Resultater af forkyndelsen — „Markerne ... er hvide til høst“

 1, 2. (a) Hvorfor er disciplene forvirrede? (b) Hvilken slags høstarbejde taler Jesus om?

DISCIPLENE er forvirrede. Jesus har lige sagt: „Løft jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst.“ De stirrer i den retning Jesus angiver med sine gestus, men de eneste marker de kan se, er ikke hvide, men grønne — den farve byg har når den lige er begyndt at spire. ’Hvilken høst?’ tænker de sikkert. ’Der vil jo gå flere måneder før høsten finder sted.’ — Joh. 4:35.

² Men Jesus taler ikke om en bogstavelig høst. Han benytter i stedet lejligheden til at lære sine disciple to vigtige ting vedrørende åndeligt høstarbejde — altså en høst af mennesker. Hvilke to ting drejer det sig om? Lad os se på detaljerne i beretningen for at få svar på det spørgsmål.

 3. (a) Hvad var det muligvis der fik Jesus til at sige: „Markerne ... er hvide til høst“? (Se fodnoten). (b) Hvordan forklarede Jesus det han sagde?

³ Jesu samtale med disciplene fandt sted i slutningen af år 30 i nærheden af den samaritanske by Sykar. Mens disciplene gik ind i byen, blev Jesus tilbage ved en brønd. Her fortalte han en kvinde nogle sandheder af åndelig art, og hun forstod hurtigt betydningen af det han lærte hende. Da disciplene vendte tilbage til Jesus, skyndte kvinden sig ind til byen for at fortælle folk om de forbløffende ting hun havde hørt. Hendes beretning vakte stor interesse, og mange skyndte sig ud til brønden for at møde Jesus. Måske var det på det tidspunkt — mens Jesus så ud over markerne og i det fjerne kunne se en gruppe samaritanere — at han sagde: „Løft jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst.“a For at forklare at han ikke talte om en bogstavelig, men om en åndelig høst, tilføjede Jesus: „Den der høster ... samler frugt til evigt liv.“ — Joh. 4:5-30, 36.

 4. (a) Hvilke to lektioner gav Jesus sine disciple angående høstarbejdet? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

⁴ Hvilke to vigtige lektioner gav Jesus sine disciple angående det åndelige høstarbejde? For det første: Arbejdet haster. Hans udtalelse om at „markerne ... er hvide til høst“, var en opfordring der skulle motivere hans disciple til handling. For at understrege over for disciplene hvor meget arbejdet hastede, fortsatte Jesus: „Allerede nu får den der høster, løn.“ Ja, høsten var allerede begyndt — der var ingen tid at spilde! For det andet: Arbejderne er glade. De der sår, og de der høster, vil ’fryde sig sammen’, sagde Jesus. (Joh. 4:35b, 36) Ligesom Jesus selv må have glædet sig over at „mange af samaritanerne fra den by [fik] tro på ham“, ville hans disciple erfare stor glæde under deres helhjertede deltagelse i høstarbejdet. (Joh. 4:39-42) Denne beretning fra det første århundrede har særlig betydning for os, eftersom den kaster lys over det der sker i dag under det største åndelige høstarbejde nogen sinde. Hvornår begyndte denne nutidige høst? Hvem tager del i den? Hvilke resultater er blevet nået?

 5. Hvem fører an i det globale høstarbejde, og hvordan fremgår det af Johannes’ syn at arbejdet haster?

⁵ I et syn som apostlen Johannes fik, afslører Jehova at han har betroet Jesus at føre an i en global indhøstning af mennesker. (Læs Åbenbaringen 14:14-16). I dette syn bliver Jesus skildret med en krone på sit hoved og en segl i sin hånd. Den „guldkrone [Jesus har] på sit hoved“, bekræfter at han er den herskende konge. At han har „en skarp segl i sin hånd“, bekræfter at han er høstarbejder. Når Jehova gennem en engel siger at „jordens høst er fuldmoden“, understreger det at arbejdet haster. Ja, „timen er kommet til at høste“ — der er ingen tid at spilde! Efter at Gud har givet Jesus befalingen: „Gå i gang med din segl“, adlyder han og går i gang med at høste. Og jorden — det vil sige de mennesker der bor på jorden — bliver høstet. Dette spændende syn minder os endnu en gang om at „markerne ... er hvide til høst“. Hjælper dette syn os til at afgøre hvornår den globale høst begyndte? Ja!

 6. (a) Hvornår begyndte „høsttiden“? (b) Hvornår begyndte det egentlige høstarbejde, altså „jordens høst“? Forklar.

