Kapitel 2
Kan mennesker indføre varig fred og sikkerhed?
1. Hvilke spørgsmål må vi stille, og hvorfor?
HVIS et håb skal have nogen betydning, må det bygge på realiteter, på sandhed. Falske forhåbninger gør kun folk blinde for realiteterne, for virkeligheden. Vi må derfor spørge: Forstår vi klart hvor store problemer det i grunden er der skal løses for at der kan komme virkelig fred og sikkerhed? Erkender vi hvor alvorlig situationen er blevet, hvor meget det haster med at løse problemerne? Er der noget som tyder på at menneskene kan magte den umådelige opgave?
2, 3. (a) Hvorfor er det endnu mere presserende at søge fred og sikkerhed i dag? (b) Hvad er livet på jorden også truet af?
2 I årtusinder har menneskene søgt at skabe varig fred og sikkerhed, men uden held. Nu er situationen imidlertid kritisk, på grund af atomkrigsfaren. En rapport fra Canada advarer: „Der kan ikke være tale om at vinde en atomkrig, for eftervirkningerne vil være så forfærdende at de overlevende vil misunde de døde.“3 Astronomen Carl Sagan forklarer hvorfor det vil være sådan: „Der er nu opstillet over 50.000 kernevåben, . . . nok til at udslette en million Hiroshimaer.“ Han tilføjer: „Der er næppe nogen tvivl om at vor verdensomfattende civilisation ville blive tilintetgjort.“4
3 Foruden dette trues livet på jorden af den verdensomfattende forurening af jorden, vandet og luften, og af befolkningseksplosionen med dens følger i form af sult, sygdom og social uro.
4. Hvordan er menneskehedens situation i dag blevet beskrevet?
4 Om de forskellige trusler som menneskeheden nu står over for, siger et fredsinstitut i Norge: „Den internationale situation er i dag kendetegnet af en dybtgående krise inden for næsten alle menneskelige virkefelter: økonomisk og socialt, politisk og militært, åndeligt og moralsk.“ Instituttet tilføjer: „Volden er i stigning og magtanvendelse som politisk og diplomatisk redskab er blevet almindelig udbredt. . . . Balancen mellem fred og krig bliver mere og mere usikker.“5 Hvor bærer det hen? FNs generalsekretær advarer: „Vi er faretruende nær ved et nyt internationalt anarki.“6
En verden uden krig ved menneskers bestræbelser?
5. Hvad viser historien med hensyn til om mennesker kan gøre ende på krig?
5 Er der nogen grund til at tro at mennesker kan gøre ende på krig? Ser man på historien, har der kun været nogle få år nu og da hvor jorden har været helt uden krig. Alene her i det 20. århundrede er omkring 100 millioner mennesker blevet dræbt i krig! Hverken Folkeforbundet eller De forenede Nationer har været i stand til at forhindre dette blodbad.
6. Er frygten for en atomkrig et solidt grundlag at bygge freden på?
6 Men vil frygten for at blive udslettet af kernevåben ikke ændre dette? Blev der ikke skabt tilstrækkelig frygt for kernevåben i 1945 da to japanske byer blev udslettet med atombomber? Åbenbart ikke, for siden har man fremstillet langt kraftigere kernevåben, og lagrene er vokset til det tusinddobbelte. Og blot siden 1945 er skønsmæssigt 35.000.000 mennesker blevet dræbt i krige og opstande i mere end 100 lande. I et enkelt år for nylig var 45 lande inddraget i konflikter!7 Nej, frygten for kernevåben har ikke gjort ende på krig.
7. Er nedrustningsaftaler og fredstraktater en garanti for varig fred?
7 Nationerne underskriver ganske vist nedrustningsaftaler og fredstraktater, og det vil de uden tvivl blive ved med. I århundredernes løb er der blevet underskrevet i tusindvis af den slags overenskomster. Men hver gang krigsstemningen er blevet stærk nok, har disse aftaler alligevel vist sig at være fuldstændig værdiløse. De forenede Nationer har heller ikke kunnet standse krig, for selv om næsten alle lande i dag er medlemmer af FN, ignorerer de med overlæg dets afgørelser. Er det da realistisk at tro at fremtidige verdensledere vil holde deres ord bedre end de fortidige?
