Unge spørger:

Hvordan undgår jeg at komme i dårligt selskab?

„Jeg blev veninde med en pige i skolen. . . . Hun var ikke på stoffer, tog ikke til vilde fester og gik heller ikke i seng med drenge. Hun bandede ikke engang, og hun fik altid topkarakterer. Alligevel var hun bestemt dårligt selskab.“ — Beverly.a

HVORFOR kom Beverly frem til denne konklusion? Hun indser i dag at hendes veninde påvirkede hende i en dårlig retning. Beverly fortæller: „Mit venskab med hende førte til at jeg begyndte at læse bøger om spiritisme. Jeg skrev endda selv en historie der handlede om sådan noget.“

En pige ved navn Melanie kom også ud i alvorlige problemer på grund af dårlig påvirkning — oven i købet fra en af hendes trosfæller! Hvordan kan man vide om en person er godt eller dårligt selskab? Er det altid farligt at knytte sig nært til nogen der ikke deler ens tro? Er venskaber mellem trosfæller altid af det gode?

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med venskab med en af det modsatte køn? Hvis du har fundet en potentiel ægtefælle, hvordan kan du så finde ud af om forholdet har gode chancer for at blive lykkeligt og harmonisk? Lad os se hvordan Bibelens principper kan hjælpe os til at finde svar på sådanne spørgsmål.

Hvad er dårligt selskab?

Burde dét at Beverlys veninde ikke tilbad den sande Gud, have fået Beverly til at tøve med at blive ven med hende? Sande kristne tror naturligvis ikke at en person har en dårlig karakter bare fordi han eller hun ikke har den samme tro som de har. Men når det drejer sig om at knytte nære venskaber med sådanne mennesker, er der alligevel grund til at være forsigtig. Apostelen Paulus sagde advarende til de kristne på hans tid: „Dårligt selskab ødelægger ens karakter.“ (1 Korinther 15:33, The Bible — An American Translation) Hvad mente han?

Det er meget muligt at nogle af de kristne i Korinth kom sammen med epikuræere, tilhængere af den græske filosof Epikur. Epikur lærte sine tilhængere vigtigheden af at udvise sund fornuft, mod, selvbeherskelse og retfærdighed. Han frarådede endda at man begik synder i det skjulte. Hvordan kan det så være at Paulus betragtede epikuræerne, og endda nogle i menigheden med lignende holdninger, som „dårligt selskab“?

Epikuræerne tilbad ikke den sande Gud. Da de ikke troede på de dødes opstandelse, koncentrerede de sig bare om at få det bedste ud af livet her og nu. (Apostelgerninger 17:18, 19, 32) Intet under at nogle i menigheden i Korinth var begyndt at miste troen på opstandelsen fordi de kom sammen med disse epikuræere. Det er da også grunden til at Første Korintherbrev, kapitel 15 — hvor Paulus advarer mod dårligt selskab — indeholder mange argumenter der skulle overbevise disse kristne om pålideligheden af opstandelseshåbet.

Hvad kan vi lære af det? Folk der ikke tror på Gud, kan naturligvis have mange gode egenskaber. Men hvis vi vælger dem som nære venner, vil vores tankegang, tro og adfærd blive påvirket. Af den grund skrev Paulus i sit andet brev til korintherne: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende.“ — 2 Korinther 6:14-18.

Fred, som er 16 år, indså det kloge i Paulus’ ord. Han havde sagt ja til at være med i et projekt som indbefattede at han skulle rejse til et udviklingsland for at hjælpe til med at undervise børn. Men efter at han sammen med sine skolekammerater var begyndt at forberede sig til rejsen, ombestemte han sig. Han fortæller: „Jeg indså at det ville skade mig åndeligt at være meget sammen med dem.“ Fred valgte derfor at trække sig ud af projektet og at hjælpe dårligt stillede på andre måder.

Venskaber blandt trosfæller

Men hvad med venskaber inden for den kristne menighed? Paulus skrev advarende til den unge Timoteus: „I et stort hus [er der] ikke blot kar af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til et ærefuldt formål, men andre til et ikke-ærefuldt formål. Derfor, hvis nogen holder sig fri af de sidstnævnte, vil han være et kar til et ærefuldt formål, helliget, nyttigt for sin herre, beredt til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 2:20, 21) Paulus lagde ikke skjul på at der selv blandt kristne kunne være nogle som ikke opførte sig „ærefuldt“. Og han sagde også åbent til Timoteus at han skulle holde sig fri af sådanne mennesker.

Vil det sige at man skal være mistroisk over for sine trosfæller? Nej. Og man skal heller ikke forvente at ens venner er fejlfri. (Prædikeren 7:16-18) Men dét at unge overværer de kristne møder eller har forældre som er aktive i menigheden, er ikke i sig selv ensbetydende med at de er godt selskab.

„Selv en dreng [eller pige] kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent,“ står der i Ordsprogene 20:11. Man gør derfor klogt i at overveje: Er det tydeligt at hans forhold til Jehova er det vigtigste i hans liv? Eller er der nogle ting der viser at hans tankegang og holdninger er præget af „verdens ånd“? (1 Korinther 2:12; Efeserne 2:2) Bliver ens ønske om at tjene Jehova styrket når man er sammen med ham?

Hvis du vælger venner som elsker Jehova og er åndeligsindede, vil du ikke alene undgå problemer, men også blive tilskyndet til at tjene ham endnu mere. Paulus sagde til Timoteus: „Jag efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte.“ — 2 Timoteus 2:22.

Venskab med en af det modsatte køn

Hvis du er voksen og ønsker at blive gift, har du så tænkt på hvordan de samme principper bør påvirke dit valg af ægtefælle? Man kan føle sig tiltrukket af mange ting hos en anden, men det vigtigste at se efter hos en fremtidig ægtefælle er de åndelige egenskaber.

Bibelen advarer gentagne gange mod at man gifter sig med en som ikke er „i Herren“. (1 Korinther 7:39; 5 Mosebog 7:3, 4; Nehemias 13:25) Mennesker der ikke har samme tro som dig, kan selvfølgelig være ansvarsbevidste, respektable og venlige. Men de har ikke den samme motivation som du har, til fortsat at udvikle sådanne egenskaber og at være trofaste i ægteskabet år efter år.

En der er indviet til Jehova og loyal mod ham, gør derimod en bevidst indsats for at opdyrke kristne egenskaber og værne om dem, uanset hvad der sker. Han eller hun ved at Bibelen forbinder et harmonisk og kærligt ægteskab med et godt forhold til Jehova. (Efeserne 5:28, 33; 1 Peter 3:7) Når begge ægtefæller elsker Jehova, har de derfor det stærkeste incitament til at være trofaste over for hinanden.

Betyder det at ægteskaber blandt trosfæller altid går godt? Nej. Hvad kunne der for eksempel ske hvis man giftede sig med en som ikke har særlig stor interesse for åndelige ting. En der er åndeligt svag, er ikke i stand til at modstå verdens pres og kan meget let glide bort fra den kristne menighed. (Filipperne 3:18; 1 Johannes 2:19) Forestil dig den hjertesorg og de ægteskabelige problemer det kan give hvis din ægtefælle ikke holder sig fri af „verdens besmittelser“. — 2 Peter 2:20.

Før man begynder at komme sammen med en med ægteskab for øje, bør man overveje følgende: Er vedkommende åndeligsindet? Er han eller hun et godt eksempel når det gælder kristen livsførelse? Har den pågældende en god kundskab om sandheden fra Bibelen, eller skal vedkommende have mere tid til at vokse åndeligt? Er jeg overbevist om at kærligheden til Jehova er det primære i hans eller hendes liv? Det er selvfølgelig vigtigt at sikre sig at personen har et godt omdømme. Men i sidste ende må man føle sig helt overbevist om at den man er interesseret i, virkelig ønsker at tjene Jehova og efter alt at dømme vil blive en god ægtefælle.

Man skal også huske at de der tiltrækkes af „forkerte“ mennesker, først tiltrækkes af forkerte ting — som for eksempel nedbrydende underholdning og lignende. Eksemplariske unge i den kristne menighed vil ikke deltage i den slags. Det er derfor vigtigt at ransage sit hjerte.

Hvis du finder ud af at dit hjerte trænger til at blive „justeret“, skal du ikke miste modet. Hjertet kan tugtes. (Ordsprogene 23:12) Når alt kommer til alt, er spørgsmålet: Hvad er det du i virkeligheden gerne vil? Ønsker du at føle dig tiltrukket af det der er godt, og af dem der praktiserer det? Med Jehovas hjælp kan du opdyrke et sådant ønske. (Salme 97:10) Og hvis du opøver din opfattelsesevne til at skelne mellem ret og uret, vil du have nemmere ved at vælge de rette venner. — Hebræerne 5:14.

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Åndeligsindede venner øver en positiv indflydelse på en