⁶ Eftersom Jesus, der fører an i høstarbejdet, bærer en krone (vers 14) i det syn Johannes beskriver i Åbenbaringens fjortende kapitel, må hans indsættelse som konge i 1914 allerede have fundet sted. (Dan. 7:13, 14) Et stykke tid efter får Jesus befaling om at gå i gang med høsten (vers 15). I Jesu lignelse om indhøstningen af hveden sker begivenhederne i den samme rækkefølge. Her siger Jesus: „Høsten er en afslutning på en tingenes ordning.“ Høsttiden og afslutningen på denne tingenes ordning begyndte altså på samme tid — i 1914. Senere „i høsttiden“ begyndte den egentlige høst. (Matt. 13:30, 39) Når vi i dag ser tilbage på den tid — med det bedre overblik det giver os — forstår vi at høsten kom i gang nogle år efter at Jesus begyndte at herske som konge. Inden da, i perioden fra 1914 til begyndelsen af 1919, foretog Jesus et renselsesarbejde blandt sine salvede disciple. (Mal. 3:1-3; 1 Pet. 4:17) Derefter, i 1919, begyndte „jordens høst“. Og uden tøven brugte Jesus den nyudnævnte trofaste træl til at få brødrene til at indse hvor presserende forkyndelsesarbejdet var. Lad os se hvad der skete.

 7. (a) Hvilken undersøgelse hjalp vores brødre til at se at forkyndelsesarbejdet hastede? (b) Hvad blev vores brødre ansporet til at gøre?

⁷ I Vagt-Taarnet for oktober 1920 stod der: „Det synes at fremgaa klart af en Undersøgelse af Bibelen, at der er skænket Menigheden et stort Privilegium med Hensyn til at forkynde et Budskab om Riget.“ For eksempel hjalp Esajas’ profetiske ord brødrene til at indse at den gode nyhed om Riget skulle forkyndes i hele verden. (Es. 49:6; 52:7; 61:1-3) Hvordan et sådant arbejde skulle kunne gennemføres, vidste de ikke, men de havde tillid til at Jehova ville bane vejen for dem. (Læs Esajas 59:1). Som følge af dette klarere syn på vigtigheden af forkyndelsesarbejdet blev vores brødre ansporet til at optrappe deres indsats i forkyndelsen. Hvordan reagerede de?

 8. Hvilke to faktorer i forbindelse med forkyndelsesarbejdet fik vores brødre forståelse af i 1922?

⁸ Vagttaarnet for februar 1922 oplyste: „Det har været det bedste Aar af alle; flere Mennesker har hørt Sandhedsbudskabet i 1921 end i noget tidligere Aar.“ Og bladet tilføjede: „Der er endnu meget, som skal udrettes. ... Lad os da gøre det med et glad Hjerte.“ Læg mærke til hvordan brødrene havde fået fat i de samme to vigtige faktorer i forbindelse med forkyndelsen som Jesus lagde vægt på over for sine apostle: Arbejdet haster, og arbejderne er glade.

 9. (a) Hvad stod der i Vagttaarnet for 1955 om høstarbejdet, og hvorfor? (b) Hvilken verdensomspændende vækst i antallet af forkyndere har fundet sted i løbet af de sidste 50 år? (Se diagrammet „Verdensomspændende vækst“).

⁹ I løbet af 1930’erne, efter at brødrene havde fået forståelsen af at de andre får ville reagere positivt på budskabet om Riget, blev forkyndelsen yderligere intensiveret. (Es. 55:5; Joh. 10:16; Åb. 7:9) Hvad blev resultatet? Antallet af dem der forkyndte Rigets budskab, voksede fra 41.000 i 1934 til 500.000 i 1953! Vagttaarnet for 1. marts 1955 konkluderede med rette: „Det er Jehovas ånd og hans ords kraft, som har fuldført dette store verdensomspændende høstarbejde.“b — Zak. 4:6.

10, 11. Hvilke aspekter i forbindelse med væksten bliver understreget i lignelsen om sennepsfrøet?

¹⁰ I sine lignelser om Riget forudsagde Jesus i et levende sprog resultatet af høstarbejdet. Lad os se på lignelsen om sennepsfrøet og lignelsen om surdejen. Vi vil især fokusere på hvordan lignelserne er blevet opfyldt i endens tid.