8. Hvad har Bibelen forudsagt om menneskets evne til at indføre varig fred?
8 Bibelen er derimod helt på linje med det vi lærer af historien. Den tilskynder os ikke til at fæste lid til menneskers fredsbestræbelser. Nej, den har for længe siden forudsagt at menneskene aldrig vil kunne indføre varig fred. Den har i forvejen advaret om at der lige før enden på den nuværende verdensordning ville ske en optrapning af krige og uroligheder over hele jorden, idet ’nation ville rejse sig mod nation og rige mod rige’. (Lukas 21:9, 10, 31; Åbenbaringen 6:1-4) Disse profetier er blevet opfyldt af verdensbegivenhederne siden 1914. I stedet for at vække falske forhåbninger erklærer Bibelen derfor, som sandt er, at „menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.
Kan mennesker gøre noget ved befolkningseksplosionen?
9-11. (a) Hvor hurtigt vokser jordens befolkning? (b) Hvad lider mange mennesker under?
9 Jordens befolkning nåede den første milliard i det 19. århundrede. Nu er den på omkring fem milliarder,8 og hver ny milliard nås hurtigere og hurtigere. Hvert år føjes der omkring 90 millioner mennesker til! Og det meste af denne tilvækst forekommer i områder der i forvejen er stærkt plaget af sult, sygdom og fattigdom. Det er ikke uden grund man kalder det en befolkningseksplosion. Avisen The New York Times siger: „Det er lige så sandsynligt at store dele af jorden vil blive forvandlet til ørken af den ukontrollable befolkningstilvækst og fattigdom, som at det vil ske ved et atomragnarok.“9
10 Om hungersnøden i verden siger bladet Time: „Hungerproblemet er i dag helt anderledes end det var før i tiden . . . Nu er der, år efter år, så lidt mad i store dele af verden at hele 25% af jordens befolkning er sulten eller underernæret.“10 En rapport anslår at der hvert år dør 11 millioner spædbørn før deres første fødselsdag på grund af sygdom og underernæring.
11 Den samme rapport siger: „Mindst hvert femte menneske lever i yderste fattigdom, en armod så dyb at det er tavst folkemord.“11 Og dette, bemærker avisen The Toronto Star, sker efter at en verdensfødevarekonference i Rom for over ti år siden „lovede at inden der var gået ti år ville intet barn gå sultent i seng, ingen familie ængstes for hvor maden skulle komme fra den næste dag, og intet menneskes fremtid være hæmmet af underernæring“.12 Hvor hule har sådanne løfter ikke været! Virkeligheden er som vi læser i den engelske avis Guardian: „Verden er på randen af menneskelig katastrofe . . . Hele kontinenter har set deres fremtidshåb forsvinde.“13
12. Ville en nedskæring af militærudgifterne løse problemet?
12 Problemet skyldes ikke i første række jorden, men de styrende og befolkningerne og deres indstilling. For eksempel bruger man nu omkring 10 billioner kroner om året til krigsvåben mens millioner af mennesker sulter. Men selv om den vældige militære oprustning blev opgivet, ville verdens forskelligartede økonomiske systemer alligevel modarbejde enhver virkelig løsning af problemet. Selv om der er levnedsmidler nok, er profitbegær tit skyld i at de ikke kommer ud til dem der har brug for dem. Nogle steder bliver landmænd betalt for ikke at dyrke visse afgrøder fordi en overproduktion ville presse priserne for langt ned. Når der har været overskud, er store mængder fødevarer endda blevet destrueret.
13. Har Bibelen ret i det den forudsiger om forholdene ved verdens ende?
13 På trods af alle videnskabelige fremskridt har det moderne samfund altså ikke været i stand til at afværge de forhold Bibelen har profeteret om. Den har netop forudsagt at der ved „afslutningen på tingenes ordning“ ville være svære „tilfælde af hungersnød“. — Mattæus 24:3, 7; Åbenbaringen 6:5-8.
Kan menneskene slutte fred med jorden?
14-16. Hvor alvorligt er forureningsproblemet?
14 I årtier har menneskene behandlet den jord de bor på, som om de var i krig med den, med det resultat at giftige affaldsstoffer nu har hobet sig op i vandet, luften og jorden. The Toronto Star har bragt følgende overskrift: „Forureningen bringer jorden i fare.“ I artiklen hed det: „Planeten Jorden er udsat for et dødbringende angreb. Og angriberen er mennesket.“ Det blev nævnt at „giftstofferne fra menneskets fremskridt“ nu truer selve dets eksistens, og at „videnskabsmænd anser miljøødelæggelsen for fuldt ud lige så alvorlig som atomkrigstruslen“.14
15 Om De forenede Stater siger bladet Discover: „Farlige kemikalier og metaller som siver ned i jorden, truer landets grundvandsreserver. Nogle hydrologer er bange for at en fjerdedel allerede nu er så ødelagt at de ikke står til at redde.“15 The Observer siger at „det meste af Englands drikkevand“ er kemisk forurenet.16 Og New Scientist oplyser: „Verdenssundhedsorganisationen siger at sygdomme som har forbindelse med snavset vand, hver dag kræver 50.000 menneskeliv.“17
16 I De forenede Stater har en undersøgelse afsløret høje koncentrationer af giftstoffer i luften. The New York Times meddeler: „Tusinder af tons kræftfremkaldende stoffer og andre meget farlige stoffer sendes ud i atmosfæren fra hundreder af fabrikker.“18 Hertil kommer de farlige kemikalier der ender i jorden, for eksempel i form af insektmidler, eller som indgår i fødekæden i form af dyrefoder.
