Det sidste kapitel i „Bogen om Jehovas krige“
„Det . . . siges i Bogen om Jehovas Krige.“ — 4 MOSEBOG 21:14.
1, 2. Ved hvilken lejlighed i fortiden viste Jehova ægypterne at han var en krigsførende Gud, og hvordan?
DER er ikke mange i dag der betragter Bibelens Gud, Jehova, som en stridsmand. Men det er han, hvilket blev levende illustreret da han i fortiden udfriede sit folk fra Ægyptens undertrykkelse. Ansporet af dette folks usynlige fjende, Satan Djævelen, forsøgte Farao at lade israelitterne arbejde sig til døde. Da det nu gik op for ham hvad han mistede ved at lade dem rejse, satte han og hans styrker efter dem.
2 Farao havde imidlertid ikke forestillet sig at israelitternes Gud kunne blive en krigsførende Gud der ville udfri sit folk. Da de hævntørstige ægyptiske styrker begav sig ud på Det Røde Havs tørre bund, skred israelitternes Gud til handling og druknede vognstyrerne og rytterne ved at lade vandene, der stod som en mur på begge sider, slå sammen om den flugtkorridor han mirakuløst havde åbnet for israelitterne. — 2 Mosebog 14:14, 24-28.
3. Hvordan beskrev israelitterne Jehova i deres sejrssang, og hvad lader nationerne i dag ude af betragtning?
3 I sikkerhed på østbredden af Det Røde Hav sang de jublende israelitter en sejrssang der priste deres himmelske Befrier: „Jeg vil synge for Jehova, for han er højt ophøjet. Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Min styrke og min kraft er Jah, for han er mig til frelse. Dette er min Gud, og jeg vil lovprise ham; min faders Gud, og jeg vil ophøje ham. Jehova er en stridsmand. Jehova er hans navn. Faraos vogne og hans styrker har han kastet i havet, og hans ypperste vognkæmpere er blevet sænket i Det røde Hav.“ (2 Mosebog 15:1-4) Dér ved Det Røde Hav viste Jehova sig som en stridsmand der er i stand til at udføre imponerende bedrifter — en kendsgerning som verdens nationer har ladet ude af betragtning.
4, 5. Hvilken fælles forfader havde Israels 12 stammer, hvem blev han ven med, og hvilken egenskab besad han?
4 Profeten Moses, der sang for i denne inspirerede sang, omtalte Jehova som „min faders Gud“. Hebræeren Abraham var nationen Israels mest fremtrædende forfader. Israels 12 stammer nedstammede fra Abraham gennem Isak, Jakob og Jakobs 12 sønner. Abraham viste sig at være en eksemplarisk tilbeder af Jehova Gud. Han havde så stærk en tro at da Jehova bad ham forlade sit hjem i Ur i Kaldæa, drog han uden tøven af sted mod det land som Jehova ville vise ham, i tillid til at Gud ville opfylde sit løfte og give landet til ham og hans efterkommere.
5 På grund af Abrahams enestående tro lovede Jehova at skænke ham et „afkom“ hvorigennem alle jordens slægter, også de slægter der lever i dag, kunne velsigne sig. (1 Mosebog 12:2, 3; 22:17, 18) Abraham fik så nært et forhold til Gud at han blev kaldt „Jehovas ven“, og Gud kaldte selv denne trofaste patriark for „min ven“. — Jakob 2:23; Esajas 41:8.
6. Hvordan viste Abraham at også han kunne være en stridsmand der stolede på Jehova, skønt han levede en fredelig nomadetilværelse i det forjættede land?
6 Selv om Abraham drog omkring som fremmed i det forjættede land, viste han ved en lejlighed at han kunne handle som en stridsmand. Fire konger fra et område uden for det forjættede land invaderede landet og tog Abrahams nevø Lot og dennes familie til fange. På grund af de stærke familiebånd bevæbnede Abraham 318 af sine mandlige trælle, og sammen med forstærkninger fra tre af sine lokale allierede, Aner, Esjkol og Mamre, satte han efter plyndringsmændene. Ved at foretage et overraskelsesangreb om natten besejrede Abraham og hans forbundsfæller disse indtrængende konger, skønt de var langt overlegne i antal. (Hebræerne 7:1; 1 Mosebog 14:13-17) Abraham reddede Lot og hans familie og tilbageerobrede alt hvad der var blevet stjålet.
7-9. (a) Hvilken præst tog Abraham hen til, og hvilken velsignelse modtog han? (b) Hvordan viste Abraham at han kun ønskede at blive gjort rig af den højeste Gud? (c) Hvem udvirkede Abrahams militære sejr, som bekræftet af Melkizedek?
7 Abraham forstod at hans militærbedrift udelukkende var lykkedes fordi Jehova Gud havde hjulpet ham, og mens han rejste hjemad i triumf, bød der sig en lejlighed til offentligt at give udtryk for dette. Han vidste at den præst hans Gud havde udnævnt befandt sig i byen Salem, og han drog derfor til denne by. I slutningen af det 14. kapitel i Første Mosebog får vi at vide hvad der derefter skete:
8 „Og Melkizedek, Salems konge, bragte brød og vin ud, og han var den højeste Guds præst. Derpå velsignede han ham og sagde: ’Velsignet være Abram af den højeste Gud, der har frembragt himmel og jord; og velsignet være den højeste Gud, som har overgivet dine undertrykkere i din hånd!’ Og Abram gav ham en tiendedel af alt. Derpå sagde Sodomas konge til Abram: ’Giv mig sjælene, men tag selv ejendelene.’ Da sagde Abram til Sodomas konge: ’Jeg løfter hermed min hånd til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord, på at jeg intet, nej, intet vil tage af hvad der er dit, hverken en tråd eller en sandalrem, for at du ikke skal sige: „Det var mig som gjorde Abram rig.“ Intet til mig! Kun hvad de unge mænd allerede har spist, og de mænds andel som tog med mig, Aner, Esjkol og Mamre — lad dem tage deres andel.’“ — 1 Mosebog 14:18-24.
9 Som disse vers viser, bekræftede Salems kongepræst, Melkizedek, det som også Abraham var overbevist om, nemlig at det var den højeste Gud der havde kæmpet for ham og hans styrker og givet ham sejren. Kongepræsten Melkizedek forklejnede ikke Jehovas andel i denne sag.
Bogen om Jehovas Krige
10. Hvilken krig er den første der omtales i Bibelen, og hvorfor var det kun en begyndelse på Jehovas sejrrige krige?
10 Beretningen i Første Mosebogs 14. kapitel om invasionen i det forjættede land og om Abrahams sejr over de væbnede fjender, er det første sted Bibelen omtaler krig. Jehova havde altså allerede vist sig som en „stridsmand“ over fire hundrede år før sin bedrift ved Det Røde Hav. Dette var imidlertid blot begyndelsen. Jehova skulle vinde langt større sejre der ville blive kendt vidt og bredt, deriblandt den endelige sejr ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3.
11. Hvad er „Bogen om Jehovas Krige“, og hvor ellers finder vi talrige beretninger om hans militære bedrifter?
11 Ifølge det der siges i Fjerde Mosebog 21:14, er der blevet skrevet en bog om Jehovas krige. Denne pålidelige optegnelse eller historiske beretning om de krige Gud har udkæmpet for sit folk, begynder måske med det slag han udkæmpede for den trofaste Abraham. Moses havde kendskab til denne bog, men giver os ikke yderligere detaljer om den. Vi kender altså ikke til alle de tilfælde hvor Jehova viste sig som en stridsmand i det tidsrum som denne bog om Jehovas krige dækker. Størsteparten af Bibelen blev imidlertid skrevet efter at denne bog er omtalt, og vi har derfor mange beretninger om Jehovas militærbedrifter.
Den større Melkizedek — en stridsmand
12. Hvem er Melkizedek et billede på, og hvilken salme skrevet af David omtaler vedkommende som præst og stridsmand?
12 Efter at Abraham havde besejret Kedorlaomer og de konger der var med ham, blev han velsignet af kongepræsten Melkizedek, som er et profetisk billede på den der både skulle blive den højeste Guds ypperstepræst og en mægtig stridsmand for den Allerhøjeste. Salme 110, der under inspiration blev skrevet af krigerkongen David, henvender sig til dette modbillede som er større end Melkizedek af Salem, med ordene: „Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’ Jehova har svoret (og han fortryder det ikke): ’Du er præst evindelig på Melkizedeks måde!’ Jehova ved din højre hånd vil sønderslå konger på sin vredes dag.“ — Salme 110:2, 4, 5.
13. Hvordan fremgår det af Hebræerbrevet, kapitel 7 og 8, hvem der er den større Melkizedek, hvilket ophøjet sted gik han ind og med hvilket offer?
13 Den inspirerede forfatter til Hebræerbrevet viser hvem der her er tale om ved at sige: „En forløber er gået ind for vor skyld, Jesus, som er blevet ypperstepræst på Melkizedeks måde for evigt.“ (Hebræerne 6:20) I det efterfølgende kapitel i Hebræerbrevet behandles den storhed der kendetegnede fortidens Melkizedek. Men hans storhed som præst bliver ikke desto mindre overgået af hans modbillede, den opstandne, herliggjorte Jesus Kristus, der gik ind i Jehova Guds hellige nærhed med værdien af et offer der var langt større end noget som Salems kongepræst, Melkizedek, nogen sinde kunne have ofret. — Hebræerne 7:1–8:2.
14. Har den større Melkizedek bemyndiget kristenhedens gejstlige til at deltage i de såkaldt kristne nationers militære forehavender?
14 Kongepræsten Melkizedek velsignede en stridsmand, sejrherren Abraham. Men hvad med den større Melkizedek, den sande kristendoms grundlægger? Kristenhedens gejstlige hævder at repræsentere Jesus Kristus når de velsigner og beder for de såkaldt kristne nationers hære. Men er det noget Jehovas himmelske ypperstepræst godkender? Har han påtaget sig ansvaret for al den blodsudgydelse der har fundet sted i den såkaldt kristne tidsalder, deriblandt den blodsudgydelse som fandt sted under den første og anden verdenskrig? Bestemt ikke! Han bemyndigede på intet tidspunkt sine sande disciple til at blive en del af denne verden og deltage i dens blodige militarisme.
Den krigsførende Gud gør sig et hædersnavn
15, 16. Hvad gjorde Jehova sig da han kæmpede for sit folk og udfriede det af Ægypten?
15 Nehemias 9:10 henviser til Jehovas udfrielse af Israels 12 stammer fra Ægypten, med ordene: „Du [brugte] tegn og mirakler mod Farao og alle hans tjenere og hele folket i hans land, for du vidste at de handlede formasteligt imod dem [israelitterne], og derpå gjorde du dig et navn som du har den dag i dag.“ — Jævnfør Anden Mosebog 14:18.
16 Profeten Esajas hentyder til dette navns betydning når han kalder Jehova „Han som lod sin hæders arm vandre ved Moses’ højre, Han som kløvede vandene foran dem for at gøre sig et varigt navn“. Henvendt til Jehova siger han: „Således førte du dit folk for at gøre dig et hædersnavn.“ (Esajas 63:12-14) I en bøn til Jehova om igen at redde sit folk henvender Daniel sig til ham med ordene: „Du som med stærk hånd førte dit folk ud fra Ægyptens land og gjorde dig et navn som du har den dag i dag.“ — Daniel 9:15; Jeremias 32:20.
17. Hvem vil Jehova sende ud at kæmpe for sit navn, og hvad vil han derved vise alle nutidens nationer?
17 Til den fastsatte tid vil Jehova Gud udsende Jesus Kristus, den større Melkizedek, som en mægtig stridsmand. Ved hjælp af ham vil Jehova gøre sig et navn på en måde som langt overgår noget der har fundet sted i fortiden som beskrevet i Bogen om Jehovas Krige eller i Bibelens hebraiske skrifter. I det sidste kapitel i De Hebraiske Skrifters næstsidste bog forudsiges det at der vil blive rettet et internationalt angreb mod Jerusalem. Til den tid vil Jehova ifølge Zakarias 14:3 „drage ud og føre krig mod disse nationer som på den dag han førte krig, på kampens dag“. På denne måde vil Bibelens Gud vise alle nutidens nationer at han stadig er den krigsførende Gud som han var på det gamle Israels tid.
18, 19. Hvilket Jerusalem vil blive udsat for et altomfattende angreb fra nationernes side?
18 Dette hører imidlertid stadig fremtiden til. Men hvilket Jerusalem er det der vil blive udsat for dette altødelæggende angreb? Profetien blev ikke opfyldt på Jerusalem i Zakarias’ dage. Byen blev ødelagt af de romerske hære i år 70 men blev genopbygget; og i dag betragter både kristenheden og det kødelige Israel Jerusalem som en hellig by. Under Seksdages-krigen i 1967 besatte det kødelige Israel hele det genopbyggede jordiske Jerusalem. Der er dog ikke skyggen af bevis for at Jehova Gud havde nogen andel i disse kampe. Hans indsatte konge, Jesus Kristus, regerer ikke i et jordisk Jerusalem, som ikke længere er „den store Konges [Jehovas] by“. — Mattæus 5:35.
19 Nej, det bogstavelige Jerusalem, som er hovedstad i det Israel der er medlem af FN, er ikke det Jerusalem der er omtalt i Zakarias’ profeti. Zakarias henviser derimod til det Jerusalem som vi læser om i Hebræerbrevet. Her henvender Paulus sig til de salvede kristne og siger: „I er kommet til et Zions bjerg og en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem, og titusinder af engle.“ (Hebræerne 12:22) Dette himmelske Jerusalem er Guds messianske rige, der i dag repræsenteres på jorden af en lille skare salvede kristne som nærer håb om at blive Jesu Kristi medregenter i dette rige. Det er dem der ifølge profetien vil blive udsat for dette angreb.
20. (a) Hvordan indgød kong Ezekias sit folk mod da det blev truet? (b) Hvordan indgyder en konge der er større end Ezekias, Jehovas vidner mod i dag?
20 Hverken denne lille skare eller den store skare kristne af alle nationer som har sluttet sig til dem i den rene tilbedelse, og som har et jordisk håb, behøver dog at frygte for udfaldet af dette angreb. Da den assyriske konge Sankerib i kong Ezekias’ regeringstid kom mod Jerusalem med sine frygtindgydende hærstyrker, beroligede Ezekias israelitterne med ordene: „Med ham er en arm af kød, men med os er Jehova vor Gud til at hjælpe os og føre vore krige.“ (2 Krønikebog 32:8) Når Jehovas vidner i dag bliver truet af denne verdens militærmagter, kan de hente styrke i en lignende forvisning fra en konge der er større end Ezekias, nemlig Jesus Kristus.
21. (a) Hvorfor vil man mindes Jahaziels ord under det kommende angreb på det himmelske Jerusalem? (b) Hvad vil udfaldet blive af dette slag?
21 Til den tid vil de huske levitten Jahaziels trosstyrkende ord: „I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde. Stil jer op, bliv stående og se at Jehova frelser jer. Juda og Jerusalem, vær ikke bange eller skrækslagne. Drag i morgen ud imod dem, og Jehova vil være med jer.“ (2 Krønikebog 20:17) Ja, Jehova vil være med sit folk når denne farefulde situation opstår. Deres sikkerhed og frelse vil afhænge af at han kæmper for dem. Og det vil han gøre ved sin krigerkonge, Jesus Kristus! Med hvilket resultat? At Djævelens synlige jordiske organisation vil blive fuldstændig udslettet. — Åbenbaringen 19:11-21.
22. (a) Hvilken triumferende afslutning vil Bogen om Jehovas Krige have, og hvad vil Jehova derved gøre sig? (b) Hvordan vil de der elsker Jehovas navn reagere efter denne sejr?
22 Ved sin ærefrygtindgydende sejr i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon vil Gud gøre sig et hædersnavn. (Åbenbaringen 16:14, 16) Der vil så at sige blive føjet et nyt kapitel til Bogen om Jehovas Krige. Der vil være tale om en triumferende og storslået afslutning på denne tingenes ordning. Gennem hele bogen vil det stå klart at den almægtige Gud ikke har tabt et eneste slag. De der elsker Jehovas navn vil da prise ham i jublende lovsang! Da vil det sidste vers i Salmernes Bog på storslået vis gå i opfyldelse: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ — Salme 150:6.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad er det kun de færreste i dag der indser vedrørende Bibelens Gud, Jehova?
◻ Hvilken krig udkæmpede Abraham, og hvem gav ham sejren?
◻ Hvad er „Bogen om Jehovas Krige“?
◻ Hvordan slutter „Bogen om Jehovas Krige“, og hvad vil dette resultere i?