Den kommende udfrielse fra den antireligiøse „økse“

 1. Hvilken religiøs sandhed vil mange blive tvunget til at indse, og hvordan vil det ske?

NOGET som mange i dag har svært ved at forstå, er at der kun kan være én sand religion. Hvorfor vægrer de sig ved at tro dette? Fordi det ville betyde at alle andre religiøse opfattelser, deriblandt deres egen, er falske. Derfor vil de ved en magtdemonstration blive tvunget til at indse denne sandhed. Det vil ske i nær fremtid, for inden længe vil al falsk religion blive udryddet i den største trængsel verden har oplevet, og kun den sande religion vil bestå. Den og dens udøvere vil blive udfriet fra den mest omfattende antireligiøse bevægelse i hele menneskehedens historie.

 2. Hvordan vil Jehova inden længe gøre ende på al religionskrig?

² Hvem præsenteres i Bibelen som den eneste der bør tilbedes af hele menneskeheden? Det gør den højeste og almægtige Gud, hvis navn opgives som Jahve eller Jehova. (Se fodnoten til Første Mosebog 2:4 og ordforklaringen under HERREN, samt Salme 83:19 i Kalkars oversættelse.) Ligesom der blot findes én levende og sand Gud, sådan kan der også kun være en sand religion, den rene og ubesmittede religion som han har åbenbaret i sit ord, Bibelen. (Se Jakob 1:27.) Fra begyndelsen havde menneskeheden kun denne ene sande religion. Nu er tiden inde til at den almægtige Gud atter vil forene hele menneskeheden om den eneste rette form for tilbedelse og således afskaffe al religionskrig. — Zef. 3:8, 9; Ef. 1:9, 10; 4:4-6.

 3. Hvordan blev tiden mens kong Ezekias regerede, en svær tid for både Israels rige og Juda rige?

³ Ødelæggelsen af al falsk religion blev forudskildret i det ottende århundrede før vor tidsregning. Datidens verdensmagt var det assyriske rige med hovedstaden Nineve. Som følge af dette riges ekspansionspolitik blev Israels ti-stammerige med hovedstaden Samaria ødelagt, og nabolandet Juda med hovedstaden Jerusalem blev udsat for et voldsomt angreb. Den svære tid for begge disse riger indtraf mens Ezekias var konge i Jerusalem. Ezekias begyndte at herske i år 745 f.v.t., og fem år senere, i 740 f.v.t., faldt ti-stammeriget Israel for de assyriske angribere. Det så ud til at nabolandet Juda ville blive det næste offer, og det inden længe! Dog gik der otte år, og Ezekias sad stadig på tronen i Jerusalem. Og Sankerib, Sargon II’s søn, var blevet konge over det ekspanderende assyrerrige.

 4. Hvorfor var de militære erobringer som assyrerriget foretog, indirekte et antireligiøst felttog?

⁴ De assyriske konger der foretog disse omfattende erobringer, afslørede at de erobrede rigers og folkeslags guder var falske, idet de viste at de var „værdiløse guder“, at de ikke var guder, ja at de i realiteten ikke var noget som helst. (Es. 10:10, 11, NW; 2 Kong. 18:33-35; Es. 36:18-20; 37:12, 13) Denne degradering af folkeslagenes guder kulminerede med omstyrtelsen af Samaria og de falske guder israelitterne havde antaget i stedet for deres fædrene Gud Jehova, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Grunden til at ingen af alle disse guder kunne redde deres respektive folkeslag af det mægtige assyrerriges hånd, var at de, som kong Ezekias sagde i en bøn til Jehova, ikke var guder men „kun menneskehænders værk af træ eller sten“. (Es. 37:18-20) Med alle sine militære sejre over folkeslagenes „værdiløse guder“ førte det assyriske verdensrige indirekte et antireligiøst felttog af format.

Det antireligiøse redskab i vor tid

 5. Hvorfor har det antireligiøse felttog som Assyrien foretog, betydning for vor tid, selv om det fandt sted for så lang tid siden?