17. Er det sandsynligt at teknologien vil løse dette problem?
17 Kan teknologien komme os til undsætning? Er det sandsynligt, når det netop er den der har skabt mange af problemerne? Bogen Environmental Ethics siger: „Teknologien er en højst upålidelig tjener som kun er til begrænset nytte. Når den løser et problem, skaber den ofte to nye — og deres bivirkninger er som regel svære at forudse.“19
18. Hvilken betydningsfuld viden mangler menneskene for at kunne løse miljøproblemerne, men hvem har denne viden;
18 Igen kan vi sige at Bibelen har forudsagt det. Den har i forvejen peget på at menneskene ikke ville bruge jordens rige gaver forstandigt. En profeti i Åbenbaringen 11:18 forudsiger en tid hvor Gud må gribe ind og „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Menneskene indrømmer at de ikke fuldt forstår den komplicerede balance der findes i naturen. Men Gud forstår den, for det er ham der har skabt den. Vil det da ikke være klogt at se hen til ham efter en løsning på problemerne?
Tryghed ved at lovløsheden fjernes
19. Hvad skaber frygt hos mange mennesker i dag, og hvorfor?
19 Skønt forureningen bringer selve menneskets livsbetingelser i fare, er det den stigende lovløshed der skaber frygt hos de fleste mennesker. Lovløsheden berøver flere og flere mennesker deres personlige tryghed, ikke kun i storbyerne, men også i de mindre byer og i landdistrikterne. Det er ikke kun folks ejendele der er truet; ofte er det også dem selv.
20, 21. (a) Hvorfor vil nye love ikke kunne fjerne lovløsheden? (b) Vil velstand eller nye metoder til bekæmpelse af kriminalitet løse problemet?
20 Kan mennesker skabe sand tryghed på dette område eventuelt ved at indføre nye love? Der står allerede tusinder af love i verdens lovbøger, men de har ikke kunnet standse lovløsheden. Mange steder har korruption endda slået dybe rødder inden for selve de myndigheder der skulle håndhæve loven. Uærlighed på højere plan kan gøre ærlige politifolks indsats til intet.
21 Ligger løsningen da i at finde nye metoder til afsløring og forebyggelse af kriminalitet? For hver ny metode man finder frem til, finder forbryderne nye måder at øve deres håndværk på. Vil forøget velstand da kunne løse problemet? Hvis man tror at der kun findes kriminalitet i de lavere indtægtsklasser, tager man fejl. Et utal af forbrydelser begås af „pæne“ mennesker med en god indtægt. I De forenede Stater går der årligt mindst 80 milliarder dollars tabt på grund af sådanne forbrydelser. De er årsag til omkring 30 procent af alle konkurser. Fra Sydafrika meddeles det at omkring 1500 firmaer er krakket på et år på grund af tyverier begået af de ansatte.20
22. Hvoraf fremgår det at mennesker alene ikke kan afskaffe lovløsheden?
22 Den tiltagende lovløshed er ikke begrænset til nogle få lande. Den findes overalt. Læg mærke til nogle overskrifter fra forskellige verdensdele. Brasilien: „Voksende kriminalitet.“ Canada: „Kvindelig kriminalitet i stærk fremgang.“ England: „Stigende børnekriminalitet.“ Indien: „Organiseret lovløshed — en industri i stærk fremgang.“ Sovjetunionen: „Sovjet alarmeret over tiltagende lovløshed.“21 Bladet Maclean’s siger: „I Detroit er voldsforbrydelser så almindelige at selv mord undertiden kun får en kort omtale bag i avisen.“22 Den voksende lovløshed er altså et internationalt problem, og mennesker alene er ikke i stand til at løse det. Hvis de havde kunnet løse det, ville de allerede have gjort det — med al den tid og alle de kræfter de har sat ind på det.
