Lad os høre til dem som har tro
„Nu hører vi . . . til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ — HEBRÆERNE 10:39.
1. Hvorfor må vi sige at troen hos den enkelte loyale tjener for Jehova er meget værdifuld?
NÆSTE gang du befinder dig i en rigssal fuld af mennesker der tilbeder Jehova, så stands op og se dig omkring. Tænk over de mange måder de viser deres tro på. Du vil sikkert se ældre brødre og søstre som har tjent Gud i årtier, unge der daglig må udholde gruppepres, og forældre der energisk bestræber sig for at lære deres børn gudsfrygt. Der er ældste og menighedstjenere som bærer et stort ansvar. Ja, du vil se åndelige brødre og søstre i alle aldersklasser som overvinder alle mulige hindringer for at tjene Jehova. Troen hos hver enkelt af dem er af meget stor værdi! — 1 Peter 1:7.
2. Hvorfor er Paulus’ vejledning i Hebræerbrevet, kapitel 10 og 11, til gavn for os i dag?
2 Få ufuldkomne mennesker, om overhovedet nogen, har bedre end apostelen Paulus forstået hvor stor betydning troen har. Han skrev at sand tro resulterer i at „sjælen bevares i live“. (Hebræerne 10:39) Paulus vidste imidlertid også at troen udsættes for angreb og let bliver undermineret i denne vantro verden. Han var dybt bekymret for de kristne hebræere i Jerusalem og Judæa, de som kæmpede for at holde fast ved deres tro. Når vi nu ser nærmere på dele af kapitel 10 og 11 i Hebræerbrevet, lad os da lægge mærke til hvordan Paulus opbyggede deres tro. Det kan lære os noget om hvordan vi kan opbygge en stærkere tro hos os selv og andre.
Udtryk tillid til andre
3. Hvordan viser Paulus’ ord i Hebræerbrevet 10:39 at han havde tillid til sine brødre og søstre?
3 Det første vi måske lægger mærke til, er Paulus’ positive holdning til læserne. Han skrev: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ (Hebræerne 10:39) Paulus troede det bedste, ikke det værste, om sine trosfæller. Læg også mærke til at han brugte ordet „vi“. Paulus var en retfærdig mand, men han talte ikke ned til sine læsere, som om han befandt sig på et højere plan og var langt mere retfærdig end de. (Jævnfør Prædikeren 7:16.) I stedet identificerede han sig med dem. Han gav udtryk for at han havde tillid til at både han selv og hans trofaste kristne læsere ville klare de skræmmende udfordringer der lå forude, at de modigt ville nægte at unddrage sig så de gik til grunde, og i stedet ville vise sig at høre til dem der havde tro.
4. Af hvilke grunde havde Paulus tillid til sine trosfæller?
4 Hvordan kunne Paulus nære denne tillid? Var han blind for de kristne hebræeres fejl? Nej, tværtimod. Han gav dem specifik vejledning for at hjælpe dem til at overvinde deres åndelige svagheder. (Hebræerne 3:12; 5:12-14; 6:4-6; 10:26, 27; 12:5) Alligevel havde Paulus mindst to gode grunde til at nære tillid til sine brødre. (1) Han efterlignede Jehova og bestræbte sig for at betragte Guds tjenere på samme måde som Jehova betragter dem. Det gjaldt ikke blot deres fejl, men også deres gode egenskaber og deres muligheder for at vælge at udrette noget godt i fremtiden. (Salme 130:3; Efeserne 5:1) (2) Paulus havde en ubetinget tro på den hellige ånds kraft. Han vidste at ingen hindringer, ingen menneskelige svagheder, kan hindre Jehova i at skænke „den kraft som er ud over det normale“ til en kristen der forsøger at tjene ham trofast. (2 Korinther 4:7; Filipperne 4:13) Paulus’ tillid til sine brødre og søstre var derfor ikke malplaceret, urealistisk eller overdrevent optimistisk. Den var solidt baseret på Bibelen så han havde noget at bygge sin tillid på.
5. Hvordan kan vi efterligne Paulus’ tillid, og hvad vil resultatet sikkert blive?
5 Paulus’ tillid viste sig at smitte af på andre. Det må have betydet meget for menighederne i Jerusalem og Judæa at Paulus talte så opmuntrende til dem. Hans ord hjalp de kristne hebræere, der blev udsat for megen hån og nedladende ligegyldighed fra de jødiske modstanderes side, til at tage en fast beslutning i deres hjerte om at de ville høre til dem der havde tro. Kan vi gøre det samme for hinanden i dag? Det er let at fokusere på andres fejl og særheder. (Mattæus 7:1-5) Men vi kan hjælpe hinanden meget mere hvis vi lægger mærke til og værdsætter den tro hver enkelt viser. Med en sådan opmuntring er der større sandsynlighed for at troen vil vokse. — Romerne 1:11, 12.
