetales af ens forsikringsselskab eller den statslige sygesikring.
b Om man vælger at undervise sine børn i hjemmet, er en personlig afgørelse. Se artiklen „Er hjemmeundervisning noget for dig?“ i Vågn op! for 8. april 1993.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan kan vi vise at vi er „sunde i sindet“ i vores indbyrdes forhold?
◻ Hvordan kan vi vise den rette ligevægt hvad angår det at opfylde sine familieforpligtelser?
◻ Hvorfor må forældre være interesserede i deres børns verdslige uddannelse?
◻ Hvad lærer vi af Baruk og Jonas?
[Illustration på side 18]
Når mand og hustru behandler hinanden ukærligt, skader de deres forhold til Jehova
[Illustration på side 20]
Forældre bør interessere sig for deres børns uddannelse