23. Er dét Bibelen har forudsagt om tilstandene i vor tid, gået i opfyldelse?
23 Det er alt sammen som Bibelen for længe siden har forudsagt: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ (2 Timoteus 3:1-4) Jesus forudsagde også at ’lovløsheden ville tage til’ i tiden lige før Guds rige ville gøre jorden til et sted der kun var beboet af ’dem der har et mildt sind’. At ’lovløsheden tager til’, er noget man ikke kan komme uden om i dag. — Mattæus 24:12; 5:5; Salme 37:29.
Det største af alle problemer
24. Hvilke større fjender ville stadig være tilbage, selv om menneskene kunne løse alle de problemer vi har drøftet indtil nu?
24 Sæt nu at det lykkedes menneskene at afskaffe både krig, fattigdom, sult, forurening og lovløshed. Ville det bringe os fuldstændig fred og sikkerhed? Nej, der ville stadig mangle noget. Sygdom og død ville stadig stå som ubesejrede fjender. Ja, hvor meget ville det egentlig gavne at man var fri for alle andre problemer, hvis man måtte se en af sine kære blive syg og dø, eller hvis man selv pådrog sig en dødelig sygdom?
25, 26. Hvilke udsigter mener forskerne der er til at overvinde sygdomme?
25 Lægevidenskaben har gjort store fremskridt, men har det befriet os for sygdom og død? En autoritet på området svarer: „Infektionssygdommene er ikke blevet overvundet. De er stadig den største dødsårsag, og her [i De forenede Stater] er infektioner den hyppigste sygdomskilde.“23 I Afrika er sygdom så alvorlig en plage at „af hver 1000 børn der fødes, dør omkring 500 før de fylder fem år“.24 I hele verden lider mange hundrede millioner af malaria, sovesyge, kolera, spedalskhed og andre sygdomme. I nogle af de udviklede lande er hjertesygdomme årsag til omkring halvdelen af alle dødsfald, og kræft til omkring en femtedel. Og det britiske lægetidsskrift The Lancet siger: „Hvert år forekommer der omkring 250 millioner nye tilfælde af gonorré og 50 millioner nye tilfælde af syfilis i verden. Andre sygdomme der overføres ved seksuel kontakt er måske endnu mere udbredte.“25
26 En forsker har sagt at hvis man finder ud af at helbrede kræft, hjertesygdomme og nyrelidelser, vil folk bare dø af andre sygdomme. Han siger: „Der er ikke store chancer for at vi vil kunne forlænge middellevetiden eller udskyde alderdomsprocessen ret meget i den nærmeste fremtid.“26 Og læger i Sovjetunionen siger: „Trods alle lægevidenskabens landvindinger er menneskets biologiske livslængde i historisk tid forblevet uændret.“27
27. (a) Hvilken udtalelse i Bibelen om menneskets levetid er stadig lige sand i dag? (b) Hvor kan vi få at vide hvorfor menneskets liv er så kort og fyldt med problemer?
27 Bibelens ord i Job 14:1, 2 er stadig lige sande i dag: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro. Han bryder frem som en blomst og skæres af, og han flygter som skyggen og bliver ikke stående.“ Bibelen viser også hvad grunden er til dette, og den afslører den egentlige årsag til alle menneskets problemer, hvilket vi senere skal komme ind på.
Hvad sætter du din lid til?
28-30. Hvorfor er det mere realistisk at stole på at Gud vil løse menneskehedens problemer end at regne med at mennesker kan gøre det?
28 Er det, hvis man skal være helt ærlig, realistisk at regne med at mennesker kan løse de problemer verden kæmper med? Er det ikke mere realistisk at stole på den løsning Bibelen peger på, nemlig Guds indgriben ved en retfærdig, himmelsk regering?
29 For lang tid siden skrev en inspireret salmist: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn hvem det ikke tilkommer at frelse. Hans ånd går bort, han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde. Lykkelig er den der har Jakobs Gud som sin hjælp, den hvis håb står til Jehova hans Gud, som frembragte himmel og jord.“ — Salme 146:3-6.
30 Lad os aldrig glemme at uanset hvor oprigtige folk er, eller uanset hvor stor magt eller indflydelse de ledende i verden har, så er de dog alle døende mennesker. De kan ikke redde sig selv, hvordan skulle de da kunne redde andre? Det kan kun Gud, gennem sit rige.
[Illustration på side 13]
Gennem hele historien har menneskene vaklet i blinde fra ulykke til ulykke — krig, voksende lovløshed, forurening, fattigdom og mange andre. Det er som Bibelen siger: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt“
[Illustration på side 21]
„Sæt ikke jeres lid . . . til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse“