Kræver Gud at man skal bekende sine synder?

Det er stadig en del af mange kirkers praksis og gudsdyrkelse at man bekender sine synder for en præst. Men er det overhovedet relevant eller endog nødvendigt at skrifte i vore dages frisindede og tolerante samfund?

DER er delte meninger om dette spørgsmål. I den canadiske avis National Post indrømmer en der udtaler sig til avisen, at mens det på den ene side er svært at fortælle andre hvad man har gjort forkert, så „er der noget utroligt befriende ved at nogen lytter til en, beder sammen med en og fortæller en hvad man skal gøre“. I modsætning hertil citeres en mand i bogen Bless Me, Father, for I Have Sinned (Velsign mig, Fader, for jeg har syndet) for at sige: „At skrifte er et af de mest følelsesmæssigt ødelæggende ritualer Kirken har. Det fastholder folk i en neurotisk angst.“ Hvad siger Bibelen om dette emne?

Hvad Bibelen siger

I Guds lov til nationen Israel finder vi specifikke instrukser om hvilken fremgangsmåde man skulle følge når en person havde syndet. For eksempel skulle en der havde syndet mod sin næste eller havde brudt en af Guds love, bekende sin synd for en udnævnt præst af Levis stamme, som derefter ville skaffe soning for ham ved at bringe Gud et offer for at opnå tilgivelse for hans synd. — 3 Mosebog 5:1-6.

Flere hundrede år senere blev David irettesat af profeten Natan fordi han havde syndet. Hvordan reagerede David? Han bekendte straks: „Jeg har syndet mod Jehova.“ (2 Samuel 12:13) Han bønfaldt også Gud om at vise ham sin gunst. Hvad resulterede det i? David skrev senere: „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“ — Salme 32:5; 51:1-4.

I den kristne menighed var det i det første århundrede stadig et krav fra Guds side at man bekendte sine synder. Jakob, Jesu halvbroder og en af de ledende mænd i menigheden i Jerusalem, tilskyndede sine trosfæller: „Bekend derfor åbent jeres synder for hinanden og bed for hinanden, for at I kan blive helbredt.“ (Jakob 5:16) Hvilke synder skal kristne bekende, og til hvem skal de gøre det?

Hvad skal kristne bekende?

Vi er som ufuldkomne mennesker tilbøjelige til at handle tankeløst eller at misbruge tungen og således synde mod hinanden. (Romerne 3:23) Betyder det at vi må bekende hver eneste overtrædelse vi begår, til en bestemt, udnævnt myndighedsperson?

Selvom Gud betragter hver eneste synd som en krænkelse mod ham, tager han hensyn til de svage sider vi har på grund af den nedarvede ufuldkommenhed. Ja, salmisten erkendte: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå? For hos dig er tilgivelsen, for at du må blive frygtet.“ (Salme 130:3, 4) Hvad bør vi da gøre hvis vi, måske utilsigtet, fejler eller synder mod andre? Husk at den bøn Jesus lærte sine disciple at bede, indeholder denne anmodning: „Tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også selv enhver som står i gæld til os.“ (Lukas 11:4) Ja, hvis vi henvender os til Gud og beder ham om tilgivelse i Jesu navn, vil han tilgive os. — Johannes 14:13, 14.

Læg mærke til at Jesus tog den betingelse med at vi, for selv at blive tilgivet, også skal tilgive enhver som „står i gæld til os“. Apostelen Paulus mindede sine trosfæller om at de skulle ’være venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet de frit tilgav hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet dem’. (Efeserne 4:32) Når vi tilgiver andre deres fejl, har vi god grund til at forvente at Gud vil tilgive os vores fejl.

Men hvordan forholder det sig med alvorlige synder som bevidst at lyve, at stjæle, begå umoralitet, være forfalden til alkohol og så videre? Enhver der begår sådanne synder, bryder Guds love og synder derfor mod Gud. Skal sådanne synder bekendes?

Hvem skal man bekende sine synder for?

Gud har ikke givet mennesker myndighed til at tilgive synder der bliver begået mod ham; det er kun Gud selv der kan tilgive. I Bibelen står der klart og tydeligt: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ (1 Johannes 1:9) Men hvem skal man bekende sådanne synder for?

