De profetiske dage i Daniels Bog — og vor tro
„Lykkelig er den som bevarer forventningen og når de et tusind tre hundrede og femogtredive dage!“ — DANIEL 12:12.
1. Hvorfor kan mange ikke finde sand lykke, og hvoraf kommer lykke?
ALLE vil gerne være lykkelige. Men det er få i dag der er det. Hvorfor? Til dels fordi de fleste søger lykken de forkerte steder. Man søger lykken ved at uddanne sig, erhverve sig rigdom, gøre karriere eller opnå magt. Jesus indledte imidlertid sin bjergprædiken med at sige at lykke kommer af at man erkender sit åndelige behov, er barmhjertig og ren af hjertet og besidder lignende egenskaber. (Mattæus 5:3-10) Den lykke Jesus talte om er ægte og varig.
2. Hvad ville ifølge en profeti medføre lykke i endens tid, og hvilke spørgsmål rejser dette?
2 For den salvede rest i endens tid er lykke desuden forbundet med noget mere. I Daniels Bog læser vi: „Gå bort, Daniel, for ordene holdes hemmelige og forseglede indtil endens tid. Lykkelig er den som bevarer forventningen og når de et tusind tre hundrede og femogtredive dage!“ (Daniel 12:9, 12) Hvilken tidsperiode dækker disse 1335 dage? Hvorfor var de der gennemlevede dem lykkelige? Har dette noget at gøre med vor tro i dag? Vi får hjælp til at besvare disse spørgsmål hvis vi ser tilbage på den tid da Daniel skrev disse ord, kort efter Israels udfrielse fra fangenskabet i Babylon og i kong Kyros af Persiens tredje år. — Daniel 10:1.
En genoprettelse bringer glæde
3. Hvilket dekret udstedt af kong Kyros bragte de trofaste jøder stor lykke i 537 f.v.t., men hvilket privilegium gav Kyros ikke jøderne?
3 For jøderne var hjemkomsten fra Babylon en glædelig begivenhed. Efter at jøderne havde været næsten 70 år i landflygtighed, opfordrede Kyros den Store dem til at vende hjem til Jerusalem og genopbygge Jehovas tempel. (Ezra 1:1, 2) De der gjorde det drog af sted med store forhåbninger. I 537 f.v.t. nåede de frem til deres hjemland. Kyros opfordrede dem imidlertid ikke til at genoprette et kongerige med en efterkommer af kong David på tronen.
4, 5. (a) Hvornår blev det davidiske kongedømme omstyrtet, og hvorfor? (b) Hvilken forsikring gav Jehova om at det davidiske kongedømme ville blive genoprettet?
4 Dette er værd at bemærke, for omkring fem hundrede år tidligere havde Jehova lovet David: „Dit hus og dit kongedømme vil stå fast for stedse foran dig; din trone vil være grundfæstet for stedse.“ (2 Samuel 7:16) Desværre var de fleste af Davids kongelige efterkommere oprørske, og nationens blodskyld blev så stor at Jehova i 607 f.v.t. tillod at det davidiske kongedømme blev omstyrtet. Bortset fra en kort periode under makkabæerne var Jerusalem under fremmed herredømme fra da af og indtil den anden ødelæggelse i år 70 e.v.t. I 537 f.v.t. var „nationernes fastsatte tider“, hvor der ikke ville være en søn af David på tronen, således endnu ikke udløbet. — Lukas 21:24.
5 Jehova glemte imidlertid ikke sit løfte til David. I en række syner og drømme til sin profet Daniel åbenbarede han detaljer om fremtidige verdensbegivenheder som ville finde sted i århundrederne mellem den tid hvor Babylon var verdensmagt og den tid hvor en konge af Davids slægt igen skulle herske i et rige bestående af Jehovas folk. Disse profetier, som findes i Daniels Bog, kapitlerne 2, 7, 8 og 10-12, forsikrede trofaste jøder om at Davids trone ville blive „grundfæstet for stedse“. Ja, en sådan åbenbaring gjorde de jøder som i 537 f.v.t. vendte tilbage til deres hjemland, lykkelige!
6. Hvordan ved vi at nogle af Daniels profetier skulle opfyldes i vor tid?
6 De fleste bibelkommentatorer hævder at Daniels profetier stort set gik i opfyldelse før Jesu Kristi fødsel. Men det er tydeligt at det ikke kan passe. I Daniel 12:4 siger en engel til Daniel: „Hold ordene hemmelige og sæt segl for bogen indtil endens tid. Mange vil undersøge den på kryds og tværs, og kundskaben vil blive stor.“ Hvis seglet på Daniels Bog først skulle brydes — dens fulde betydning blive åbenbaret — i endens tid, må i det mindste nogle af profetierne gælde denne periode. — Se Daniel 2:28; 8:17; 10:14.
7. (a) Hvornår udløb nationernes fastsatte tider, og hvilket vigtigt spørgsmål måtte besvares? (b) Hvem var ikke „den trofaste og kloge træl“?
7 I 1914 udløb nationernes fastsatte tider, og endens tid for denne verden begyndte. Det davidiske kongedømme blev genoprettet, ikke i et jordisk Jerusalem, men usynligt i „himmelens skyer“. (Daniel 7:13, 14) På det tidspunkt blomstrede „ukrudtet“ i form af falsk kristendom, og den sande kristendoms situation var ikke afklaret — i det mindste ikke set med menneskers øjne. Et vigtigt spørgsmål måtte imidlertid besvares: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl?“ (Mattæus 13:24-30; 24:45) Hvem ville repræsentere Davids genoprettede rige på jorden? Ikke Daniels kødelige brødre, jøderne. De var blevet forkastet fordi de manglede tro og var snublet over Messias. (Romerne 9:31-33) Den trofaste træl fandtes bestemt heller ikke i kristenhedens organisationer! Deres onde gerninger viste at Jesus ikke kendte dem. (Mattæus 7:21-23) Hvem var så „den trofaste og kloge træl“?
8. Hvem har vist sig at være „den trofaste og kloge træl“ i endens tid? Hvordan ved vi det?
8 Der kan ikke herske tvivl om at det var den lille gruppe af Jesu salvede brødre der i 1914 var kendt som bibelstudenterne, og som siden 1931 har båret navnet Jehovas Vidner. (Esajas 43:10) Kun de har forkyndt om det genoprettede rige der har en konge af Davids slægt. (Mattæus 24:14) Kun de har holdt sig adskilt fra verden og har ophøjet Jehovas navn. (Johannes 17:6, 14) Og kun på dem er Bibelens profetier om Guds folk i de sidste dage blevet opfyldt. Disse profetier omfatter blandt andet de profetiske perioder der omtales i Daniels Bog, kapitel 12, deriblandt de 1335 dage som ville bringe lykke.
De 1260 dage
9, 10. Hvilke begivenheder prægede „én tid og tider og en halv tid“ som er omtalt i Daniel 7:25, og i hvilke andre skriftsteder nævnes en parallel tidsperiode?
9 I Daniel 12:7 læser vi følgende om den første profetiske periode: „Én tid, tider og en halv. Så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt, vil alt dette være til ende.“a Den samme periode bliver nævnt i Åbenbaringen 11:3-6, hvor der siges at Guds vidner skulle forkynde „klædt i sæk“ i tre og et halvt år, hvorefter de ville blive dræbt. Og i Daniel 7:25 læser vi: „Han vil tale mod den Højeste, og han vil plage den Allerhøjestes hellige. Han vil desuden sætte sig for at ændre tider og lov, og de skal gives i hans hånd i én tid og tider og en halv tid.“
10 I den sidstnævnte profeti er den „han“ der tales om, den femte verdensmagt, regnet fra Babylon. Den er det ’lille horn’ i hvis magtperiode Menneskesønnen modtager „herredømme og ære og kongemagt“. (Daniel 7:8, 14) Dette symbolske horn, oprindelig Det Britiske Imperium, udviklede sig under den første verdenskrig til den angloamerikanske dobbeltverdensmagt, hvoraf De Forenede Stater nu udgør den mest fremtrædende del. I tre og en halv tid, eller tre og et halvt år, ville denne magt plage de hellige og forsøge at ændre tider og lov. Til sidst ville de hellige blive givet i dens hånd. — Se også Åbenbaringen 13:5, 7.
11, 12. Hvilke begivenheder gik forud for begyndelsen af de 1260 profetiske dage?
11 Hvornår gik alle disse parallelle profetier i opfyldelse? I årene før den første verdenskrig advarede Jesu salvede brødre offentligt om at 1914 ville markere udløbet af nationernes fastsatte tider. Da krigen brød ud var det tydeligt at denne advarsel var blevet ignoreret. Satan brugte sit „vilddyr“, den verdensomspændende politiske organisation som dengang blev domineret af Det Britiske Imperium, i et forsøg på at „ændre tider og lov“, tiden for hvornår Guds rige skulle herske. (Åbenbaringen 13:1, 2) Men det mislykkedes for Satan. I himmelen blev Guds rige oprettet, langt uden for menneskers rækkevidde. — Åbenbaringen 12:1-3.
12 For bibelstudenterne var krigen en prøvelsernes tid. Siden januar 1914 havde de vist Skabelsens Fotodrama, som henledte opmærksomheden på Daniels profetier. Om sommeren samme år brød krigen ud på den nordlige halvkugle. I oktober udløb de fastsatte tider. Den salvede rest forventede at blive forfulgt sidst på året, hvilket fremgår af at de som årstekst for 1915 valgte Mattæus 20:22, hvor Jesus spørger disciplene: „Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?“ — Da. aut. 1907.
13. Hvordan forkyndte bibelstudenterne „i sæk“ i løbet af de 1260 dage, og hvad skete der ved slutningen af denne periode?
13 Fra december 1914 forkyndte denne lille gruppe forkyndere „klædt i sæk“, idet de ydmygt holdt ud mens de bekendtgjorde Jehovas domme. Da Vagttårnsselskabets første præsident, C. T. Russell, døde i 1916, kom det som et chok for mange. Da krigshysteriet greb om sig voksede modstanden. Nogle blev fængslet. Enkeltpersoner, såsom Frank Platt i England og Robert Clegg i Canada, blev torteret af sadistiske myndighedspersoner. Og den 21. juni 1918 blev J. F. Rutherford, der var blevet udnævnt til ny præsident, og de ledende inden for Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab idømt en lang fængselsstraf på falske anklager. I slutningen af den profetiske periode dræbte ’det lille horn’ således det offentlige forkyndelsesarbejde. — Daniel 7:8.
14. Hvordan ændrede situationen sig for den salvede rest i 1919 og derefter?
14 Profetier i Åbenbaringens Bog viser hvad der derefter skulle ske. Efter en kort periode med uvirksomhed — hvor den salvede rest lå tre og en halv dag som død på gaden — kom den igen til live og blev aktiv. (Åbenbaringen 11:11-13) Den 26. marts 1919 blev præsidenten og lederne af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab løsladt, og senere blev de fuldstændig renset for de falske anklager der var blevet rettet imod dem. Straks efter deres løsladelse begyndte den salvede rest at reorganisere arbejdet med yderligere aktivitet for øje. Som en opfyldelse af det første ve i Åbenbaringen, kom de således op fra uvirksomhedens afgrund ligesom åndelige græshopper ledsaget af tyk røg, hvilket varslede at falsk religion gik en mørk tid i møde. (Åbenbaringen 9:1-11) I de næste par år tog de åndelig næring til sig og blev rustet til det der lå forude. I 1921 udgav de en ny bog, Guds Harpe, der skulle hjælpe nye og børn til at tilegne sig grundlæggende bibelske sandheder. (Åbenbaringen 12:6, 14) Alt dette skete i en anden betydningsfuld periode.
De 1290 dage
15. Hvordan regner vi ud hvornår de 1290 dage begyndte? Hvornår sluttede denne periode?
15 Engelen sagde til Daniel: „Fra det tidspunkt da det stadige offer [„det fortsatte offer“, fodnote] er fjernet og afskyeligheden der forårsager ødelæggelse opstilles, er der et tusind to hundrede og halvfems dage.“ (Daniel 12:11) Under Moseloven blev „det fortsatte offer“ brændt på alteret i templet i Jerusalem. Kristne bringer ikke brændofre, men de bringer et stadigt åndeligt offer. Paulus pegede på dette da han sagde: „Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15; jævnfør Hoseas 14:2.) Dette fortsatte offer blev fjernet i juni 1918. Hvad var så „afskyeligheden“ — det andet tegn man skulle holde øje med? Det var Folkeforbundet, som blev oprettet af sejrherrerne ved slutningen af den første verdenskrig.b Det var ’afskyeligt’ fordi kristenhedens ledere satte dette Forbund i stedet for Guds rige, idet de hævdede at det var menneskehedens eneste håb om fred. Det var i januar 1919 at man havde foreslået at oprette et Folkenes Forbund. Hvis vi tæller 1290 dage (tre år og syv måneder) fra det tidspunkt, når vi frem til september 1922.
16. Hvordan var det tydeligt at den salvede rest var parat til at gå i offensiven ved udløbet af de 1290 dage?
16 Hvad skete der da? Jo, bibelstudenterne havde da fået fornyet styrke, var blevet udfriet fra Babylon den Store, og var parate til at gå i offensiven. (Åbenbaringen 18:4) Ved et stævne i september 1922 i Cedar Point, Ohio, USA, begyndte de frygtløst at forkynde Guds domme over kristenheden. (Åbenbaringen 8:7-12) Græshoppernes stik begyndte at svie! Og hvad mere var, det andet ve i Åbenbaringen begyndte. En sky af kristne ryttere — der i begyndelsen bestod af den salvede rest men senere fik følgeskab af den store skare — sværmede ud over jorden. (Åbenbaringen 7:9; 9:13-19) Ja, afslutningen på de 1290 dage bragte Guds folk glæde.c Men der var mere i vente.
De 1335 dage
17. Hvornår begyndte og sluttede de 1335 dage?
17 I Daniel 12:12 siges der: „Lykkelig er den som bevarer forventningen og når de et tusind tre hundrede og femogtredive dage!“ Disse 1335 dage, eller tre år og otte og en halv måned, begyndte tydeligvis hvor den foregående periode sluttede. Hvis vi tæller fra september 1922, når vi frem til det sene forår (på den nordlige halvkugle) 1926. Hvad skete der i disse 1335 dage?
18. Hvad viser at der i 1922 stadig var behov for justeringer?
18 Trods de skelsættende begivenheder i 1922 hang nogle stadig ved fortiden. Studier i Skriften, som var skrevet af C. T. Russell, var stadig det grundlæggende studiemateriale. Brochuren Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø indeholdt desuden den tanke at Guds hensigt, som gik ud på at gøre jorden til et paradis igen og oprejse fortidens trofaste, ville begynde at blive opfyldt i 1925. Det lod altså til at de salvedes trængsler snart var til ende. Men ikke alle der var tilsluttet bibelstudenterne følte sig tilskyndet til at forkynde den gode nyhed for andre.
19, 20. (a) Hvordan ændrede mangt og meget sig for Guds folk i de 1335 dage? (b) Hvilke begivenheder markerede udløbet af de 1335 dage, og hvad viser det om Jehovas folk?
19 I løbet af de 1335 dage ændrede alt dette sig. For at styrke brødrene blev der arrangeret et regelmæssigt gruppestudium af Vagt-Taarnet. Der blev lagt vægt på forkyndelsen. Fra og med maj 1923 blev alle indbudt til at deltage i tjenesten den første tirsdag i hver måned, og ved menighedsmødet midt i ugen blev alle tilskyndet til at deltage i denne gerning. I august 1923 blev der ved et stævne i Los Angeles i Californien forklaret at Jesu lignelse om fårene og gederne ville gå i opfyldelse før tusindårsriget. (Mattæus 25:31-40) I 1924 indviede man radiostationen WBBR, som skulle udsende den gode nyhed i æteren. Artiklen „Den nye Nations Fødsel“ i The Watch Tower for 1. marts 1925 (Vagt-Taarnet for 1. maj 1925) indeholdt en revideret forståelse af Åbenbaringen, kapitel 12. Omsider fik de trofaste kristne den rette forståelse af de forvirrende begivenheder i 1914-19.
20 Året 1925 gik, men enden var endnu ikke kommet! Lige siden 1870’erne havde bibelstudenterne tjent med et årstal for øje — først 1914, så 1925. Nu erkendte de at de måtte tjene så længe Jehova ønskede det. The Watch Tower for 1. januar 1926 (Vagt-Taarnet for 1. februar 1926) indeholdt den skelsættende artikel „Hvem vil ære Jehova?“ som mere end nogen sinde understregede betydningen af Guds navn. Og ved stævnet i maj 1926 i London blev der vedtaget en resolution med titlen „Et Vidnesbyrd til denne Verdens Herskere“. Den bekendtgjorde utilsløret sandheden om Guds rige og den kommende tilintetgørelse af Satans verden. Ved samme stævne blev den hårdtslående bog Verdensbefrielsen frigivet, hvilket var den første bog i en serie der skulle afløse Studier i Skriften. Guds folk så nu fremad, og ikke længere tilbage. De 1335 dage var udløbet.
21. Hvad medførte det for Guds folk dengang at de holdt ud i de 1335 dage, og hvad betyder opfyldelsen af profetien om denne tidsperiode for os?
21 Nogle var uvillige til at tilpasse sig denne nye udvikling, men de der holdt ud var virkelig lykkelige. Men også vi der ser tilbage på opfyldelsen af disse profetiske tidsperioder er lykkelige, for det styrker vor tillid til at den lille gruppe salvede kristne som gennemlevede denne tid, virkelig er den trofaste og kloge træl. I de år der er gået siden da er Jehovas organisation vokset meget, men det er stadig den trofaste og kloge træl der er i centrum og som leder den. Det er betagende at vide at der er endnu mere lykke i vente til de salvede og de andre får! Det fremgår af en anden af Daniels profetier.
[Fodnoter]
a En gennemgang af hvordan man udregner disse profetiske perioder findes i Den kommende verdensregering — Guds rige, kapitel 8, udgivet af Vagttårnets Selskab.
Kan du forklare?
◻ Hvordan ved vi at nogle profetier hos Daniel skulle gå i opfyldelse i vor tid?
◻ Hvordan kan vi være sikre på at det er den salvede rest der er „den trofaste og kloge træl“?
◻ Hvornår begyndte og sluttede de 1260 dage?
◻ Hvordan blev den salvede rest styrket i løbet af de 1290 dage?
◻ Hvorfor var de der holdt ud i de 1335 dage lykkelige?
[Ramme på side 11]
DE PROFETISKE TIDSPERIODER I DANIELS BOG
1260 dage: December 1914 til juni 1918
1290 dage: Januar 1919 til september 1922
1335 dage: September 1922 til maj 1926
[Illustration på side 8]
Siden 1919 har det været klart at den salvede rest er „den trofaste og kloge træl“
[Illustration på side 10]
Folkeforbundets hovedsæde i Genève i Schweiz
[Kildeangivelse]
Foto: FN