⁵ Uden at det assyriske verdensrige var klar over det, stod Jehova Gud bag dette antireligiøse felttog, navnlig da det førtes mod det frafaldne Israels rige. Jehova benyttede det assyriske verdensrige som sin symbolske økse eller kæp. (Es. 10:5, 15) Alt dette skete for meget længe siden, og dog vil det som det profetisk skildrede, blive til virkelighed. Det må nødvendigvis ske i nær fremtid, i vor generations levetid. Hvori består så det redskab, den symbolske økse eller kæp, som Jehova i vor tid vil benytte for at ødelægge al falsk religion? Ligesom i fortiden er redskabet ikke en del af Jehovas synlige organisation; det tilbeder ham ikke som den eneste levende og sande Gud. Det symbolske redskab beskrives i Bibelens sidste bog. I Åbenbaringsbogens 17. kapitel skildres det billedligt som et skarlagenrødt „vilddyr“ med syv hoveder og ti horn, og en international religiøs skøge, Babylon den Store, rider på det. Ifølge det der siges i Åbenbaringen 17:7-12 må dette „vilddyr“ være den ottende verdensmagt, den internationale organisation for fred og sikkerhed i verden, De forenede Nationer.

 6. Hvem er rytteren på „vilddyret“ et billede på, og hvorfor vil tilintetgørelsen af denne rytter også gå ud over kristenheden?

⁶ I åbenbaringsbilledet tilintetgør „vilddyret“ sin rytter, den symbolske kvinde der i billedlig forstand har plejet umoralsk forbindelse med alle verdens politiske herskere. Hvad kan denne „kvinde“ skildre, andet end den falske babyloniske religions verdensimperium? Dette religiøse imperium omfatter også kristenheden, som er det nutidige modstykke til fortidens frafaldne Israels rige med hovedstaden Samaria. Til den dag i dag har kristenheden nægtet at efterkomme Guds befaling om at skille sig ud fra den falske religions verdensimperium: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ (Åb. 18:4, 5) Derfor vil den ødelæggelse der rammer det store Babylon som et hele, også gå ud over kristenheden, lige så sikkert som ødelæggelsen i sin tid ramte det frafaldne Israels rige og dets hovedstad Samaria.

 7, 8. (a) Hvordan skildrer apostelen Johannes ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium for os? (b) Hvem tilskrives æren for denne ødelæggelse, og hvad er der tilbage på jorden efter denne første del at ’den store trængsel’?

⁷ Vi ligger i dag inde med en forhåndsskildring af hvad det tihornede „vilddyr“ til den tid vil gøre mod den falske religions verdensimperium, idet Guds engel sagde til apostelen Johannes: „Og de ti horn som du så, er ensbetydende med ti konger, som endnu ikke har fået herredømme, men de får myndighed som konger én time sammen med vilddyret [nu De forenede Nationer]. . .. Og de ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild.“ — Åb. 17:12-16.

⁸ Uden at „vilddyret“, De forenede Nationer, selv er klar over det, vil Jehova benytte det som sin symbolske økse til at udslette det store Babylon, ja, til at udslette den hykleriske kristenhed, den organisation der i vor tid svarer til Israels ti-stammerige og dets hovedstad Samaria.a Derfor vil æren for det store Babylons ødelæggelse blive tilskrevet Jehova. I himmelen vil råbet lyde: „Frelsen og herligheden og magten tilhører vor Gud, for hans domme er sande og retfærdige. For han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.“ (Åb. 19:1, 2) Når Jehova eksekverer dommen over den internationale religiøse skøge, det store Babylon, begynder den forudsagte ’store trængsel’, som vil være uden sidestykke i menneskehedens historie. (Matt. 24:21, 22) Denne „trængsel“ vil ikke være overstået med ødelæggelsen af kristenheden og de øvrige dele af det store Babylon. Det syvhovedede, tihornede, skarlagenrøde „vilddyr“, den symbolske økse hvormed Jehova Gud omhugger alle dele af den falske babyloniske religions verdensimperium, vil stadig være tilbage på skuepladsen.

9. Hvorfor er det på sin plads at spørge om De forenede Nationer bliver en del af Jehovas organisation, og hvordan kan vi finde svaret?

⁹ Her kan vi, ligesom i tilfældet med fortidens Assyrien, spørge: Når „vilddyret“, De forenede Nationer, bliver brugt af Jehova som en „økse“, bliver det da ikke en del af hans synlige organisation? Vi har god grund til at stille dette spørgsmål, for i december 1918 blev De forenede Nationers forløber, nemlig Folkeforbundet, hyldet som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Af hvem? Af Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika. Da Folkeforbundets fiasko i forbindelse med den anden verdenskrig skabte behov for en efterfølger til det, blev De forenede Nationer oprettet (Åb. 17:8), og paven af Rom har erklæret at denne verdensorganisation er „verdens sidste håb“. Må vi da sige at De forenede Nationer er en del af Jehova Guds synlige organisation på jorden? For at få svar herpå behøver vi blot at spørge den halvdel af FNs 144 medlemslande der ikke bekender sig til kristendommen. De nærer ikke noget ønske om at være eller at blive en del af Jehovas organisation.

10. Hvilken holdning vil „vilddyret“ indtage over for Jehova, som det fremgår af Åbenbaringen 17:13, 14, efter at Jehova har benyttet det som sin „økse“?

¹⁰ Hvordan vil „vilddyret“, De forenede Nationer, stille sig til Jehova efter at han har brugt det som en økse til at omhugge det store Babylon? Vil det stille sig gunstigt eller ugunstigt til Jehova Gud og hans Kristus? Svaret finder vi i bibelprofetien. På en levende måde skildrer profetien hvordan verdens nationer samlet støtter den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed. Derved udgør de en enig front mod det himmelske rige ved Jehovas salvede søn, Jesus Kristus, „Guds lam“. Åbenbaringen 17:13, 14 siger følgende om „vilddyret“ og dets „ti horn“: „De har én tanke, og derfor giver de deres magt og myndighed til vilddyret. De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ — Se også Åbenbaringen 19:19-21; Johannes 1:29.

11. Hvordan svarer dette til den holdning det assyriske verdensrige indtog efter at have omstyrtet Samaria?

¹¹ Her har vi svaret på vort spørgsmål. Her har vi en profetisk skildring af den holdning den symbolske økse som Jehova Gud svinger når han eksekverer dommen over Babylon den Store, vil indtage. „Øksen“ bryster sig mod sin himmelske Bruger og vender sig imod ham! Når nationerne gør enig front mod Jehovas Salvede, herrernes Herre og kongernes Konge, kæmper de organiseret mod Jehova Gud selv. Deres mål er hver især at bevare deres egen nationale suverænitet. Hvor glimrende dette svarer til det som „Assur“ gjorde i det ottende århundrede før Jesu fødsel! Efter at det assyriske verdensrige havde omstyrtet Samaria og havde ført de overlevende frafaldne israelitter i landflygtighed til assyriske områder, indtog det en fræk og selvhævdende holdning.

12. Hvordan handlede den assyriske „økse“ derpå under kong Sankerib, og hvordan truede den Jerusalem i første omgang?

¹² Den symbolske økse der blev brugt i fortiden, tog selv æren for sine erobringer og vendte sig mod sin Bruger. Denne frække og hovmodige adfærd nåede højdepunktet da Sankerib var Assyriens konge. Med sin vældige hærstyrke trængte han ind i Judas to-stammerige. (2 Kong. 18:9-25) Invasionsruten er kortlagt i Esajas 10:28-32, hvor det beskrives hvordan Sankeribs hær spredte rædsel omkring sig mens den, uden at møde modstand, rykkede frem fra sted til sted på sin vej mod Jerusalem på Zions bjerg. Jerusalems indbyggere må have draget et lettelsens suk da den assyriske hær drog forbi og blot svingede hånden truende mod byen.

13, 14. Hvilket hverv hævdede Sankerib at han havde fået, og hvad var hensigten med at give udtryk for denne påstand over for Jerusalems indbyggere?