Eftersom kun Gud kan tilgive, må man bekende sine synder for ham. Det var det David gjorde. Men hvad er forudsætningen for at få sine synder tilgivet? Bibelen siger: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter.“ (Apostelgerninger 3:19) Ja, en betingelse for at man bliver tilgivet, er ikke blot at indse og bekende at man har begået en synd, men også at være villig til at ophøre med sin forkerte handlemåde. Det er ofte svært at tage dette sidste skridt. Men der er hjælp at hente.

Husk føromtalte ord af disciplen Jakob: „Bekend derfor åbent jeres synder for hinanden og bed for hinanden, for at I kan blive helbredt.“ Jakob tilføjede: „En retfærdigs bøn har megen kraft, når den er i virksomhed.“ (Jakob 5:16) ’En retfærdig’ kan være en af „menighedens ældste“, som Jakob formulerede det i vers 14. I den kristne menighed er der udnævnt mænd som i åndelig forstand er „ældste“, og som kan hjælpe dem der ønsker at opnå Guds tilgivelse. Sådanne ældste kan ikke give syndsforladelse, for intet menneske har myndighed til at tilgive sin næste for at have begået en synd mod Gud.a De er ikke desto mindre åndeligt kvalificerede til at irettesætte en der har gjort sig skyldig i en alvorlig synd, og få vedkommende på rette spor ved at hjælpe ham til at indse alvoren af hans synd og behovet for at angre den. — Galaterne 6:1.

Hvorfor skal man bekende sine synder?

Hvis en person har begået en synd, hvad enten den er alvorlig eller ej, så har vedkommende skadet sit forhold til sin næste og til Gud. Som følge deraf kan han eller hun føle sig ængstelig eller ilde til mode. Det er fordi samvittigheden som Skaberen har udstyret os med, rører på sig. (Romerne 2:14, 15) Hvad kan vi gøre?

Lad os igen se i Jakobs Brev, hvor vi finder disse opmuntrende ord: „Er nogen iblandt jer [åndeligt] syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ — Jakob 5:14, 15.

Her ser vi igen at det er de ældste som skal tage sig af hjordens behov. Det skal de ikke blot gøre ved at lytte til bekendelse af en synd. Eftersom åndelig sygdom spiller ind, skal der gøres noget for at ’den sløje kan blive rask’. Jakob nævner to ting man kan gøre.

Den ene har at gøre med at de ældste skal ’indgnide ham eller hende med olie’. Det sigter til den helbredende kraft Guds ord har. Paulus forklarer at „Guds ord er levende og virkende . . . og kan bedømme hjertets tanker og hensigter“, altså nå dybt ind i en persons sind og hjerte. (Hebræerne 4:12) Ved dygtig brug af Bibelen kan ældste hjælpe den der er åndeligt syg, til at forstå årsagen til problemet og tage de nødvendige skridt til at rette det der er forkert i Guds øjne.

Den anden har at gøre med „troens bøn“. Selvom de ældstes bønner ikke ændrer Guds udøvelse af retfærdighed, har disse bønner betydning i Guds øjne. Gud er ivrig efter at tilgive synd på grundlag af Kristi genløsningsoffer. (1 Johannes 2:2) Han er villig til at hjælpe enhver synder der oprigtigt angrer, og som gør „gerninger der stemmer med sindsændringen“. — Apostelgerninger 26:20.

Den vigtigste grund til at bekende en synd — hvad enten den er begået mod et medmenneske eller mod Gud — er at opnå et godkendt forhold til Gud. Jesus tilkendegav at vi først må løse enhver uoverensstemmelse vi har med vores næste, og slutte fred med vedkommende før vi kan tilbede Gud med en god samvittighed. (Mattæus 5:23, 24) Ordsprogene 28:13 siger: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.“ Når vi ydmyger os for Jehova og beder om tilgivelse, vil vi opnå hans gunst og til sin tid blive ophøjet. — 1 Peter 5:6.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 23]

Gud vil se gennem fingre med vores fejl og tilgive os hvis vi henvender os til ham og beder om tilgivelse i Jesu navn

[Illustration på side 24]

Den vigtigste grund til at bekende en synd er at opnå et godkendt forhold til Gud