Tjen Jehova med glæde
„Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ — SALME 100:2.
1, 2. (a) Hvordan kom racismen til udtryk under en olympiade i Berlin, og hvordan gik det med Hitlers tusindårsrige? (b) Hvilken kontrast var der mellem det der foregik på Olympia Stadion i Berlin i 1936 og det der foregik i 1990, og hvad var grunden til den internationale forsamlings glæde?
STEDET var Olympia Stadion i Berlin. Fireoghalvtreds år tidligere havde dette store stadion dannet ramme om et kontroversielt optrin, da den nazistiske diktator Adolf Hitler efter sigende nægtede at hilse på en sort amerikansk løber som havde vundet fire guldmedaljer ved De Olympiske Lege. Dette var et slag mod Hitlers racistiske teori om „den ariske races overlegenhed“!a Den 26. juli 1990 samledes 44.532 sorte, hvide, gule — et forenet folk fra 64 nationaliteter — på dette stadion for at overvære Jehovas Vidners områdestævne „Det rene sprog“. Denne torsdag eftermiddag strømmede tilhørerne over af glæde! Efter dåbsforedraget svarede de 1018 dåbskandidater to gange „Ja!“ som en bekræftelse på at de havde indviet sig til Jehova Gud for at gøre hans vilje.
2 I de 19 minutter det tog de nye vidner at forlade deres pladser for at gå til dåbsbassinet, genlød stadionet af klapsalver. Sejrvinderne ved De Olympiske Lege har næppe modtaget et mere vedvarende bifald end det der bød disse hundreder af nye fra mange forskellige nationaliteter velkommen. Ved deres tro besejrer de verden. (1 Johannes 5:3, 4) Deres glæde er fast forankret i tilliden til at Guds rige ved Kristus vil bringe menneskeheden velsignelser i tusind år. — Hebræerne 6:17, 18; Åbenbaringen 20:6; 21:4, 5.
3. Hvilken sandhed blev understreget af disse stævnedeltageres indstilling, og hvad skyldes denne indstilling?
3 Her herskede der intet had som følge af race eller nationalitet, for alle talte Guds ords rene sprog. Dette understreger sandheden i Peters ord: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35; Zefanias 3:9.
4. Under hvilke forhold har størsteparten af disse stævnedeltagere taget imod sandheden, og hvordan er deres bønner blevet besvaret?
4 En stor del af stævnedeltagerne i Berlin havde lært sandheden fra Bibelen at kende under den lange periode med undertrykkelse, enten under nazismen (1933-45) eller under den efterfølgende socialistiske æra i Østtyskland, hvor forbudet mod Jehovas Vidner blev hævet den 14. marts 1990. Det betyder at mange af de tilstedeværende har ’taget imod ordet under megen trængsel med hellig ånds glæde’. (1 Thessaloniker 1:6) Nu har de større frihed til at tjene Jehova, og deres glæde kender ingen grænser. — Jævnfør Esajas 51:11.
Grunde til glæde
5. Hvordan fejrede Israel at Jehova havde udfriet dem ved Det Røde Hav?
5 Det at vore brødre i Østeuropa og flere steder i Afrika og Asien for nylig har fået større frihed, minder os om de tilfælde i fortiden hvor Jehova udfriede sit folk. Vi husker Jehovas mægtige værk ved Det Røde Hav, og hvordan Israels takkesang nåede et højdepunkt med ordene: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova? Hvem er som du, der viser dig mægtig i hellighed? Den som må frygtes med lovsange, den som gør undere.“ (2 Mosebog 15:11) I dag fortsætter vi med at glæde os over de storslåede ting Jehova udretter for sit folk.
6. Hvad kan vore dages vidner for Jehova lære af Israels jubelråb i 537 f.v.t.?
6 Da Israel i 537 f.v.t. vendte tilbage til sit hjemland efter fangenskabet i Babylon, strømmede folket over af glæde. Jehovas nation kunne nu sige som profeten Esajas havde forudsagt: „Se! Gud er min frelse. Jeg vil have tillid og ikke nære rædsel; for Jah Jehova er min styrke og min kraft, og han blev til frelse for mig.“ Hvilken fryd! Og hvordan ville nationen give udtryk for denne glæde? Esajas fortsætter: „Og på den dag skal I sige: ’Tak Jehova! Påkald hans navn. Gør hans gerninger kendt blandt folkeslagene. Mind om at hans navn er ophøjet. Syng og spil for Jehova, for han har handlet ypperligt.’“ De kunne nu ’råbe af glæde’ og gøre hans mægtige gerninger „kendt på hele jorden“, ligesom vore dages udfriede vidner for Jehova gør. — Esajas 12:1-6.
Glæde i Jehovas arbejde
7. Hvilken udfrielse i 1919 gav grund til glæde?
7 I nutiden begyndte Jehovas tjenere at råbe af glæde da han på forunderlig vis udfriede dem i 1919. Den 26. marts dette år blev medlemmer af Det Styrende Råd løsladt fra det amerikanske fængsel, hvor de havde været holdt indespærret i ni måneder fordi de falskeligt var blevet beskyldt for at have tilskyndet til oprør. Deres hjemvenden til Betel i Brooklyn blev fejret med en stor velkomstfest. Desuden kunne alle som tilhørte den salvede rest glæde sig over i åndelig forstand at være blevet udfriet fra Babylon den Store, al den falske religion hvormed Satan forblinder hele verden. — Åbenbaringen 17:3-6; 18:2-5.
8. Hvilken overraskende meddelelse blev givet ved stævnet i Cedar Point i 1919, og hvilken opfordring lød der?
8 Som et højdepunkt på den historiske udvikling i 1919 holdt Guds folk fra den 1. til 8. september et stævne i Cedar Point, Ohio, USA. På den femte stævnedag, „Medarbejdernes Dag“, holdt Vagttårnsselskabets præsident et opsigtsvækkende foredrag for de 6000 tilstedeværende, med temaet „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“. Efter at have behandlet Åbenbaringen 15:2 og Esajas 52:7, meddelte han tilhørerne at man ville udgive et nyt blad, The Golden Age (i dag kendt som Vågn op!). Det ville udkomme to gange om måneden og især være beregnet til brug i forkyndelsen. I slutningen af foredraget sagde han: „Enhver, der er Herren helt hengiven, enhver, der er frygtløs og uforfærdet, enhver, hvis Hjerte er rent, og som elsker Gud og vor Herre Jesus af hele sin Sjæl, Sind og Styrke, vil glæde sig ved at tage Del i dette Arbejde, eftersom Lejligheden tilbyder sig. Bed Herren om hans Ledelse og Styrelse, for at du kan blive en sand, trofast og virkningsfuld Ambassadør. Gaa derefter ud med Sang i Hjertet for at tjene ham.“
9, 10. Hvordan har Jehova velsignet arbejdet med at udbrede Vågn op! og Vagttårnet?
9 Denne „sang“ er blevet hørt over hele jorden! Mange af vore læsere har uden tvivl medvirket til at Vågn op! i dag udkommer i et oplag på 12.980.000 eksemplarer på 64 sprog. Som et magtfuldt redskab der kan lede interesserede mennesker til sandheden, tjener Vågn op! som et supplement til Vagttårnet. En pionersøster i et orientalsk land blev forbavset over at en af dem hun besøgte på sin bladrute med de nye blade, hver gang gav et beløb der svarer til 40 kroner til Jehovas Vidners verdensomspændende forkyndervirksomhed. Et godt udtryk for værdsættelse af Rigets arbejde!
10 Nu hvor bladet Vagttårnet går ind i sit 112. år, udkommer det i et oplag på 15.290.000 på 111 sprog. Bladet udkommer samtidigt i hele verden på 59 sprog. Som en trofast husholder fortsætter den salvede rest med at give sine læsere „deres [åndelige] madration i rette tid“. (Lukas 12:42) I 1990 blev der foretaget 2.968.309 nytegninger af abonnementer på disse to blade — en forøgelse på 22,7 procent i forhold til 1989.
Glæden strømmer over
11. (a) Hvilken opfordring fik Guds folk ved stævnet i Cedar Point i 1922? (b) Hvordan er glædesråbet taget til i styrke?
11 Der herskede også stor glæde i september 1922, da Guds folk, som nu var nået op på 10.000, samledes til det andet stævne i Cedar Point, hvor 361 blev døbt. I slutningen af foredraget „Himmeriges Rige er kommet nær“, der var bygget over Mattæus 4:17, dannede følgende ord et storslået højdepunkt: „Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“ Den skare der brød ud i glædesråb ved dette stævne er i dag vokset i antal. I 1989 samledes mere end 6.600.000 ved de 1210 stævner som Jehovas Vidner afholdt jorden over det år, og 123.688 blev døbt.
12. (a) Hvilken stor glæde erfarer Guds folk i dag? (b) Hvordan viser vi den rette balance mellem vor tjeneste for Jehova og vor lydighed mod „de højere myndigheder“?
12 Jehovas vidner værdsætter deres frihed. Frem for alt glæder de sig over den nutidige opfyldelse af Jesu ord: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ Det er en stor glæde at være frigjort fra den falske religions overtro og mysterier. Det er også en usigelig glæde at kende Jehova og hans søn og være deres medarbejdere med udsigt til evigt liv! (Johannes 8:32; 17:3; 1 Korinther 3:9-11) Guds tjenere værdsætter også når denne verdens „højere myndigheder“, som de er underlagt, giver dem frihed til at udbrede dette håb om Jehovas rige under Kristus. De tilbagebetaler villigt „kejseren det der er kejserens“, og giver samtidig „Gud det der er Guds“. — Romerne 13:1-7; Lukas 20:25.
13. Hvordan har Jehovas vidner givet udtryk for deres glæde over at blive udfriet fra undertrykkelse?
13 Hvis myndighederne forsøger at bremse Jehovas vidner i deres ønske om at opfylde deres forpligtelse over for Gud, svarer de imidlertid ligesom apostlene: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ Efter at de ledende ved den lejlighed havde løsladt apostlene, ’gik disse bort fra sanhedrinet, idet de frydede sig’. Hvordan kom deres glæde til udtryk? „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:27-32, 41, 42) I dag glæder Jehovas vidner sig også når de får større frihed til at udføre deres tjeneste. I mange lande hvor Jehova har åbnet vejen for det, giver de nu udtryk for deres glæde ved at aflægge et grundigt vidnesbyrd om Jehovas navn og kommende rige ved Jesus Kristus. — Jævnfør Apostelgerninger 20:20, 21, 24; 23:11; 28:16, 23.
Udholdenhed med glæde
14. Hvordan overgår denne glæde, som er en frugt af Guds ånd, den form for glæde der er defineret i en ordbog?
14 Hvori består den dybe glæde som sande kristne erfarer, en glæde der er langt dybere og mere varig end den flygtige glæde en sejrvinder ved De Olympiske Lege oplever? Denne glæde er en frugt af Guds hellige ånd, som Gud giver dem der „adlyder ham som deres hersker“. (Apostelgerninger 5:32) Ordbog over det Danske Sprog definerer ordet glæde på følgende måde: „Følelse af tilfredshed og lykke. Ordet betegner i almindelighed en dybere følelse end fornøjelse, en svagere (men varigere) [følelse] end fryd.“ For de kristne har ordet glæde en endnu dybere betydning. Da den er forankret i deres tro, er den en magtfuld og beskyttende egenskab. „Jehovas glæde er jeres fæstning.“ (Nehemias 8:10) Jehovas glæde som Guds folk opdyrker, overgår langt den overfladiske begejstring som folk opnår ved at hengive sig til kødelige, verdslige fornøjelser. — Galaterne 5:19-23.
15. (a) Hvordan har trofaste kristne vist udholdenhed og glæde? (b) Hvilke skriftsteder giver os en opmuntrende forsikring så vi kan bevare glæden?
15 Tag for eksempel vore brødre i Ukraine. Da „de højere myndigheder“ i begyndelsen af 1950’erne forviste tusinder af dem til Sibirien, blev de udsat for svære trængsler. Da myndighederne senere gav dem fri var de taknemmelige; men det var ikke alle der vendte tilbage til deres hjemland. Hvorfor ikke? Deres hårde slid i de østlige egne mindede dem om det der siges i Jakob 1:2-4: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ De ønskede at vise udholdenhed i den glædelige høst, og det har været en stor glæde at byde brødre helt ovre fra de østligste egne af Sovjetunionen velkommen til Jehovas Vidners stævner i Polen. Udholdenhed og glæde er gået hånd i hånd under frembringelsen af en sådan frugt. Alle der med glæde holder ud i tjenesten for Jehova kan sige: „Jeg [vil] dog juble af glæde over Jehova; jeg vil juble over min frelses Gud. Jehova, den suveræne Herre, er min livskraft.“ — Habakkuk 3:18, 19; Mattæus 5:11, 12.
16. Hvordan kan Jeremias’ og Jobs gode eksempel hjælpe os i vor forkyndelse?
16 Men hvordan kan vi bevare glæden når vi forkynder blandt modstandere? Husk at Guds profeter bevarede en positiv indstilling under lignende forhold. Under sine prøvelser sagde Jeremias: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnet over mig, Jehova, hærstyrkers Gud.“ (Jeremias 15:16) Det er et stort privilegium at blive kaldt ved Jehovas navn og vidne om det. Når vi fortsætter med flittigt at studere personligt og have en fuld andel i de kristne møder, vil det opbygge os til med glæde at fortsætte i sandheden. Vores glæde vil også komme til udtryk i forkyndelsen og give os et venligt og smilende ansigt. Selv da Job blev udsat for svære prøvelser kunne han sige om sine modstandere: „Smilte jeg til dem, kunne de ikke tro det, og de dæmpede ikke mit ansigts lys.“ (Job 29:24) Ligesom den trofaste Job behøver vi ikke at blive nedslåede når modstandere spotter os. Bliv ved med at smile! Vort ansigtsudtryk kan afspejle vor glæde, og det kan måske resultere i at nogle vil lytte.
17. Hvad kan blive resultatet hvis vi med glæde holder ud?
17 Når vi den ene gang efter den anden gennemgår vort distrikt, kan vores udholdenhed og glæde gøre indtryk på retsindige mennesker og måske opmuntre dem til at undersøge det storslåede håb vi fremholder. Der er stor glæde forbundet med at holde et regelmæssigt bibelstudium med sådanne. Og når de tager Guds ords dyrebare sandheder til hjerte og bliver vore medtjenere, føler vi endnu større glæde. Da kan vi sige som apostelen Paulus sagde til de nye på hans tid: „For hvad er vort håb eller vor glæde eller vor jubels krone — er det ikke netop jer? — over for vor Herre Jesus ved hans nærværelse? I, ja I, er vor herlighed og glæde.“ (1 Thessaloniker 2:19, 20) Der er stor glæde og tilfredshed forbundet med at lære nye om Guds ords sandhed og hjælpe dem til at blive indviede, døbte kristne.
En glæde der holder os oppe
18. Hvad vil hjælpe os til at udholde de mange forskellige prøvelser vi udsættes for i dag?
18 I vor dagligdag opstår der mange situationer der kræver udholdenhed. Fysisk sygdom, depression og økonomiske problemer er blot nogle af dem. Hvordan kan en kristen bevare sin glæde under prøvelser? Ved at søge trøst og vejledning i Guds ord. At læse Salmerne kan virke meget forfriskende i en tid med prøvelser. Læg mærke til Davids kloge råd: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 55:22) Jehova er den „som hører bøn“. — Salme 65:2.
19. Hvilken tillid kan vi nære i lighed med David og Paulus?
19 Igennem publikationerne og menighedernes ældste står Jehovas organisation altid parat til at hjælpe os med at løse vore problemer, skrøbelige som vi er. David giver os denne varme tilskyndelse: „Vælt din vej over på Jehova, ja, stol på ham, og han vil gribe ind.“ Han kunne også sige: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ Sammen med den kristne menighed vil vi forstå at „de retfærdiges frelse er fra Jehova; han er deres fæstning i trængselstiden“. (Salme 37:5, 25, 39) Lad os altid følge Paulus’ råd: „Derfor giver vi ikke op; . . . mens vi holder vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige. For de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.“ — 2 Korinther 4:16-18.
20. Hvad ser vi med troens øjne, og hvordan kan dette opildne os?
20 Med troens øjne kan vi se at Jehovas kommende nye verden står for døren. Snart vil vi få del i uforlignelige glæder og velsignelser. (Salme 37:34; 72:1, 7; 145:16) Lad os forberede os på den tid ved at efterkomme ordene i Salme 100:2: „Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“
[Fodnote]
a Hvad „den ariske races overlegenhed“ angår citerede The New York Times for den 17. februar 1940 den katolske forstander ved Georgetown-universitetet for at sige „at han havde hørt Adolf Hitler udtale at Det Hellige Romerske Rige, som var et germansk rige, måtte genoprettes“. Men historikeren William L. Shirer beskriver hvordan det gik: „Hitler forkyndte sejrsbevidst, at Det tredje Rige, som fødtes den 30. januar 1933, ville stå i tusind år, og i den nazistiske terminologi omtaltes det ofte som ’Tusindårsriget’. Det stod i tolv år og fire måneder.“
Repetition
◻ Hvordan er racisme glædeligvis blevet overvundet i dag?
◻ Hvad fik Guds folk i fortiden til at synge og råbe af glæde?
◻ Hvordan er den sande glæde blevet forøget i vor tid?
◻ Hvordan går udholdenhed og glæde hånd i hånd?
◻ Hvordan bærer vi os ad med at bevare glæden?