¹³ Sankeribs hovedmål var dog at ødelægge den hellige by, hvor kong Ezekias sad på ’Jehovas trone’. (1 Krøn. 29:23) For at skræmme Jerusalems indbyggere til at gøre oprør mod kong Ezekias og overgive byen til Sankerib, rykkede en assyrisk delegation, støttet af en betragtelig hærafdeling, derfor frem mod Jerusalems mure. En hebraisktalende officer i den assyriske hær påstod åbenlyst at Sankerib var sendt af Jehova og at Jehova havde pålagt ham at undertvinge Jerusalem. For at gøre indtryk på de jøder der befandt sig oppe på Jerusalems mur, sagde Sankeribs talsmand formasteligt:

¹⁴ „Mon det . . . er uden [Jehovas] vilje, at jeg er draget op mod dette sted for at ødelægge det? Det var [Jehova] selv, der sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det!“ — 2 Kong. 18:9-25.

15. Hvad formastede Sankerib sig til at gøre, ifølge Esajas 10:15 ved at true med at angribe Jerusalem og lægge byen i ruiner?

¹⁵ Det var således ikke uden grund at Jehova i sin profeti mod Assyrien afslørede assyrerkongens trodsige planer og spurgte: „Mon øksen bryster sig mod den, som hugger, gør saven sig til mod den, som saver? Som om kæppen kan svinge den, der løfter den, stokken løfte, hvad ikke er træ!“ (Es. 10:15) Med andre ord: Kunne den symbolske økse, det assyriske verdensrige, nu tage Jehova Gud, som ikke var et udskåret gudebillede af træ, og benytte ham som sit redskab? Svaret var nej! Og dog forsøgte assyrerkongen at gøre dette da han truede med at angribe Jerusalem og dets tempel og lægge byen i ruiner.

16. Hvad sagde Jehova ifølge Esajas 10:16-19 at han ville gøre, for at forsikre sit folk om at Assyrien ikke ville gennemføre sin hensigt?

¹⁶ For at forsikre sit folk om at det assyriske verdensrige ikke ville slippe godt fra at bryste sig mod Jehova, den der huggede med den symbolske økse, fortsatte den almægtige Gud med at sige: „Derfor sender Herren, Hærskarers [Jehova], svindsot i hans fedme [de kraftige, robuste i assyrernes hær], og under hans herlighed luer en lue som luende ild; Israels lys bliver til ild og dets Hellige til en flamme, og den brænder og fortærer hans tidsel og torn på én dag; hans skovs og frugthaves herlighed skal den rydde rub og stub, og han bliver som en syg, der hentæres. De træer, som levnes i hans skov, bliver det let at tælle; et barn kan skrive dem op.“ — Es. 10:16-19.

17. Hvilke spørgsmål rejser denne udtalelse af Jehova, både angående fortiden og angående det der vil ske i nær fremtid?

¹⁷ Hærskarers Jehova var „Israels lys“ og „dets Hellige“. Hvordan ville han nu nedbrænde Sankeribs menige soldater som tidsler og torne og gøre ende på hans befalingsmænd som en skovs eller en frugthaves ranke træer? Hvordan ville Jehova nedskære antallet af „træer“ eller officerer i Sankeribs hær så der ikke blev flere tilbage end at et lille barn kunne tælle dem på to hænder og skrive deres antal op?b Og hvordan vil den almægtige Gud, Jehova, i nær fremtid gennemføre alt dette i modbilledet? Det er interessante spørgsmål, som vi nu vil betragte.

Modbillederne til Sankerib og Ezekias

18, 19. Hvem er Sankerib og Ezekias billeder på, som forklaret i tidligere udgaver af Vagttårnet?

¹⁸ Eftersom dette profetiske drama der udspilledes godt syv hundrede år før vor tidsregning, skal opfyldes i vor tid, hvem i dag er kong Sankerib da et billede på, og ligeledes kong Ezekias? De oplysninger der blev givet om dette i artiklen „Jehovas universelle Suverænitet hævdes og fastslaas“ i Vagttaarnet for 1. juli 1946, står stadig ved magt. I artiklens indledning på side 220 læser vi: „Kristus Jesus er den større Ezekias, det vil sige, at han er den regerende Konge, som Ezekias var et Forbillede paa, men som er større end Ezekias. Kong Ezekias’s aggressive Modstander Sankerib var et Billede paa Satan, Djævelen, hvem Sankerib tilbad og tjente i Satans Verdensherredømmes Interesse.“ Dette var i overensstemmelse med nogle oplysninger der tidligere var blevet fremført i artiklen „Religionen genopstår ikke“, som blev bragt i The Watchtower for 1. september 1942, på siderne 270, 271. Denne artikel behandlede hvordan Sjebna blev afsat som kong Ezekias’ slotshøvedsmand og Eljakim blev indsat i hans sted, og i artiklens fjerdesidste afsnit stod der:

¹⁹ „At kong Ezekias indsatte en ny slotshøvedsmand skete som en forberedelse til den krisesituation der ville opstå når Sankerib angreb Jerusalem. Sankerib er et billede på Djævelen med hans organisation, der angriber Jehovas pagtsfolk efter at Herren er kommet til templet og har afsat de troløse og vist de trofaste tjenere gunst.“ — Se Esajas 22:15-25.

20. Hvem er Jerusalems indbyggere under kong Ezekias et billede på?

²⁰ Hvem var Jerusalems indbyggere så et billede på, på det tidspunkt da Sankeribs militære delegation stod foran Jerusalems mure og søgte at forklejne kong Ezekias og få byen til at overgive sig uden belejring? Eftersom de assyriske hære omkring otte år tidligere havde ødelagt det frafaldne ti-stammerige, måtte kong Ezekias’ loyale undersåtter i Jerusalem være et billede på Jehovas kristne tilbedere — dem der er kommet ud af det nutidige store Babylon, heri indbefattet det nutidige modstykke til det frafaldne Israel, og som har taget standpunkt for Jehovas messianske rige under hans større Ezekias, Jesus Kristus. — Åb. 18:4.

21. Hvilket tidspunkt i opfyldelsen af det profetiske drama skildres her?

²¹ Dette skildrer en situation som indtræffer på et bestemt tidspunkt i dramaets nutidige opfyldelse. Til den tid er ’den store trængsel’ over verden allerede i gang, og Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, som også omfatter kristenheden, er blevet tilintetgjort ved hjælp af Jehovas symbolske økse. Eftersom Jehovas kristne vidner har adlydt den guddommelige befaling og er gået ud fra det store Babylon (det nutidige modstykke til det frafaldne ti-stammerige indbefattet), har de ikke nogen andel i dets synder, og de vil derfor heller ikke blive ramt af dets „plager“ under ’den store trængsel’.

Den antireligiøse „økse“ bryster sig

22. For hvem og imod hvem vil nationerne da begynde at kæmpe, og hvilket spørgsmål fra det ottende århundrede før vor tidsregning kan Jehova igen med rette stille?

²² Vi må her huske at det er Dragen, Satan Djævelen, der har udrustet det symbolske vilddyr — hvoraf der siden 1919 har været lavet et politisk „billede“ — med „magt“, en „trone“ og „stor myndighed“. Det tidspunkt da Sankerib rettede sin trussel mod Jerusalem skildrer derfor det tidspunkt da de nationer der udgør vilddyrets „billede“ begynder at kæmpe for Satan Djævelen imod „Guds lam“, som er herrernes Herre og kongernes Konge. (Åb. 17:14; 19:19-21) Da er „Guds, den Almægtiges, store dag“ ved at bryde frem, i den verdenssituation der kaldes Har-Magedon. (Åb. 16:14-16) Hvad vil dette vidne om? Det vil vidne om at verdensudviklingen er nået så vidt at Jehova endnu en gang med rette kan stille det spørgsmål han første gang stillede i det ottende århundrede før vor tidsregning: „Mon øksen bryster sig mod den, som hugger, gør saven sig til mod den, som saver? Som om kæppen kan svinge den, der løfter den, stokken løfte, hvad ikke er træ!“ — Es. 10:15.

23. Hvorfor vil Jehovas kristne vidner ikke samarbejde med det nutidige modstykke til „Assur“ i dets kamp mod det store Babylon, og hvorfor vil Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania heller ikke gøre det?

