Jehova tilgiver i rigt mål
„Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova, . . . for han vil tilgive i rigt mål.“ — ESAJAS 55:7
1. Hvad bliver de der modtager Jehovas tilgivelse nu velsignet med?
JEHOVA tilgiver overtrædere der angrer og gør det i dag muligt for dem at opnå fred i sindet i et åndeligt paradis. Grunden er at de opfylder følgende krav: „Søg Jehova mens han findes. Kald på ham mens han er nær. Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova, som vil forbarme sig over ham, ja til vor Gud, for han vil tilgive i rigt mål.“ — Esajas 55:6, 7.
2. (a) Hvad vil det sige at ’søge Jehova’ og ’vende om til ham’, som omtalt i Esajas 55:6, 7? (b) Hvorfor måtte de landflygtige jøder i Babylon vende om til Jehova, og hvordan gik det nogle af dem?
2 For at ’søge Jehova’ og kalde på ham på en godkendt måde må en syndig person forlade sin slette vej og afvise ethvert ønske om at skade andre. At der er behov for at „vende om til Jehova“ viser at overtræderen har forladt Gud, hvem han engang har haft et nært forhold til. Det samme havde Judas indbyggere engang haft. Men på grund af deres troløshed kom de til sidst i landflygtighed i Babylon. De landflygtige jøder måtte vende om til Jehova og angre deres misgerninger som var årsag til at de kom i fangenskab i Babylon og at deres land som forudsagt kom til at ligge øde i 70 år. I 537 f.v.t. blev Juda igen beboet af en gudfrygtig rest af jøder som var frigivet fra Babylon efter et regeringsdekret. (Ezra 1:1-8; Daniel 9:1-4) Judas land blev genopbygget i et omfang så det blev sammenlignet med Edens have. — Ezekiel 36:33-36.
3. Hvad har resten af det åndelige Israel oplevet i lighed med de gudfrygtige landflygtige der vendte tilbage til Juda?
3 De åndelige israelitter oplevede noget af det samme som de gudfrygtige jøder der vendte hjem til Juda efter landflygtigheden i Babylon. (Galaterne 6:16) Resten af det åndelige Israel ændrede til en vis grad veje og tanker straks efter den første verdenskrig. Året 1919 markerede afslutningen på deres fangenskab i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, borte fra Guds fulde gunst. Fordi de angrede de synder de havde begået ved at frygte for mennesker og blive inaktive i Jehovas tjeneste, udfriede han dem fra Babylon den Store, bragte dem tilbage til deres retmæssige åndelige stilling og brugte dem atter til at forkynde budskabet om Guds rige. Siden da har Guds folk levet i et åndeligt paradis, til ære for hans hellige navn. (Esajas 55:8-13) Både i forbilledet og i det nutidige modbillede har vi et tydeligt vidnesbyrd om at det medfører velsignelser at opnå Guds tilgivelse og at Jehova i rigt mål tilgiver dem der angrer.
4. Hvad frygter nogle af Jehovas tjenere for?
4 Jehovas nutidige tjenere kan derfor have tillid til at han tilgiver. Nogle af dem er imidlertid fortvivlede på grund af deres tidligere synder og er næsten overvældede af skyldfølelse. De betragter ikke sig selv som værdige til at leve i det åndelige paradis. Nogle føler endog at de har begået utilgivelige synder og aldrig vil modtage Jehovas tilgivelse. Forholder det sig sådan?
Utilgivelige synder
5. Hvordan kan nogle synder siges at være utilgivelige?
5 Visse synder er utilgivelige. Jesus Kristus sagde: „Enhver form for synd og bespottelse vil blive tilgivet menneskene, men bespottelse imod ånden vil ikke blive tilgivet.“ (Mattæus 12:31) Bespottelse imod Guds hellige ånd eller virkekraft vil altså ikke blive tilgivet. Apostelen Paulus havde den slags synder i tanke da han skrev: „Det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst, . . . men som er faldet fra, atter at vække dem til sindsændring, fordi de for deres vedkommende igen pælfæster Guds søn og udsætter ham for offentlig skam.“ — Hebræerne 6:4-6.