¹¹ Lignelsen om sennepsfrøet. En mand planter et sennepsfrø i sin mark. Frøet spirer og bliver til et træ som himlens fugle kan tage bolig i. (Læs Mattæus 13:31, 32). Hvilke aspekter i forbindelse med væksten bliver understreget i denne lignelse? (1) Omfanget af væksten er forbløffende. „Det mindste af alle frø“ bliver til et træ med „store grene“. (Mark. 4:31, 32) (2) Væksten er sikker. „Når [frøet] er sået kommer det op.“ Jesus siger ikke: „Måske kommer det op.“ Nej, ifølge Jesus „kommer det op“. Væksten er ikke til at standse. (3) Det voksende træ virker tiltrækkende og kan fungere som bolig. „Himmelens fugle kommer“ og tager „bolig i dets skygge“. Hvordan kan disse tre aspekter overføres på nutidens åndelige høst?

12. Hvordan kan lignelsen om sennepsfrøet overføres på nutidens høst? (Se også diagrammet „Voksende antal bibelstudier“).

¹² (1) Omfanget af væksten: Lignelsen fremhæver den voksende udbredelse af Rigets budskab og den kristne menigheds vækst. Siden 1919 er flittige høstarbejdere blevet indsamlet i den genoprettede kristne menighed. I begyndelsen var der kun få arbejdere, men antallet voksede hurtigt. I virkeligheden har denne vækst fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag været exceptionel. (Es. 60:22) (2) Væksten er sikker: Den kristne menigheds vækst har ikke været til at stoppe. Uanset hvor mange lag klippelignende modstand Guds fjender har anbragt oven på det lille frø, er væksten fortsat — alle hindringer er blevet ryddet af vejen. (Es. 54:17) (3) Bolig: „Himmelens fugle“ som tager bolig i træet, repræsenterer mange millioner retsindige mennesker fra omkring 240 lande der har reageret positivt på Rigets budskab ved at blive en del af den kristne menighed. (Ez. 17:23) Menigheden virker forfriskende på dem; den giver dem åndelig føde og yder dem beskyttelse. — Es. 32:1, 2; 54:13.

13. Hvilke aspekter ved væksten bliver understreget i lignelsen om surdejen?

¹³ Lignelsen om surdejen. En kvinde kommer surdej i noget hvedemel, og den gennemsyrer hele dejen. (Læs Mattæus 13:33). Hvilke aspekter af vækst bliver understreget i denne lignelse? Lad os se på to af dem. (1) Vækst giver forandring. Surdejen spredte sig „indtil det hele var gennemsyret“. (2) Væksten er gennemtrængende eller omsiggribende. Surdejen gennemsyrer alle de „tre store mål hvedemel“ — hele dejen. Hvordan kan disse to aspekter overføres på nutidens åndelige høst?

14. Hvordan kan lignelsen om surdejen overføres på nutidens høst?

¹⁴ (1) Forandring: Surdejen repræsenterer Rigets budskab, og hvedemelet repræsenterer menneskeheden. Når surdej blandes i mel, forandres melet, og tilsvarende forandrer Rigets budskab menneskers hjerte når de tager imod budskabet. (Rom. 12:2) (2) Omsiggribende: At surdejen breder sig, er et billede på udbredelsen af Rigets budskab. Surdej trænger gennem en dej til den har gennemsyret det hele. På tilsvarende måde har Rigets budskab spredt sig „til jordens fjerneste egne“. (Apg. 1:8) Dette aspekt af lignelsen viser også at Rigets budskab vil sprede sig til lande hvor vores arbejde er underlagt forbud, til trods for at vores forkyndelsesaktiviteter måske stort set går ubemærket hen i de dele af verden.

15. Hvordan er det der står i Esajas 60:5, 22, gået i opfyldelse? (Se også rammerne „Jehova har gjort det muligt“ og „Hvordan ’den ringeste’ er blevet til ’en mægtig nation’“).

¹⁵ Omkring 800 år før Jesus fortalte disse lignelser, forudsagde Jehova i et uforglemmeligt sprog gennem Esajas hvor stort et omfang nutidens åndelige høst ville få, og hvilken glæde dette høstarbejde ville give anledning til.c Jehova beskriver at folk „fra det fjerne“ strømmer til hans organisation. Henvendt til en „kvinde“, som i dag repræsenteres af den salvede rest på jorden, siger Jehova: „Du [vil] se det og stråle, og dit hjerte skal bæve og svulme, for til dig vender havets velstand sig; nationernes forråd kommer til dig.“ (Es. 60:1, 4, 5, 9) Og hvor er det sandt! De der har tjent Jehova i mange år, stråler virkelig af glæde når de ser hvordan antallet af forkyndere af Riget i deres land er vokset fra nogle få til mange tusind.

16, 17. Hvad er en af grundene til at ’den der sår, og den der høster, fryder sig sammen’? (Se også rammen „Hvordan to traktater gjorde dybt indtryk på to personer i Amazonas“).