Brug Guds ord på en god måde
6. Hvorfra citerede Paulus da han skrev de ord vi finder i Hebræerbrevet 10:38?
6 Paulus opbyggede også læsernes tro ved at bruge Skrifterne virkningsfuldt. Han skrev for eksempel: „’Men min retfærdige skal leve som følge af tro’, og ’hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham’.“ (Hebræerne 10:38) Paulus citerede her profeten Habakkuk.a Paulus’ læsere, kristne hebræere der var godt inde i de profetiske bøger, kendte sikkert disse ord. Når man tænker på hvad Paulus’ hensigt var — at styrke troen hos de kristne i og nær Jerusalem omkring år 61 — var det meget velvalgt at henvise til Habakkuks eksempel. Hvorfor?
7. Hvornår nedskrev Habakkuk sin profeti, og hvordan var situationen i Juda rige på den tid?
7 Habakkuk skrev øjensynlig sin bog godt tyve år før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Profeten så i et syn kaldæerne (babylonierne), en ’bitter og fremfusende nation’, der slog ned på Juda rige og ødelagde Jerusalem og samtidig opslugte folkeslag og nationer. (Habakkuk 1:5-11) Men denne ulykke havde været forudsagt siden Esajas’ tid, over hundrede år tidligere. På Habakkuks tid blev den gode kong Josias efterfulgt af kong Jojakim, og ugudeligheden bredte sig igen i Juda. De der talte i Jehovas navn, blev forfulgt og endda slået ihjel af Jojakim. (2 Krønikebog 36:5; Jeremias 22:17; 26:20-24) Det er ikke så mærkeligt at profeten Habakkuk råbte i sin kval: „Hvor længe, Jehova?“ — Habakkuk 1:2.
8. Hvorfor var Habakkuks eksempel til opmuntring for kristne i det første århundrede og i dag?
8 Habakkuk vidste ikke hvor nær Jerusalems ødelæggelse var. Det første århundredes kristne vidste ikke hvornår den jødiske tingenes ordning ville slutte. I dag kender vi heller ikke ’dagen og timen’ for hvornår Jehovas dom vil komme over denne onde ordning. (Mattæus 24:36) Lad os derfor lægge mærke til Jehovas todelte svar til Habakkuk. Først forsikrede han profeten om at afslutningen ville komme til tiden. „Det vil ikke være forsinket,“ sagde Gud; men fra en menneskelig synsvinkel kunne det måske forekomme forsinket. (Habakkuk 2:3) For det andet gav Jehova Habakkuk denne påmindelse: „Den retfærdige skal leve ved sin trofasthed.“ (Habakkuk 2:4) Det er nogle enkle og smukke sandheder. Det der betyder mest, er ikke hvornår afslutningen kommer, men om vi bliver ved med at leve et liv i trofasthed.
9. Hvordan kom lydige tjenere for Jehova til at ’leve ved deres trofasthed’ i (a) 607 f.v.t.? (b) efter år 66 e.v.t.? (c) Hvorfor er det vigtigt at vi arbejder på at få en stærk tro?
9 Da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t., så de loyale rekabitter, Ebed-Melek, Jeremias samt hans sekretær, Baruk, opfyldelsen af Jehovas løfte til Habakkuk. De undgik den forfærdende ødelæggelse og bevarede livet. Hvorfor? Fordi Jehova belønnede dem for deres trofasthed. (Jeremias 35:1-19; 39:15-18; 43:4-7; 45:1-5) Tilsvarende må de kristne hebræere i det første århundrede have lyttet til Paulus’ vejledning, for da de romerske hære gik til angreb på Jerusalem i år 66 og derefter overraskende trak sig tilbage, fulgte disse kristne trofast Jesu opfordring og flygtede. (Lukas 21:20, 21) Deres trofasthed betød at de bevarede livet. Vi kan også bevare livet hvis vi bliver fundet trofaste når afslutningen kommer. Det er en meget vigtig grund til at arbejde på at få en stærk tro nu!
En levende beskrivelse af trosheltene
10. Hvordan beskrev Paulus Moses’ tro, og hvordan kan vi efterligne Moses på dette område?
10 Paulus styrkede også sine læseres tro ved at nævne nogle gode eksempler. Læg mærke til hvordan han i Hebræerbrevet, kapitel 11, giver en levende beskrivelse af de bibelske personer. Han skriver for eksempel at Moses „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Jehova var med andre ord så virkelig for Moses at det var som om han kunne se den usynlige Gud. Kan det samme siges om os? Det er let nok at tale om forholdet til Jehova, men det kræver en indsats at opbygge og styrke dette forhold. Vi må ikke forsømme at gøre den indsats! Er Jehova så virkelig for os at vi tager ham i betragtning når vi træffer afgørelser, også dem der tilsyneladende er af mindre betydning? En tro af den art kan hjælpe os til at udholde selv den værste forfølgelse.
11, 12. (a) Under hvilke forhold blev Enoks tro måske prøvet? (b) Hvilken opmuntrende belønning fik Enok?
11 Tænk også på Enoks tro. Det er svært at forestille sig den modstand han mødte. Han måtte forkynde et svidende domsbudskab over datidens ugudelige. (Judas 14, 15) Denne trofaste mand blev åbenbart udsat for en så grusom og voldelig forfølgelse at Jehova ’tog ham bort’ i den forstand at han lod Enok sove ind i døden før fjenderne kunne lægge hånd på ham. Derfor oplevede Enok ikke opfyldelsen af den profeti han havde forkyndt. Men han fik en gave der i nogle henseender var endnu bedre. — Hebræerne 11:5; 1 Mosebog 5:22-24.
12 Paulus forklarer: „Før [Enok] blev taget bort fik han nemlig det vidnesbyrd at han havde Guds velbehag.“ (Hebræerne 11:5) Hvad ligger der i det? Før Enok sov ind i døden, fik han muligvis et syn, måske af det jordiske paradis som han snart vil vågne op i. I hvert fald lod Jehova Enok vide at hans trofasthed havde Guds velbehag. Enok havde frydet Jehovas hjerte. (Jævnfør Ordsprogene 27:11.) Det er bevægende at tænke på Enoks liv. Vil du også gerne leve et liv i trofasthed? Så grund over sådanne eksempler; se dem for dig som virkelige mennesker. Vær fast besluttet på at leve ved tro og trofasthed, dag for dag. Husk også at de der har tro, ikke tjener Jehova på grundlag af en dato eller en tidsgrænse for hvornår han skal opfylde alle sine løfter. Vi er fast besluttede på at tjene Jehova for evigt! Det er den absolut bedste måde at leve på, både i denne tingenes ordning og i den kommende.
Hvordan man får en stærkere tro
13, 14. (a) Hvordan kan Paulus’ ord i Hebræerbrevet 10:24, 25 hjælpe os til at finde større glæde ved møderne? (b) Hvad er hovedformålet med de kristne møder?
13 Paulus nævnte flere måder hvorpå de kristne hebræere rent praktisk kunne styrke deres tro. Lad os blot se på to af dem. Vi kender sikkert Hebræerbrevet 10:24, 25, hvor vi tilskyndes til at overvære de kristne møder regelmæssigt. Men læg mærke til at Paulus’ inspirerede ord ikke tyder på at vi blot skal være passive tilskuere ved møderne. Paulus beskriver møderne som lejligheder til at lære hinanden at kende, at opmuntre hinanden og at tilskynde hinanden til at tjene Gud i rigere mål. Vi kommer for at give, ikke blot for at modtage. Det hjælper os til at finde større glæde ved at komme til møderne. — Apostelgerninger 20:35.
14 Hovedformålet med at vi overværer de kristne møder, er imidlertid at vi gerne vil tilbede Jehova Gud. Det gør vi ved at være med i bønnen og sangen, ved at lytte opmærksomt og ved at bringe ofre i form af „frugt af læber“ — det vil sige at vi lovpriser Jehova ved at give kommentarer og tage aktivt del i møderne. (Hebræerne 13:15) Hvis vi holder os disse mål for øje og prøver at nå dem ved hvert eneste møde, vil det styrke vores tro.
15. Hvorfor tilskyndede Paulus de kristne hebræere til at holde fast ved deres tjeneste, og hvorfor er denne vejledning også aktuel i dag?
15 En anden måde hvorpå man kan styrke sin tro, er ved at forkynde. Paulus skrev: „Lad os uden vaklen holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb, for trofast er han som gav løftet.“ (Hebræerne 10:23) Hvis vi ser at andre tilsyneladende er ved at give slip, vil vi tilskynde dem til at holde fast. Der er ingen tvivl om at Satan forsøgte at presse de kristne hebræere til at give slip på deres tjeneste, og i dag lægger han også pres på Guds folk. Hvad skal vi gøre når vi udsættes for pres? Læg mærke til hvad Paulus gjorde.
16, 17. (a) Hvordan fik Paulus mod til at forkynde? (b) Hvad bør vi gøre hvis vi viger tilbage for en bestemt gren af den kristne tjeneste?