6. Hvad afgør om en synd er tilgivelig eller ikke?
6 Kun Gud ved om en person har begået en utilgivelig synd. Men Paulus kastede lys over spørgsmålet da han skrev: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage, men en frygtelig forventning om dom.“ (Hebræerne 10:26, 27) En person der handler imod bedre vidende er stejl og selvrådig. Den der selvrådigt og med vilje øver synd, selv om han kender sandheden, bliver ikke tilgivet. Det er ikke så meget synden i sig selv der afgør om en synd er tilgivelig eller ej, men hjertetilstanden, graden af forsætlighed. Hvis en kristen er dybt bedrøvet over sine fejltrin, kunne hans store sorg derfor tyde på at han ikke har begået en utilgivelig synd.
Deres synd var utilgivelig
7. Hvorfor kan det siges at nogle af Jesu religiøse modstanderes synd var utilgivelig?
7 Visse jødiske religiøse ledere der modstod Jesus, syndede med vilje. Deres synd var derfor utilgivelig. Skønt de så Guds hellige ånd virke gennem Jesus mens han gjorde godt og udførte mirakler, påstod disse gejstlige at han havde sin kraft fra Beelzebul, Satan Djævelen. Og dét på trods af at de kunne se ubestridelige vidnesbyrd om at Guds ånd var i virksomhed. Altså begik de en utilgivelig synd, for Jesus sagde: „Den der taler imod den hellige ånd, ham vil det ikke blive tilgivet, nej, hverken i denne tingenes ordning eller i den kommende.“ — Mattæus 12:22-32.
8. Hvorfor var Judas Iskariots synd utilgivelig?
8 Den synd Judas Iskariot begik var også utilgivelig. Han forrådte med vilje Jesus som kulmination på en hyklerisk og uærlig kurs. Da Judas for eksempel så Maria salve Jesus med kostbar olie spurgte han: „Hvordan kan det være at denne vellugtende olie ikke er blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?“ Apostelen Johannes tilføjer: „Dette sagde [Judas] imidlertid ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde pengekassen og plejede at tage det der blev lagt i den.“ Kort efter forrådte Judas Jesus for 30 sølvstykker. (Johannes 12:1-6; Mattæus 26:6-16) Sandt nok fik Judas bagefter samvittighedsnag og begik selvmord. (Mattæus 27:1-5) Men han blev ikke tilgivet, eftersom han ved sin vanemæssige selviske handlemåde og sit forræderi havde syndet imod den hellige ånd. Det var derfor meget betegnende at Jesus kaldte Judas for „undergangens søn“! — Johannes 17:12; Markus 3:29; 14:21.
Deres synder blev tilgivet
9. Hvorfor tilgav Gud Davids synd med Batseba?
9 Der er en stor kontrast mellem forsætlige synder og de synder Gud tilgiver. Lad os tage kong David af Israel som eksempel. Han begik utugt med Batseba, Urias’ hustru, og fik senere Joab til at arrangere det sådan at Urias døde i krig. (2 Samuel 11:1-27) Hvorfor viste Gud David barmhjertighed? Først og fremmest på grund af pagten om Riget, men også fordi David selv viste barmhjertighed og oprigtigt angrede. — 1 Samuel 24:4-7; 2 Samuel 7:12; 12:13.
10. Hvorfor tilgav Gud Peters grove synd?
10 Tænk også på apostelen Peter. Han syndede groft ved flere gange at fornægte Jesus. Hvorfor tilgav Gud Peter? I modsætning til Judas Iskariot havde Peter udført en ærlig tjeneste for Gud og Kristus. Denne apostel syndede på grund af kødets svaghed, og han angrede oprigtigt og „græd bitterligt“. — Mattæus 26:69-75.
11. Hvordan kan man definere „anger“, og hvad bør en person som føler ægte anger gøre?
11 De omtalte eksempler viser at selv når man begår alvorlige synder kan man opnå Jehova Guds tilgivelse. Men hvilken indstilling kræves der for at blive tilgivet? Ægte anger er af afgørende betydning hvis en vildfaren kristen skal opnå Guds tilgivelse. Anger defineres i Ordbog over det Danske Sprog som en „følelse af sorg eller smerte over en handling, et forhold . . . som man selv er skyld i og nu ønsker anderledes; det at fortryde noget“. Det vil bedrøve en oprigtigt angrende person at hans synd har bragt skam over Jehovas navn og givet hans organisation sorg og problemer. En angrende synder vil også frembringe den rette frugt, leve på en måde der stemmer med sindsændringen. (Mattæus 3:8; Apostelgerninger 26:20) Hvis han for eksempel har bedraget nogen, vil han tage skridt til at betale beløbet tilbage. (Lukas 19:8) En sådan angrende kristen har gode bibelske grunde til at tro at Jehova vil tilgive i rigt mål. Hvilke grunde?
Grunde til at stole på at Gud tilgiver
12. På hvilket grundlag bør en angrende person ifølge Salme 25:11 bede om tilgivelse?
12 En angrende overtræder kan tillidsfuldt bede om tilgivelse på grundlag af Jehovas navn. David bad: „For dit navns skyld, Jehova, må du tilgive min misgerning, for den er stor.“ (Salme 25:11) En sådan bøn vil sammen med anger over den skam man har bragt over Guds navn medvirke til at forhindre alvorlige synder i fremtiden.
13. Hvilken rolle spiller bønnen i forbindelse med Guds tilgivelse?
13 Jehova Gud besvarer inderlige bønner fra sine syndige men angrende tjenere. Jehova vendte for eksempel ikke det døve øre til David, som bad af hjertets oprigtighed efter at have indset hvor alvorligt han havde syndet i forbindelse med Batseba. Davids ord i Salme 51 beskriver mange bedendes følelser. Han trygler: „Vis mig din gunst, Gud, i din loyale hengivenhed. Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed. Vask mig grundigt ren for min misgerning, og rens mig for min synd. Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ — Salme 51:1, 2, 17.
14. Hvordan forsikrer Bibelen os om at Gud tilgiver dem der tror på Jesu genløsningsoffer?
14 Gud tilgiver dem der tror på Jesu genløsningsoffer. Paulus skriver: „Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser.“ (Efeserne 1:7) Tilsvarende skriver apostelen Johannes: „Mine småbørn, jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ — 1 Johannes 2:1, 2.
15. Hvad må en angergiven synder gøre for vedblivende at få gavn af Guds barmhjertighed?
15 Jehovas barmhjertighed giver en angrende overtræder grund til at tro at han kan blive tilgivet. Nehemias sagde: „Du er imidlertid en tilgivende Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed.“ (Nehemias 9:17; jævnfør Anden Mosebog 34:6, 7.) For fortsat at få gavn af Guds barmhjertighed må synderen naturligvis bestræbe sig for at overholde Guds lov. Salmisten sagde: „Måtte din barmhjertighed nå mig, så jeg kan blive i live; for jeg holder af din lov. Din barmhjertighed er stor, Jehova. Bevar mig i live ifølge dine domme.“ — Salme 119:77, 156.
16. Hvilken trøst ligger der i at Jehova tager vor syndige tilstand i betragtning?
16 At Jehova tager vor syndige tilstand i betragtning, er også en trøst for overtræderen og giver ham grund til at bede i tro på at Gud vil tilgive. (Salme 51:5; Romerne 5:12) Salmisten David gav følgende opmuntrende forsikring: „Han [Jehova Gud] har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger. For så høj som himmelen er over jorden, er hans loyale hengivenhed overvældende mod dem der frygter ham. Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:10-14) Ja, vor himmelske Fader er mere barmhjertig og medfølende end selv jordiske forældre.