¹⁶ Du husker sikkert at Jesus sagde til sine apostle: „Den der høster ... samler frugt til evigt liv, så at den der sår og den der høster, sammen kan fryde sig.“ (Joh. 4:36) Hvordan ’fryder vi os sammen’ i det globale høstarbejde? På flere måder. Lad os se på tre af dem.

¹⁷ For det første glæder vi os over at se Jehovas engagement i arbejdet. Når vi forkynder Rigets budskab, sår vi sæden. (Matt. 13:18, 19) Når vi hjælper nogle til at blive Kristi disciple, høster vi frugten af arbejdet. Og vi føler alle sammen stor glæde når vi med beundring ser hvordan Jehova sørger for at Rigets sæd „spirer og bliver høj“. (Mark. 4:27, 28) Noget af den sæd vi sår, spirer først senere og bliver høstet af andre. Måske har du haft en oplevelse der minder om noget en søster ved navn Joan har erfaret. Joan, der blev døbt for 60 år siden, har sagt: „Jeg har mødt folk som har fortalt at jeg såede et sædekorn i deres hjerte da jeg forkyndte for dem for mange år siden. Uden mit vidende var der senere andre Jehovas Vidner der studerede Bibelen med dem og hjalp dem til at blive Jehovas tjenere. Jeg glæder mig over at det jeg såede, er vokset og senere blevet høstet.“ — Læs 1 Korinther 3:6, 7.

18. Hvilken grund til glæde er omtalt i Første Korintherbrev 3:8?

¹⁸ For det andet kan vi blive ved med at være glade arbejdere når vi husker Paulus’ ord: „Hver vil få sin egen løn efter sit eget arbejde.“ (1 Kor. 3:8) Lønnen bliver givet efter det arbejde man har udført, ikke efter de resultater arbejdet har givet. Den forsikring kan være til stor opmuntring for dem der forkynder i områder hvor forkyndelsen kun giver få positive resultater. Set med Guds øjne er ethvert Vidne som deltager helhjertet i arbejdet med at så, med til at ’bære megen frugt’, og han eller hun har derfor grund til at glæde sig. — Joh. 15:8; Matt. 13:23.

19. (a) Hvordan har Jesu profeti i Mattæus 24:14 noget med vores glæde at gøre? (b) Hvad bør vi huske til trods for at det måske ikke lykkes for os personligt at gøre disciple?

¹⁹ For det tredje glæder vi os over at vores arbejde opfylder en profeti. Tænk på det svar Jesus gav sine apostle da de stillede ham spørgsmålet: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Jesus sagde at en del af tegnet ville være et verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Talte han om arbejdet med at gøre disciple? Nej. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd.“ (Matt. 24:3, 14) Forkyndelsen af Riget — det at sæden bliver sået — er altså en del af tegnet. Når vi forkynder den gode nyhed, gør vi os derfor klart at selvom det ikke lykkes os at gøre disciple, så lykkes det os at aflægge „et vidnesbyrd“.d Ja, uanset hvordan folk reagerer, er vi med til at opfylde Jesu profeti, og vi har også det privilegium at være „Guds medarbejdere“. (1 Kor. 3:9) Vi har bestemt god grund til at glæde os!

20, 21. (a) Hvordan er ordene i Malakias 1:11 gået i opfyldelse? (b) Hvad er du besluttet på at gøre i forbindelse med høstarbejdet, og hvorfor?

²⁰ I det første århundrede hjalp Jesus sine apostle til at se at høstarbejdet hastede. Fra 1919 og frem har Jesus hjulpet sine nutidige disciple til at få den samme forståelse. Guds tjenere har reageret ved at intensivere deres arbejde. Det har vist sig at høstarbejdet er umuligt at stoppe. Som forudsagt af profeten Malakias bliver forkyndelsen i dag udført „fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned“. (Mal. 1:11) Ja, fra solopgang til solnedgang — fra øst til vest, uanset hvor de befinder sig på jorden — arbejder de der sår, og de der høster, sammen, og de glæder sig sammen. Og fra solopgang til solnedgang — hele dagen fra morgen til aften — arbejder de i bevidstheden om at forkyndelsen haster.

²¹ Når vi ser omkring 100 år tilbage og kan se hvordan en lille gruppe af Guds trofaste tjenere er vokset til „en mægtig nation“, får det bestemt vores hjerte til at „bæve og svulme“ af glæde. (Es. 60:5, 22) Lad vores glæde og kærlighed til Jehova, „høstens Herre“, tilskynde hver enkelt af os til fortsat at gøre hvad vi kan for at fuldføre det største høstarbejde nogen sinde. — Luk. 10:2.