16 Til de kristne i Thessalonika skrev Paulus: „Efter at vi først havde lidt og var blevet forsmædeligt behandlet i Filippi (som I ved), [tog vi] ved hjælp af vor Gud . . . mod til os til at fremholde Guds gode nyhed for jer med megen kamp.“ (1 Thessaloniker 2:2) Hvordan var Paulus og hans medarbejdere blevet „forsmædeligt behandlet“ i Filippi? Ifølge nogle bibelforskere kan det græske ord Paulus brugte, sigte til en krænkende, skammelig eller skændig behandling. Myndighederne i Filippi havde slået dem med stokke, kastet dem i fængsel og sat dem i blokken. (Apostelgerninger 16:16-24) Hvordan reagerede Paulus på denne chokerende oplevelse? Holdt han sig frygtsomt tilbage i Thessalonika, den næste by han kom til på sin missionsrejse? Nej, han ’tog mod til sig’. Han overvandt sin frygt og blev ved med at forkynde frimodigt.
17 Hvor fik Paulus sin frimodighed fra? Fra sig selv? Nej. Han sagde at han tog mod til sig „ved hjælp af vor Gud“. Et opslagsværk for bibeloversættere forklarer at denne vending kan gengives med „Gud tog frygten ud af vore hjerter“. Hvis du ikke føler dig særlig frimodig i tjenesten, eller hvis du er nervøs for at deltage i visse tjenestegrene, hvorfor så ikke bede Jehova gøre det samme for dig? Bed ham om at tage frygten ud af dit hjerte. Bed ham om at hjælpe dig til at få mod til at forkynde. Gør desuden noget selv. Træf for eksempel aftale om at samarbejde med en der er god til den form for tjeneste du er bange for. Det kan være forretningsarbejde, gadearbejde, uformel forkyndelse eller telefonforkyndelse. Din makker vil sikkert i begyndelsen vise dig hvordan man bærer sig ad, så du kan se hvordan han eller hun gør. Derefter må du tage mod til dig og prøve selv.
18. Hvilke velsignelser kan vi opnå hvis vi tager mod til os i forkyndelsen?
18 Tænk over hvad resultatet kan blive hvis du tager mod til dig. Når du holder ud og ikke giver op, vil du højst sandsynligt gøre nogle gode erfaringer i forkyndelsen, oplevelser som du ellers kunne være gået glip af. (Se side 25.) Du vil få den tilfredsstillelse at vide at du har glædet Jehova ved at gøre noget der falder dig svært. Du vil mærke hans velsignelse og hans hjælp til at overvinde din frygt. Din tro vil blive styrket. Man kan i virkeligheden ikke arbejde på at opbygge andres tro uden at ens egen tro samtidig styrkes. — Judas 20, 21.
19. Hvilken vidunderlig belønning vil ’de der har tro’ opnå?
19 Beslut derfor at du vil fortsætte med at arbejde på at få en stærkere tro og også styrke andre i troen. Det kan du gøre ved at bruge Guds ord til at opbygge andre og dig selv, ved at tænke på de troshelte der omtales i Bibelen, og se dem for dig som virkelige mennesker, ved at forberede dig til de kristne møder og deltage i dem og ved at holde fast ved det dyrebare privilegium vi har i form af den offentlige forkyndelse. Hvis du gør det, kan du være sikker på at du hører til „dem som har tro“. Glem ikke at de får en vidunderlig belønning. Deres ’sjæl bevares i live’.b Må din tro blive stadig stærkere, og må Jehova Gud bevare dig i live til evig tid!
[Fodnoter]
a Paulus citerede Habakkuk 2:4 efter Septuaginta, hvori ordene „hvis nogen unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham“, forekommer. Disse ord findes ikke i noget eksisterende hebraisk håndskrift. Nogle har fremsat den teori at Septuaginta var baseret på ældre hebraiske håndskrifter som ikke længere eksisterer. Under alle omstændigheder var det under Guds hellige ånds ledelse at Paulus tog citatet med i brevet til hebræerne. Det er derfor godkendt af Gud.
b Jehovas Vidners årstekst for år 2000 vil være: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, . . . men til dem som har tro.“ — Hebræerne 10:39.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan udtrykte Paulus tillid til de kristne hebræere, og hvad kan vi lære heraf?
◻ Hvorfor var det meget passende at Paulus henviste til profeten Habakkuk?
◻ Hvilke troshelte der omtales i Bibelen, gav Paulus en levende beskrivelse af?
◻ Hvad anbefalede Paulus at man gjorde for at opbygge sin tro?
[Illustration på side 23]
Efter at være blevet skændigt behandlet i Filippi tog Paulus mod til sig og fortsatte med at forkynde
[Illustrationer på side 24]
Kan du tage mod til dig og prøve forskellige tjenestegrene?