17. På hvilken måde har det man hidtil har udrettet i Guds tjeneste betydning for tilgivelsen?
17 En angrende synder kan bede om tilgivelse i tillid til at Jehova ikke vil glemme den trofaste tjeneste han hidtil har udført. Nehemias anmodede ikke om tilgivelse for synd men sagde: „Min Gud, husk det til gunst for mig.“ (Nehemias 13:31) En angrende kristen kan finde trøst i ordene: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebræerne 6:10.
Hjælp fra de ældste
18. Hvad bør der gøres hvis en kristens synd har gjort ham åndeligt syg?
18 Hvis en kristen ikke føler sig værdig til at forblive i det åndelige paradis eller ikke er i stand til at bede fordi hans synd har gjort ham åndeligt syg, hvad kan han da gøre? „Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn,“ skriver disciplen Jakob, „og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ Ja, menighedens ældste kan bede med og for en angrende trosfælle i håb om at han må genvinde sin åndelige sundhed. — Jakob 5:14-16.
19. Hvad må en udstødt gøre for at blive tilgivet og genoptaget?
19 Selv hvis et dømmende udvalg udstøder en synder der ikke angrer, har han ikke nødvendigvis begået en utilgivelig synd. For at blive tilgivet og genoptaget må han imidlertid ydmygt adlyde Guds love, frembringe frugter der stemmer med sindsændringen og anmode de ældste om genoptagelse. Efter at en der levede utugtigt var blevet udstødt af menigheden i det gamle Korinth, skrev Paulus: „Denne irettesættelse givet af flertallet er tilstrækkelig for et sådant menneske, så at I nu tværtimod frit skal tilgive og trøste ham, for at han ikke på en eller anden måde skal blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse. Derfor tilskynder jeg jer til at bekræfte jeres kærlighed til ham.“ — 2 Korinther 2:6-8; 1 Korinther 5:1-13.
Gud giver styrke
20, 21. Hvad kan måske være en hjælp hvis man frygter for at Gud ikke har tilgivet ens synd?
20 Hvis dårligt helbred eller stress fremkalder frygt for at man har begået en utilgivelig synd, kan det være at tilstrækkelig hvile og søvn vil få én til at se lysere på tingene. Man bør imidlertid især huske Peters ord: „Kast samtidig al jeres bekymring på [Gud], for han tager sig af jer.“ Og lad aldrig Satan gøre dig mismodig, for Peter tilføjer: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge. Stå ham imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden. Men efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud . . . selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ — 1 Peter 5:6-10.
21 Hvis du er angergiven men har frygtet for at du har begået en utilgivelig synd, så husk at Guds veje er vise, retfærdige og kærlige. Bed derfor til ham i tro. Bliv ved at tage imod den åndelige føde han tilvejebringer gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Kom sammen med dine trosfæller og deltag regelmæssigt i den kristne tjeneste. Dette vil styrke din tro, og du vil ikke længere ængstes for at have begået en utilgivelig synd.
22. Hvad vil vi komme ind på i næste artikel?
22 De der lever i det åndelige paradis kan hente trøst i visheden om at Jehova tilgiver i rigt mål. Men deres liv er ikke helt uden trængsler. Måske er de nedtrykte fordi en i familien er død eller en kær ven er alvorligt syg. Som vi skal se hjælper og leder Jehova i sådanne og andre situationer sit folk ved hjælp af sin hellige ånd.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilke beviser er der for at Jehova ’tilgiver i rigt mål’?
◻ Hvilken synd er der ingen tilgivelse for?
◻ Under hvilke omstændigheder bliver synder tilgivet?
◻ Hvorfor kan angrende overtrædere regne med at Gud tilgiver?
◻ Hvilken hjælp kan angrende overtrædere hente?
[Illustration på side 10]
Ved du hvorfor David og Peter, men ikke Judas Iskariot, blev tilgivet?
[Illustration på side 12]
Støtte fra menighedens ældste kan i høj grad hjælpe en kristen åndeligt