„Forhærd ikke jeres hjerter“

13. Hvilken advarsel gav Paulus, og hvordan benyttede han Salme 95 i den forbindelse?

¹³ Efter sin beskrivelse af de kristne hebræeres begunstigede stilling gav Paulus følgende advarsel: „Som den hellige ånd siger: ’I dag, hvis I hører efter hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter som dengang der blev vakt bitter vrede, som på fristelsens dag i ørkenen.’“ (Hebræerne 3:7, 8) Paulus citerede fra Salme 95 og kunne derfor benytte udtrykket „den hellige ånd siger“.b (Salme 95:7, 8; 2 Mosebog 17:1-7) Bibelen er inspireret af Gud ved hjælp af hans hellige ånd. — 2 Timoteus 3:16.

14. Hvordan reagerede israelitterne på det Jehova havde gjort for dem, og hvad var grunden?

¹⁴ Efter udfrielsen fra trældommen i Ægypten fik israelitterne den store ære at træde ind i et pagtsforhold til Jehova. (2 Mosebog 19:4, 5; 24:7, 8) De påskønnede imidlertid ikke det Gud havde gjort for dem, men blev hurtigt oprørske. (4 Mosebog 13:25–14:10) Hvordan kunne det gå til? Ved at de, sagt med Paulus’ ord, forhærdede deres hjerter. Men hvordan kan hjerter der er følsomme og modtagelige for Guds ord, blive forhærdet? Og hvordan forebygger vi at det sker?

15. (a) Hvordan har ’Guds røst’ kunnet høres i fortiden og nutiden? (b) Hvad bør vi spørge os selv om vedrørende ’Guds røst’?

¹⁵ Paulus indledte sin advarsel med betingelsen „hvis I hører efter hans røst“. Jehova talte til sit folk gennem Moses og andre profeter. Dernæst talte han til sine tjenere gennem sin søn, Jesus Kristus. (Hebræerne 1:1, 2) I dag har vi Guds inspirerede ord, Bibelen, i sin helhed. Vi har også „den trofaste og kloge træl“, der af Jesus er udpeget til at sørge for åndelig „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) Gud taler således stadig. Men hører vi efter? Hvordan reagerer vi for eksempel på vejledning om tøj, frisure og lignende, eller om den underholdning og musik vi beskæftiger os med? ’Hører vi efter’ ved at være opmærksomme og rette os efter det vi hører? Hvis vi har for vane at undskylde vore handlinger eller mener at vi kan se stort på en vejledning, udsætter vi os for en snigende forhærdelse af vort hjerte.

16. Hvordan kunne vi forhærde vort hjerte?

¹⁶ Vort hjerte kan også blive forhærdet hvis vi undslår os for at gøre det vi kan og bør gøre. (Jakob 4:17) Trods alt hvad Jehova gjorde for israelitterne, forsømte de at vise tro. De gjorde oprør mod Moses, foretrak at tro på en negativ melding om Kana’an og nægtede at gå ind i det forjættede land. (4 Mosebog 14:1-4) Jehova bestemte derfor at de skulle forblive 40 år i ørkenen, så lang tid at de troløse israelitter af den generation ville uddø. Gud følte lede ved dem og sagde: „’De farer altid vild i deres hjerte, og selv har de ikke lært mine veje at kende.’ Så jeg svor i min vrede: ’De skal ikke gå ind til min hvile.’“ (Hebræerne 3:9-11) Tager vi ved lære af disse begivenheder?

19. Hvordan kan det få alvorlige følger hvis man overhører vejledning? Giv et eksempel.

¹⁹ Det bør derfor lære os at hvis vi vænner os til ikke at ’høre efter Jehovas røst’, men tilsidesætter hans vejledning gennem hans ord og den trofaste trælleskare, vil det ikke vare længe før vort hjerte bliver ufølsomt eller forhærdet. Hvad sker der for eksempel hvis en ugift mand og kvinde har vist hinanden lidt for intim hengivenhed og så blot ignorerer det der er sket? Så vil de ikke være beskyttede mod at gentage det de gjorde. Og når ’trælleskaren’ vejleder os om at være kræsne i vort valg af musik og underholdning og så videre, følger vi da taknemmeligt vejledningen og gør de forandringer der måtte være nødvendige? Paulus tilskyndede desuden de kristne til ikke at „forsømme at komme sammen“. (Hebræerne 10:24, 25) Alligevel tager nogle let på denne vejledning og svigter møderne. De mener måske at der ikke sker noget ved at blive væk en gang imellem eller ved helt at svigte visse møder.