²³ Til den tid vil Jehova Gud, den Almægtige, kaste den symbolske økse fra sig, idet han ikke længere har brug for den. Tværtimod vil han have fået yderligere grund til at ødelægge den. (Es. 10:16-19) Den har aldrig været en del af hans organisation, og den er heller ikke blevet det ved at han midlertidigt har brugt den som sin symbolske økse. Af denne vægtige grund vil Jehovas kristne vidner aldrig gøre fælles sag med det nutidige ’Assurs’ voldsomme horder og være med til at ødelægge den falske religions verdensimperium under den kommende ’store trængsel’. Det vil det religiøse selskab der længe har været forbundet med Jehovas Vidner, nemlig Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, heller ikke, skønt dette selskab, siden det blev indregistreret i december 1884, ufravigeligt har afsløret Babylon den Store og har peget frem til dets ødelæggelse for Guds hånd.

24. (a) Hvordan har Jehova benyttet Vagttårnets selskab på en helt anden måde end han snart vil benytte det nutidige „Assur“? (b) Har dette selskab nogen sinde søgt at ’bryste sig’ mod Jehova ligesom fortidens „Assur“, og vil det gøre det i ’den store trængsel’?

²⁴ Jehova har benyttet Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania på en helt anden måde end han i nær fremtid vil benytte det der svarer til den assyriske „økse“. Han har benyttet Vagttårnets selskab som sit redskab til ud fra Bibelen at afsløre det store Babylons falske religion. Han har benyttet dette selskab til at advare alle folkeslag (og navnlig dem der bekender sig til kristendommen) om at skille sig ud fra dette verdensimperium af falsk religion, før han eksekverer sin dom over det. Vagttårnsselskabets bøger og blade er blevet udbredt i hele verden i mange millioner eksemplarer, på over 160 sprog. Ikke på noget som helst tidspunkt i de over halvfems år det nu har virket, har dette redskab i Jehovas hånd søgt at efterligne fortidens „Assur“ ved at ’bryste sig’ mod den der bruger det, nemlig den Højeste, den suveræne Herre Jehova.c (Es. 10:15) Når ’den store trængsel’ bryder løs vil Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania og dets underafdelinger rundt om på jorden nægte at samarbejde med „vilddyret“, De forenede Nationer, i dets voldsomme antireligiøse fremfærd mod Babylon den Store.

25. (a) Hvad vil det medføre når Vagttårnets selskab nægter at ’bryste sig’ sammen med det nutidige „Assur“? (b) Hvad vil de antireligiøse politiske myndigheder kunne opløse, men hvad vil de ikke kunne opløse?

²⁵ Skulle Selskabet overleve denne voldsomme ødelæggelse af Babylon den Store (kristenheden indbefattet), vil det også pure nægte at gøre fælles sag med den nutidige assyriske „økse“ ved at bryste sig mod eller ophøje sig over den der hugger med denne „økse“. Dette vil få den assyriske „økse“ til at tage drastiske forholdsregler mod Selskabet og Jehovas kristne vidner, som Selskabet repræsenterer og tjener. Ved således i hele verden at skride ind mod dem der forkynder Jehovas rige ved Kristus, vil „vilddyret“, De forenede Nationer, kæmpe mod „Lammet“, herrernes Herre og kongernes Konge. (Åb. 17:14) Det vil være sådan den nutidige „økse“ bryster sig mod den der har hugget med den. De antireligiøse politiske myndigheder på jorden vil kunne opløse religiøse selskaber der er blevet indregistreret i henhold til deres tidligere love, men de vil aldrig kunne opløse det verdensomfattende broderskab, „hele brodersamfundet“, Jehovas kristne vidner, der ikke er indregistreret som et religiøst selskab i henhold til nogen verdslig lov. — 1 Pet. 2:17; 5:9.

Udfrielse ved Har-Magedon

26, 27. (a) Hvad vil Jehovas kristne vidner måske få at høre til den tid? (b) Hvilke opmuntrende ord vil de der loyalt støtter Jehovas suverænitet da huske?

²⁶ Eftersom vi kristne vidner for Jehova billedligt blev fremstillet ved Jerusalems indbyggere under kong Ezekias, lad os da genkalde os de frække ord den assyriske delegation udslyngede foran Jerusalems mure dengang i 732 f.v.t.: „Hvor er der blandt alle landes guder nogen, der har frelst sit land af min hånd? Mon da [Jehova] skulle kunne frelse Jerusalem?“ (2 Kong. 18:35) Når dette profetiske drama fra fortiden opfyldes i den sidste halvdel af den forestående ’store trængsel’, vil den trofaste rest af de åndelige israelitter og deres loyale medarbejdere af ’den store skare’ da få lignende ord at høre? Fremfor at kapitulere over for den nutidige Sankerib, Satan Djævelen, og hans formastelige jordiske redskaber, vil vi, loyale mod Jehovas universelle suverænitet, huske Jehovas opmuntrende ord til Jerusalem på Zions bjerg:

²⁷ „Frygt ikke, mit folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med kæppen og løfter sin stok imod dig som fordum Ægypten! Thi end om en føje stund er vreden [Guds vrede] ovre, og min harme vender sig til deres fordærv. Så svinger Hærskarers [Jehova] svøben imod det, som da Midjan blev slået ved Orebs klippe; hans stok er udrakt imod havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.“ — Es. 10:24-26; Dom. 7:12 til 8:21; 2 Mos. 14:1-31.

28. Hvad gjorde kong Ezekias da det så mørkest ud dengang i 732 f.v.t., og hvad fik Sankerib at vide at han kunne regne med?

²⁸ Når situationen ser mørkest ud for Jehovas Vidner, idet ’den store trængsel’ over verden nærmer sig sit højdepunkt, hvad kan vi da vente der vil ske? I 732 f.v.t. hånede Sankerib Jehova Gud på det frækkeste, som om Jehova ikke var spor mægtigere end de afgudsdyrkende folkeslags falske guder. (2 Kong. 19:10-13) Derefter gik kong Ezekias til templet og forelagde sagen for Jehova. Jehova gav ikke alene Ezekias et trøstende svar gennem profeten Esajas men rettede også en udfordring til Sankerib, som på det tidspunkt opholdt sig i Libna, nogle kilometer fra Jerusalem. (2 Kong. 19:8, 14-34) På denne måde blev den spottende Sankerib underrettet om at han kunne vente et forsmædeligt nederlag for den Guds hånd som han havde budt trods. Derpå greb Jehova ind, og fastslog at han var en virkelig Gud!

29, 30. (a) Hvad har Sankerib måske tænkt efter at han havde fået denne tilrettevisning fra Jehova gennem Esajas? (b) Hvad skete der da?

²⁹ Hvordan sov Sankerib efter dette ydmygende budskab fra Jehova, som blev overbragt ham af profeten Esajas? Efter denne uventede udfordring tænkte han sikkert at han, den næste dag, nok skulle vise denne Gud, Jehova, noget andet! Det skulle han, Sankerib, med sin hær på omkring 200.000 mand, nok sørge for! Men først måtte han have lidt søvn i øjnene, så han kunne være udhvilet. Da sænkede en underlig stilhed sig pludselig over de assyriske tropper, der lå lejret som tidsler og torne i terrænet. Det var ikke søvnens stilhed. Hvad var det?

³⁰ „Samme nat gik [Jehovas] engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185.000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde. Da brød assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve. Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slog Adrammelek og Sar’ezer ham ihjel med deres sværd, hvorefter de flygtede.“ — 2 Kong. 19:35-37.

31. Hvordan vil det gå den assyriske „økse“ i dramaets nutidige opfyldelse når den bryster sig mod den der hugger med den?

³¹ Den assyriske „økse“ havde forgæves brystet sig mod den der huggede med den! Sådan vil det gå i den kommende ’store trængsel’, når det nutidige modstykke til Sankerib og hans hær søger at bryste sig mod den samme Gud og truer med at udslette hans vidner fra jorden. Hvordan det profetiske drama da vil gå i opfyldelse, forklares i Vagttaarnet for 1. juli 1946, på side 225:

. . . Saa vil Jehovas Vidner bag hans teokratiske Organisations sikre Mure blive belejret, og de vil synes truet med Undergang af den modbilledlige Assyrers, Satans, Djævelens, overvældende Hærskarer. Men vi skal ikke ængstes for en saadan Fremtid, for Jehova vil udkæmpe Slaget for sin Rest og deres Medarbejdere. Han vil udøve sit „sælsomme Værk“ i Harmagedon, som han gjorde det for Tusinder af Aar siden i Judas Land for sin egen og for sin elskede Konges Skyld. Jehova Gud vil uden Tvivl ved den samme Guds Søn, der tjente som den Engel, der slog de 185.000 Mand af Sankeribs Hær ihjel og sendte ham vaklende tilbage til en voldsom Død, nemlig hans regerende Konge-Søn, Kristus Jesus, gaa ud til Kamp og nedkalde Udslettelse over den onde Udfordrers Verdensorganisation. Ligesom Sankerib, vil Satan, Djævelen, se sin synlige Organisation paa Jorden fuldstændig bukke under. Dernæst vil han se sin usynlige Organisation af Dæmoner opløses i Tilintetgørelse, og endelig vil han selv blive fjernet med Magt. Ingen Dæmonmagt vil kunne frelse ham.

32. Hvorfor behøver vi ikke at ængstes på forhånd eller at frygte når Jehova begynder at svinge den symbolske økse?

³² En dag i nær fremtid vil Jehovas trofaste vidner altså se den antireligiøse „økse“ blive svunget i Guds almægtige hånd mod Babylon den Store. Det vil være en frygtelig ødelæggelse der overgår dette den falske religions verdensimperium! Behøver vi at ængstes når verdens politiske element således bliver antireligiøst og giver sit had frit løb mod den store internationale „skøge“, hvormed det før plejede umoralsk forbindelse? Nej! Verden hader os allerede, men det gør Jehova Gud og Jesus Kristus ikke. Og når Jehova begynder at svinge den antireligiøse „økse“ vil det ikke være imod os, hans loyale vidner. Tværtimod vil vi se Babylon den Store blive hugget om og brændt som med ild. Vi ved nu at den antireligiøse „økse“ efter denne ødelæggelse vil bryste sig mod den der bruger den. Dette vil være en frygtindgydende trussel mod vor eksistens. Men vi behøver ikke at frygte for de mennesker der hader vor Gud. Måtte det være Jehova alene vi frygter til den tid!

33. Hvilken engel vil Jehova sende ud for at eksekvere sin ugunstige dom, og hvad vil resultatet blive for os og for Jehova?

³³ På dette forfærdende tidspunkt vil alle nationer uden undtagelse være samlet på det sted der kaldes Har-Magedon, slagmarken for den endelige og afgørende kamp mellem Gud og mennesker. (Åb. 16:14-16) Tiden vil være inde til den største fuldbyrdelse af Jehovas ugunstige dom. Dommen vil ramme den antireligiøse „økse“, som ikke længere hviler i Jehovas hånd. Denne antireligiøse „økse“ vil ikke med nogen virkning kunne føre sig selv og hugge os i stykker. Hærskarers Jehova vil udsende sin stærkeste engel, ærkeengelen Jesus Kristus, for at slå alle de angribende styrker under den større Sankerib, Satan Djævelen, ned, og han vil lade dem falde i en søvn hvoraf de aldrig vågner. Hvilken udfrielse vi således vil erfare når ’den store trængsel’ kulminerer! Men vigtigere endnu: Hvilken hævdelse og herliggørelse dette vil være af „Herren, Hærskarers [Jehova]“, i kraft af hans altid trofaste redskab, Jesus Kristus, den større Ezekias!

34. Hvordan vil det gå med den sande tilbedelse og med os der praktiserer denne tilbedelse nu?

³⁴ Alle som nidkært vidner for Jehova kan derfor fatte mod. Den sande religion, den bibelske form for tilbedelse, vil aldrig blive udslettet fra jorden. Sammen med tilbedelsen af den eneste levende og sande Gud, Jehova, hvis aktive vidner vi nu er, vil vi blive beskyttet under den voldsomme afslutning på hele den onde tingenes ordning og blive ført ind i Jehovas nye tingenes ordning, som aldrig skal ødelægges. Dér vil den rene tilbedelse blomstre for evigt under den større Ezekias, kongen Jesus Kristus.

[Fodnoter]